Indefra

Smid brillerne, når du læser: L&R trykker bøger til forskellige styrker

aprilsnar, lindhardt og ringhof

En simpel produktionsfejl hos Lindhardt og Ringhof kan reelt betyde en omvæltning af bogbranchen i hele verden.


”En manglende justering hos vores trykkeri betød, at vi fik sendt et helt oplag af en bog, hvor teksten stod sløret. Men da vi ville smide bøgerne ud, fandt vi ud af, at teksten stod tydelig for folk, som bruger briller,” forklarer produktionschef Christian Davidsen.

For sjov indledte han et samarbejde med en optiker og et mindre trykkeri for at undersøge, om man kan trykke sløret til forskellige brillestyrker.

Og resultatet betyder, at Lindhardt og Ringhof efter påskeferien udsender Merete Pryds Helles Folkets skønhed i seks forskellige udgaver tilpasset læsestyrker fra minus tre til plus tre.

Lille revolution

”Vi vil undersøge, om der et marked for bogelskere, som alligevel aldrig kan finde læsebrillerne,” siger Lindhardt og Ringhofs direktør, Lars Boesgaard:

”Det er utroligt ,at ingen har opdaget det før. Vi kigger ind i en lille revolution i en ellers konservativ branche.

I første omgang har vi ambitioner om at genudgive hele vores bagkatalog til folk, der har minus 1 og plus 1 i styrke. Så må vi se, om vi senere skal udvide sortimentet med flere styrker.”

Boesgaard tøver ikke med at sammenligne opdagelsen med, da Georges de Mestal i 1941 fandt små burrer i pelsen på sin hund, hvilket inspirerede ham til at opfinde velcro.

Eller da medicinalfirmaet Pfizer i 1998 forsøgte at udvikle en pille mod brystsmerter. Den virkede ikke, men havde en bivirkning, og pillen er i dag kendt som Viagra.

Læs mere her:

Smid brillerne, når du læser: L&R trykker bøger til forskellige styrker