Nogle gange kan man godt tænke: hvad skal vi med litteratur? I en evig foranderlig verden, hvor tv-avisen flyder over med triste nyheder hver aften, kan litteratur nemt skubbes til side som verdensfjern eskapisme. Et digt løser ingen klimakriser. En roman løser ikke internationale konflikter. Hvorfor skal vi fordybe os i digte eller læse romaner? Hvad får vi ud af litteraturen? Læs Erik Stinus forfatterskab og bliv klogere på, hvorfor det er vigtigt at huske på litteraturen.
Tekst af: Nanna Schmidt
Et digts styrke
Lyriker og forfatter Erik Stinus (1934-2009) omfavner verden i sit forfatterskab og i sit liv. Han rejser verden rundt som sømand. Fra Grækenland, Spanien og Portugal beretter han om fascismen sammen med Halfdan Rasmussen, Ivan Malinowski og Ebbe Traberg i bogen “Med Solen I Ryggen” (1963). Værket er en indtryksbog som skildrer, hvordan landene er præget af de fascistiske regimers undertrykkelse af befolkningen. Stinus’ humanistiske projekt står klart frem i “Med Solen I Ryggen” såvel som i Stinus’ andre romaner og digtsamlinger. I digtsamlingen “Jorden under himlen” (1979) fylder undertykkelse og krig, men der er også håb og drømme på verdens vegne. Stinus’ vil gøre verden virkelig for os. Han vil have os til at sympatisere med andre mennesker. Gennem Stinus’ litteratur bliver vi mindet om vores medmenneskelighed. Det er det, litteratur kan: vise os at verden fra et andet menneskes perspektiv. Og Stinus skildrer mennesker fra hele verden.
Bringer perspektiv til Danmark
Erik Stinus nøjes ikke kun med at bringe perspektiv til Danmark gennem sit eget forfatterskab. Han oversætter også indiske og afrikanske romaner og digtsamlinger. Han oversætter et udvalg af digte af den tyrkiske digter, Nâzim Hikmet. Arbejdet giver ham, kort før hans død, den internationale pris, Nâzim Hikmet-prisen. I takketalen beskriver Stinus sit møde med en gruppe tyrkiske drenge på en rejse. Drengene sørger for, at Stinus kommer sikkert gennem en kold nat på en slette. Stinus lader mødet repræsentere sit møde med Tyrkiet. Og mødet kan også stå som repræsentant for den åbenhed, Stinus generelt møder verden med.
Mødet med kærligheden
Stinus forelsker sig i Sara Mathai fra Sydindien. Sara Mathai er lektor ved det, der dengang hed Bombay University. De to bliver gift og flytter sammen til Danmark. Men de falder ikke til ro. Sammen drager de til Tanzania fra 1965-1968, hvor de arbejder med voksenundervisning. Oplevelserne fra Tanzania skriver Stinus om i romanen Matumaini (2008). Stinus vinder flere priser for sit forfatterskab, blandt andet Kritikerprisen for “Jorden under himlen“, og modtager den livsvarige kunstnerstøtte fra Statens Kunstfond. Så hvorfor skal vi huske på Stinus forfatterskab? For at huske på at se nuancerne i verden.
Find Erik Stinus forfatterskab HER.
Nogle gange kan man godt tænke: hvad skal vi med litteratur? I en evig foranderlig verden, hvor tv-avisen flyder over med triste nyheder hver aften, kan litteratur nemt skubbes til side som verdensfjern eskapisme. Et digt løser ingen klimakriser. En roman løser ikke internationale konflikter. Hvorfor skal vi fordybe os i digte eller læse romaner? Hvad får vi ud af litteraturen? Læs Erik Stinus forfatterskab og bliv klogere på, hvorfor det er vigtigt at huske på litteraturen.
Tekst af: Nanna Schmidt
Et digts styrke
Lyriker og forfatter Erik Stinus (1934-2009) omfavner verden i sit forfatterskab og i sit liv. Han rejser verden rundt som sømand. Fra Grækenland, Spanien og Portugal beretter han om fascismen sammen med Halfdan Rasmussen, Ivan Malinowski og Ebbe Traberg i bogen “Med Solen I Ryggen” (1963). Værket er en indtryksbog som skildrer, hvordan landene er præget af de fascistiske regimers undertrykkelse af befolkningen. Stinus’ humanistiske projekt står klart frem i “Med Solen I Ryggen” såvel som i Stinus’ andre romaner og digtsamlinger. I digtsamlingen “Jorden under himlen” (1979) fylder undertykkelse og krig, men der er også håb og drømme på verdens vegne. Stinus’ vil gøre verden virkelig for os. Han vil have os til at sympatisere med andre mennesker. Gennem Stinus’ litteratur bliver vi mindet om vores medmenneskelighed. Det er det, litteratur kan: vise os at verden fra et andet menneskes perspektiv. Og Stinus skildrer mennesker fra hele verden.
Bringer perspektiv til Danmark
Erik Stinus nøjes ikke kun med at bringe perspektiv til Danmark gennem sit eget forfatterskab. Han oversætter også indiske og afrikanske romaner og digtsamlinger. Han oversætter et udvalg af digte af den tyrkiske digter, Nâzim Hikmet. Arbejdet giver ham, kort før hans død, den internationale pris, Nâzim Hikmet-prisen. I takketalen beskriver Stinus sit møde med en gruppe tyrkiske drenge på en rejse. Drengene sørger for, at Stinus kommer sikkert gennem en kold nat på en slette. Stinus lader mødet repræsentere sit møde med Tyrkiet. Og mødet kan også stå som repræsentant for den åbenhed, Stinus generelt møder verden med.
Mødet med kærligheden
Stinus forelsker sig i Sara Mathai fra Sydindien. Sara Mathai er lektor ved det, der dengang hed Bombay University. De to bliver gift og flytter sammen til Danmark. Men de falder ikke til ro. Sammen drager de til Tanzania fra 1965-1968, hvor de arbejder med voksenundervisning. Oplevelserne fra Tanzania skriver Stinus om i romanen Matumaini (2008). Stinus vinder flere priser for sit forfatterskab, blandt andet Kritikerprisen for “Jorden under himlen“, og modtager den livsvarige kunstnerstøtte fra Statens Kunstfond. Så hvorfor skal vi huske på Stinus forfatterskab? For at huske på at se nuancerne i verden.
Find Erik Stinus forfatterskab HER.
Andre læste også: