Man mærker det straks: når man læser højt af en god bog for sine børn, og de bliver stille på den der helt særlige måde, hvor man kan mærke, at nu hører de VIRKELIG efter.
Den slags bøger kommer i mange afskygninger: nogen gange er det fagbøger, hvor de lærer noget nyt (og det er ofte der, hvor de lærer noget mærkeligt – som fx at mariehøns bløder ud af knæene, når de bliver rasende – at de bliver stille – – i hvert fald hjemme hos mig).
Andre gange er det en bog, der taler til følelserne, og som de lige skal have deres læserhjerte viklet ordentligt omkring, før de rigtig forstår den. Og nogen gange er det en bog, hvor billede og tekst går op i en højere enhed – og pludselig åbner en verden for dem, som de ikke havde opdaget før.
Den fantastiske bogslugende dreng
Sådan en bog var Oliver Jeffers’ Den fantastiske bogslugende dreng hjemme hos os. Det var simpelthen bogen, der fik min yngste søn til at opdage, at det der med bøger faktisk er ret spændende.
Det er ellers ikke fordi vi ikke har læst for ham før. Og han ser meget ofte (især) en af sine forældre med en bog i hånden. Men lige netop den her bog havde et element, der gjorde den ekstra spændende:
Bogens hovedperson er nemlig et barn, der er vild med bøger. En dreng, han kan spejle sig i – og som sluger den ene bog efter den anden.
Altså. Bogstaveligt talt.
Drengen Henry spiser nemlig bøger. Store mundfulde af alle slags bøger. Og i takt med at han spiser bliver han klogere og klogere – – og klogere… Indtil det går galt.
Jeg skal ikke her afsløre, hvordan det går galt (tegningen herunder antyder, hvordan det begynder at gå galt) men blot konstatere, at Henry finder en anden måde at sætte pris på bøger.
Det var lige omkring det sted i bogen, hvor Henry er ked af det, fordi det med at sluge bøger er gået galt – lige dér omkring, hvor han til gengæld opdager, at bøger kan bruges til andet end at spise – lige dér var det, at den der helt særlige stilhed indfandt sig. Den stilhed der betyder, at nu bliver der virkelig lyttet.
Og ikke ret lang tid efter begyndte min søn at interessere sig for bogstaver og ord. Han begyndte selv at samle bøger op og forsøge at stave sig igennem ordene for at aflure dem deres historier.
Der er mange måder, man kan blive klog af bøger på.
Oliver Jeffers hylder kærligheden til bøger i denne skønne og særlige billedbog
Henry elsker bøger ligesom mange andre børn. Men Henry elsker ikke at læse bøger, han elsker at sluge dem. Store bøger, billedbøger, opslagsværker – hvis bogen har sider, så sluger Henry dem. Han holder allermest af de røde. Og jo flere han sluger, jo klogere bliver han. Men en dag får han ondt i maven af alle de bøger.
(og fik ham til at elske bøger)
Man mærker det straks: når man læser højt af en god bog for sine børn, og de bliver stille på den der helt særlige måde, hvor man kan mærke, at nu hører de VIRKELIG efter.
Den slags bøger kommer i mange afskygninger: nogen gange er det fagbøger, hvor de lærer noget nyt (og det er ofte der, hvor de lærer noget mærkeligt – som fx at mariehøns bløder ud af knæene, når de bliver rasende – at de bliver stille – – i hvert fald hjemme hos mig).
Andre gange er det en bog, der taler til følelserne, og som de lige skal have deres læserhjerte viklet ordentligt omkring, før de rigtig forstår den. Og nogen gange er det en bog, hvor billede og tekst går op i en højere enhed – og pludselig åbner en verden for dem, som de ikke havde opdaget før.
Den fantastiske bogslugende dreng
Sådan en bog var Oliver Jeffers’ Den fantastiske bogslugende dreng hjemme hos os. Det var simpelthen bogen, der fik min yngste søn til at opdage, at det der med bøger faktisk er ret spændende.
Det er ellers ikke fordi vi ikke har læst for ham før. Og han ser meget ofte (især) en af sine forældre med en bog i hånden. Men lige netop den her bog havde et element, der gjorde den ekstra spændende:
Bogens hovedperson er nemlig et barn, der er vild med bøger. En dreng, han kan spejle sig i – og som sluger den ene bog efter den anden.
Altså. Bogstaveligt talt.
Drengen Henry spiser nemlig bøger. Store mundfulde af alle slags bøger. Og i takt med at han spiser bliver han klogere og klogere – – og klogere… Indtil det går galt.
Jeg skal ikke her afsløre, hvordan det går galt (tegningen herunder antyder, hvordan det begynder at gå galt) men blot konstatere, at Henry finder en anden måde at sætte pris på bøger.
Det var lige omkring det sted i bogen, hvor Henry er ked af det, fordi det med at sluge bøger er gået galt – lige dér omkring, hvor han til gengæld opdager, at bøger kan bruges til andet end at spise – lige dér var det, at den der helt særlige stilhed indfandt sig. Den stilhed der betyder, at nu bliver der virkelig lyttet.
Og ikke ret lang tid efter begyndte min søn at interessere sig for bogstaver og ord. Han begyndte selv at samle bøger op og forsøge at stave sig igennem ordene for at aflure dem deres historier.
Der er mange måder, man kan blive klog af bøger på.
Oliver Jeffers hylder kærligheden til bøger i denne skønne og særlige billedbog
Henry elsker bøger ligesom mange andre børn. Men Henry elsker ikke at læse bøger, han elsker at sluge dem. Store bøger, billedbøger, opslagsværker – hvis bogen har sider, så sluger Henry dem. Han holder allermest af de røde. Og jo flere han sluger, jo klogere bliver han. Men en dag får han ondt i maven af alle de bøger.
Læs mere og køb Oliver Jeffers “Den fantastiske bogslugende dreng” her
Andre læste også: