Uncategorized

Mørket kalder / 3. kapitel

Et par dage efter gik Cecilie ned ad den smalle lange gang, hvor Afdelingen for personfarlig kriminalitet og efterforskerne i drabssektionen holdt til. Hun skævede ud gennem de høje vinduer og betragtede Teglholmkanalens rolige bassin.

– Guppy! lød det fra Lasse, der kom halsende fra den anden ende af gangen.

– Hvor brænder det?

– Jeg har … har forsøgt at ringe … til dig, sagde han stakåndet.

– Jeg har været på skydebanen hele formiddagen, svarede hun uden at standse. – Det står også i min kalender.

– Skydebanen? sagde han og fulgte efter.

– Ja, den årlige test.

– Bestod du?

– Selvfølgelig, med 28 point …

Han løftede øjenbrynene. – Så vidt jeg husker, skal man have minimum 27 for at bestå. Vi skal vist have trænet dit øjemål.

– Hvad var det, der hastede? spurgte hun og standsede foran døren ind til afdelingen.

– Kan du huske voldtægtssagen i januar? Ham bodybuildertypen med den blanke kniv og hættetrøjen?

Hun nikkede. – Som vi mistænker for yderligere en række forhold?

– Lige præcis. Nu har vi så fået endnu en anmeldelse. Denne gang i Rødkilde Park.

– Rødkilde i Nordvest?

– Ja. Offeret er en ung beruset pige.

– Samme modus.

– Helt ned i detaljen. Han truer hende med en kniv, fuldbyrder voldtægten et øde sted og stjæler til sidst hendes id.

– Så han ved, hvor hun bor, sagde hun og nikkede.

– Er det sket i nat?

– Nej, for ni dage siden, svarede han.

– Pis. Hun bed sig i læben. – Så får vi heller ingen dna denne gang?

– Niksen biksen.

– Det er fandeme hans held, at han formår at skræmme dem. Så hvad har vi?

– En bange pige, der sidder sammen med sin mor og en bisidder i rum 3, sagde han og pegede bagud.

Cecilie trak vejret tungt. – Har pigen i det mindste kunnet give et ordentligt signalement?

– Ja. Det stemmer overens med de andre. Mand, dansker, 35 år plus, pumpet, lugtede af sprut.

– Bar han hættetrøje og et tørklæde for munden som tidligere?

Lasse klemte øjnene sammen. – Hættetrøje, ja. Tørklæde, nej.

Hun lyste op. – Har hun identificeret ham?

– Ikke endnu. Vi skal netop til at se på billeder. Jeg skulle lige til at hente en kode til systemet.

– Fedt, sagde hun og bankede ham i brystet. – Så røvhullet blev modig.

– Og dum.

– Det er lige sådan, jeg kan lide mine forbrydere. Hvem er offeret?

– Ung pige på 18 fra Bellahøj.

– Mit kvarter?

– Ja. Hun hedder Fie Simone Simonsen.

Cecilie holdt op med at smile og tog blokken fra ham. Hun så ned på hans kragetæer, som hun tydede. – Fuck.

– Du kender hende?

– Ja, sådan da. Fra mit SSP-arbejde. Hun er på mit selvforsvarshold.

– Jeg kan godt tage den alene.

Hun rystede på hovedet og gav ham blokken tilbage. – Kom, sagde hun og fortsatte ned ad gangen mod afhøringslokalet.

***

Selv om det kun var et par uger siden, Cecilie sidst havde set Fie til træning, kunne hun næsten ikke genkende pigen. Da havde Fie været smilende og fuld af energi, nu sad hun med et udslukt blik og stirrede ned i bordet. Hendes underlæbe dirrede, og det så ud, som om hun var ved at bryde ud i gråd. Til højre for Fie sad hendes mor, Tina, der var omkring de 40, kraftig og med optegnede mørkerøde læber. Cecilie kunne godt huske hende hjemme fra kvarteret. På den anden side af Fie sad bistandsadvokaten Mona Krog. Cecilie havde mødt hende før i en række tilsvarende sager. Krog var o.k., men en smule manisk, og Cecilie mistænkte hende for at have et alkoholmisbrug. Hun hilste på dem alle og satte sig ned.

– Fie, Jeg har brug for, at du med dine egne ord fortæller mig, hvad der skete den nat. Tag dig god tid.

Inden Fie nåede at sige noget, lænede Mona Krog sig ind over bordet. – Fie har allerede afgivet forklaring op til flere gange, første gang på Bellahøj station. Jeg har faktisk tænkt mig at indgive en klage på vegne af Fie over den vagthavende betjents opførsel, som var under al kritik.

Cecilie hævede roligt hånden. – Hvilket jeg synes er en rigtig god idé, hvis du mener, der er belæg for det. Men lige nu er det vigtigt, at jeg hører Fies forklaring. Så vi kan koncentrere os om efterforskningen. Tror du, at du magter det, Fie?

Der gik længe, før Fie reagerede. Så kiggede hun kort op på Cecilie, før hun igen slog blikket ned og med en næsten utydelig stemme fortalte om den aften, da hun blev voldtaget: Der havde været fest på gymnasiet, og efterfølgende var hun og fem andre fra hendes klasse taget ned på et lokalt værtshus, der hed Klovnens Bodega. Her havde de drukket øl og spillet Meyer. Det var der, han var kommet hen til dem.

– Ham, der overfaldt dig?

Fie nikkede og fortalte, at selv om han var meget ældre end dem, havde han flirtet med både hende og de to andre piger, som var med. Han havde også givet en omgang til dem alle sammen.

– Hvad skete der efterfølgende?

Fie fortalte, at de var gået, lige inden værtshuset lukkede, omkring klokken et. Da hun var den eneste, som boede på Bellahøj, var hun taget alene hjem. På vejen havde hun mødt ham igen. Omkring Rødkilde Park. Han havde lagt an på hende med det samme.

– Hvordan?

– Med komplimenter. Spurgte, om jeg havde en kæreste. Om jeg kunne lide ældre fyre. Han forsøgte også … at holde om mig.

– Hvad gjorde du så?

– Skubbede ham væk. Gik hurtigere til.

– Og hvad skete der i Rødkilde Park?

Fie svarede ikke.
– Bare giv dig god tid, det er helt o.k. …

– Han tog kvælertag på mig. Kaldte mig for alt muligt og slæbte mig ind mellem buskene. Holdt den der kniv op foran mig og sagde, at han ville … ville … ville stikke den op i mig, hvis jeg ikke gjorde, som jeg fik besked på. Hun gemte ansigtet i hænderne og begyndte at hulke.

Tina lagde armen rundt om sin datter og strøg hendes hår. – Det fucking svin voldtog hende, bagefter tog han hendes sygesikringskort, så han kender vores adresse. I ska’ fange ham, forstår I det, forstår I?

Cecilie nikkede. – Fie, når du har sundet dig lidt, så har jeg nogle billeder, du skal se. Det er o.k., hvis du ikke genkender ham. Faktisk er det lige så vigtigt, at vi får udelukket nogen, så vi ikke spilder tiden med at efterforske de forkerte. Tror du, at du kan hjælpe mig med det?

***

Et kvarters tid senere samledes de omkring Cecilies skrivebord, der lå bagerst i drabssektionens åbne kontorlandskab. Hun tændte for computeren og loggede ind på deres billedkartotek. I forbindelse med efterforskningen af de tidligere overfald var en række mistænkte dømte seksualforbrydere allerede blevet indekseret. Derfor var det en afgrænset og præcis søgning, som Cecilie kunne fremvise for Fie.

Da de var nået gennem en 20-25 profiler, tog Fie sig pludselig til munden. Tårerne begyndte at trille ned ad hendes kinder.

– Er det ham? spurgte Cecilie.

Fra skærmen stirrede manden med sine døde reptilagtige øjne tilbage på dem.

– Det … det … det er ham, sagde Fie.

– Og det er du sikker på?

– Jeg glemmer aldrig den tattoo dér.

Cecilie betragtede dragen med det åbne gab, som snoede sig op ad mandens hals. Hendes øjne blev smalle, og hun trak vejret i små kontrollerede stød gennem næsen. Så vendte hun sig halvt om mod Lasse. – Skal vi se at få hentet ham?