Romaner

Har du læst Anne-Cathrine Riebnitzskys 3 anmelderroste romaner?

Hun fik BogForums Debutantpris for sin første roman, Boghandlernes Gyldne Laurbær for sin anden og den tredje blev badet i stjerner og ros fra anmelderne. Den fjerde og seneste roman Smaragdsliberen, har også modtaget fine anmeldelser og har været på bestsellerlisten siden den udkom i oktober.

 

Anne-Cathrine Riebnitzsky, Den stjålne vej, Forbandede yngel, Orkansæsonen og stilheden

 

Her får du her et overblik over forfatterskabet:


Den stjålne vej, anne-cathrine riebnitzskyDen stjålne vej

Anne-Cathrine Riebnitzskys debutroman Den stjålne vej er en historie om tre afghanske skæbner, som krydser hinanden under krigen.

En historie om at kæmpe med livet som indsats for sager større end en selv – om håb, list og viljestyrke.

Ingeniøren Khan har fået til opgave at asfaltere vejen mellem Gereshk og Kandahar i det sydlige Afghanistan. Taleban har tidligere saboteret arbejdet med vejen to gange, og da en gruppe talebanere en tidlig morgen tager Khan til fange, er han ikke i tvivl om, at hans sidste time er kommet.

Samme morgen voldtages gadedrengen Javeed på et politicheckpoint i Gereshk. Han søger tilflugt i haven ved et af byens store huse, som ejes af lærerinden Malika og hendes mand, Rahim, der netop har taget en ny hustru på blot 13 år.

Malika er en moderne kvinde i en traditionel verden. Hun beslutter sig for at forsøge at hjælpe Javeed til retfærdighed i det svage retssystem og tager dermed kampen op mod byens korrupte betjente.

Romanen, som vandt BogForums Debutantpris i 2012 og var nomineret til DR Romanprisen samme år, bygger på virkelige begivenheder.

Læs mere og køb Anne-Cathrine Riebnitzskys Den stjålne vej her


Anne-Cathrine Riebnitzsky, forbandede yngelForbandede yngel

Anne-Cathrine Riebnitzskys anden roman, Forbandede yngel, blev i 2013 tildelt De Gyldne Laurbær.

Romanen er  en barsk og poetisk fortælling om en kvindes kamp for at komme overens med sin fortid og måske få en chance for at finde kærligheden.

I et fly på vej hjem fra Afghanistan sætter Lisa sig ved siden af lægen Andreas. Hun har besluttet sig for at fortælle ham sin livshistorie.

Det er historien om et røveri, et veltilrettelagt dødsfald og en lillesøster, der vil begå selvmord; om en mor, der græder for meget, og en far, der slår.

En historie om at rejse langt væk og alligevel være fanget – men også om fire uadskillelige søskende, om forelskelse og om viljen til at overleve.

Læs mere og køb Anne-Cathrine Riebnitzskys Forbandede yngel her


Anne-cathrine Riebnitzsky, Orkansæsonen og stilheden

Orkansæsonen og stilheden

Orkansæsonen og stilheden er en historie om de valg, vi træffer og hvordan de påvirker os selv og andre. En roman om tro, retfærdighed, kærlighed, sorg, drab og tilgivelse.

Præsten Monica trænger til et afbræk fra en opslidende hverdag og besøger en gammel bekendt i Guatemala. Men uanset hvor meget hun slapper af, får hun hele tiden sat gang i andre menneskers livsvalg.

Hjemme i Danmark går hendes veninde, forsvarsadvokaten Beate, på jagt med bue og pil. Men Beate har ikke kunnet skyde rådyr, siden hendes mand døde i en tragisk bilulykke.

Barndomsvennerne Marcus og Benjamin har begge problemer med kærligheden og med den hash, de skal have fordelt på Djursland.

Politimanden Hans har fået en teenagedatter i huset og selv om kvindekønnet giver problemer, får han alligevel hjertebanken, når Beate dukker op. Og hans gode ven, skytten Henning, har en særegen forståelse af, hvordan man plejer en bestand.

Læs mere og køb Anne-Cathrine Riebnitzskys Orkansæsonen og stilheden her

 


Smaragdsliberen

Hvad stiller man op med livet, når man har set døden i øjnene?

Smaragdsliberen Pierre Levy vender tilbage til livet efter et hjerteslag. Han genoptager færdiggørelsen af sit mesterværk, slibningen af en usædvanlig smuk smaragd. For Pierre Levy rummer den betagende ædelsten selve universets gåde.

Men omverdenen trænger ind i smaragdsliberværkstedet, da Pierres datter, kunsthistorikeren Zara, bliver kidnappet under kortlægningen af en gruppe uvurderlige hulemalerier ved David Gareji-klosteret i Georgien, på grænsen mellem kristendom og islam.

Smaragdsliberen er en roman om at vælge livet til. En fortælling om ubrydelige venskaber på tværs af religiøse overbevisninger, om voldsom kærlighed og bratte fald: En roman om lykke og skønhed.

Læs mere og køb Anne-Cathrine Riebnitzskys Smaragdsliberen her


Riebnitzsky, Forbandede yngel, Den stjålne vej, Orkansæsonen og stilheden, Smaragdsliberen, De gyldne laurbær
Anne-Cathrine Riebnitzsky – foto: Les Kaner

Anne-Cathrine Riebnitzsky (f. 1974) er uddannet fra Forfatterskolen i 1998 og sprogofficer i russisk i 2003.

Hun arbejdede blandt andet ved ambassaden i Rusland, inden hun i 2007 blev udsendt til Afghanistan, først som soldat og siden som udenrigsministeriets rådgiver.

Riebnitzskys første bog var biografien Kvindernes krig (2010) om hendes arbejde med afghanske kvinder. Forfatterskabet er solgt til udgivelse i flere lande.