24-årige Jonas Eika Rasmussens debutroman Lageret Huset Marie udkom i august til store anmelderroser. Bogen blev også shortlisted til BogForums debutantpris. Vi har udvalgt nogle smagsprøver fra romanen og bedt Jonas fortælle lidt om romanen.
Lageret Huset Marie handler om den unge mand, Elias, og de tre koordinater, der tegner hans liv: natarbejdet på Dansk Supermarkeds nonfoodlager, den sumpede tilværelse i et drengekollektiv og den mystiske pige, Marie, som på én gang betager og skræmmer Elias.
Lageret
”I nat var første vagt på Lageret. Jeg har arbejdet der før, men dengang var jeg på dagholdet, og bygningen er anderledes brysk om natten. Kun dens øverste højre hjørne med Bilka-, Føtex- og Nettologoerne var oplyst. De industrigråhvide mure lå dunkle hen i mørket. Administrationsbygningen stod som en forborg skudt frem foran Lageret, omgrænset af parkeringspladsen, de høje stålhegn og motorvejens støjvolde.
Jeg kunne høre larmen, så snart jeg steg af bussen; så stabilt og selvfølgeligt, så hele tiden, som havde det aldrig ikke fandtes stod Lageret og brummede ud i natten, det mindede mest om pral. Der burde være røg, tænkte jeg, damp burde hænge som ånde over taget.
Hvorfor er Lageret et inspirerende sted at skrive om?
Lageret er et ensomt sted for hovedpersonen Elias, og samtidig giver det ham en følelse af fællesskab. Den dehumanisering og automatisering, der kendetegner lagerarbejdet, og som kan føles som en ensomhed, er også forbindende, fordi vilkårene er de samme for alle, der arbejder der.
Lageret er også et spændende sted, fordi det er så uoverskueligt og svært for Elias at få hold på. Det skaber et påtrængende behov i ham for at beskrive og fastlægge rummenes grænser og dimensioner. Det har været en spændende energi at skrive med.
Elias prøver at lave en kortlægning af Lageret?
Ja. Men en desperat kortlægning. Bogen er bevidst om, at Elias efterrationaliserer og snyder sig til at afgrænse nogle rum, som egentlig bliver ved med at stå og dirre, efter han har forladt dem.
Huset
”Heldigvis passer den rytme som er her i Huset, meget godt til Lagerets lysdøgn. Drengene sad og kogte i stuen, da jeg kom hjem tidligt i morges. Det lignede den sædvanlige morgenfest med Mario Kart på Frederiks Nintendo 64 og lidt skunk fra Samuels sensommerhøst at ryge sig halvt ind i søvnen på. Jeg sank ned i sofaen, og jointens knitren blandede sig med motorlydene fra spillet og kunne næsten ikke skelnes fra det der spandt så ivrigt i mit bryst. Det kan ikke være andet end energien som blev dannet ved alle nattens repetitioner. Som når man kommer hjem og stiller cyklen, dynamolygten bliver ved med at blinke.”
Det faldefærdige drengekollektiv i Risskov er det andet sted, der fylder Elias’ liv. Fortæl om Huset…
Fælles for de drenge, der bor der, er en ambition om ikke at gøre noget. De har besluttet sig for at flytte derud og leve så simpelt og stenet som muligt og kun arbejde, når det er nødvendigt.
Huset er også på en eller anden måde uden for tiden. Et stort ejendomsfirma ejer kvarteret, og planen er, at det hele skal rives ned og bygges om til et stort, nyt villakvarter. Så har firmaet pludselig mistet penge, og planen er blevet udskudt og udskudt, og Husets venteposition er blevet forlænget. Det er et sted, hvor man siger: Det skal jo bare rives ned, så vi behøver ikke renovere det. Det er lige meget, hvor ulækkert og faldefærdigt det er. På den måde svarer det meget godt til det, drengene gerne vil, men det er også som om, de er kommet ind i et hul i tiden.
Marie
”Da jeg vendte mig om, stod Marie foran mig. Før jeg nåede at sige noget, hev hun et kamera op foran mit ansigt og blitzede, dagen efter så jeg det billede: Jeg står og måber med store dumme øjne. Jeg ligner en evnesvag, jeg ved ikke en skid.
Lidt senere var vi stuen. Det gjorde dansen nemmere, at vi ikke mente det. Det gjorde det hele meget nemmere, at vi tog et VHS-bånd fra VHS-tårnene der dækkede over fugtpletten på væggen, i hver hånd og dansede VHS-dansen. Med de bånd i hånden, sammen med Marie, var det som om jeg havde en krop der kunne bevæge sig på alle mulige måder. Det var så latterligt! Fantastisk!”
Bogens titel strækker sig fra et helt upersonligt sted (en arbejdsplads) over et sted med mere personlige relationer (et bofællesskab) til det helt intime forhold mellem Elias og pigen Marie, som han forelsker sig i. Men titlen sidestiller også Lageret, Huset og Marie og sætter alle tre med stort begyndelsesbogstav som navne. Hvad ligger der i det?
Der kan være nærvær alle tre steder, men også stor distance. Nogle gange kigger Elias på Marie som et fænomen, som han kan prøve at registrere ændringer i. Det blik, som måske er nemmest at snakke om på Lageret, viser sig også i Huset og i forholdet til Marie. Måske er det netop det, der ligger i, at titlen slutter med et navn. Der kommer en lille følsomhed ind i den, men samtidig bliver hendes navn til et slags sted. Elias kan nogle gange forholde sig til hende med en lidt ubehagelig distance, som et sted eller et rum.
Elias er en karakter, der hele tiden prøver at træde tilbage og bare være et blik, der analyserer, hvordan tingene fungerer, men igennem romanen bliver han tvunget til også at indgå i dem. Først og fremmest bliver han draget, men opdager også, at han aldrig rigtig finder ud af noget, hvis han bare står på afstand og kigger.
Der er en sætning i bogens tredje kapitel, som er meget central for mig. Det er nytårsaften i Huset, Elias kigger ud på dansegulvet, som han lige har siddet og fældet sin dom over, og tænker: ”Dem der deltager har altid mere ret end den, der betragter”.
Den distancerede analyse af et socialt rum eller et teknologisk system kan sige nogle ting, som føles rigtige, men deltagelsen vil generere nogle andre følelser, der peger i alle mulige andre retninger. Elias prøver på ikke at sætte sig selv på spil, men der er forskellige mekanikker og relationer, der gør, at han bliver nødt til det. På forskellige måder påvirker omverdenen ham bag om hans ryg, og så er han med, uanset om han vil det eller ej.
Om bogen og forfatteren
Jonas Eika Rasmussen, f. 1991, er vokset op i Århus og dimitterede fra Forfatterskolen i sommers.
Du kan købe hans debutroman Lageret Huset Marie hos din boghandler eller hos Saxo. Bogen findes også som e-bog hos fx iBooks og Saxo.
Artiklen er skrevet af Iben Konradi Brodersen
24-årige Jonas Eika Rasmussens debutroman Lageret Huset Marie udkom i august til store anmelderroser. Bogen blev også shortlisted til BogForums debutantpris. Vi har udvalgt nogle smagsprøver fra romanen og bedt Jonas fortælle lidt om romanen.
Lageret Huset Marie handler om den unge mand, Elias, og de tre koordinater, der tegner hans liv: natarbejdet på Dansk Supermarkeds nonfoodlager, den sumpede tilværelse i et drengekollektiv og den mystiske pige, Marie, som på én gang betager og skræmmer Elias.
Lageret
”I nat var første vagt på Lageret. Jeg har arbejdet der før, men dengang var jeg på dagholdet, og bygningen er anderledes brysk om natten. Kun dens øverste højre hjørne med Bilka-, Føtex- og Nettologoerne var oplyst. De industrigråhvide mure lå dunkle hen i mørket. Administrationsbygningen stod som en forborg skudt frem foran Lageret, omgrænset af parkeringspladsen, de høje stålhegn og motorvejens støjvolde.
Jeg kunne høre larmen, så snart jeg steg af bussen; så stabilt og selvfølgeligt, så hele tiden, som havde det aldrig ikke fandtes stod Lageret og brummede ud i natten, det mindede mest om pral. Der burde være røg, tænkte jeg, damp burde hænge som ånde over taget.
Hvorfor er Lageret et inspirerende sted at skrive om?
Lageret er et ensomt sted for hovedpersonen Elias, og samtidig giver det ham en følelse af fællesskab. Den dehumanisering og automatisering, der kendetegner lagerarbejdet, og som kan føles som en ensomhed, er også forbindende, fordi vilkårene er de samme for alle, der arbejder der.
Lageret er også et spændende sted, fordi det er så uoverskueligt og svært for Elias at få hold på. Det skaber et påtrængende behov i ham for at beskrive og fastlægge rummenes grænser og dimensioner. Det har været en spændende energi at skrive med.
Elias prøver at lave en kortlægning af Lageret?
Ja. Men en desperat kortlægning. Bogen er bevidst om, at Elias efterrationaliserer og snyder sig til at afgrænse nogle rum, som egentlig bliver ved med at stå og dirre, efter han har forladt dem.
Huset
”Heldigvis passer den rytme som er her i Huset, meget godt til Lagerets lysdøgn. Drengene sad og kogte i stuen, da jeg kom hjem tidligt i morges. Det lignede den sædvanlige morgenfest med Mario Kart på Frederiks Nintendo 64 og lidt skunk fra Samuels sensommerhøst at ryge sig halvt ind i søvnen på. Jeg sank ned i sofaen, og jointens knitren blandede sig med motorlydene fra spillet og kunne næsten ikke skelnes fra det der spandt så ivrigt i mit bryst. Det kan ikke være andet end energien som blev dannet ved alle nattens repetitioner. Som når man kommer hjem og stiller cyklen, dynamolygten bliver ved med at blinke.”
Det faldefærdige drengekollektiv i Risskov er det andet sted, der fylder Elias’ liv. Fortæl om Huset…
Fælles for de drenge, der bor der, er en ambition om ikke at gøre noget. De har besluttet sig for at flytte derud og leve så simpelt og stenet som muligt og kun arbejde, når det er nødvendigt.
Huset er også på en eller anden måde uden for tiden. Et stort ejendomsfirma ejer kvarteret, og planen er, at det hele skal rives ned og bygges om til et stort, nyt villakvarter. Så har firmaet pludselig mistet penge, og planen er blevet udskudt og udskudt, og Husets venteposition er blevet forlænget. Det er et sted, hvor man siger: Det skal jo bare rives ned, så vi behøver ikke renovere det. Det er lige meget, hvor ulækkert og faldefærdigt det er. På den måde svarer det meget godt til det, drengene gerne vil, men det er også som om, de er kommet ind i et hul i tiden.
Marie
”Da jeg vendte mig om, stod Marie foran mig. Før jeg nåede at sige noget, hev hun et kamera op foran mit ansigt og blitzede, dagen efter så jeg det billede: Jeg står og måber med store dumme øjne. Jeg ligner en evnesvag, jeg ved ikke en skid.
Lidt senere var vi stuen. Det gjorde dansen nemmere, at vi ikke mente det. Det gjorde det hele meget nemmere, at vi tog et VHS-bånd fra VHS-tårnene der dækkede over fugtpletten på væggen, i hver hånd og dansede VHS-dansen. Med de bånd i hånden, sammen med Marie, var det som om jeg havde en krop der kunne bevæge sig på alle mulige måder. Det var så latterligt! Fantastisk!”
Bogens titel strækker sig fra et helt upersonligt sted (en arbejdsplads) over et sted med mere personlige relationer (et bofællesskab) til det helt intime forhold mellem Elias og pigen Marie, som han forelsker sig i. Men titlen sidestiller også Lageret, Huset og Marie og sætter alle tre med stort begyndelsesbogstav som navne. Hvad ligger der i det?
Der kan være nærvær alle tre steder, men også stor distance. Nogle gange kigger Elias på Marie som et fænomen, som han kan prøve at registrere ændringer i. Det blik, som måske er nemmest at snakke om på Lageret, viser sig også i Huset og i forholdet til Marie. Måske er det netop det, der ligger i, at titlen slutter med et navn. Der kommer en lille følsomhed ind i den, men samtidig bliver hendes navn til et slags sted. Elias kan nogle gange forholde sig til hende med en lidt ubehagelig distance, som et sted eller et rum.
Elias er en karakter, der hele tiden prøver at træde tilbage og bare være et blik, der analyserer, hvordan tingene fungerer, men igennem romanen bliver han tvunget til også at indgå i dem. Først og fremmest bliver han draget, men opdager også, at han aldrig rigtig finder ud af noget, hvis han bare står på afstand og kigger.
Der er en sætning i bogens tredje kapitel, som er meget central for mig. Det er nytårsaften i Huset, Elias kigger ud på dansegulvet, som han lige har siddet og fældet sin dom over, og tænker: ”Dem der deltager har altid mere ret end den, der betragter”.
Den distancerede analyse af et socialt rum eller et teknologisk system kan sige nogle ting, som føles rigtige, men deltagelsen vil generere nogle andre følelser, der peger i alle mulige andre retninger. Elias prøver på ikke at sætte sig selv på spil, men der er forskellige mekanikker og relationer, der gør, at han bliver nødt til det. På forskellige måder påvirker omverdenen ham bag om hans ryg, og så er han med, uanset om han vil det eller ej.
Om bogen og forfatteren
Du kan købe hans debutroman Lageret Huset Marie hos din boghandler eller hos Saxo. Bogen findes også som e-bog hos fx iBooks og Saxo.
Andre læste også: