Børns søvnvaner er et emne, som til alle tider er blevet diskuteret. Her svarer babyterapeuten Katrine Rønn Arnhem på 6 fordomme om børns søvn og kommer med råd fra God søvn, glade børn.
Holdningerne er mange, når det kommer til børns søvnvaner, som måske kan virke som et ufarligt emne, men er der noget, der kan få trætte småbørnsforældre til at vågne, så er det, når emnet børns søvnvaner bliver taget op. Vi har fået Katrine Rønn Arnhem, der rådgiver forældre om børns søvn (læs mere om Katrines arbejde her) og har instagramprofilen babyterapeuten, til at svare på 6 fordomme, man kan møde, når emnet er børns søvnvaner.
På profilen @babyterapeuten på Instagram rådgiver Katrine Rønn Arnhem om børns søvnvaner etc.
6 fordomme om børns søvnvaner
Du må ikke gå ind til dit barn, hvis det græder
Bedre kendt som Godnat og sov godt-metoden eller Cry It Out i den amerikanske version. Her er holdningen til børns søvnvaner, at man ikke må gå ind og forsøge at trøste sit barn, hvis det græder, man skal lade det “græde ud” (deraf navnet Cry It Out). Det er ikke en løsning, Katrine Rønn Arnhem er tilhænger af:
“Hvis dit barn er begyndt at græde, så er søvnen forstyrret i forvejen, så derfor vil jeg altid anbefale at gå ind til barnet, når det græder. Børn græder jo ikke bare uden grund,” siger Katrine og understreger, at der er forsket i konsekvenserne af Cry It Out/Godnat og sov godt-metoden, der var stor herhjemme i 90’erne, og det er ikke gode resultater.”
“Cry It Out-metoden kan resultere i, at børnene får flere mareridt, og at de fx bliver bange for mørke. Børnene kan have svært ved at tro på, at der ikke er noget (under sengen, i skabet etc.), fordi de ikke har fået fortalt, at der ikke er noget, og ikke har fået det vist. De har fået lov at ligge og græde alene.”
1 regel passer til alle
“Jeg er lidt imod at være for styret af en plan og følge et søvnskema med “regler” for børns søvn slavisk. Vi skal huske at lytte til os selv, og forældre skal finde det, der fungerer for deres lille barn. Dermed ikke sagt, at skemaerne ikke kan virke. Det er jo oftest eksperter, der står bag skemaerne, og de ved en masse om børns søvnvaner.”
“Men ved de, hvad konsekvenserne er på sigt ved at insistere på at følge et skema med bestemte regler? Det ved vi måske ikke endnu. Og børn er forskellige, så derfor passer den samme regel ikke altid på dit barn.”
Det handler om at lære børnene at falde i søvn
Ifølge Katrine Rønn Arnhem, så kan forældre være meget forhippede på at lære deres barn at sove det første år, men det kan være lige så vigtigt at lære barnet at være mere vågen:
“Især i barnets første år, så handler det faktisk om, at vi lærer dem at være mere vågne. De skal hele tiden enten lidt ned i lur eller have færre lure, fordi de skal komprimere søvnen mere.”
“Jo mere vi prøver på at presse et barn til at sove, som ikke er træt, jo færre succeser, vil vi have. Det tager måske en time at putte et barn, der ikke er træt, hvad nu hvis man havde leget den time med barnet i stedet for?”
En af Katrine Rønn Arnhems pointer i God søvn, glade børn er netop, at det kan spænde ben for forældrene, hvis de insisterer på, at nu SKAL barnet sove.
“Selvom et skema eller en retningslinje for børns søvnvaner giver det råd, at et barn på fem måneder skal sove minimum tre lure af halvanden time, så passer det måske ikke med dit barn. Hvis dit barn sover en lur på tre timer, så er der ingen grund til, at barnet skal sove tre lure, for så har barnet sovet hele dagen væk. Du skal kigge på, hvor barnet er. Du skal ikke kigge på, hvad der står i et skema – som oftest.”
“Jeg synes ikke, at barnet er vigtigere end forældrene. For forældrene er dem, der skal håndtere barnet og passe på barnet. Hvis forældrene ikke er ved deres fulde fem, så er barnet det formentlig heller ikke. Tilknytningen mellem barnet og forældre vil nok heller ikke være det. Du skal tage vare på dig selv for at kunne tage vare på dit barn.”
“Jeg vil kun barnet det bedste, men forældrene skal også kunne være i det. Det gælder barnets fremtid. Hvis man gør alting på børnenes præmisser, hvad er der så tilbage af forældrene – som mennesker, deres parforhold, deres liv? Det må man også værne om. Og jeg synes, at presset er for stort på forældre i dag.”
“I min optik, der er en dårlig søvnvane, hvis du påvirker dit barn til noget, som det ikke naturligt ville selv. Fx Godnat og sov godt-metoden. Her synes jeg, at du skaber en dårlig søvnassociation i forhold til den søvn, som barnet naturligt ville have,” siger Katrine, der til gengæld er fortaler for at bruge alt fra vugge til meditation, diverse lyd-aps og at amme barnet i søvn.
“Det kan umuligt være dårligt, for det får barnet til at sove. Alt, der får barnet til at sove, er godt. Et utrygt barn ville ikke falde i søvn, så jeg tror, at det kan hjælpe til at skabe en rimelig god søvnvane.”
Katrine Rønn Arnhem har i sit arbejde med at rådgive forældre mødt mødre, der har fået kritik, når de har ammet deres babyer i søvn, det kan især være fra den ældre generation fx deres forældre, som kan opfatte det som en dårlig vane.
“Der er jo ingen af vores forældre, der vil deres børnebørn det dårligt. Men vores forældre er opdraget med noget lidt andet, end vi er. Så der kan være forundring i forhold til, hvad de har lært.”
“Dengang var der nok mere en holdning til, hvad der var kulturelt rigtigt og forkert; hvornår man var en god mor. Sådan er det ikke i dag,” siger Katrine Rønn Arnhem, der dog godt kan opleve at sociale medier kan have en negativ effekt.
“Der er fx en gruppe instagrammere, der sætter dårlige eksempler op for at vise, at sådan har vi det alle sammen, men de kommer til at udstille deres børn, og det, synes jeg, er forkert. Små børn, der græder på sociale medier, er frygteligt! Hvorfor udstille sit barn på den måde i stedet for at holde om det? Men der er også dem, der får det til at se ud som, alt er perfekt. Det er heller ikke så godt.”
Alternative metoder er en gang hippie-ævl uden virkning
Katrine Rønn Arnhem har flere gange oplevet at møde fordomme, når hun tager ud til folk i sit arbejde som babyterapeut. Der er ifølge Katrine især mændene, der har fordomme om såkaldte alternative metoder som kraniesakralterapi, zoneterapi etc.
“Jeg oplever fordomme i forhold til alternative behandlingsmetoder, men når man så behandler babyen, og den så lige pludselig sover godt eller ikke har ondt og græder længere, så er de før så skeptiske fædre sådan lidt: “Nå, okay, måske er der noget om det…”
“Der er også mange, der tror, at det er sådan lidt hippieagtigt, når det hører ind under alternative metoder. Men det er jo slet ikke noget med at svinge et pendul ude i en skov. Det er mere noget med at kigge på babyens rygrad. Hvis den er skæv, jamen, så er der formentlig en muskel, der sidder fast, en spænding, og hvis jeg retter den ud, så kan det hjælpe.”
Den almindelige praktiserende læge må ikke henvise til såkaldte alternative behandlingsmetoder, og det er et problem ifølge Katrine Rønn Arnhem:
“Jeg kan godt forstå, at folk kan blive helt desperate og selv søge løsninger, der har jeg også selv været,” siger Katrine Rønn Arnhem, som oplevede udfordringer, da hun sad med sit eget grædende barn, der havde forstoppelse og ikke kunne sove. Her var lægens løsning at give noget Panodil.
“Der tænkte jeg, at jeg er nødt til at vide noget mere om, hvordan min babys krop fungerer, og jeg vil hjælpe de mødre og fædre, der sidder derhjemme med grædende børn og ikke tør gå ud. For der var jeg selv. Det startede det hele, og det er derfor, jeg rådgiver forældre i dag.”
Bog om børns søvnvaner
Forstå dit barns søvnmønster, gør det, der virker – og skab en tryg og rolig puttesituation. Opnå frihed til at gøre det, der virker for dit barn, uden at tro, at du giver det dårlige vaner.
I denne bog kan du blive klogere på, hvorfor børn kan have svært ved at falde i søvn, og få Babyterapeutens (søvnekspert Katrine Arnhem) allerbedste og gennemtestede råd til, hvordan man nænsomt og effektivt forbereder sit 0-5-årige barn på søvnen og hjælper det til at sove.
Udover grundige guides til børns søvnmønstre de første fem år, giver Katrine Arnhem praktiske råd til at løse de typiske søvnproblematikker, og hun viser, hvordan man kan bruge massage, akupressur og zoneterapi til at berolige barnets nervesystem inden sengetid.
Børns søvnvaner er et emne, som til alle tider er blevet diskuteret. Her svarer babyterapeuten Katrine Rønn Arnhem på 6 fordomme om børns søvn og kommer med råd fra God søvn, glade børn.
Holdningerne er mange, når det kommer til børns søvnvaner, som måske kan virke som et ufarligt emne, men er der noget, der kan få trætte småbørnsforældre til at vågne, så er det, når emnet børns søvnvaner bliver taget op. Vi har fået Katrine Rønn Arnhem, der rådgiver forældre om børns søvn (læs mere om Katrines arbejde her) og har instagramprofilen babyterapeuten, til at svare på 6 fordomme, man kan møde, når emnet er børns søvnvaner.
6 fordomme om børns søvnvaner
Du må ikke gå ind til dit barn, hvis det græder
Bedre kendt som Godnat og sov godt-metoden eller Cry It Out i den amerikanske version. Her er holdningen til børns søvnvaner, at man ikke må gå ind og forsøge at trøste sit barn, hvis det græder, man skal lade det “græde ud” (deraf navnet Cry It Out). Det er ikke en løsning, Katrine Rønn Arnhem er tilhænger af:
“Hvis dit barn er begyndt at græde, så er søvnen forstyrret i forvejen, så derfor vil jeg altid anbefale at gå ind til barnet, når det græder. Børn græder jo ikke bare uden grund,” siger Katrine og understreger, at der er forsket i konsekvenserne af Cry It Out/Godnat og sov godt-metoden, der var stor herhjemme i 90’erne, og det er ikke gode resultater.”
“Cry It Out-metoden kan resultere i, at børnene får flere mareridt, og at de fx bliver bange for mørke. Børnene kan have svært ved at tro på, at der ikke er noget (under sengen, i skabet etc.), fordi de ikke har fået fortalt, at der ikke er noget, og ikke har fået det vist. De har fået lov at ligge og græde alene.”
1 regel passer til alle
“Jeg er lidt imod at være for styret af en plan og følge et søvnskema med “regler” for børns søvn slavisk. Vi skal huske at lytte til os selv, og forældre skal finde det, der fungerer for deres lille barn. Dermed ikke sagt, at skemaerne ikke kan virke. Det er jo oftest eksperter, der står bag skemaerne, og de ved en masse om børns søvnvaner.”
“Men ved de, hvad konsekvenserne er på sigt ved at insistere på at følge et skema med bestemte regler? Det ved vi måske ikke endnu. Og børn er forskellige, så derfor passer den samme regel ikke altid på dit barn.”
Det handler om at lære børnene at falde i søvn
Ifølge Katrine Rønn Arnhem, så kan forældre være meget forhippede på at lære deres barn at sove det første år, men det kan være lige så vigtigt at lære barnet at være mere vågen:
“Især i barnets første år, så handler det faktisk om, at vi lærer dem at være mere vågne. De skal hele tiden enten lidt ned i lur eller have færre lure, fordi de skal komprimere søvnen mere.”
“Jo mere vi prøver på at presse et barn til at sove, som ikke er træt, jo færre succeser, vil vi have. Det tager måske en time at putte et barn, der ikke er træt, hvad nu hvis man havde leget den time med barnet i stedet for?”
En af Katrine Rønn Arnhems pointer i God søvn, glade børn er netop, at det kan spænde ben for forældrene, hvis de insisterer på, at nu SKAL barnet sove.
“Selvom et skema eller en retningslinje for børns søvnvaner giver det råd, at et barn på fem måneder skal sove minimum tre lure af halvanden time, så passer det måske ikke med dit barn. Hvis dit barn sover en lur på tre timer, så er der ingen grund til, at barnet skal sove tre lure, for så har barnet sovet hele dagen væk. Du skal kigge på, hvor barnet er. Du skal ikke kigge på, hvad der står i et skema – som oftest.”
LÆS OGSÅ: Julie Lillelund Langer: 5 gode råd om amning
Barnet er vigtigere end forældrene
“Jeg synes ikke, at barnet er vigtigere end forældrene. For forældrene er dem, der skal håndtere barnet og passe på barnet. Hvis forældrene ikke er ved deres fulde fem, så er barnet det formentlig heller ikke. Tilknytningen mellem barnet og forældre vil nok heller ikke være det. Du skal tage vare på dig selv for at kunne tage vare på dit barn.”
“Jeg vil kun barnet det bedste, men forældrene skal også kunne være i det. Det gælder barnets fremtid. Hvis man gør alting på børnenes præmisser, hvad er der så tilbage af forældrene – som mennesker, deres parforhold, deres liv? Det må man også værne om. Og jeg synes, at presset er for stort på forældre i dag.”
LÆS OGSÅ: Psykolog Frej Prahl: Det er ekstremt sårbart at stifte familie
Pas på med at lære dit barn dårlige søvnvaner
“I min optik, der er en dårlig søvnvane, hvis du påvirker dit barn til noget, som det ikke naturligt ville selv. Fx Godnat og sov godt-metoden. Her synes jeg, at du skaber en dårlig søvnassociation i forhold til den søvn, som barnet naturligt ville have,” siger Katrine, der til gengæld er fortaler for at bruge alt fra vugge til meditation, diverse lyd-aps og at amme barnet i søvn.
“Det kan umuligt være dårligt, for det får barnet til at sove. Alt, der får barnet til at sove, er godt. Et utrygt barn ville ikke falde i søvn, så jeg tror, at det kan hjælpe til at skabe en rimelig god søvnvane.”
Katrine Rønn Arnhem har i sit arbejde med at rådgive forældre mødt mødre, der har fået kritik, når de har ammet deres babyer i søvn, det kan især være fra den ældre generation fx deres forældre, som kan opfatte det som en dårlig vane.
“Der er jo ingen af vores forældre, der vil deres børnebørn det dårligt. Men vores forældre er opdraget med noget lidt andet, end vi er. Så der kan være forundring i forhold til, hvad de har lært.”
“Dengang var der nok mere en holdning til, hvad der var kulturelt rigtigt og forkert; hvornår man var en god mor. Sådan er det ikke i dag,” siger Katrine Rønn Arnhem, der dog godt kan opleve at sociale medier kan have en negativ effekt.
“Der er fx en gruppe instagrammere, der sætter dårlige eksempler op for at vise, at sådan har vi det alle sammen, men de kommer til at udstille deres børn, og det, synes jeg, er forkert. Små børn, der græder på sociale medier, er frygteligt! Hvorfor udstille sit barn på den måde i stedet for at holde om det? Men der er også dem, der får det til at se ud som, alt er perfekt. Det er heller ikke så godt.”
Alternative metoder er en gang hippie-ævl uden virkning
Katrine Rønn Arnhem har flere gange oplevet at møde fordomme, når hun tager ud til folk i sit arbejde som babyterapeut. Der er ifølge Katrine især mændene, der har fordomme om såkaldte alternative metoder som kraniesakralterapi, zoneterapi etc.
“Jeg oplever fordomme i forhold til alternative behandlingsmetoder, men når man så behandler babyen, og den så lige pludselig sover godt eller ikke har ondt og græder længere, så er de før så skeptiske fædre sådan lidt: “Nå, okay, måske er der noget om det…”
“Der er også mange, der tror, at det er sådan lidt hippieagtigt, når det hører ind under alternative metoder. Men det er jo slet ikke noget med at svinge et pendul ude i en skov. Det er mere noget med at kigge på babyens rygrad. Hvis den er skæv, jamen, så er der formentlig en muskel, der sidder fast, en spænding, og hvis jeg retter den ud, så kan det hjælpe.”
Den almindelige praktiserende læge må ikke henvise til såkaldte alternative behandlingsmetoder, og det er et problem ifølge Katrine Rønn Arnhem:
“Jeg kan godt forstå, at folk kan blive helt desperate og selv søge løsninger, der har jeg også selv været,” siger Katrine Rønn Arnhem, som oplevede udfordringer, da hun sad med sit eget grædende barn, der havde forstoppelse og ikke kunne sove. Her var lægens løsning at give noget Panodil.
“Der tænkte jeg, at jeg er nødt til at vide noget mere om, hvordan min babys krop fungerer, og jeg vil hjælpe de mødre og fædre, der sidder derhjemme med grædende børn og ikke tør gå ud. For der var jeg selv. Det startede det hele, og det er derfor, jeg rådgiver forældre i dag.”
Bog om børns søvnvaner
Forstå dit barns søvnmønster, gør det, der virker – og skab en tryg og rolig puttesituation. Opnå frihed til at gøre det, der virker for dit barn, uden at tro, at du giver det dårlige vaner.
I denne bog kan du blive klogere på, hvorfor børn kan have svært ved at falde i søvn, og få Babyterapeutens (søvnekspert Katrine Arnhem) allerbedste og gennemtestede råd til, hvordan man nænsomt og effektivt forbereder sit 0-5-årige barn på søvnen og hjælper det til at sove.
Udover grundige guides til børns søvnmønstre de første fem år, giver Katrine Arnhem praktiske råd til at løse de typiske søvnproblematikker, og hun viser, hvordan man kan bruge massage, akupressur og zoneterapi til at berolige barnets nervesystem inden sengetid.
Du kan købe God søvn, glade børn af Katrine Arnhem hos fx. Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: