I krimigenren er det ofte kvinder, der står for skud. Sådan lyder det i hvert fald fra folkene bag en ny britisk bogpris, The Staunch Book Prize. Prisen er en hyldest til krimier, hvor ingen kvinder lader livet, eller mishandles for plottets skyld.
“Staunch Book-prisen for nye krimier gives til en forfatter, der har skrevet en thriller eller krimi, hvori ingen kvinde tæskes, stalkes, udnyttes seksuelt, voldtages eller bliver myrdet. Lyder det forfriskende? Det ville det være. Det er på høje tid med noget mere originalt.”
Sådan lyder de indledende ord i begrundelsen for at uddele The Staunch Book Prize. Folkene bag den ny britiske bogpris mener, at kvinder, der overfaldes i litteraturen, er en forældet kliché, og at krimier og thrillere burde kunne skrives uden de sædvanlige kvindemord og mishandlinger.
Men repræsenterer krimier ikke bare den virkelige vold, som man hører om i medierne, eller ser på tv? Og bør krimigenren egentlig finde på noget andet?
De spørgsmål har vi stillet krimiforfatter Lone Theils, der i februar udkom med kriminalromanen Heksedrengen og Anne Mette Hancock, der er aktuel med Mercedes-snittet. I begge krimier hverken myrdes eller mishandles nogen kvinder.
Kvinder er oftere end mænd ofre for mord begået af fremmede
Kigger man på statistikkerne for ofre for manddrab i Danmark, så blev der dræbt flere end dobbelt så mange mænd som kvinder i 2017. På trods af det er det ofte drabene på kvinder, der tiltrækker sig opmærksomhed i medierne.
En af årsagerne til det kan være, at kvinder oftere end mænd bliver ofre for drab, hvor de ikke kendte gerningsmanden i forvejen. Og det er den type mord, der både fascinerer og skræmmer mest – i virkeligheden og i fiktionens verden.
Læs også London i blodet – blodet i London
Det mener krimiforfatter Lone Theils:
“Det er oftest kvinder, der bliver ofre for det man kalder ‘fjerndrab’, som for eksempel seriemord og andre forfærdelige forbrydelser – og skal en krimi holde sig til virkeligheden? Det synes jeg, den skal.”
En god krimi skal have et ordentligt motiv til mordet
For Anne Mette Hancock udspringer hendes krimiers plot ofte fra hendes egen hverdag. For eksempel når hun taler med andre forældre om, at de frygter for deres børns sikkerhed.
Bevæggrundene for et mord skal være noget, som Hancock selv kan sætte sig ind i:
“Jeg har ikke udtænkt en politisk plan for, om dem, jeg dræber, er kvinder eller mænd, eller hvem de bliver dræbt af. Jeg tager det, jeg hører i min hverdag, og tænker det videre,” siger forfatteren og fortsætter:
“Men jeg skal forstå bevæggrunden for et mord for at kunne skrive om det. Og det er sjældent, at de umotiverede voldshandlinger mod kvinder for blodets skyld giver mening for mig. For mig giver hævn og et håndgribeligt motiv meget mere mening.”
Vold mod kvinder i litteraturen er vigtigt at sætte fokus på
Lone Theils dræber eller mishandler som sagt ingen fiktive kvinder i hendes sidste nye krimi Heksedrengen. Her er det liget af en lille dreng, der er omdrejningspunktet, og senere dræbes endnu en karakter – en mand.
Men det var ikke for at leve op til Staunch Book Prize-kravene, at Theils valgte at skrive sin krimi sådan, og forfatteren kan da heller ikke se sig helt fri for det, folkene bag The Staunch Book Prize kalder for en forældet og unødvendig kliché. For i hendes første krimi Pigerne fra Englandsbåden er omdrejningspunktet netop en mandlig seriemorder, der myrder helt unge piger på stribe.
Alligevel synes Theils, at det er vigtigt at gøre opmærksom på, at en god krimi ikke afhænger af mængden af mishandling mod kvinder:
“Det er en god ide at sætte fokus på det, og på mange måder har den her pris allerede nået sit mål. Vi diskuterer det, og vi overvejer de her klichéer, hvor det altid er manden, der er morderen, og kvinden der er offeret.”
Anne Mette Hancock er enig, men advarer mod, hvad der kan ende som selvcensur.
“Det er godt med noget fokus på nogle af de måske ikke så originale motiver, som ligger til grund for mange af de mord, der skrives om i krimier. Men en pris som denne må ikke bremse forfatterne. Det kan jo indskrænke den kunstneriske frihed, hvis man skal afholde sig fra at skrive om særlige emner, og det har jeg i hvert fald ikke tænkt mig at gøre!”
Interessante mord er en del af krimiens væsen
Ifølge Lone Theils kommer man nok aldrig helt uden om kriminalromaner og thrillere, der har mord og mishandling af kvinder som omdrejningspunkt. Og det bør man måske heller ikke, fordi visse kendetegn er så essentielle for krimigenren:
“Der er bare nogle ting, der altid skal være der, forbrydelse, opklaring, forløsning. På mange måder er en krimi jo en bunden opgave, og så kan man prøve at være nyskabende derefter. Det er jo lige så meget en kliché, at hovedpersonerne i en krimi oftest er journalister eller politifolk, men igen, så afspejler det virkeligheden.”
Kvinder er ofre, men også de, der opklarer forbrydelserne
Selvom kvinder ofte myrdes i kriminalromanerne, så er det også ofte kvinder, der opklarer mordene. For Lone Theils og Anne Mette Hancock er det helt bevidst, og de skriver begge krimiserier, hvor hovedpersonen er kvinde og journalist:
“Det er med til at skabe balance i regnskabet, at det er kvinden, der er med til at opklare forbrydelsen. Der, hvor vi kan sætte ind som forfattere, er, når vi er med til at gøre kvinderne til de stærke. Kvinder kan sagtens løse de uhyggelige mysterier,” lyder det fra Lone Theils.
Læs også Hvad er Mercedes-snittet? Anne Mette Hancock fortæller om sin nye krimi
Hverken Anne Mette Hancock eller Lone Theils har sendt deres bøger ind for at komme i betragtning til prisen. Bidrag modtages til og med den 15. juli 2018, og prisen uddeles i november.
Leder du efter mere at læse? Find flere gode krimier her.
I krimigenren er det ofte kvinder, der står for skud. Sådan lyder det i hvert fald fra folkene bag en ny britisk bogpris, The Staunch Book Prize. Prisen er en hyldest til krimier, hvor ingen kvinder lader livet, eller mishandles for plottets skyld.
“Staunch Book-prisen for nye krimier gives til en forfatter, der har skrevet en thriller eller krimi, hvori ingen kvinde tæskes, stalkes, udnyttes seksuelt, voldtages eller bliver myrdet. Lyder det forfriskende? Det ville det være. Det er på høje tid med noget mere originalt.”
Sådan lyder de indledende ord i begrundelsen for at uddele The Staunch Book Prize. Folkene bag den ny britiske bogpris mener, at kvinder, der overfaldes i litteraturen, er en forældet kliché, og at krimier og thrillere burde kunne skrives uden de sædvanlige kvindemord og mishandlinger.
Men repræsenterer krimier ikke bare den virkelige vold, som man hører om i medierne, eller ser på tv? Og bør krimigenren egentlig finde på noget andet?
De spørgsmål har vi stillet krimiforfatter Lone Theils, der i februar udkom med kriminalromanen Heksedrengen og Anne Mette Hancock, der er aktuel med Mercedes-snittet. I begge krimier hverken myrdes eller mishandles nogen kvinder.
Kvinder er oftere end mænd ofre for mord begået af fremmede
Kigger man på statistikkerne for ofre for manddrab i Danmark, så blev der dræbt flere end dobbelt så mange mænd som kvinder i 2017. På trods af det er det ofte drabene på kvinder, der tiltrækker sig opmærksomhed i medierne.
En af årsagerne til det kan være, at kvinder oftere end mænd bliver ofre for drab, hvor de ikke kendte gerningsmanden i forvejen. Og det er den type mord, der både fascinerer og skræmmer mest – i virkeligheden og i fiktionens verden.
Læs også London i blodet – blodet i London
Det mener krimiforfatter Lone Theils:
“Det er oftest kvinder, der bliver ofre for det man kalder ‘fjerndrab’, som for eksempel seriemord og andre forfærdelige forbrydelser – og skal en krimi holde sig til virkeligheden? Det synes jeg, den skal.”
En god krimi skal have et ordentligt motiv til mordet
For Anne Mette Hancock udspringer hendes krimiers plot ofte fra hendes egen hverdag. For eksempel når hun taler med andre forældre om, at de frygter for deres børns sikkerhed.
Bevæggrundene for et mord skal være noget, som Hancock selv kan sætte sig ind i:
“Jeg har ikke udtænkt en politisk plan for, om dem, jeg dræber, er kvinder eller mænd, eller hvem de bliver dræbt af. Jeg tager det, jeg hører i min hverdag, og tænker det videre,” siger forfatteren og fortsætter:
“Men jeg skal forstå bevæggrunden for et mord for at kunne skrive om det. Og det er sjældent, at de umotiverede voldshandlinger mod kvinder for blodets skyld giver mening for mig. For mig giver hævn og et håndgribeligt motiv meget mere mening.”
Vold mod kvinder i litteraturen er vigtigt at sætte fokus på
Lone Theils dræber eller mishandler som sagt ingen fiktive kvinder i hendes sidste nye krimi Heksedrengen. Her er det liget af en lille dreng, der er omdrejningspunktet, og senere dræbes endnu en karakter – en mand.
Men det var ikke for at leve op til Staunch Book Prize-kravene, at Theils valgte at skrive sin krimi sådan, og forfatteren kan da heller ikke se sig helt fri for det, folkene bag The Staunch Book Prize kalder for en forældet og unødvendig kliché. For i hendes første krimi Pigerne fra Englandsbåden er omdrejningspunktet netop en mandlig seriemorder, der myrder helt unge piger på stribe.
Alligevel synes Theils, at det er vigtigt at gøre opmærksom på, at en god krimi ikke afhænger af mængden af mishandling mod kvinder:
Anne Mette Hancock er enig, men advarer mod, hvad der kan ende som selvcensur.
“Det er godt med noget fokus på nogle af de måske ikke så originale motiver, som ligger til grund for mange af de mord, der skrives om i krimier. Men en pris som denne må ikke bremse forfatterne. Det kan jo indskrænke den kunstneriske frihed, hvis man skal afholde sig fra at skrive om særlige emner, og det har jeg i hvert fald ikke tænkt mig at gøre!”
Interessante mord er en del af krimiens væsen
Ifølge Lone Theils kommer man nok aldrig helt uden om kriminalromaner og thrillere, der har mord og mishandling af kvinder som omdrejningspunkt. Og det bør man måske heller ikke, fordi visse kendetegn er så essentielle for krimigenren:
“Der er bare nogle ting, der altid skal være der, forbrydelse, opklaring, forløsning. På mange måder er en krimi jo en bunden opgave, og så kan man prøve at være nyskabende derefter. Det er jo lige så meget en kliché, at hovedpersonerne i en krimi oftest er journalister eller politifolk, men igen, så afspejler det virkeligheden.”
Kvinder er ofre, men også de, der opklarer forbrydelserne
Selvom kvinder ofte myrdes i kriminalromanerne, så er det også ofte kvinder, der opklarer mordene. For Lone Theils og Anne Mette Hancock er det helt bevidst, og de skriver begge krimiserier, hvor hovedpersonen er kvinde og journalist:
“Det er med til at skabe balance i regnskabet, at det er kvinden, der er med til at opklare forbrydelsen. Der, hvor vi kan sætte ind som forfattere, er, når vi er med til at gøre kvinderne til de stærke. Kvinder kan sagtens løse de uhyggelige mysterier,” lyder det fra Lone Theils.
Læs også Hvad er Mercedes-snittet? Anne Mette Hancock fortæller om sin nye krimi
Hverken Anne Mette Hancock eller Lone Theils har sendt deres bøger ind for at komme i betragtning til prisen. Bidrag modtages til og med den 15. juli 2018, og prisen uddeles i november.
I Mercedes-snittet følger vi Heloise Kaldan, en kvindelig journalist, der har slået sig sammen med efterforskeren Erik Schäfer. En dreng ved navn Lukas kidnappes, og pareidolia-ansigter dukker op på hans mobil. Men hvorfor? Og har det forbindelse til PTSD-ramte soldaterveteraner.
I Heksedrengen, det tredje bind af Lone Theils’ krimiserie, kan du følge den kvindelige journalist Nora Sand, der i Londons gader forsøger at finde ud af, hvad en lemlæstet dreng, en kidnapning, og mørk afrikansk voodoo har med hinanden at gøre.
Leder du efter mere at læse? Find flere gode krimier her.
Andre læste også: