Pablo Neruda er kendt som én af de største sydamerikanske poeter gennem tiden. I dag nævnes han ofte som Chiles nationalpoet, men Pablo Neruda efterlod med sin unikke lyrik et evigt aftryk på hele verden.
Da den verdensberømte chilenske digter, forfatter, diplomat og politiker Pablo Neruda i 1971, to år før sin død, modtog Nobelprisen i Litteratur lød det fra ham i hans takketale: ”En digter er på én og samme tid et udtryk for solidaritet og ensomhed.”
Citatet fortæller en historie om et menneske, som hele sit liv kæmpede folkets kamp – om end ikke altid med vinden i ryggen. Neruda var som glødende kommunist lige så elsket, som han var kontroversiel. En verdensmand med et stort idealistisk sind, som ikke var bange for at påtage sig ansvaret som det arbejdende folks stemme.
Men citatet fra prisoverrækkelsen fortæller nok også en historie om en mand, der først og fremmest så poesien som et middel til at udtrykke sin kærlighed til livet og til de mere simple og følsomme aspekter af tilværelsen. Denne bløde og følsomme side af Neruda kommer især til udtryk i Hundrede Kærlighedssonetter og Kaptajnens vers– to digtsamlinger fyldt med inderlig og lidenskabelig poesi dedikeret til Nerudas elskede kone Matilde.
“Af alle de stjerner jeg beundrede, gennemblødte i mange floders vande og tågedis, valgte jeg kun den stjerne jeg elskede, og siden har jeg sovet med natten.”
Sonet XLVI, Hundrede Kærlighedssonetter
Gemte lyrikken for sin far
Pablo Neruda blev født i Chile den 12. juli 1904 i den lille by Parral 350 km syd for hovedstaden Santiago. Hans far var jernbanearbejder, og moren, der døde blot to måneder efter Pablo blev født, var skolelærer. Den unge Nerudas interesse for at skrive digte blomstrede i en alder af 13 år, og skrivelysten blev særligt opildnet af den fremtidige nobelprismodtager Gabriel Mistral, der arbejdede på Nerudas skole.
Til at begynde med var Pablo Neruda et pseudonym, som den unge Neftalí Ricardo Reyes Basoalto i en alder af 16 år benyttede sig af, da han i 1920 fik publiceret sine første digte i litteraturtidsskiftet Selva Austral. Pseudonymet var inspireret af den tjekkiske poet Jan Neruda, og viste sig nødvendigt, da faderen ikke ligefrem brød sig om sin søns interesse for litteratur og lyrik. Senere hen valgte Neftalí helt at skifte sit navn til sit pseudonym Pablo Neruda.
“Men jeg elsker kun dine fødder, fordi de vandrede på jorden og på vinden og på vandet, indtil de mødte mig.”
Dine fødder, Kaptajnens vers
Fra fattig digter til verdenspoet
I løbet af 20’erne udgav Neruda flere digtsamlinger og fik gradvist et voksende renommé i Chile. I 1927 fik han sin første officielle post som konsul, hvilket blev starten på et lagt politisk virke ved siden af poesien. I 1950 udgav han Canto General (”Den store sang”), en episk historisk fremstilling af de amerikanske kontinenters lidelser gennem tiderne, som skulle gå hen og blive ét af hans mest kendte og elskede digtsamlinger.
Året før havde han, i forbindelse med sit ophold som eksil i Mexico, mødt den chilenske sanger Matilde Urrutia. Det møde startede en affære mellem de to, som i 1966 kulminerede med, at de besluttede sig for at blive gift.
“Det er derfor jeg synger til dagen og til månen, til havet, til tiden, til alle planeterne, til din daglige stemme, til din natlige hud.”
Sonet XLIX, Hundrede Kærlighedssonetter
Med poesien som våben
Da Pablo Neruda døde i 1973, 69 år gammel, var han et poetisk og politisk ikon verden over. Den colombianske forfatter Gabriel García Márquez var én af mange, der hyldede Neruda og kaldte ham for ”det 20. århundredes største poet”. Nerudas digtning var karakteriseret af en stærk kærlighed til det land, han voksede op i, men som han i en række år var tvunget til at leve borte fra på grund af sine kommunistiske holdninger.
Hans lyriske stil har sat et stærkt præg på spanske og latinamerikanske digtere, og størstedelen af Nerudas poesi er i dag oversat til dansk. I december 2017 var der i de danske biografer ovenikøbet premiere på en filmisk biografi, der skildrer Nerudas ekstraordinære liv.
Der hersker ingen tvivl om, at poesien var Pablo Nerudas våben mod den ulighed, han så i verden. Men poesien var også en måde for ham at hylde den inderlige kærlighed, han følte – både til sit hjemlands natur og til sin elskede hustru Matilde.
Alle fremhævede citater er fra digtsamlingerne Hundrede kærlighedssonetter og Kaptajnens vers.
Hundrede kærlighedssonetter
En inderlig og lidenskabelig hyldest til kærligheden på ypperste niveau. Pablo Neruda skrev disse hundrede kærlighedssonetter til sin kone Matilde Urrutia i 1959. Digtenes kulisse er landskabet omkring ægteparrets hus Isla Negra i Chile, nær ved havet og vinden, det hvide sand og de vilde blomster, den varme sol og Stillehavets salte luft.
En samling af kærlighedsdigte skrevet til Pablo Nerudas elskede Mathilde, som han boede hemmeligt sammen med, isoleret på øen Capri. Bogen er dobbeltsproget med den originale spanske tekst sidestillet med den danske oversættelse.
Skal vi læse artiklen højt for dig?
Pablo Neruda er kendt som én af de største sydamerikanske poeter gennem tiden. I dag nævnes han ofte som Chiles nationalpoet, men Pablo Neruda efterlod med sin unikke lyrik et evigt aftryk på hele verden.
Da den verdensberømte chilenske digter, forfatter, diplomat og politiker Pablo Neruda i 1971, to år før sin død, modtog Nobelprisen i Litteratur lød det fra ham i hans takketale: ”En digter er på én og samme tid et udtryk for solidaritet og ensomhed.”
Citatet fortæller en historie om et menneske, som hele sit liv kæmpede folkets kamp – om end ikke altid med vinden i ryggen. Neruda var som glødende kommunist lige så elsket, som han var kontroversiel. En verdensmand med et stort idealistisk sind, som ikke var bange for at påtage sig ansvaret som det arbejdende folks stemme.
Men citatet fra prisoverrækkelsen fortæller nok også en historie om en mand, der først og fremmest så poesien som et middel til at udtrykke sin kærlighed til livet og til de mere simple og følsomme aspekter af tilværelsen. Denne bløde og følsomme side af Neruda kommer især til udtryk i Hundrede Kærlighedssonetter og Kaptajnens vers – to digtsamlinger fyldt med inderlig og lidenskabelig poesi dedikeret til Nerudas elskede kone Matilde.
Gemte lyrikken for sin far
Pablo Neruda blev født i Chile den 12. juli 1904 i den lille by Parral 350 km syd for hovedstaden Santiago. Hans far var jernbanearbejder, og moren, der døde blot to måneder efter Pablo blev født, var skolelærer. Den unge Nerudas interesse for at skrive digte blomstrede i en alder af 13 år, og skrivelysten blev særligt opildnet af den fremtidige nobelprismodtager Gabriel Mistral, der arbejdede på Nerudas skole.
Til at begynde med var Pablo Neruda et pseudonym, som den unge Neftalí Ricardo Reyes Basoalto i en alder af 16 år benyttede sig af, da han i 1920 fik publiceret sine første digte i litteraturtidsskiftet Selva Austral. Pseudonymet var inspireret af den tjekkiske poet Jan Neruda, og viste sig nødvendigt, da faderen ikke ligefrem brød sig om sin søns interesse for litteratur og lyrik. Senere hen valgte Neftalí helt at skifte sit navn til sit pseudonym Pablo Neruda.
Fra fattig digter til verdenspoet
I løbet af 20’erne udgav Neruda flere digtsamlinger og fik gradvist et voksende renommé i Chile. I 1927 fik han sin første officielle post som konsul, hvilket blev starten på et lagt politisk virke ved siden af poesien. I 1950 udgav han Canto General (”Den store sang”), en episk historisk fremstilling af de amerikanske kontinenters lidelser gennem tiderne, som skulle gå hen og blive ét af hans mest kendte og elskede digtsamlinger.
Året før havde han, i forbindelse med sit ophold som eksil i Mexico, mødt den chilenske sanger Matilde Urrutia. Det møde startede en affære mellem de to, som i 1966 kulminerede med, at de besluttede sig for at blive gift.
Med poesien som våben
Da Pablo Neruda døde i 1973, 69 år gammel, var han et poetisk og politisk ikon verden over. Den colombianske forfatter Gabriel García Márquez var én af mange, der hyldede Neruda og kaldte ham for ”det 20. århundredes største poet”. Nerudas digtning var karakteriseret af en stærk kærlighed til det land, han voksede op i, men som han i en række år var tvunget til at leve borte fra på grund af sine kommunistiske holdninger.
Hans lyriske stil har sat et stærkt præg på spanske og latinamerikanske digtere, og størstedelen af Nerudas poesi er i dag oversat til dansk. I december 2017 var der i de danske biografer ovenikøbet premiere på en filmisk biografi, der skildrer Nerudas ekstraordinære liv.
Der hersker ingen tvivl om, at poesien var Pablo Nerudas våben mod den ulighed, han så i verden. Men poesien var også en måde for ham at hylde den inderlige kærlighed, han følte – både til sit hjemlands natur og til sin elskede hustru Matilde.
Stadig vild med Neruda? Her er fem ting, du (måske) ikke vidste om den chilenske stjernepoet
Alle fremhævede citater er fra digtsamlingerne Hundrede kærlighedssonetter og Kaptajnens vers.
Hundrede kærlighedssonetter
En inderlig og lidenskabelig hyldest til kærligheden på ypperste niveau. Pablo Neruda skrev disse hundrede kærlighedssonetter til sin kone Matilde Urrutia i 1959. Digtenes kulisse er landskabet omkring ægteparrets hus Isla Negra i Chile, nær ved havet og vinden, det hvide sand og de vilde blomster, den varme sol og Stillehavets salte luft.
Kaptajnens vers
En samling af kærlighedsdigte skrevet til Pablo Nerudas elskede Mathilde, som han boede hemmeligt sammen med, isoleret på øen Capri. Bogen er dobbeltsproget med den originale spanske tekst sidestillet med den danske oversættelse.
Andre læste også: