Aktuelt Fagbøger

Har du set Den sorte svane? Her er, hvad du så skal læse

Har du set Den sorte svane? Her er, hvad du så skal læse

Her på redaktionen er vi mange, der har set det meste af den nye TV 2-dokumentar Den sorte svane. Har du heller ikke kunne undgå at følge al hypen, og har du også allerede tygget dig igennem alle afsnit den vilde dokumentar? Så har vi en anden anbefaling til dig. 

Vi er mange, der på det seneste har været opslugt af TV 2-dokumentaren Den sorte svane, og efterfølgende har googlet begreber i vildskab som “fakturafabrik” og “at klone biler.” Følelsen af at sidde på kanten af stolen i samtlige fem afsnit (fem timer i alt) for at få alle afsløringer med. Man bliver skiftevis fascineret, forvirret og forarget og endda dårlig tilpas af afsløringerne og de løgne der flyver rundt.

Vil du have en dybere forståelse af, hvordan det sker efter at have set Den sorte svane, har vi en læseanbefaling til dig.

For nyligt udkom bogen Hvidvaskeren. En virkelig fortælling, der giver et sjældent og opsigtsvækkende indblik i økonomisk kriminalitet begået af bander og forbrydere, der lænser andre mennesker og det danske samfund for store summer.

Det starter med en drøm om at blive politimand, men ender på den forkerte side af loven og til sidst på kanten af afgrunden. Hovedpersonen begynder med småtyverier i lokalområdet og hvirvles ind og ud af en rockergruppe, inden han med et lyssky talent for at lave beskidte penge bliver hvidvasker i det kriminelle miljø med egen fakturafabrik og kan fylde skoæsker med sedler til eget storforbrug.

Lige indtil det går galt …

I dag lever han under et andet navn, et hemmeligt sted og med en overfaldsalarm inden for rækkevidde.

Læs mere om Hvidvaskeren her:

fars dags gave, hvidvaskeren

Han vil væk fra ghettoen, og han drømmer om at blive politibetjent. I stedet bliver han rocker, der ryger i bad standing og kaster sig over økonomisk svindel. På toppen af sin kriminelle karriere har han skotøjsæsker fuld af pengesedler, kører i store biler og fester, men det hele kommer med en pris, og han ender på kanten af afgrunden. I dag lever han et hemmeligt sted under en ny identitet.

Hvidvaskeren giver et opsigtsvækkende indblik i den danske underverden, hvor bander og forbrydere tager store summe fra samfundet. Det er en barsk fortælling og et nuanceret portræt af en ung mand, der kæmper med både lavt selvværd og indre dæmoner.

Du kan købe Hvidvaskeren online eller i din nærmeste boghandel.

3 andre gode bøger du kan læse efter at have set Den sorte svane:

Ahmed Samsam og Jens Anton Bjørnager: Samsam

Har du set Den sorte svane? Her er, hvad du så skal læse

I seks år sidder Ahmed Samsam fængslet med en dom som terrorist for Islamisk Stat. I virkeligheden har han været agent for de danske efterretningstjenester, der vil forebygge terrorangreb i Danmark. Anholdelsen af ham bliver begyndelsen på en af de største efterretningsskandaler i nyere tid.

Ahmed Samsam fortæller for første gang i denne bog den samlede historie om sit voldsomme liv og de opsigtsvækkende begivenheder til en af de journalister, der har fået sagen frem i offentligheden.

Som bandekriminel finder Ahmed Samsam sit kald som kriger i Den Syriske Borgerkrig. Han tager til forældrenes hjemland for at bekæmpe en brutal diktator. En dag bliver han opsøgt af to mænd fra PET, og han indleder et samarbejde, som kommer til at koste ham dyrt.

Samsam-sagen bliver en del af et spind af opsigtsvækkende sager, der blandt andet tæller fængslingen af den tidligere FE-chef Lars Findsen og sigtelserne mod en række efterretningsfolk og den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

Samsam kan købes online her eller i din nærmeste boghandel.




Frederiks Strand: Uropatruljen

Uropatruljen, Frederik Strand,

Den fascinerende historie om en af de mest berømte og berygtede enheder i dansk politi.

Uropatruljen blev etableret i 1966 for at holde øje med hippier, der røg hash og skabte uro omkring Storkespringvandet på Strøget. Opgaven var at observere, samle information og gribe ind, hvis der forekom ulovligheder.

Uropatruljen assisterede sidenhen ved aktioner, såsom hashhandlen på Christiania, håndteringen af BZ-aktioner samt rocker-relaterede sager. De fik med tiden ry for at være politiets hårde hunde, hvilket i sidste ende førte til patruljens afvikling og nedlukning i 2001.

Du kan købe Uropatruljen online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Henrik Thomsen og Ole Sønnichsen: Det sidste gidsel

Det sidste gidsel, Ole Sønnichsen, Henrik Thomsen, Golfkrigen,

En dramatisk og sand beretning om at blive fanget på den forkerte side i en international storkonflikt.

Da irakiske soldater på befaling af Saddam Hussein invaderede Kuwait den 2. august 1990, førte det til gidseltagningen af knap 100 danskere i Kuwait og Iraks hovedstad Bagdad.

LÆS OGSÅ: Mogens Pedersen var det sidste gidsel: Vi kan gøre de mest fantastiske ting under pres, men vi er stadig kun mennesker

Som månederne gik, var kun et gidsel tilbage, Mogens Pedersen …

Det sidste gidsel er historien om den hemmelighedsstemplede farefulde mission, der skulle redde Mogens ud af Baghdad.

Bogen er desuden solgt til filmatisering.




Jeg er hende, der sammenfatter inspirationslister her på Bog.dk. Brug for en anbefaling af en god bog? Tag et kig på et af de +100 boglister, som jeg har skruet sammen her på sitet!