Hvidvaskeren er en barsk fortælling om bander, kriminalitet og økonomisk svindel. Start din læsning af Hvidvaskeren her.
Forfatteren bag Hvidvaskeren er Svante Karslhøj Ipsen. Svante Karlshøj Ipsen er undersøgende journalist og dokumentarist, hvor han blandt andet har arbejdet med dokumentarfilm og radio hos Danmarks Radio. Hvidvaskeren er baseret på gennemgående research og mange samtaler med hovedpersonen, der får en større kriminel karriere, som i dag lever et hemmeligt sted under en ny identitet.
LÆS OGSÅ: 15 bøger der gør dig klogere
Hvidvaskeren følger en dreng, der gerne vil væk fra ghettoen og drømmer om at blive politibetjent i fremtiden. Situationen ender helt anderledes, da han i stedet bliver rocker, der dog ryger i bad standing. Her kaster han sig over økonomisk svindel, og på toppen af sin kriminelle karriere kører han i dyre biler og fester i stor stil. Dette kommer dog med en pris, hvor han ender på kanten af afgrunden.
Få indblik i en verden, som mange måske ikke kender til i Hvidvaskeren, og læs i bogen om hvordan forbrydere tømmer samfundet for store summer.
Læs et uddrag af Hvidvaskeren her.
Hvidvaskeren
Svante Karlshøj Ipsen
Det følgende er en dokumentarisk selvbiografi, der bygger på flere hundrede timers samtale og mange måneders research. Wael, som han engang hed, har fortalt, og jeg har skrevet. Alle navne i bogen, der nævnes i forbindelse med kriminalitet, er ændret, undtagen Waels. Andre navne er ændret for at beskytte personernes privatliv. Wael har i stort omfang kunnet dokumentere sin historie med domme, artikler, lægejournaler, skolepapirer, kontooverførsler, billeder og data fra erhvervsregistre.
Jeg har ikke fundet fejl eller usandheder i Waels beskrivelser i forbindelse med vores samarbejde og research, men der kan være personer, der husker begivenheder anderledes, end de er beskrevet i denne bog fra Waels perspektiv.
Udover Wael har jeg interviewet en række andre kilder for at underbygge hans historie. Waels familie, venner og bekendte. Tidligere lærere, pædagoger, journalister, vagter og betjente.
Tak til politiets Center for Organiseret Kriminalitet for adgang til relevante retsdokumenter.
Svante Karlshøj Ipsen
FORORD
26. januar 2024
Et hemmeligt sted i Danmark
Jeg sidder alene i en næsten tom lejlighed efter endnu en flytning og laver forordet her. Det er formiddag, alle er på arbejde eller i skole, og byen, som jeg ikke kender, er helt stille. Jeg har skiftet navn af sikkerhedshensyn, så mine nye naboer kender mig ikke som Wael, og når denne bog udkommer, findes Wael ikke mere.
Jeg lever under ny identitet på en hemmelig adresse med overfaldsalarm rundt om halsen. En konstant påmindelse om, at der er folk, der vil mig det ondt. Som minimum én. Hvorfor? Fordi jeg valgte at vidne mod ham og hans medhjælpere, efter de havde kidnappet, afpresset og tævet mig, inden de ydmygede mig seksuelt og filmede det.
Videoen af mit overgreb skulle sikre, at jeg aldrig kunne trække mig fra den kriminelle underverden, som var ved at spise min sjæl. Men jeg valgte at vidne imod mine overgrebsmænd, og jeg har siden måttet leve under jorden. Mens gerningsmændene er løsladt for længst, så lever jeg et liv i frygt for repressalier. De kalder mig stikker, men hvad ville de selv have gjort i min situation? Hvad ville du have gjort?
Det var ikke sådan her, det skulle være. Jeg var en af de gode drenge, men endte alligevel som rockerlærling, narkohandler og hvidvasker i de mørkeste miljøer i Danmark. Min drøm som barn var aldrig at blive kriminel, men det skete alligevel og har haft voldsomme negative konsekvenser for mig og mine nærmeste. Konsekvenser, der måske forværres af denne bog, men hvis bogen redder bare én ung dreng eller pige fra at blive kriminel, så er det alle konsekvenserne værd, uanset hvad de måtte blive.
At skrive den her bog har været den vildeste proces, og jeg er utrolig stolt af resultatet, selv om jeg er meget lidt stolt af min fortid og mine gerninger, som jeg har måttet genopleve. Jeg endte som et grådigt kriminelt monster uden tanke på andet end penge og den næste streg, og jeg har skuffet mig selv og alle omkring mig. Denne bog er en undskyldning til mine forældre, min familie og til dem, jeg har snydt og bedraget, men også til mig selv.
Jeg er nu 30 år gammel, uden uddannelse og med en helt stak diagnoser som følge af de traumatiske oplevelser, jeg har haft, og et misbrug, der forværrer alt. Jeg har ikke haft det let, men det er ingen undskyldning. Der er altid en anden vej, og den kæmper jeg nu hver dag for at blive på. Vejen ud af kriminalitet, misbrug og angst.
Kriminaliteten skulle være en genvej til penge og respekt, men har efterladt mig skadet for livet og i kæmpe gæld, men jeg tror på, at jeg kan komme videre og leve et almindeligt og fredeligt liv. Det skal jeg tro på, for ellers vinder mine overgrebsmænd, og det vil jeg ikke acceptere. Derfor kæmper jeg hver dag for at blive en del af samfundet og for at komme ud af mit misbrug. For et par måneder siden, da jeg sidst havde tilbagefald og sniffede lidt, blev jeg hentet af en ambulance, fordi min krop gik i chok. Den kan ikke klare mere kokain.
Inden jeg skrev den her bog, gik jeg i medierne og fortalte om den ydmygelsesvold, som jeg blev udsat for, og jeg er megastolt af, at netop ydmygelsesvold blev taget med da bandepakke IV blev vedtaget i Folketinget sidste år, så det i fremtiden straffes hårdere. Måske har jeg gjort en lille forskel? Hvis der er en politiker, der læser det her, så please gør noget mere for at beskytte folk, der vidner mod rockere og bander, og for deres pårørende.
Da jeg var kriminel, mærkede jeg ingenting. Kokainen og frygten bedøvede mine følelser. Nu mærker jeg i små glimt, hvad lykke er. Arbejdet med den her bog, kærligheden til min kone, at se mine forældre stolte, at lege med min niece, at sidde i joggingtøj og spille GTA uden dårlig samvittighed.
Jeg vil gerne sige tak til dansk politi for at redde mit liv ved flere lejligheder. Især to betjente fra Center for Organiseret Kriminalitet, også kaldet OC. De to betjente ved godt selv, hvem de er, og du kan nok gætte det, når du har læst bogen. Jeg har ikke været nem at hjælpe, fordi jeg har haft det så dårligt. Tak.
Bogen er dedikeret til de yngre i ghettoen, der tror, at livet er kort. Det kan være langt. Man bliver klogere med alderen, ting løser sig, vrede dæmpes, og kærligheden findes. Jeg har været vred på samfundet, på omverdenen, på mine forældre og ikke mindst på mig selv. Kærligheden blev min vej ud.
PROLOG
København, 7. august 2020
Hotel Crowne Plaza
Fra suiten var der udsigt ind over København, og jeg kunne se helt hjem til Valby, men kunne ikke finde Domus Vista i horisonten. Jeg så mig om på hotelværelset. Alt så perfekt og ubrugt ud, bortset fra den uredte seng. Jeg linede en bane coke op og sniffede den. Det var boliviansk bambam. Jeg talte pengene. 20.000 kroner, det burde være nok.
Jeg nuppede en vodka mere fra minibaren og satte mig ved skrivebordet. Så kiggede jeg på telefonen. Der var både beskeder og opkald fra Azza, der havde prøvet at få fat på mig lige siden, jeg var kørt fra festen natten før. Han stoppede ikke. Så meget havde jeg forstået nu. Ingenting var nok. Vi måtte være kvit. Det var ikke svært at gætte, hvad Azza ville. Han ville selvfølgelig ned og hæve de daglige 30.000 kroner fra min Revolut-konto.
Jeg skrev til Azza, at jeg var optaget hele dagen, og at vi måtte snakke på et andet tidspunkt. Så sendte jeg en besked til Jasmin, fra festen hos Marko.
“Tak for i går, håber du er frisk til at arbejde.” Så ventede jeg i spænding. Efter at have stirret på telefonen i flere minutter, uden at hun havde svaret, smed jeg den over på sengen. Jeg kørte et par streger mere og gik i bad igen.
Da jeg kom ud fra badet, havde hun skrevet tilbage.
“Jeg er helt frisk,” skrev hun og sendte et billede fra hendes skrivebord på arbejdet. Jeg skrev til hende, at mit tilbud om sushi stod ved magt, men hun svarede ikke tilbage. Så begyndte Azza at ringe.
Jeg tog den ikke. En enkelt fucking fridag fra ham og hans hold måtte være ok. Men han blev ved. Ringede nok 15-20 gange på et par timer. Jeg gik mere og mere stresset rundt i suiten, mens telefonen brummede løs. Adam og Ibrahim ringede også. Jeg svarede dem ikke. Så stod der pludselig Emre på displayet.
Jeg tog den med det samme. “Hej min ven,” sagde jeg. Emre fortalte, at han var ude at køre en tur, og jeg tilbød, at han kunne komme forbi hotellet og se min suite. Det var han klar på. Jeg prøvede at glemme Azza et øjeblik og bestilte roomservice til mig og Emre.
Aldrig i mit liv havde jeg været så glad for at se den lille abi. Vi satte os og nød udsigten og spiste sandwich og drak hvidvin. Jeg viste ham billeder af min nye Porsche. Emre var imponeret. Han snakkede om alt muligt, og jeg nød bare at sidde og lytte, men kunne hele tiden mærke min telefon i lommen. Opkaldene fortsatte uafbrudt. Til sidst kommenterede Emre det.
“Hvad sker der med den telefon, så tag den dog,” sagde han. Jeg forklarede ham, at det var Azza, og at jeg forsøgte at få ham lidt på afstand. Jeg fortalte Emre om mine problemer med tjetjenerne og om, hvordan LTF havde hjulpet mig. Det var en lettelse at dele det med nogen, men Emre så helt forkert ud i ansigtet. Han kendte alt til Azza, og han begyndte nærmest at pakke sine ting sammen, mens jeg stadig var i gang med at fortælle. “Det lyder ikke så godt, bror. Jeg må smutte nu,” sagde Emre og krammede mig hurtigt.
Jeg lukkede døren efter Emre og var igen alene. Han havde ikke engang spist sin sandwich, så travlt fik han, da han hørte Azzas navn.
Så ringede min mor.
“Hej min dreng, hvor er du? Dine venner har været her for at spørge efter dig,” sagde hun, og jeg vidste, inden hun beskrev dem, at det var Azza, Adam og Ibrahim. Jeg blev panisk, men prøvede at skjule det. Min mor fortalte, at de lige havde været forbi, og at de havde virket søde. Jeg fortalte min mor, at jeg var på hotel, og at jeg nok skulle ringe til mine venner.
“Husk, at vi skal grille i morgen,” sagde hun, inden jeg lagde på. Så ringede jeg til Azza.
Svante Karlshøj Ipsen: Hvidvaskeren
Han vil væk fra ghettoen, og han drømmer om at blive politibetjent. I stedet bliver han rocker, der ryger i bad standing og kaster sig over økonomisk svindel. På toppen af sin kriminelle karriere har han skotøjsæsker fuld af pengesedler, kører i store biler og fester, men det hele kommer med en pris, og han ender på kanten af afgrunden. I dag lever han et hemmeligt sted under en ny identitet.
Hvidvaskeren giver et opsigtsvækkende indblik i den danske underverden, hvor bander og forbrydere tager store summe fra samfundet. Det er en barsk fortælling og et nuanceret portræt af en ung mand, der kæmper med både lavt selvværd og indre dæmoner.
Hvidvaskeren er en barsk fortælling om bander, kriminalitet og økonomisk svindel. Start din læsning af Hvidvaskeren her.
Forfatteren bag Hvidvaskeren er Svante Karslhøj Ipsen. Svante Karlshøj Ipsen er undersøgende journalist og dokumentarist, hvor han blandt andet har arbejdet med dokumentarfilm og radio hos Danmarks Radio. Hvidvaskeren er baseret på gennemgående research og mange samtaler med hovedpersonen, der får en større kriminel karriere, som i dag lever et hemmeligt sted under en ny identitet.
LÆS OGSÅ: 15 bøger der gør dig klogere
Hvidvaskeren følger en dreng, der gerne vil væk fra ghettoen og drømmer om at blive politibetjent i fremtiden. Situationen ender helt anderledes, da han i stedet bliver rocker, der dog ryger i bad standing. Her kaster han sig over økonomisk svindel, og på toppen af sin kriminelle karriere kører han i dyre biler og fester i stor stil. Dette kommer dog med en pris, hvor han ender på kanten af afgrunden.
Få indblik i en verden, som mange måske ikke kender til i Hvidvaskeren, og læs i bogen om hvordan forbrydere tømmer samfundet for store summer.
Læs et uddrag af Hvidvaskeren her.
Hvidvaskeren
Svante Karlshøj Ipsen
Det følgende er en dokumentarisk selvbiografi, der bygger på flere hundrede timers samtale og mange måneders research. Wael, som han engang hed, har fortalt, og jeg har skrevet. Alle navne i bogen, der nævnes i forbindelse med kriminalitet, er ændret, undtagen Waels. Andre navne er ændret for at beskytte personernes privatliv. Wael har i stort omfang kunnet dokumentere sin historie med domme, artikler, lægejournaler, skolepapirer, kontooverførsler, billeder og data fra erhvervsregistre.
Jeg har ikke fundet fejl eller usandheder i Waels beskrivelser i forbindelse med vores samarbejde og research, men der kan være personer, der husker begivenheder anderledes, end de er beskrevet i denne bog fra Waels perspektiv.
Udover Wael har jeg interviewet en række andre kilder for at underbygge hans historie. Waels familie, venner og bekendte. Tidligere lærere, pædagoger, journalister, vagter og betjente.
Tak til politiets Center for Organiseret Kriminalitet for adgang til relevante retsdokumenter.
Svante Karlshøj Ipsen
FORORD
26. januar 2024
Et hemmeligt sted i Danmark
Jeg sidder alene i en næsten tom lejlighed efter endnu en flytning og laver forordet her. Det er formiddag, alle er på arbejde eller i skole, og byen, som jeg ikke kender, er helt stille. Jeg har skiftet navn af sikkerhedshensyn, så mine nye naboer kender mig ikke som Wael, og når denne bog udkommer, findes Wael ikke mere.
Jeg lever under ny identitet på en hemmelig adresse med overfaldsalarm rundt om halsen. En konstant påmindelse om, at der er folk, der vil mig det ondt. Som minimum én. Hvorfor? Fordi jeg valgte at vidne mod ham og hans medhjælpere, efter de havde kidnappet, afpresset og tævet mig, inden de ydmygede mig seksuelt og filmede det.
Videoen af mit overgreb skulle sikre, at jeg aldrig kunne trække mig fra den kriminelle underverden, som var ved at spise min sjæl. Men jeg valgte at vidne imod mine overgrebsmænd, og jeg har siden måttet leve under jorden. Mens gerningsmændene er løsladt for længst, så lever jeg et liv i frygt for repressalier. De kalder mig stikker, men hvad ville de selv have gjort i min situation? Hvad ville du have gjort?
Det var ikke sådan her, det skulle være. Jeg var en af de gode drenge, men endte alligevel som rockerlærling, narkohandler og hvidvasker i de mørkeste miljøer i Danmark. Min drøm som barn var aldrig at blive kriminel, men det skete alligevel og har haft voldsomme negative konsekvenser for mig og mine nærmeste. Konsekvenser, der måske forværres af denne bog, men hvis bogen redder bare én ung dreng eller pige fra at blive kriminel, så er det alle konsekvenserne værd, uanset hvad de måtte blive.
At skrive den her bog har været den vildeste proces, og jeg er utrolig stolt af resultatet, selv om jeg er meget lidt stolt af min fortid og mine gerninger, som jeg har måttet genopleve. Jeg endte som et grådigt kriminelt monster uden tanke på andet end penge og den næste streg, og jeg har skuffet mig selv og alle omkring mig. Denne bog er en undskyldning til mine forældre, min familie og til dem, jeg har snydt og bedraget, men også til mig selv.
Jeg er nu 30 år gammel, uden uddannelse og med en helt stak diagnoser som følge af de traumatiske oplevelser, jeg har haft, og et misbrug, der forværrer alt. Jeg har ikke haft det let, men det er ingen undskyldning. Der er altid en anden vej, og den kæmper jeg nu hver dag for at blive på. Vejen ud af kriminalitet, misbrug og angst.
Kriminaliteten skulle være en genvej til penge og respekt, men har efterladt mig skadet for livet og i kæmpe gæld, men jeg tror på, at jeg kan komme videre og leve et almindeligt og fredeligt liv. Det skal jeg tro på, for ellers vinder mine overgrebsmænd, og det vil jeg ikke acceptere. Derfor kæmper jeg hver dag for at blive en del af samfundet og for at komme ud af mit misbrug. For et par måneder siden, da jeg sidst havde tilbagefald og sniffede lidt, blev jeg hentet af en ambulance, fordi min krop gik i chok. Den kan ikke klare mere kokain.
Inden jeg skrev den her bog, gik jeg i medierne og fortalte om den ydmygelsesvold, som jeg blev udsat for, og jeg er megastolt af, at netop ydmygelsesvold blev taget med da bandepakke IV blev vedtaget i Folketinget sidste år, så det i fremtiden straffes hårdere. Måske har jeg gjort en lille forskel? Hvis der er en politiker, der læser det her, så please gør noget mere for at beskytte folk, der vidner mod rockere og bander, og for deres pårørende.
Da jeg var kriminel, mærkede jeg ingenting. Kokainen og frygten bedøvede mine følelser. Nu mærker jeg i små glimt, hvad lykke er. Arbejdet med den her bog, kærligheden til min kone, at se mine forældre stolte, at lege med min niece, at sidde i joggingtøj og spille GTA uden dårlig samvittighed.
Jeg vil gerne sige tak til dansk politi for at redde mit liv ved flere lejligheder. Især to betjente fra Center for Organiseret Kriminalitet, også kaldet OC. De to betjente ved godt selv, hvem de er, og du kan nok gætte det, når du har læst bogen. Jeg har ikke været nem at hjælpe, fordi jeg har haft det så dårligt. Tak.
Bogen er dedikeret til de yngre i ghettoen, der tror, at livet er kort. Det kan være langt. Man bliver klogere med alderen, ting løser sig, vrede dæmpes, og kærligheden findes. Jeg har været vred på samfundet, på omverdenen, på mine forældre og ikke mindst på mig selv. Kærligheden blev min vej ud.
PROLOG
København, 7. august 2020
Hotel Crowne Plaza
Fra suiten var der udsigt ind over København, og jeg kunne se helt hjem til Valby, men kunne ikke finde Domus Vista i horisonten. Jeg så mig om på hotelværelset. Alt så perfekt og ubrugt ud, bortset fra den uredte seng. Jeg linede en bane coke op og sniffede den. Det var boliviansk bambam. Jeg talte pengene. 20.000 kroner, det burde være nok.
Jeg nuppede en vodka mere fra minibaren og satte mig ved skrivebordet. Så kiggede jeg på telefonen. Der var både beskeder og opkald fra Azza, der havde prøvet at få fat på mig lige siden, jeg var kørt fra festen natten før. Han stoppede ikke. Så meget havde jeg forstået nu. Ingenting var nok. Vi måtte være kvit. Det var ikke svært at gætte, hvad Azza ville. Han ville selvfølgelig ned og hæve de daglige 30.000 kroner fra min Revolut-konto.
Jeg skrev til Azza, at jeg var optaget hele dagen, og at vi måtte snakke på et andet tidspunkt. Så sendte jeg en besked til Jasmin, fra festen hos Marko.
“Tak for i går, håber du er frisk til at arbejde.” Så ventede jeg i spænding. Efter at have stirret på telefonen i flere minutter, uden at hun havde svaret, smed jeg den over på sengen. Jeg kørte et par streger mere og gik i bad igen.
Da jeg kom ud fra badet, havde hun skrevet tilbage.
“Jeg er helt frisk,” skrev hun og sendte et billede fra hendes skrivebord på arbejdet. Jeg skrev til hende, at mit tilbud om sushi stod ved magt, men hun svarede ikke tilbage. Så begyndte Azza at ringe.
Jeg tog den ikke. En enkelt fucking fridag fra ham og hans hold måtte være ok. Men han blev ved. Ringede nok 15-20 gange på et par timer. Jeg gik mere og mere stresset rundt i suiten, mens telefonen brummede løs. Adam og Ibrahim ringede også. Jeg svarede dem ikke. Så stod der pludselig Emre på displayet.
Jeg tog den med det samme. “Hej min ven,” sagde jeg. Emre fortalte, at han var ude at køre en tur, og jeg tilbød, at han kunne komme forbi hotellet og se min suite. Det var han klar på. Jeg prøvede at glemme Azza et øjeblik og bestilte roomservice til mig og Emre.
Aldrig i mit liv havde jeg været så glad for at se den lille abi. Vi satte os og nød udsigten og spiste sandwich og drak hvidvin. Jeg viste ham billeder af min nye Porsche. Emre var imponeret. Han snakkede om alt muligt, og jeg nød bare at sidde og lytte, men kunne hele tiden mærke min telefon i lommen. Opkaldene fortsatte uafbrudt. Til sidst kommenterede Emre det.
“Hvad sker der med den telefon, så tag den dog,” sagde han. Jeg forklarede ham, at det var Azza, og at jeg forsøgte at få ham lidt på afstand. Jeg fortalte Emre om mine problemer med tjetjenerne og om, hvordan LTF havde hjulpet mig. Det var en lettelse at dele det med nogen, men Emre så helt forkert ud i ansigtet. Han kendte alt til Azza, og han begyndte nærmest at pakke sine ting sammen, mens jeg stadig var i gang med at fortælle. “Det lyder ikke så godt, bror. Jeg må smutte nu,” sagde Emre og krammede mig hurtigt.
Jeg lukkede døren efter Emre og var igen alene. Han havde ikke engang spist sin sandwich, så travlt fik han, da han hørte Azzas navn.
Så ringede min mor.
“Hej min dreng, hvor er du? Dine venner har været her for at spørge efter dig,” sagde hun, og jeg vidste, inden hun beskrev dem, at det var Azza, Adam og Ibrahim. Jeg blev panisk, men prøvede at skjule det. Min mor fortalte, at de lige havde været forbi, og at de havde virket søde. Jeg fortalte min mor, at jeg var på hotel, og at jeg nok skulle ringe til mine venner.
“Husk, at vi skal grille i morgen,” sagde hun, inden jeg lagde på. Så ringede jeg til Azza.
Svante Karlshøj Ipsen: Hvidvaskeren
Han vil væk fra ghettoen, og han drømmer om at blive politibetjent. I stedet bliver han rocker, der ryger i bad standing og kaster sig over økonomisk svindel. På toppen af sin kriminelle karriere har han skotøjsæsker fuld af pengesedler, kører i store biler og fester, men det hele kommer med en pris, og han ender på kanten af afgrunden. I dag lever han et hemmeligt sted under en ny identitet.
Hvidvaskeren giver et opsigtsvækkende indblik i den danske underverden, hvor bander og forbrydere tager store summe fra samfundet. Det er en barsk fortælling og et nuanceret portræt af en ung mand, der kæmper med både lavt selvværd og indre dæmoner.
Du kan købe Hvidvaskeren online eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: