Fagbøger Sundhed og livsstil

7 tips til en bedre søvn

7 tips til en bedre søvn

Hvis du ikke får nok søvn og vand, så kan alverdens dejlige produkter og smarte skønhedstips næsten være lige meget. Blogger Emily Salomon har selv prøvet, hvad det vil sige at nedprioritere sin søvn, og det endte ud i sygdom og ingen energi. Hun fortæller i bogen “Hverdagsglamour”, der handler om at gøre alle dage til noget særligt, hvad hun lærte af for lidt søvn, og hvad man selv kan gøre for at lave om på det:

Jeg har altid gang i mange projekter og en masse ting, jeg gerne vil nå. Noget, der tidligere resulterede i, at jeg brændte mit lys i begge ender og ‘stjal’ timer fra nattesøvnen for at kunne nå det hele. Lige indtil fælden klappede, og kroppen sagde stop med en galoperende lungebetændelse. Det fik mig til at tage min søvn alvorligt, og ikke bare blev jeg belønnet med meget mere energi og overskud (så jeg rent faktisk blev mere effektiv og derfor nåede det samme som før + lidt til), jeg kunne også tydeligt se det på min hud.

Her er mine tips til den gode skønhedssøvn.

  • De fleste har brug for 7-9 timers søvn. HVER dag. Test evt. i en ferie, hvor meget du har behov for: Gå i seng, når du er træt, og sov, til du vågner. Efter nogle dage kan du se, hvor meget du i gennemsnit har sovet og dermed brug for.
  • Gå i seng på stort set samme tidspunkt på hverdage, så det passer med, hvornår du skal op (evt. + tid til at læse). I starten skal du måske tvinge dig selv i seng, før du er træt, det kan tage lidt tid at skabe en ny vane.
  • Lad smartphone, computer og tablet blive ude af soveværelset, og sluk dem eller sæt dem på lydløs. Bonus: Du kommer også hurtigere op om morgenen, når du ikke lige skal ligge og tjekke mails, Facebook, Instagram osv.
  • Lad være med at drikke kaffe, (sort eller grøn) te, sodavand og lignende efter spisetid, hvis du bliver påvirket af koffein. Drik i stedet urtete eller vand.
  • Hvis du ikke kan falde i søvn med det samme, så læs lidt, eller lig og fordøj dagen og tænk på, hvad du glæder dig til ved næste dag.
  • Tag gerne 10 dybe ind- og udåndinger og gab med vilje. Mange af os glemmer at trække vejret helt ned ‘i maven’ i løbet af dagen.
  • Hav en blok og pen ved siden af sengen, så du kan skrive ned, hvis der er noget, du skal huske, eller ligger og grubler over. Det er en nem og effektiv måde at slippe tankerne på.

Find flere tips til en bedre hverdag i Emily Salomons bog “Hverdagsglamour”, der kan købes her. Du kan også følge med i hendes egen hverdag på emilysalomon.dk.

emilyS

7 tips til en bedre søvn