Når isen brister

Camilla Grebe har opnået stor succes som soloforfatter med Når isen brister og Husdyret, som fik den fornemme pris Årets krimi af det Svenske Kriminalakademi. Her kan du læse mere om hendes krimier. 

Når isen brister er en psykologisk krimi af den svenske krimiforfatter Camilla Grebe. Hun har tidligere haft stor succes med at skrive krimier med sin søster Åsa Träff, men Når isen brister er hendes solodebut.

Stefan Ahnhem, forfatter til krimiserien om Fabian Risk, har læst Når isen brister og siger: “Jeg kunne ikke lægge den fra mig. Ikke før sidste side var læst.” Så ja, vi tør godt love at din nattesøvn er i fare. På svensk hedder den Elskeren fra hovedkontoret – men vi forelskede os i en alternativ titel, så bogen på dansk hedder Når isen brister.

Se en videotrailer til Når isen brister

Her kan du se en videotrailer til bogen:

Når isen brister handler om …

Emma er forelsket. Jesper er alt, hvad hun har drømt om og lidt til. Men han er også direktør i den tøjkæde, hvor hun arbejder, og dermed hendes øverste chef. Diskretion er derfor nødvendig.

Men uden varsel hører Emma pludselig ikke mere fra Jesper. Han er som sunket i jorden, og Emma er ude af sig selv af bekymring. Samtidig bliver en ung kvinde fundet myrdet og lemlæstet i hans mondæne villa i en forstad til Stockholm.

Peter Lindgren er efterforsker hos kriminalpolitiet og bliver sat på sagen. Da mordet har tydelige ligheder med en ti år gammel uopklaret sag, bliver adfærdspsykolog Hanne Lagerlind hentet ind for at hjælpe med en gerningsmandsprofil. Peter og Hanne deler en smertelig fortid, og sammen må de søge svar. Hvem er den myrdede kvinde? Hvor er direktøren? Sporene fører dem ind i kærlighedens mørkeste skyggeside.


“En af årets mest interessante svenske krimier.”

– Skånska Dagbladet

Fantastiske anmeldelser fra krimilæsere

Det danske krimipublikum har læst Når isen brister med stor begejstring. Her kan du se et lille udpluk af hvad folk mener:

❤❤❤❤❤ – “Jeg klapper stadig i mine små hænder af begejstring, efter at have læst denne bog.” – Betina, Krimifan

✶✶✶✶✶ – “Hold da op en krimi, man sidder på kanten af stolen næsten fra start til slut. Jeg var glad for at jeg havde tiden til at læse den i næsten et stræk, for den er godt nok svær at lægge fra sig, når man kommer først i gang.” – Chr07 på Saxo.com

“Den er simpelthen så svær at regne ud, og af samme grund blev den også en af de der krimier, som holdte mig vågen om natten, fordi jeg godt lige kunne klemme et ekstra kapitel ned i håbet om en afklaring på, hvad i alverden der foregik.” – Bogbloggeren Bookmeupscotty

“Har du ikke allerede læst den, så skynd at få fingre i den. Det vil du ikke fortryde.”- Bloggeren Krimihjerte

Læser med nedbidte negle

Sanne, anmelder på Saxo.com skriver krimien ★★★★ med ordene:

“Bogen er næsten 500 sider lang, men jeg slugte den på tre dage og “regnede den ikke ud” før til aller sidst .. Denne roman her det jeg vil kalde et “plot-twist” – en drejning man ikke lige havde set komme”

Forundringen stiger og man vender og drejer de huller der mangler at blive fyldt ud, så man kan regne ud, hvad der foregår. .. Når de sidste 100 sider bare bygger spændingen op, så man sidder på kanten af sofaen, med nedbidte negle, imens man, som fluen på væggen, opdager alle de røde tråde der er blevet spundet, og først får dem forbundet når de sidste sider vendes.

Jeg vil varmt anbefale denne krimi af svenske Camilla Grebe.”

Du kan købe Når isen brister lige her eller hos din lokale boghandler.

Når isen brister

Læs også Husdyret:

Husdyret er noget af det bedste, jeg har læst.” – Anna Jansson, krimiforfatter

“En af Grebes bedste.” – Dagens Nyheter

Husdyret, Camilla Grebe, krimi, krimier, svensk krimi, skandinavisk krimi, nordisk krimi, årets svenske krimi, glasnøglen, glasnøglen 2018

Vinder af Glasnøglen 2018 for årets bedste nordiske krimi og årets svenske krimi 2017.

Som teenager fandt Malin liget af en lille myrdet pige i skoven omkring Ormberg, hvor hun voksede op. Sagen blev aldrig opklaret.

Syv år senere arbejder Malin som kriminalassistent og bliver sendt tilbage til hjembyen Ormberg for sammen med nogle kolleger at grave i den gamle sag og finde nye spor. Men en aften forsvinder Malins ene kollega Peter, og Hanne, der er Peters kæreste og adfærdspsykolog fra Stockholm, bliver fundet forkommen i skoven uden nogen som helst erindring om, hvad der er sket. Jake, en ung fyr med en stor hemmelighed, finder en dagbog tabt i skovbunden. Og så sker endnu et mord …

Husdyret er en krimi med psykologisk dybde, der handler om løgne, falskhed, fordomme og det mørke, der gemmer sig i alle mennesker.

Husdyret er andet selvstændige bind i Camilla Grebes serie Den mørke side.

Du kan købe Husdyret af Camilla Grebe online her eller i din lokale boghandel.

 

Camilla Grebe. Foto (c) Viktor Fremling
Camilla Grebe. Foto (c) Viktor Fremling

Camilla Grebe (f. 1968) debuterede i 2009 og er en erfaren krimiforfatter. Sammen med Åsa Träff og Paul Leander-Engström har hun tidligere skrevet seks bøger. To af dem har været nomineret til Bedste svenske kriminalroman.
Når isen brister er Camilla Grebes krimidebut på egen hånd og er allerede solgt til udgivelse i 20 lande. Bogen er første bind i serien Den mørke side.

gerningsstedet