Selv om Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard har arbejdet sammen i en menneskealder, har de aldrig set sig som bedste venner. Men i takt med, at Dirch, Rysse og mange af de andre er faldet bort, har Lisbet og Ulf indset, at de er blevet hinandens livsvidner. I ny bog fortæller de anekdoter til Lukas Birch om et langt liv på scenen, op og nedture og en ny erkendelse om hinandens betydning som livsvidner.
Lisbet: ”Hvor er det altså sjovt. En samtalebog med Lisbet og Ulf – to mennesker, der aldrig taler sammen.”
Ulf: ”Det gør vi jo, men det er da rigtigt nok … Det er ikke, fordi vi er dem, der taler mest uden for arbejdet.”
Et særligt bånd
Men selvom Lisbet og Ulf ikke har siddet lårene af hinanden eller er det, man ville betegne som hinandens bedste private venner, er én ting sikker: De har et helt særligt bånd. De to har betragtet hinanden i en menneskealder, hvilket har gjort dem til hinandens livsvidner.
Gennem årene har Lisbet og Ulf fået flere millioner af danskere til at skrige af grin. Både når de i næsten 40 år hver eneste sommerdag samlede 1300 mennesker under den store teltdug på Dyrehavsbakken, og når de er draget ud i Danmark på turné med diverse forestillinger, farcer og lystspil.
Normalt skriver man først bøger om folk, når de er i slutningen af deres karrierer, eller når en epoke er færdig. Altså, det kan man jo godt sige, gør sig gældende her. Både Lisbet og Ulf har takket af i Cirkusrevyen på Bakken, men færdige er de bestemt ikke. Lisbet starter i 2023 Tivolirevyen op igen sammen med James Price, Ulf har netop indspillet ’Nattevagten 2’, og de har begge et hav af foredrag rundtomkring i Danmark.
LÆS OGSÅ: Ulf Pilgaard: Det er inspirerende at tage fat i nuet. Hvordan det egentlig er at blive gammel
Som et gammelt ægtepar
Aldrig tidligere har Lisbet og Ulf fortalt deres fælles historie, selv om de er det længst bevarede makkerskab i dansk underholdning.
”Vi plejer at sige, at vi er ligesom et gammelt ægtepar, vi er bare sluppet for problemer med sexlivet,” som Lisbet forklarer.
På mange punkter er Lisbet og Ulf hinandens modsætninger. Ulf er reflekterende og overvejende, Lisbet er impulsiv og hurtigt handlende. Ulf er glad for alenetid, Lisbet har altid huset fyldt med gæster.
”Man kan ikke sige, at vores samarbejde altid har været let. Til tider har det været frygteligt at arbejde sammen med Ulf. I begyndelsen syntes jeg, han var forfærdelig og arrogant, men det syntes han helt sikkert også om mig. Men vi har altid haft en fællesnævner: Vi har kunnet grine af de samme ting. Vores samarbejde, tror jeg bedst, kan beskrives som to tandhjul, der har skullet tilpasse sig hinanden og finde ud af at køre sammen,” siger Lisbet.
Ringer om natten
”Ulf og jeg har aldrig haft den store kontakt uden for arbejdet, men han er der altid for mig – altid. Både med store og små ting. Det er et sindssygt trygt venskab at vide, at vi altid har hinanden. Når jeg ringer til Ulf og siger: ”Ulf, Ulf, Ulf, jeg er så bange, jeg er så bange – jeg skal have indopereret en hjerteklap,” eller: ”Ulf, jeg er så nervøs – jeg kan ikke forstå, vi ikke har fået flere tekster til revyen,” så siger han altid: ”Ved du hvad, det kan jeg godt forstå – lad os lige snakke det igennem.” Og så kommer jeg enten over til ham, eller også taler vi i telefon i timevis.”
LÆS OGSÅ: 10 stærke biografier du ikke må gå glip af
Ulf supplerer: ”Når telefonen ringer klokken 1 om natten, ved jeg, at Lisbet er i den anden ende af røret, for hun er nemlig den eneste, der ringer så sent. Så har hun brug for at snakke eller mangler et godt råd. Det kan være både stort og småt. Der er vi gode til at bruge hinanden. Vi kan tale om alt, for vi ved, at det ikke kommer videre. Vi har et ganske særlig fortroligt rum. Og det er jo det, der kendetegner en ægte ven.”
Trekløver blev duo
”Jeg ved ikke, hvorfor vi ikke ses mere privat. Sådan har det altid været, og det var det samme, dengang vi havde Claus Ryskjær,” siger Lisbet: ”Vi mødtes backstage, og jeg tror, det er meget almindeligt, for når man arbejder så meget sammen, som vi tre gjorde – og Ulf og jeg stadig gør – så kan man ikke have samme kontakt uden for arbejdet. Ændringen i mit og Ulfs forhold var tydelig, da Claus forsvandt. Vi blev tættere. Pludselig var vi jo kun ham og mig. Trekløveret blev en duo.”
Livsvidner
Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard er blandt de sidste af de store folkekære skuespillere. Og selv om de to, i en menneskealder, har arbejdet sammen i Cirkusrevyen og i flere andre sammenhænge, har de aldrig set sig selv og hinanden som værende de bedste venner.
Men i takt med, at Dirch, Rysse og mange af de andre er faldet bort, har Lisbet og Ulf indset, at de nok er blevet noget vigtigere for hinanden. De er blevet hinandens livsvidner.
I bogen dykker de igennem samtaler ned i den samhørighed, som Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard selv kalder for “et ægteskab … bare uden sex”. Undervejs fortæller de to skuespillere både sjove og tankevækkende historier og anekdoter fra deres mangeårige karrierer, og om alle lige fra Dirch Passer til dronning Margrethe. Alt sammen med den lune, vid og sans for den skarpe bemærkning, der kendetegner dem begge.

Du kan købe Livsvidner online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: