Mange havde travlt med at putte Ulf Pilgaard i bås som komiker, men han insisterede på at være mere end det – både på og udenfor scenen, skriver Ole Sønnichsen, der var forfatter til to af skuespillerens erindringsbøger, i dette mindeord.
Ulf Pilgaard var en søgende mand.
Måske fordi præstesønnen i ham bød ham at tage livtag med de store spørgsmål.
”Jeg ville have fået vilde, vilde samvittighedskvaler, hvis jeg var blevet præst og skulle stå 100 procent bag kristendommen,” sagde han i en af de erindringsbøger, vi lavede sammen.
”Verden blev jo ikke skabt på otte dage, den holder ikke, og det er problematisk, at man ikke kan forholde sig mere frit til de religiøse tekster. For man kan jo sagtens tro, selv om man mener, at Gud er menneskeskabt. Vi har brug for ham, brug for at tro i stedet for kun at vide, og derfor har vi skabt ham. Du kan jo netop ikke tro på noget, du ved. Du kan ikke tro på noget rationelt og forklarligt, for så ved du det allerede. Du skal i stedet tro på det uforklarlige og uforståelige. Det er det i sig selv, der er det religiøse.”
Så kollegerne lide
Måske fordi skuespilleren i ham hadede, at folk kaldte ham komiker og altid prøvede at se ham i det lys.
”Jeg er ikke komiker, men skuespiller med komisk talent, og det er for mig en stor forskel,” pointerede han i den første bog, vi lavede sammen.
Han havde tidligt set, hvordan vennen og kollegaen Dirch Passer led under at skulle være sjov hele tiden, også i alle mulige private situationer. Den præmis gik Ulf Pilgaard aldrig med på, men lænede sig i stedet op ad en anden kollega, Ove Sprogøe, der havde en forbilledlig evne til at nulstille sig selv, frigøre sig fra sine roller – og bare være til.
”Det var en ulidelig tanke, hvis jeg skulle gå rundt og være en karikatur af mig selv eller blive betragtet som et produkt nærmest. Hvis man ikke har det helle, bliver man slidt op og får ikke plads til at vegetere og nyde, at grinemusklerne ikke er i gang. Jeg vil have lov til at være røvkedelig, når det passer mig. Derfor har jeg altid været optaget af at kunne finde tilbage til mig selv, så jeg ikke rendt rundt og spillede den professionelle Ulf konstant. Der skulle være noget privat brændstof, en ild, der ulmede, som ingen andre havde adgang til, og jeg bildte mig ind, at hvis de fik det, så ville min ild gå ud.”
Nysgerrighed og livsappetit
Måske fordi han til det sidste bevarede en nysgerrighed og livsappetit, der var smittende og misundelsesværdig. Altid optaget af, hvad der skete i samfundet, og hvor verden bevægede sig hen. Altid citerende bøger eller artikler, han lige havde læst, især dem fra yndlingsavisen Politiken. Og altid interesseret i en ny rolle eller i nye tendenser i branchen.
I hvert fald insisterede Ulf Pilgaard på at jagte friheden og søge sin egne veje. Først som ung mand på flugt fra familiens spændetrøje og ambitionerne om at gøre endnu en Pilgaard til akademiker, endda teolog som sin far. Siden undervejs i karrieren som skuespiller, når han udfordrede sig selv og drillede dem, der kun så en komiker i ham, ved at sige ja til rollen som faderen i teaterversionen af Festen eller den ondskabsfulde og magtsyge politikommissær Peter Wörmer i filmen Nattevagten.
”Derfor bliver jeg ramt, når folk tvinger mig ind i en ramme som ham den sjove fra Cirkusrevyen, selv om jeg har opgivet at gøre mere ved det og erkendt mit eftermæle. Hvis jeg selv bestemte, skulle folk, når jeg ikke er her mere, helst huske mig for alsidigheden. Ja, jeg har været Fedtmule i Magasin … Ja, jeg har spillet enormt meget morskabsteater og revy … Men jeg kan også andet, og det drømmer jeg selvfølgelig om, at folk vil huske på. Det handler ikke om, at det ikke er fint nok at være sjov og leve af humoren. Jeg mener netop, at der er noget meget, meget fint og forbilledligt over komikken. Det handler mere om min egen selvforståelse – om det billede, jeg har af min karriere, og det flugter nok ikke helt med det billede, den almindelige befolkning render rundt med. Det er vigtigt aldrig at blive ved med at køre i den samme rille, vigtigt at turde tage chancer og udvikle sig, både som skuespiller og i livet generelt,” understregede han.
Særlig figur i dansk revy
Men selvfølgelig vil Ulf Pilgaard blive husket for sine 40 sæsoner i Cirkusrevyen, for sine mange parodier af Dronning Margrethe og for sine fine makkerskaber med Lisbet Dahl, Claus Ryskjær og Dirch Passer.
Ulf Pilgaard var en særlig figur i moderne dansk revy, og det skal han selvsagt hyldes for. Men vi skal også huske ham som teatermand, tv-satiriker – og som en filmskuespiller, der medvirkede i mere end 40 spillefilm. Han fik aldrig den Shakespeare-rolle, han rent faktisk drømte om, men han viste end alsidighed, der gav de fleste baghjul – og jagtede friheden, der lå i at kunne vælge selv og ikke lade sig styre af andre.
Den jagt var drevet af lige dele bekymring og nysgerrighed.
”I dag ville jeg gerne kunne sige til den unge Ulf: Husk at sige ja til livet. Lev det, brug alle de muligheder, du får undervejs, og forsøg at vælge det rigtige. Du skal ikke være bange, knægt. Det er okay at være usikker. Det er det altså. Men vigtigst af alt: Prøv tingene af, find det, der passer dig, så finder du nemmere meningen med dit eget liv,” mindede han sig selv om i erindringsbogen Hellere halvgammel end helt død.
Fik større menighed
Nu er Ulf Pilgaard her ikke mere. Han blev 83 år, og inden han stedes til hvile ved siden af Gitte, som han var gift med i 46 år, skal han have det sidste ord.
”Jeg fik en meget større menighed, end hvis jeg var blevet i teologien og havde stillet mig op på en prædikestol. Jeg valgte rigtigt og har gjort mennesker glade, givet dem en pause i hverdagen, et frirum til at slappe af og grine, også når det så allermest sort ud.”
Æret være Ulf Pilgaards minde.
Ole Sønnichsen, Kolding, mandag den 28. oktober 2024
Hellere halvgammel end helt død
Ulf Pilgaard er for sidste gang gået af Cirkusrevyens scene som 81-årig.
I den anledning har Ulf Pilgaard skrevet om det at blive gammel, at vennerne og familien stille begynder at svinde ind og når kroppen begynder at drille.
I sin vante humoristiske og ærlige jargon fortæller Ulf Pilgaard om sin nyforelskelse, sorg, sex, tro, succeser, fortrydelser og sit begivenhedsrige liv.
En biografi der er en optimistisk fortælling om livet!
Livsvidner
Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard er blandt de sidste af de store folkekære skuespillere. Og selv om de to, i en menneskealder, har arbejdet sammen i Cirkusrevyen og i flere andre sammenhænge, har de aldrig set sig selv og hinanden som værende de bedste venner.
Men i takt med, at Dirch, Rysse og mange af de andre er faldet bort, har Lisbet og Ulf indset, at de nok er blevet noget vigtigere for hinanden. De er blevet hinandens livsvidner.
I bogen dykker de igennem samtaler ned i den samhørighed, som Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard selv kalder for “et ægteskab … bare uden sex”. Undervejs fortæller de to skuespillere både sjove og tankevækkende historier og anekdoter fra deres mangeårige karrierer, og om alle lige fra Dirch Passer til dronning Margrethe. Alt sammen med den lune, vid og sans for den skarpe bemærkning, der kendetegner dem begge.
Mange havde travlt med at putte Ulf Pilgaard i bås som komiker, men han insisterede på at være mere end det – både på og udenfor scenen, skriver Ole Sønnichsen, der var forfatter til to af skuespillerens erindringsbøger, i dette mindeord.
Ulf Pilgaard var en søgende mand.
Måske fordi præstesønnen i ham bød ham at tage livtag med de store spørgsmål.
”Jeg ville have fået vilde, vilde samvittighedskvaler, hvis jeg var blevet præst og skulle stå 100 procent bag kristendommen,” sagde han i en af de erindringsbøger, vi lavede sammen.
”Verden blev jo ikke skabt på otte dage, den holder ikke, og det er problematisk, at man ikke kan forholde sig mere frit til de religiøse tekster. For man kan jo sagtens tro, selv om man mener, at Gud er menneskeskabt. Vi har brug for ham, brug for at tro i stedet for kun at vide, og derfor har vi skabt ham. Du kan jo netop ikke tro på noget, du ved. Du kan ikke tro på noget rationelt og forklarligt, for så ved du det allerede. Du skal i stedet tro på det uforklarlige og uforståelige. Det er det i sig selv, der er det religiøse.”
Så kollegerne lide
Måske fordi skuespilleren i ham hadede, at folk kaldte ham komiker og altid prøvede at se ham i det lys.
”Jeg er ikke komiker, men skuespiller med komisk talent, og det er for mig en stor forskel,” pointerede han i den første bog, vi lavede sammen.
Han havde tidligt set, hvordan vennen og kollegaen Dirch Passer led under at skulle være sjov hele tiden, også i alle mulige private situationer. Den præmis gik Ulf Pilgaard aldrig med på, men lænede sig i stedet op ad en anden kollega, Ove Sprogøe, der havde en forbilledlig evne til at nulstille sig selv, frigøre sig fra sine roller – og bare være til.
”Det var en ulidelig tanke, hvis jeg skulle gå rundt og være en karikatur af mig selv eller blive betragtet som et produkt nærmest. Hvis man ikke har det helle, bliver man slidt op og får ikke plads til at vegetere og nyde, at grinemusklerne ikke er i gang. Jeg vil have lov til at være røvkedelig, når det passer mig. Derfor har jeg altid været optaget af at kunne finde tilbage til mig selv, så jeg ikke rendt rundt og spillede den professionelle Ulf konstant. Der skulle være noget privat brændstof, en ild, der ulmede, som ingen andre havde adgang til, og jeg bildte mig ind, at hvis de fik det, så ville min ild gå ud.”
Nysgerrighed og livsappetit
Måske fordi han til det sidste bevarede en nysgerrighed og livsappetit, der var smittende og misundelsesværdig. Altid optaget af, hvad der skete i samfundet, og hvor verden bevægede sig hen. Altid citerende bøger eller artikler, han lige havde læst, især dem fra yndlingsavisen Politiken. Og altid interesseret i en ny rolle eller i nye tendenser i branchen.
I hvert fald insisterede Ulf Pilgaard på at jagte friheden og søge sin egne veje. Først som ung mand på flugt fra familiens spændetrøje og ambitionerne om at gøre endnu en Pilgaard til akademiker, endda teolog som sin far. Siden undervejs i karrieren som skuespiller, når han udfordrede sig selv og drillede dem, der kun så en komiker i ham, ved at sige ja til rollen som faderen i teaterversionen af Festen eller den ondskabsfulde og magtsyge politikommissær Peter Wörmer i filmen Nattevagten.
”Derfor bliver jeg ramt, når folk tvinger mig ind i en ramme som ham den sjove fra Cirkusrevyen, selv om jeg har opgivet at gøre mere ved det og erkendt mit eftermæle. Hvis jeg selv bestemte, skulle folk, når jeg ikke er her mere, helst huske mig for alsidigheden. Ja, jeg har været Fedtmule i Magasin … Ja, jeg har spillet enormt meget morskabsteater og revy … Men jeg kan også andet, og det drømmer jeg selvfølgelig om, at folk vil huske på. Det handler ikke om, at det ikke er fint nok at være sjov og leve af humoren. Jeg mener netop, at der er noget meget, meget fint og forbilledligt over komikken. Det handler mere om min egen selvforståelse – om det billede, jeg har af min karriere, og det flugter nok ikke helt med det billede, den almindelige befolkning render rundt med. Det er vigtigt aldrig at blive ved med at køre i den samme rille, vigtigt at turde tage chancer og udvikle sig, både som skuespiller og i livet generelt,” understregede han.
Særlig figur i dansk revy
Men selvfølgelig vil Ulf Pilgaard blive husket for sine 40 sæsoner i Cirkusrevyen, for sine mange parodier af Dronning Margrethe og for sine fine makkerskaber med Lisbet Dahl, Claus Ryskjær og Dirch Passer.
Ulf Pilgaard var en særlig figur i moderne dansk revy, og det skal han selvsagt hyldes for. Men vi skal også huske ham som teatermand, tv-satiriker – og som en filmskuespiller, der medvirkede i mere end 40 spillefilm. Han fik aldrig den Shakespeare-rolle, han rent faktisk drømte om, men han viste end alsidighed, der gav de fleste baghjul – og jagtede friheden, der lå i at kunne vælge selv og ikke lade sig styre af andre.
Den jagt var drevet af lige dele bekymring og nysgerrighed.
”I dag ville jeg gerne kunne sige til den unge Ulf: Husk at sige ja til livet. Lev det, brug alle de muligheder, du får undervejs, og forsøg at vælge det rigtige. Du skal ikke være bange, knægt. Det er okay at være usikker. Det er det altså. Men vigtigst af alt: Prøv tingene af, find det, der passer dig, så finder du nemmere meningen med dit eget liv,” mindede han sig selv om i erindringsbogen Hellere halvgammel end helt død.
Fik større menighed
Nu er Ulf Pilgaard her ikke mere. Han blev 83 år, og inden han stedes til hvile ved siden af Gitte, som han var gift med i 46 år, skal han have det sidste ord.
”Jeg fik en meget større menighed, end hvis jeg var blevet i teologien og havde stillet mig op på en prædikestol. Jeg valgte rigtigt og har gjort mennesker glade, givet dem en pause i hverdagen, et frirum til at slappe af og grine, også når det så allermest sort ud.”
Æret være Ulf Pilgaards minde.
Ole Sønnichsen, Kolding, mandag den 28. oktober 2024
Hellere halvgammel end helt død
Ulf Pilgaard er for sidste gang gået af Cirkusrevyens scene som 81-årig.
I den anledning har Ulf Pilgaard skrevet om det at blive gammel, at vennerne og familien stille begynder at svinde ind og når kroppen begynder at drille.
I sin vante humoristiske og ærlige jargon fortæller Ulf Pilgaard om sin nyforelskelse, sorg, sex, tro, succeser, fortrydelser og sit begivenhedsrige liv.
En biografi der er en optimistisk fortælling om livet!
Du kan købe Hellere halvgammel end helt død online, eller i din nærmeste boghandel.
Livsvidner
Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard er blandt de sidste af de store folkekære skuespillere. Og selv om de to, i en menneskealder, har arbejdet sammen i Cirkusrevyen og i flere andre sammenhænge, har de aldrig set sig selv og hinanden som værende de bedste venner.
Men i takt med, at Dirch, Rysse og mange af de andre er faldet bort, har Lisbet og Ulf indset, at de nok er blevet noget vigtigere for hinanden. De er blevet hinandens livsvidner.
I bogen dykker de igennem samtaler ned i den samhørighed, som Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard selv kalder for “et ægteskab … bare uden sex”. Undervejs fortæller de to skuespillere både sjove og tankevækkende historier og anekdoter fra deres mangeårige karrierer, og om alle lige fra Dirch Passer til dronning Margrethe. Alt sammen med den lune, vid og sans for den skarpe bemærkning, der kendetegner dem begge.
Du kan købe Livsvidner online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: