Fagbøger Læseprøve og uddrag Mad og drikke Yotam Ottolenghi Yotam Ottolenghi

Ægte comfort med Ottolengi. Få opskriften på butterbeans med ristede cherrytomater her

Ægte comfort med Ottolengi. Få opskriften på butterbeans med ristede cherrytomater her

Nu kan du få comfort food på Ottolenghi-måden! Comfort byder på over 100 opskrifter på retter, der forvandler simpel comfort food til lækre smagsoplevelser. Prøv en af opskrifterne her.

Ottolenghis Comfort er en hyldest til hjemmelavet mad! I kogebogen finder du nye bud på klassiske retter som pasta og kartofler, retter i fad, nudler, supper og søde sager.

LÆS OGSÅ: Ottolenghis kogebøger. Til dig der vil have madoplevelser udover det sædvanlige

Restauratør og køkkenchef Yotam Ottolenghi er verdenskendt for sine London-baserede restauranter NOPI og ROVI og sine prisbelønnede og anerkendte kogebøger EnkeltSødtSmagJerusalemPlenty  og Plenty More. Prøv en af hans nostalgiske comfort-opskrifter her.




Butterbeans med ristede cherrytomater

Fra Ottolenghi – Comfort

Ægte comfort med Ottolengi. Få opskriften på butterbeans med ristede cherrytomater her
FOTO: Jonathan Lovekin

500 g cherrytomater
85 ml olivenolie
1 løg, i små tern (150 g)
2 fed hvidløg, i tynde skiver
2 tsk tørret oregano
2 tsk timianblade, grofthakkede, plus et par hele timiankviste til pynt
1 tsk fennikelfrø, ristede og letknuste1 frisk laurbærblad
80 ml tør hvidvin
2 tsk røget paprika
1 glas butterbeans af god kvalitet
(700 g), skyllede og afdryppede salt og sort peber

Tilbehør
75 g græsk yoghurt
tykke skiver surdejsbrød (eller andet brød med sprød skorpe), ristet (efter behag)


Brug om muligt helst de store butterbeans – eller judiones – til denne opskrift. De er blødere og meget mere cremede end de små (som man kan købe på dåse). Retten fungerer rigtig godt som en del af en større gang mezze, eller man kan spise den alene med et drys smuldret feta eller oliven.

Opbevaring: Den færdige bønneret kan holde sig op til 3 dage på køl: Sørg for at lade den nå op på stuetemperatur før serveringen. De sprøde tomatskind er også skønne at have i baghånden til salater og pastaretter.

Opskriften stammer fra en restaurant ved navn Bar Rochford i Canberra, Australien, hvor de bliver serveret sammen med grønne bønner. Kan holde sig op til en uge i et skruelågsglas.


Til 4 personer

Varm ovnen op til 210° (varmluft).

Vend tomaterne i 2 tsk af olien og fordel dem i en bradepande beklædt med bagepapir. Rist dem i 20 min., til skindene har løsnet sig, og tomaterne er bløde og skrumpet en smule.

Tag dem ud af ovnen og kom tomaterne og al deres saft op i en fladbundet skål. Lad dem køle af.

Læg et nyt stykke bagepapir i bradepanden og skru ovnen ned til 100° (varmluft).

Klem skindet af tomaterne, når de er kølet tilstrækkeligt af, og læg skindene på bagepapiret.

Stil bradepanden tilbage i ovnen i ca. 45 min., til skindene er tørre og sprøde, ryst bradepanden nogle gange undervejs. Stil tomaterne uden skind til side.

Varm de sidste 75 ml olie op i en mellemstor sauterpande ved jævn varme.

Tilsæt løg, hvidløg, oregano, timian, fennikelfrø og laurbærbladet og svits det i 10-12 min., til løget er klart, men ikke begyndt at få alt for meget farve.

Tilsæt vin, lad det koge ind i 2 min., tilsæt derefter paprika. Steg videre i et minuts tid, tilsæt derefter 1 tsk salt.

Lad det småkoge i ca. 15 min., rør i det ofte, så tomaterne koger ud.

Tilsæt bønner og et godt kværn peber og vend det forsigtigt sammen. Lad retten småkoge et par minutter for at lune bønnerne og tag panden af blusset.

Fordel yoghurten i et lag ud over et serveringsfad og anret bønnerne ovenpå. Smuldr de tørrede tomatskind ud over, slut af med et drys timian og server.




Ottolenghi: Comfort

ottolenghi, comfort

Ottolenghi Comfort er den nyeste kogebog fra Yotam Ottolenghi med mere end 100 opskrifter, der forvandler simpel comfort food til lækre smagsoplevelser. 

Sammen med tre sultne venner går Yotam på opdagelse i minder fra barndommen og rejser, og udforsker hvad comfort food betyder for dem hver især. De udforsker madens evne til at skabe relationer og minder, og undersøger de fire elementer af comfort: “Hvem vi spiser med”, “Hvorfor vi spiser”, “Hvad vi spiser” og “Hvordan vi spiser”.

Ottolenghi Comfort er en hyldest til hjemmelavet mad; til de minder, vi skaber og videregiver, fra sted til sted og fra generation til generation. Det er nye bud på klassiske retter som pasta og kartofler, retter i fad, nudler, supper og søde sager. En skål pasta bliver til karamelliserede løg-orecchiette med hasselnødder og sprød salvie, en varm suppe bliver til ostebrødssuppe med savoykål og cavolo nero, og en tallerken mos bliver til aligot-kartoffelmos med porrer og timian. Det er retter, der føles både nostalgiske og nye, velkendte og friske. 

Du kan købe Ottolenghi Comfort online, f.eks. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.




About

Praktikant hos Lindhardt & Ringhof og Forlaget Carlsen