Af Louise Fredbo-Nielsen
Forestil dig lige det her: Du skal logge ind på din netbank for at tjekke din konto. Dine håndflader er svedige og laver aftryk på din computer, du har ondt i maven, og hjertet sidder oppe i halsen. Du har nemlig ikke tjekket din konto i flere uger og ved, at der venter dig en verden af minustal og overtræk. Du har alt for længe ignoreret din økonomi og svunget dit Dankort uden at blinke. Og nu venter der dig et syn af overforbrug, der skriger til dig, at du ikke har styr på en hujende fis med din økonomi og alt for ofte lavet strudsen og lukket øjnene for regninger.
Måske du kender det scenarie. Måske ikke. Jeg kender det til hudløshed og kan stadig genkalde følelsen.
Bange for at åbne netbank
På en ferie til Oman få dage efter nytår 2014 gik jeg rundt og kiggede på den ene kæmpe bil efter den anden og huse større, end jeg nogensinde havde set før. Rigdommen var blændende! Jeg besluttede mig for at studere alle de velhavende mennesker, jeg der så over det hele. Jeg tænkte, at de ikke alle kunne være født med en guldske i munden, men at de måtte have nogle egenskaber, som gjorde, at de formåede at tjene og forvalte deres penge på den snedig måde. I liggestolen svor jeg, at jeg ville lære at vende de røde minustal på min konto til overskud. Og ikke nok med det, jeg ville også lære at investere og få mine penge til at formere sig og arbejde for mig.
Jeg tog en beslutning. Jeg ville ikke længere være bange for at åbne min netbank og tjekke min konto, fordi jeg havde brugt meget mere, end jeg tjente. Selvom jeg havde et godt job, havde jeg ikke styr på, hvor mine penge forsvandt hen. Jeg havde ingen pensionsordning, og jeg sparede generelt ikke op. Grundlæggende følte jeg mig som én stor fiasko i forhold til privatøkonomi. Nu skulle det være slut!
Jeg er vokset op i Nordjylland, og der var penge aldrig rigtig noget, vi snakkede om. Da jeg flyttede hjemmefra og så småt begyndte at tænke over min egen økonomi, gik det op for mig, at det med penge faktisk gav mig en grundlæggende træls fornemmelse. Jeg sænkede øjenbrynene, hævede skuldrene og kunne næsten mærke en migræne komme snigende, så snart jeg skulle tage stilling til min økonomi eller bare tjekke min bankkonto. De første tanker, der poppede op i min hjerne, når snakken faldt på penge var: »Penge er onde! Og der er alligevel aldrig nok!« Det er ikke just en tankegang, som man bliver rig af.
Jeg har ofte tænkt, at nu måtte det altså være nok. Samtidig har velmenende venner, familie og eksperter tudet mig ørerne fulde om, hvor vigtigt det er at lave et budget for at holde styr på indtægter og udgifter. Alligevel skete der det samme, hver gang jeg satte mig ned og lavede et budget: Jeg var pavestolt og havde en fantastisk mavefornemmelse i øjeblikket, men jeg vidste et eller andet sted godt, at det budget bare ville ligge i et Excel-ark på min computer og ikke blive åbnet, før min økonomi igen blev så rødglødende, at jeg tvang mig selv til at kigge på det.
Hvis jeg kan, så kan alle
Vendepunktet for mig og min økonomi blev, da jeg mødte min kæreste Christopher, som har en helt anden tilgang til penge end jeg. Uden at tænke så meget over det, formår han ofte at få sine penge til at arbejde for sig. Om han vælger at købe en faldefærdig lejlighed og sætte den i stand eller at eksperimentere med at investere sine pensionsmidler, formår han at placere sine penge mere givende end på en konto i banken. Og det med at få sine penge til at arbejde for sig var helt nyt for mig. Jeg har altid brugt hver en krone, der kom ind på min konto og måske mere til. Så Christopher gav mig virkelig noget at tænke over.
Måske det lyder lidt plat, men hvis jeg kan begynde at ændre min økonomiske kurs og gå i gang med at investere, ja så kan alle altså! Men barriereren er ofte den overbevisning om penge, vi går rundt med uden at være bevidst om det. Der er nogle stærke kræfter på spil indeni os, når det kommer til penge, og jeg begyndte først at ændre min pengeadfærd, da jeg så nærmere på, hvilke tankemønstre og sandheder, jeg har gået og troet på. Siden jeg gik i folkeskole, har jeg for eksempel været overbevist om, at jeg stinker til matematik og tal. Det har jeg brugt som argument for, at min konto altid var i minus. Det var mine mentale barriere. Og så tænkte jeg som sagt, at penge er onde.
Der kan være andre opfattede barrierer, som ikke direkte har noget med penge at gøre, som »jeg har ingen tid til at sætte mig ind i det.«
Der er også faktorer, der spiller ind på din tilgang til penge, som ikke nødvendigvis har noget med dig at gøre, men som du møder fra andre. Så vælg hvem du vil lytte til, og hvem du vil snakke med.
Det skal du tænke over inden du begynder at investere
Hvis du vil i gang med at investere, så kan du starte med at tænke over følgende:
- Hvad har du med i din bagage af overbevisninger om, hvad du kan og ikke kan? Indtil jeg blev så træt af mit minus på kontoen, at jeg sagde stop og begyndte at sætte mig ind i, hvad alle dem, der har styr på deres penge gør, var jeg overbevist om, at jeg var økonomisk analfabet. At jeg var dårlig til tal og matematik og så videre. Nu kan jeg se mine styrker ved det, for det betyder, at jeg arbejder hårdere på at forstå det, og at jeg tør stille ’dumme’ spørgsmål.
- Hvordan har du det med din privatøkonomi lige nu? Har du en følelse af, at du har styr på det? Eller giver det dig ærligt talt en knude i maven?
- Hvorfor vil du gerne lære at investere? Definer, hvad det præcis er, du vil opnå. Sæt et klart og meget konkret mål. Det kunne for eksempel være at investere 5.000 kr. i aktier inden der er gået 3 måneder.
Du kan læse meget mere og få svar på spørgsmål som “hvor mange penge skal jeg have for at investere?”, “hvordan mindsker jeg risikoen for at miste mine penge?” og “nvor køber jeg en aktie?” I min nye bog Sæt Kursen – Lær at investere på 8 uger.
Af Louise Fredbo-Nielsen
Forestil dig lige det her: Du skal logge ind på din netbank for at tjekke din konto. Dine håndflader er svedige og laver aftryk på din computer, du har ondt i maven, og hjertet sidder oppe i halsen. Du har nemlig ikke tjekket din konto i flere uger og ved, at der venter dig en verden af minustal og overtræk. Du har alt for længe ignoreret din økonomi og svunget dit Dankort uden at blinke. Og nu venter der dig et syn af overforbrug, der skriger til dig, at du ikke har styr på en hujende fis med din økonomi og alt for ofte lavet strudsen og lukket øjnene for regninger.
Måske du kender det scenarie. Måske ikke. Jeg kender det til hudløshed og kan stadig genkalde følelsen.
Bange for at åbne netbank
På en ferie til Oman få dage efter nytår 2014 gik jeg rundt og kiggede på den ene kæmpe bil efter den anden og huse større, end jeg nogensinde havde set før. Rigdommen var blændende! Jeg besluttede mig for at studere alle de velhavende mennesker, jeg der så over det hele. Jeg tænkte, at de ikke alle kunne være født med en guldske i munden, men at de måtte have nogle egenskaber, som gjorde, at de formåede at tjene og forvalte deres penge på den snedig måde. I liggestolen svor jeg, at jeg ville lære at vende de røde minustal på min konto til overskud. Og ikke nok med det, jeg ville også lære at investere og få mine penge til at formere sig og arbejde for mig.
Jeg tog en beslutning. Jeg ville ikke længere være bange for at åbne min netbank og tjekke min konto, fordi jeg havde brugt meget mere, end jeg tjente. Selvom jeg havde et godt job, havde jeg ikke styr på, hvor mine penge forsvandt hen. Jeg havde ingen pensionsordning, og jeg sparede generelt ikke op. Grundlæggende følte jeg mig som én stor fiasko i forhold til privatøkonomi. Nu skulle det være slut!
Jeg er vokset op i Nordjylland, og der var penge aldrig rigtig noget, vi snakkede om. Da jeg flyttede hjemmefra og så småt begyndte at tænke over min egen økonomi, gik det op for mig, at det med penge faktisk gav mig en grundlæggende træls fornemmelse. Jeg sænkede øjenbrynene, hævede skuldrene og kunne næsten mærke en migræne komme snigende, så snart jeg skulle tage stilling til min økonomi eller bare tjekke min bankkonto. De første tanker, der poppede op i min hjerne, når snakken faldt på penge var: »Penge er onde! Og der er alligevel aldrig nok!« Det er ikke just en tankegang, som man bliver rig af.
Jeg har ofte tænkt, at nu måtte det altså være nok. Samtidig har velmenende venner, familie og eksperter tudet mig ørerne fulde om, hvor vigtigt det er at lave et budget for at holde styr på indtægter og udgifter. Alligevel skete der det samme, hver gang jeg satte mig ned og lavede et budget: Jeg var pavestolt og havde en fantastisk mavefornemmelse i øjeblikket, men jeg vidste et eller andet sted godt, at det budget bare ville ligge i et Excel-ark på min computer og ikke blive åbnet, før min økonomi igen blev så rødglødende, at jeg tvang mig selv til at kigge på det.
Hvis jeg kan, så kan alle
Vendepunktet for mig og min økonomi blev, da jeg mødte min kæreste Christopher, som har en helt anden tilgang til penge end jeg. Uden at tænke så meget over det, formår han ofte at få sine penge til at arbejde for sig. Om han vælger at købe en faldefærdig lejlighed og sætte den i stand eller at eksperimentere med at investere sine pensionsmidler, formår han at placere sine penge mere givende end på en konto i banken. Og det med at få sine penge til at arbejde for sig var helt nyt for mig. Jeg har altid brugt hver en krone, der kom ind på min konto og måske mere til. Så Christopher gav mig virkelig noget at tænke over.
Måske det lyder lidt plat, men hvis jeg kan begynde at ændre min økonomiske kurs og gå i gang med at investere, ja så kan alle altså! Men barriereren er ofte den overbevisning om penge, vi går rundt med uden at være bevidst om det. Der er nogle stærke kræfter på spil indeni os, når det kommer til penge, og jeg begyndte først at ændre min pengeadfærd, da jeg så nærmere på, hvilke tankemønstre og sandheder, jeg har gået og troet på. Siden jeg gik i folkeskole, har jeg for eksempel været overbevist om, at jeg stinker til matematik og tal. Det har jeg brugt som argument for, at min konto altid var i minus. Det var mine mentale barriere. Og så tænkte jeg som sagt, at penge er onde.
Der kan være andre opfattede barrierer, som ikke direkte har noget med penge at gøre, som »jeg har ingen tid til at sætte mig ind i det.«
Der er også faktorer, der spiller ind på din tilgang til penge, som ikke nødvendigvis har noget med dig at gøre, men som du møder fra andre. Så vælg hvem du vil lytte til, og hvem du vil snakke med.
Det skal du tænke over inden du begynder at investere
Hvis du vil i gang med at investere, så kan du starte med at tænke over følgende:
Du kan læse meget mere og få svar på spørgsmål som “hvor mange penge skal jeg have for at investere?”, “hvordan mindsker jeg risikoen for at miste mine penge?” og “nvor køber jeg en aktie?” I min nye bog Sæt Kursen – Lær at investere på 8 uger.
Andre læste også: