Fagbøger Sundhed og livsstil

Det kan vi lære af verdens blue zones

Det kan vi lære af verdens blue zones

– Jeg spiser ikke pasta, jeg ikke selv har lavet, fortæller 80-årige Grazia Pira Casari, da tv-vært Sisse Fisker besøger hende i hjemmet på Sardinien, som Grazia deler med sin familie på fire generationer.

Til trods for den høje alder står Grazia Pira Casari i køkkenet hver uge for at lave frisk, hjemmelavet mad til familien, og hun kunne aldrig drømme om at vælge den nemme vej og købe forarbejdede varer i en butik. Og den holdning er hun ikke alene om.

Nuoro-provinsen på den italienske ø Sardinien er et af verdens såkaldte blue zones, som er områder, hvor befolkningen lever meget længere end gennemsnittet og samtidig har en utrolig høj livskvalitet. Sisse Fisker rejser i sin bog ”Livets opskrift” rundt og besøger verdens fem blue zones, der ud over over Nuoro-provinsen også tæller byen Loma Linda i Californien, Okinawa i Japan, Nicoya på Costa Rica og Ikaria i Grækenland.

Hvert sted har sit særlige kendetegn for, hvad der får befolkningen til at leve så længe, og på Sardinien, hvor Grazia Pira Casari er født og opvokset, lyder mottoet: ”Husk, livet er en fest”. Her er der stort fokus på familiesammenhold og på at få oplevelser sammen med dem, man holder af, og byens indbyggere mødes gerne i vinklubber, madklubber og når der afholdes karneval.

Du behøver dog ikke at bo i verdens blue zones for at kunne få et langt og godt liv. Sisse Fisker har i sin bog samlet de bedste råd hun fik på sin rejse, som du kan lade dig inspirere af. Nogle af dem kan du læse her, og det bedste er, at det ikke kræver de store anstrengelser at få mere glæde i hverdagen og en højere livskvalitet.

  • Prioriter tid med familien. I de besøgte blue zones satte folk deres familie forud for alt andet, og det gav glæde og sammenhold.
  • Skær ned på kødforbruget. I verdens blue zones lever befolkningen primært vegetarisk, og selvom du ikke behøver at lægge din kost fuldstændigt om, kan en kødfri dag være gavnlig for krop og sjæl.
  • Sørg for at geare ned og slappe af. Koncentration, ro og afslapning er en naturlig del af hverdagen for de mennesker, Sisse Fisker besøgte på sin rejse, og det gav dem et stort overskud.

sissefisker

”Livets opskrift” indeholder en rejsedagbog, opskrifter og brugbare råd til at få mere livsglæde og kan købes her

Du kan også følge Sisse Fisker på hendes Facebook og Instagram

Det kan vi lære af verdens blue zones