Kirurgiens kunst er en tur i tidsmaskinen tilbage til de berygtede âdødens huseâ, som 1800-tallets engelske hospitaler ironisk nok blev kaldt. Medicinhistorikeren Lindsey Fitzharris giver i sin bog et eminent historisk indblik i en tid, hvor en tur pĂĽ operationsstuen sandsynligvis gjorde dig mere syg, end du var til at begynde med.
Absurd rene hĂŚnder, steriliserede instrumenter og ordentlige forhold. Mange mennesker betragter sandsynligvis ovenstĂĽende tre ting som helt i gennem grundlĂŚggende procedurer pĂĽ en moderne operationsstue. Og ganske rigtigt. Der er simpelthen ingen vej udenom.
SĂĽdan har lĂŚgevidenskaben dog pĂĽ ingen mĂĽde altid set ud. Skruer man tiden knap 200 ĂĽr tilbage, ville de fleste fornuftige mennesker nok nødigt ønske sig en tur pĂĽ hospitalsgangen. SĂŚrligt efter de har lĂŚst Lindsey Fitzharrisâ fascinerende debut Kirurgiens kunst, som kaster lys over en tid, hvor kirurger hverken vaskede hĂŚnder eller bensave, før de amputerede folks lemmer, hvortil patienter, som følge af operationernes forhold, døde pĂĽ stribe af dengang uforklarlige infektioner.
Samtidig mĂĽtte man som sagesløs patient finde sig i, at de kirurgiske indgreb ofte fandt sted for fuldt skue i de sĂĽkaldte âoperationsteatreâ, hvor medicinstuderende, sĂĽvel som nysgerrige folk fra gaden, flokkedes om at vĂŚre vidne til de blodige rĂŚdsler. Der var sĂĽ sandelig tale om medicinsk voyeurisme og underholdning i dets mest beskidte form.
Mysteriet om patientdødelighed
Som Lindsey Fitzharrisâ bog ogsĂĽ fokuserer pĂĽ, var den massive udfordring pĂĽ datidens hospitaler den høje patientdødelighed, som, til lĂŚgernes uvidenhed, skyldtes de elendige hygiejneforhold.
“LĂŚgen Thomas Percival rĂĽdede kirurger til at skifte forklĂŚde og rense bord og instrumenter mellem indgrebene â ikke af hygiejniske grunde, men for at undgĂĽ alt, som kan vĂŚkke rĂŚdsel. FĂĽ tog hans rĂĽd til sig. Kirurgen, der som regel var iført et forklĂŚde dĂŚkket af gammelt, indtørret blod, vaskede sjĂŚldent hĂŚnder, og der hang altid denne umiskendelige lugt af rĂĽdnende kød omkring ham, som fagets folk muntert omtalte som den gode, gamle hospitalsstank.â Uddrag fra bogens forord.
Dødeligheden steg, ironisk nok, kun yderligere, da den engelske kirurg Robert Liston, ogsĂĽ kendt som âden hurtigste kniv i West Endâ baseret pĂĽ hans uovertrufne evne til at amputere et ben pĂĽ kort tid, opdagede, at ĂŚter kunne bruges til at bedøve patienterne, sĂĽ de ingen smerte følte. Denne opdagelse gjorde, at kirurgerne, opildnet af deres hujende publikum i ryggen, blev endnu mere skødesløse med hĂĽndteringen af deres patienter.
Kirurgiens kunst er en historisk fortĂŚlling og gennemgang af, hvordan den unge lĂŚge Joseph Lister sĂŚtter sig for at løse mysteriet om infektioner hos patienter. Listers metoder endte med at forandre kirurgien fra at vĂŚre et brutalt og primitivt hĂĽndvĂŚrk til at vĂŚre en moderne videnskab â og dermed reddede han hundredtusindvis af menneskeliv.
[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=r_zfe2sYZ4Q[/embedyt]
Medicinhistoriens grimme side
Er du fan af bøger, der som en anden krimi pirrer bĂĽde sanser og følelser, er der ingen vej uden om Kirurgiens kunst â sĂĽ lĂŚnge du ikke er en alt for sart sjĂŚl. Bogen emmer af engagement og fortĂŚlleglĂŚde, og forfatterens enorme faktuelle viden pĂĽ omrĂĽdet skinner igennem hver eneste side.
Forfatteren Lindsey Fitzharris (f. 1982) har taget sin ph.d. i videnskabshistorie og medicin pĂĽ Oxford universitet og er selverklĂŚret âbesat af dødelighedâ. Udover at have skrevet for blandt andre The Guardian og The Huffington Post er forfatteren ogsĂĽ skaber af den populĂŚre blog The Chirurgeonâs Apprentice samt YouTube-serien Under the Knife, hvor hun ligeledes pĂĽ sĂŚrdeles underholdende facon gennemgĂĽr medicinhistoriens grimmere sider.
Har man svĂŚrt ved at fĂĽ nok af fortidens tvivlsomme lĂŚgeeskapader, kan man desuden give sig i kast med de to serier The Knick og A Young Doctorâs Notebook.
Kirugiens kunst af Lindsey Fitzharris kan købes som e-bog eller lydbog eller lünes pü biblioteket.
Kirurgiens kunst er en tur i tidsmaskinen tilbage til de berygtede âdødens huseâ, som 1800-tallets engelske hospitaler ironisk nok blev kaldt. Medicinhistorikeren Lindsey Fitzharris giver i sin bog et eminent historisk indblik i en tid, hvor en tur pĂĽ operationsstuen sandsynligvis gjorde dig mere syg, end du var til at begynde med.
Absurd rene hĂŚnder, steriliserede instrumenter og ordentlige forhold. Mange mennesker betragter sandsynligvis ovenstĂĽende tre ting som helt i gennem grundlĂŚggende procedurer pĂĽ en moderne operationsstue. Og ganske rigtigt. Der er simpelthen ingen vej udenom.
SĂĽdan har lĂŚgevidenskaben dog pĂĽ ingen mĂĽde altid set ud. Skruer man tiden knap 200 ĂĽr tilbage, ville de fleste fornuftige mennesker nok nødigt ønske sig en tur pĂĽ hospitalsgangen. SĂŚrligt efter de har lĂŚst Lindsey Fitzharrisâ fascinerende debut Kirurgiens kunst, som kaster lys over en tid, hvor kirurger hverken vaskede hĂŚnder eller bensave, før de amputerede folks lemmer, hvortil patienter, som følge af operationernes forhold, døde pĂĽ stribe af dengang uforklarlige infektioner.
Samtidig mĂĽtte man som sagesløs patient finde sig i, at de kirurgiske indgreb ofte fandt sted for fuldt skue i de sĂĽkaldte âoperationsteatreâ, hvor medicinstuderende, sĂĽvel som nysgerrige folk fra gaden, flokkedes om at vĂŚre vidne til de blodige rĂŚdsler. Der var sĂĽ sandelig tale om medicinsk voyeurisme og underholdning i dets mest beskidte form.
Mysteriet om patientdødelighed
Som Lindsey Fitzharrisâ bog ogsĂĽ fokuserer pĂĽ, var den massive udfordring pĂĽ datidens hospitaler den høje patientdødelighed, som, til lĂŚgernes uvidenhed, skyldtes de elendige hygiejneforhold.
“LĂŚgen Thomas Percival rĂĽdede kirurger til at skifte forklĂŚde og rense bord og instrumenter mellem indgrebene â ikke af hygiejniske grunde, men for at undgĂĽ alt, som kan vĂŚkke rĂŚdsel. FĂĽ tog hans rĂĽd til sig. Kirurgen, der som regel var iført et forklĂŚde dĂŚkket af gammelt, indtørret blod, vaskede sjĂŚldent hĂŚnder, og der hang altid denne umiskendelige lugt af rĂĽdnende kød omkring ham, som fagets folk muntert omtalte som den gode, gamle hospitalsstank.â Uddrag fra bogens forord.
Dødeligheden steg, ironisk nok, kun yderligere, da den engelske kirurg Robert Liston, ogsĂĽ kendt som âden hurtigste kniv i West Endâ baseret pĂĽ hans uovertrufne evne til at amputere et ben pĂĽ kort tid, opdagede, at ĂŚter kunne bruges til at bedøve patienterne, sĂĽ de ingen smerte følte. Denne opdagelse gjorde, at kirurgerne, opildnet af deres hujende publikum i ryggen, blev endnu mere skødesløse med hĂĽndteringen af deres patienter.
Kirurgiens kunst er en historisk fortĂŚlling og gennemgang af, hvordan den unge lĂŚge Joseph Lister sĂŚtter sig for at løse mysteriet om infektioner hos patienter. Listers metoder endte med at forandre kirurgien fra at vĂŚre et brutalt og primitivt hĂĽndvĂŚrk til at vĂŚre en moderne videnskab â og dermed reddede han hundredtusindvis af menneskeliv.
[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=r_zfe2sYZ4Q[/embedyt]
Medicinhistoriens grimme side
Er du fan af bøger, der som en anden krimi pirrer bĂĽde sanser og følelser, er der ingen vej uden om Kirurgiens kunst â sĂĽ lĂŚnge du ikke er en alt for sart sjĂŚl. Bogen emmer af engagement og fortĂŚlleglĂŚde, og forfatterens enorme faktuelle viden pĂĽ omrĂĽdet skinner igennem hver eneste side.
Forfatteren Lindsey Fitzharris (f. 1982) har taget sin ph.d. i videnskabshistorie og medicin pĂĽ Oxford universitet og er selverklĂŚret âbesat af dødelighedâ. Udover at have skrevet for blandt andre The Guardian og The Huffington Post er forfatteren ogsĂĽ skaber af den populĂŚre blog The Chirurgeonâs Apprentice samt YouTube-serien Under the Knife, hvor hun ligeledes pĂĽ sĂŚrdeles underholdende facon gennemgĂĽr medicinhistoriens grimmere sider.
Har man svĂŚrt ved at fĂĽ nok af fortidens tvivlsomme lĂŚgeeskapader, kan man desuden give sig i kast med de to serier The Knick og A Young Doctorâs Notebook.
Kirugiens kunst af Lindsey Fitzharris kan købes som e-bog eller lydbog eller lünes pü biblioteket.
Andre lĂŚste ogsĂĽ: