Find passet frem, pak håndklæde og godt humør og gør dig klar til at tage af sted. I Ferieklar har 10 virkelig sjove forfattere skrevet hylende morsomme historier om, hvor galt det kan gå på en ferie, uanset hvor i verden man befinder sig.
Har du nogensinde hørt om drengen Towli, som er opfostret af campister? Eller kender du historien om dengang Gud tog på all inclusive-ferie på Rhodos og dystede mod Satan i en talentkonkurrence? Og vidste du, at der findes ægte trolde på Bornholm, som har det med at hoppe ned i cykelanhængere?
Ferieklar er fyldt med gode historier om rejser, som er perfekt til godnathistorie, når barnet skal på en vaske ægte drømmeferie.
Agnete står og kigger ud af forteltet på campingvognen. Lige siden hun var en lille pige, har hun holdt sommerferier, vinterferier, alle slags ferier her med mor og far. Sigurds Camping hedder det, og man kan cykle til vandet på fem minutter, spille minigolf og købe bland selv-slik, og om aftenen kan man gå ned i Solbys hovedgade og købe en vaffelis med tre kugler, softice og det der tivolikrymmel på toppen.
Agnete har fået øje på Sigurd. Han går rundt i cirkler og stirrer ned i græsset på grunden ved siden af med sin pibe i munden.
Agnete lyner forteltet til side og går stille hen og lægger en hånd på hans skulder.
„Hej, Sigurd,“ hvisker Agnete.
„ARGH!!“ hviner Sigurd forskrækket og vender sig mod hende.
„Er det DIG, Agnete!“
Hun tysser på ham og peger med en tommelfinger ind mod campingvognen.
Pia, som Agnetes mor hedder, er nemlig det, der hedder lydfølsom. Hun kan ikke lide, når folk tygger, smasker eller synker. Hun kan heller ikke lide, når folk synger, griner eller hoster. Og hun kan heller ikke lide lyden af folk, der går på trapper, folk, der rømmer sig nede i gården, eller hvis nogen trækker en stol ud. Og så kan hun slet ikke fordrage, når nogen trækker vejret gennem næsen, og der lyder en bestemt lille piben fra et af næseborene.
Så folk, der råber „argh“ på en græsplæne, er slet ikke noget for hende.
Sigurd holder sig for munden.
„Går det godt?“ hvisker Agnete.
Sigurd sukker og stikker sin pibe ned i bukselommen. Han kigger lidt ned i jorden og kører sin ene træsko hen over græsset, imens han ryster på hovedet.
„For at være ærlig, Agnete,“ hvisker han, „så går det ikke særlig godt. Campingpladsen er ved at gå konkurs, og jeg kan snart ikke klare mere! Der kommer ikke ret mange besøgende, og jeg kan ikke få gang i salget i campingkøbmanden.“
Agnete har godt lagt mærke til, at der ikke har været mange børn nede på legepladsen de sidste par år.
„Er der ikke noget, jeg kan gøre for at hjælpe dig?“ spørger hun lavt og tager Sigurd i hånden.
Han ryster på hovedet.
„Ellers tak, kære Agnete. Jeg bliver desværre nødt til at lukke campingpladsen helt ned og finde mig et andet job. Jeg holder en afskedsfest for Sigurds Camping i aften. Jeg håber, I vil komme og sige farvel.“
Sigurd står med Agnetes hånd i sin, uden at nogen af dem siger noget, mest fordi de ikke rigtigt har noget at sige.
Ferieklar er illustreret af Thorbjørn Christoffersen.
Sigurd får pludselig øje på et eller andet og vinker.
Agnete ser en gammel, sort bil, der kommer trillende ned ad stien med en lige så sort campingvogn bagpå.
Vinduet bliver rullet ned.
„HOLD KÆFT, EN FED PLADS, MAAAAN!“ råber en mand med helt sort strithår. „HVOR HELDIG HAR MAN LOV TIL AT VÆRE?“
Sigurd kigger på Agnete og siger stille:
„Jah, det er De sorte musvitter. De var det eneste band, jeg kunne overtale til at spille i aften.“
Sigurd begynder at hulke, og Agnete lægger en hånd på hans skulder.
Imens bakker den sorte bil med campingvognen, så den holder lige op ad Agnete.
„Ja,“ snøfter Sigurd, „de skal være jeres naboer i dag.“
Før Agnete har set sig om, er Sigurd forsvundet ned på sit kontor.
Ud af den sorte bil træder en masse sorte, tunge støvler og en masse læderfrakker og nittearmbånd, der knirker og rasler på fire voksne mænd med sort neglelak og kæmpemæssige bæltespænder med djævlehoveder på.
„HEJ MED DIG!“ siger manden, der kørte bilen. Han stikker en hånd frem mod Agnete. „JEG HEDDER PETER PUNK, OG DÉT HER ER MIT KODYL SEJE BAND, SOM SKAL LUKKE CAMPINGPLADSEN MED ET MUSIKALSK BRAG, DU ALDRIG GLEMMER! RYGTET SIGER, AT VI ER VERDENS FEDESTE BAND.“
Han kigger stolt over på de tre andre mænd.
„HEJ, HEJ!“ råber de allesammen og vinker.
Agnete vinker tilbage og står og fumler lidt med sine hænder.
Hun får øje på toppen af sin mors uglede hår i vinduet.
„Øh, hvem er I?“ hvisker Agnete.
„KENDER DU OS IKKE?“ spørger Peter Punk forbavset.
„Næ,“ siger Agnete lavt og trækker på skuldrene.
„HENRIK HEAVY, HAN SPILLER BAS.“ Peter peger over på Henrik, som hiver sin store, sorte bas op af bagagerummet.
„RONNY ROTTE SPILLER SÅ HARDCORE KLAVER, AT SELV DE MEST FRYGTINDGYDENDE ROTTER KRAVLER TILBAGE I DERES MUSEHUL!“
Manden, der hedder Ronny Rotte, slæber en masse kabler og ledninger ind i deres sorte campingvogn.
„OG HAM DER!“ fortsætter Peter Punk.
Agnete ser, at hendes mors øjne er nået op til vindueskarmen, men Agnete glemmer det, for det hele minder hende om musiklokalet i skolen. Hun kigger bare på den fjerde sorte musvit, som står og tisser op ad et træ.
„HAN HEDDER TROMME-THOR, OG HAN SPILLER TROMMER SÅ HØJT, AT DET KAN HØRES HELE VEJEN TIL FINLAND, MAND!“
Agnete kan se sin mor ryste på hovedet.
„OG JEG …“ Peter Punk peger tommelfi ngrene mod sig selv.
„JEG ER PETER PUNK. JEG ER FORSANGER OG SPILLER PÅ MIN ROCKSPADE!“
„Hvorfor ser I så sjove ud?“ spørger Agnete helt forsigtigt og ser, at hendes mor nu ryster endnu mere på hovedet.
Peter Punk peger på sit øre. „JEG KAN IKK’ HØRE EN SKID AF, HVAD DU SIGER! TINNITUS PÅ FEMTENDE ÅR, MAND! SNAK HØJERE!“
Ferieklar er illustreret af Thorbjørn Christoffersen.
Agnete kigger ind og ser, at hendes mors øjne bliver lidt større og rundere i det.
Agnete hæver stemmen en lille smule. „Hvorfor ser I SÅ SJOVE UD?“
„SJOVE?“ Peter løfter øjenbrynet. „VI ER ROCK’ N’ROLLERE TO THE BONE! VI ER FØDT SÅDAN HER! DET KAN MAN IKKE LAVE OM PÅ. DET ER SGU ALVOR, DU!“
Agnete hører sin mor sukke et „gudfader bevares!“ inde i campingvognen, og nu, imens Peter Punk ævler om rocktøj, gør de andre klar til at øve.
„NÅ,“ siger Peter Punk, „ROCKEN KALDER!“ Han slentrer ind i campingvognen, så alt læderet knirker og knager.
„Rock’n’rollere to the bone,“ vrænger Agnetes mor, da Agnete træder ind i campingvognen.
Hun sidder med vat i ørerne, skruer låget af en rød termokande og hælder kaffe op. „Det kan man ikke lave om på!“ Hun ryster på hovedet og brænder læberne, da hun tager en slurk kaffe.
Agnete kan se De sorte musvitter gennem vinduet. Peter Punk lukker øjnene, holder vejret, og med ét åbner han munden og begynder at skråle, så drøblen dirrer:
„VI ER DE SORTE MUSVIIIIITTER!! VI HAR DET SEJESTE HÅR, SOM STRIIIIIITTER!“
Hendes mor stirrer på bandet, imens campingvognen ryster af bassens dybe og tunge lyd.
Agnete går ind på sit værelse og vil lukke døren, da hun ser noget underligt. Hendes mor åbner en skuffe og tager et billede op.
Hendes ene fod bevæger sig rytmisk til basrytmen, og var der et lille smil på hendes tørre læber? Pludselig ryster mor på hovedet, krøller billedet sammen og smider det i skraldespanden under køkkenvasken, som hun smækker så hårdt, at lågen går op igen.
Hun går tilbage i seng.
„Mor, er du okay?“ hvisker Agnete fra sit værelse.
„Ssshhh!!“ tysser mor Pia tilbage og putter ørepropperne i, sætter sit tunge høreværn udenpå og binder sine natbriller stramt om hovedet.
Efter to timers øvning banker det på døren til campingvognen, og Agnetes mor stikker sit hoved ud og glor på Peter Punk.
„HVAA’E, ER I FRISKE PÅ NOGET BOLD?“ spørger han. „VI SKAL SLÅ NOGET TID IHJEL FØR KONCERTEN I AFTEN.“
„Bold!“ vrisser Agnetes mor. „Må jeg være fri. Kan jeg ikke godt bare få noget ro!“
Peter Punk stirrer på hende uden at sige noget.
Men så stikker Agnete hovedet ud. „Jeg og min far vil godt spille bold!“
Peter Punk lyser op.
„HVAD HEDDER DIN MOR?“ spørger han på vej hen til boldbanen.
„Pia,“ siger Agnete lavt, „og undskyld, at hun er så sur.“
„DET GØR IKKE NOGET,“ siger han, „JEG SYNES BARE, JEG HAR SET HENDE FØR!“
Peter Punk losser til bolden, og så spiller de.
Sigurd fløjter bedrøvet kampen i gang, og Agnete og hendes far står på hvert deres mål med armene i vejret.
Henrik Heavy får i de sidste sekunder fat i bolden og dribler imod Agnete. Han fyrer til, alt hvad han kan, men hun kaster sig og redder bolden.
„YEEES, MAND!! HOLD KÆFT, EN REDNING, AGNETE!“ jubler Tromme-Thor. Ronny løfter Thor op i armene af ren og skær glæde og løber rundt med ham. Tromme-Thor har armene i vejret og strittende pegefingre:
„VI VAAANDT! VI VAAANDT! VI ER DE BEEEEDSTE!“
Ronny løber hen mod de andre for at hovere, men snubler over en stor sten, så både Thor og Ronny falder, lige så lange de er.
„DER SKETE IKKE NOGET! DET VAR IKKE NOGET!“ udbryder Thor, imens han fejer græsset af sine knæ.
Ferieklar er illustreret af Thorbjørn Christoffersen.
Men Tromme-Thor ligger stadig på jorden.
„AV, AV, AV, MAND!“ råber han. „RING EFTER EN AMBULANCE! JEG KAN IKKE MÆRKE MINE ARME, DE ER HELT SLATNE!“
Ambulancen svinger lidt efter ind på Sigurds Camping.
„Det der ligner to brækkede arme,“ siger den ene ambulanceredder.
„De er jo komplet slatne.“ Han kigger på Tromme-Thor.
„Og jeg tror sgu også, at hans haleben er komplet forstuvet. Han skal med på hospitalet. Og det i en hulens fart.“
De tre musvitter, far og Agnete kigger over på Sigurd. Han står med fløjten dinglende ud af munden og stirrer på ambulancen, der lige så stille forlader Sigurds Camping.
„JEG ER KED AF DET,“ siger Peter Punk, „MEN … DEN GÅR SGU IKKE UDEN TROMMESLAGER.“
Sigurds undermund begynder lige så stille at bævre, og hans øjne bliver våde. „Intet band … ingen musik, og uden musik … ingen fest.“ Han sukker. „Det bliver verdens værste afslutningsfest.“
„VI SKAL NOK BLIVE OG FESTE OG DRIKKE NOGLE BAJERE!“ siger Peter Punk, så stille han kan, til Sigurd, der går med tunge skuldre mod sit kontor.
Stakkels Sigurd, tænker Agnete, da hun om aftenen ligger på sit værelse og kigger op i loftet, som er fyldt med selvlysende stjerner.
Hun rejser sig og går ud i den lille campingvognsstue, hvor far står og kigger sig selv i spejlet, mens han binder sin butterfly.
„Tja … man kan jo lige så godt gøre sig pæn, når det nu er sidste aften.“
Han åbner en pose med chips, anstrenger sig for ikke at larme, da han hælder dem ned i en skål, hvilket nok er noget af det sværeste i verden. Han tager en enkelt chip og kaster den ind i munden, gør den blød med sit spyt og tygger forsigtigt.
„KAN I IKKE STOPPE MED AT SYNKE, BLINKE, SPISE CHIPS OG BINDE BUTTERFLY? JEG BLIVER SINDSSYG OVER, HVOR MEGET I LARMER!“
Det giver et gib i Agnetes far, da mor braser ind i stuen og råber.
Agnete mærker varmen i kinderne, imens mor kigger vredt på dem begge med armene i siden.
„NU STOPPER DU, MOR!“ råber Agnete af sine lungers fulde kraft. „SIGURD ER ULYKKELIG OVER AT MISTE SIN CAMPINGPLADS, TROMME-THOR LIGGER PÅ HOSPITALET MED TO SLATNE OG BRÆKKEDE ARME PLUS ET FORSTUVET HALEBEN, SÅ DE SORTE MUSVITTER MÅ AFLYSE DERES KONCERT, FORDI DE IKKE HAR NOGEN TROMMESLAGER.“
Agnete knytter hænderne, alt hvad hun kan, og stiller sig op i sofaen og kigger vredt på mor. „OG NU FÅR FAR SKÆLDUD, FORDI HAN SPISER EN CHIP!“ Hun trækker vejret hurtigt tre gange.
„VI MÅ INGENTING I DENNE HER CAMPINGVOGN, OG DU ER SUR HELE DAGEN! DU ER BLEVET TIL EN VRED, GAMMEL DAME, DER IKKE KAN TÅLE NOGET, OG DU HUNDSER RUNDT MED ALLE ANDRE END DIG SELV!“
Mor står helt stiv og stirrer på Agnete.
Far kigger stolt på sin datter og smiler forsigtigt.
„Jamen … jamen …“ famler mor Pia. Hun kigger over på Agnetes far.
„Måske … måske er det tid, Pia,“ siger han og nikker hen mod skraldespanden, hvor det krøllede billede stikker op.
Det er, som om et lyn slår ned i mor Pia.
„TIL TJENESTE!“ råber hun, retter ryggen og går ud af campingvognen, som om hun var en soldat.
Agnete og far kigger måbende på hinanden.
Nede i campingpladsens forsamlingshus har Sigurd pyntet op.
Saltstængerne står i glas, balloner i alverdens farver er pustet op, og der er blevet lagt fine, røde velourduge på bordene.
Agnete og far er på vej ned til festen, men lige da de træder ind ad døren, hører de en stemme, de kender, råbe:
„EN, TO, TRE, FIR’!’“
Mor Pia sidder bag trommesættet med spredte ben og trommestikkerne i luften. Og Peter Punk skråler derudad.
De sorte musvitter og mor spiller så højt, at alle løber ud på gulvet og stikker deres hænder i vejret og laver djævletegn og rocker med hovedet. Selv Sigurd står i hjørnet og spiller luftguitar og svinger med det sparsomme hår på hovedet.
Agnete kigger på sin far, som fortæller, at mor var med i et rockband engang. Men fordi der til sidst ikke kom publikummer nok til deres koncerter, havde mor svoret, at hun aldrig ville spille igen.
Ferieklar er illustreret af Thorbjørn Christoffersen.
Agnete kigger over på mor. Hun svinger trommestikkerne rytmisk, og en lille lykke-tåre fra hendes ene øje lander på hihatten.
Sigurd er kravlet op på en af campisternes skuldre og råber og synger højt og lader til at have glemt alt om, at hans campingplads skal lukke.
„Du var fantastisk, mor!“ udbryder Agnete efter koncerten, helt uden at hviske.
Mor Pia rødmer og giver Agnete et kram og far et kys.
„Jeg havde helt glemt, hvor fantastisk det er at spille. Det vil jeg gøre noget mere.“ Mor smiler.
Agnete, mor og far festede helt til klokken ét om natten, og rygtet siger, at koncerten fik så meget omtale i Solby Lokalavis, at campister fra nær og fjern, ja, selv Tyskland, begyndte at strømme til, og Sigurds Camping blev populær igen. Dog med en anden ejer end Sigurd. Han solgte campingpladsen til en fyr, der hedder Ejner, som var arbejdsløs. Sigurd blev nemlig hyret som tourmanager for De sorte musvitter og turnerede rundt i hele Europa med dem.
Agnete, far og mor Pia beholdt heldigvis deres campingplads og fik en masse nye venner, som de larmede og skrålede med mange år efter.
I Ferieklar finder man 10 hylende morsomme historier, om ferier der ikke er gået helt efter planen.
Tag med de 10 forfattere på ferie rundt i hele verden.
I Ferieklar finder i blandt andet historierne om troldene på Bornholm, Gud på All-inclusive ferie på Rhodos og også om drengen Towli hvis forældre er campister.
Man kan også tage på ferie med Rosa, der er så træt af sin storesøster, at hun har planlagt en farlig tur til Afrika. Eller med Agnete og hendes lydfølsomme mor på camping, der får et temmeligt højlydt rockband som nabo.
Find passet frem, pak håndklæde og godt humør og gør dig klar til at tage af sted. I Ferieklar har 10 virkelig sjove forfattere skrevet hylende morsomme historier om, hvor galt det kan gå på en ferie, uanset hvor i verden man befinder sig.
Har du nogensinde hørt om drengen Towli, som er opfostret af campister? Eller kender du historien om dengang Gud tog på all inclusive-ferie på Rhodos og dystede mod Satan i en talentkonkurrence? Og vidste du, at der findes ægte trolde på Bornholm, som har det med at hoppe ned i cykelanhængere?
Ferieklar er fyldt med gode historier om rejser, som er perfekt til godnathistorie, når barnet skal på en vaske ægte drømmeferie.
LÆS OGSÅ: Få børnene ferieklar – 10 rejser med grinegaranti
Ferieklar er illustreret af Thorbjørn Christoffersen, og der er bidrag for fra forfattere som Nicolaj Kopernikus,
Thomas Brunstrøm og Thomas Skov.
Bogen er i samme serie som Grydeklar, Juleklar og Kampklar, som alle er samlinger af fortællinger, der er perfekte lige inden sengetid.
Du kan købe Ferieklar online eller i din nærmeste boghandel fra d. 9 juni.
Frida Brygmann
FERIEKLAR
Sigurds Camping
Agnete står og kigger ud af forteltet på campingvognen. Lige siden hun var en lille pige, har hun holdt sommerferier, vinterferier, alle slags ferier her med mor og far. Sigurds Camping hedder det, og man kan cykle til vandet på fem minutter, spille minigolf og købe bland selv-slik, og om aftenen kan man gå ned i Solbys hovedgade og købe en vaffelis med tre kugler, softice og det der tivolikrymmel på toppen.
Agnete har fået øje på Sigurd. Han går rundt i cirkler og stirrer ned i græsset på grunden ved siden af med sin pibe i munden.
Agnete lyner forteltet til side og går stille hen og lægger en hånd på hans skulder.
„Hej, Sigurd,“ hvisker Agnete.
„ARGH!!“ hviner Sigurd forskrækket og vender sig mod hende.
„Er det DIG, Agnete!“
Hun tysser på ham og peger med en tommelfinger ind mod campingvognen.
Pia, som Agnetes mor hedder, er nemlig det, der hedder lydfølsom. Hun kan ikke lide, når folk tygger, smasker eller synker. Hun kan heller ikke lide, når folk synger, griner eller hoster. Og hun kan heller ikke lide lyden af folk, der går på trapper, folk, der rømmer sig nede i gården, eller hvis nogen trækker en stol ud. Og så kan hun slet ikke fordrage, når nogen trækker vejret gennem næsen, og der lyder en bestemt lille piben fra et af næseborene.
Så folk, der råber „argh“ på en græsplæne, er slet ikke noget for hende.
Sigurd holder sig for munden.
„Går det godt?“ hvisker Agnete.
Sigurd sukker og stikker sin pibe ned i bukselommen. Han kigger lidt ned i jorden og kører sin ene træsko hen over græsset, imens han ryster på hovedet.
„For at være ærlig, Agnete,“ hvisker han, „så går det ikke særlig godt. Campingpladsen er ved at gå konkurs, og jeg kan snart ikke klare mere! Der kommer ikke ret mange besøgende, og jeg kan ikke få gang i salget i campingkøbmanden.“
Agnete har godt lagt mærke til, at der ikke har været mange børn nede på legepladsen de sidste par år.
„Er der ikke noget, jeg kan gøre for at hjælpe dig?“ spørger hun lavt og tager Sigurd i hånden.
Han ryster på hovedet.
„Ellers tak, kære Agnete. Jeg bliver desværre nødt til at lukke campingpladsen helt ned og finde mig et andet job. Jeg holder en afskedsfest for Sigurds Camping i aften. Jeg håber, I vil komme og sige farvel.“
Sigurd står med Agnetes hånd i sin, uden at nogen af dem siger noget, mest fordi de ikke rigtigt har noget at sige.
Sigurd får pludselig øje på et eller andet og vinker.
Agnete ser en gammel, sort bil, der kommer trillende ned ad stien med en lige så sort campingvogn bagpå.
Vinduet bliver rullet ned.
„HOLD KÆFT, EN FED PLADS, MAAAAN!“ råber en mand med helt sort strithår. „HVOR HELDIG HAR MAN LOV TIL AT VÆRE?“
Sigurd kigger på Agnete og siger stille:
„Jah, det er De sorte musvitter. De var det eneste band, jeg kunne overtale til at spille i aften.“
Sigurd begynder at hulke, og Agnete lægger en hånd på hans skulder.
Imens bakker den sorte bil med campingvognen, så den holder lige op ad Agnete.
„Ja,“ snøfter Sigurd, „de skal være jeres naboer i dag.“
Før Agnete har set sig om, er Sigurd forsvundet ned på sit kontor.
Ud af den sorte bil træder en masse sorte, tunge støvler og en masse læderfrakker og nittearmbånd, der knirker og rasler på fire voksne mænd med sort neglelak og kæmpemæssige bæltespænder med djævlehoveder på.
„HEJ MED DIG!“ siger manden, der kørte bilen. Han stikker en hånd frem mod Agnete. „JEG HEDDER PETER PUNK, OG DÉT HER ER MIT KODYL SEJE BAND, SOM SKAL LUKKE CAMPINGPLADSEN MED ET MUSIKALSK BRAG, DU ALDRIG GLEMMER! RYGTET SIGER, AT VI ER VERDENS FEDESTE BAND.“
Han kigger stolt over på de tre andre mænd.
„HEJ, HEJ!“ råber de allesammen og vinker.
Agnete vinker tilbage og står og fumler lidt med sine hænder.
Hun får øje på toppen af sin mors uglede hår i vinduet.
„Øh, hvem er I?“ hvisker Agnete.
„KENDER DU OS IKKE?“ spørger Peter Punk forbavset.
„Næ,“ siger Agnete lavt og trækker på skuldrene.
„HENRIK HEAVY, HAN SPILLER BAS.“ Peter peger over på Henrik, som hiver sin store, sorte bas op af bagagerummet.
„RONNY ROTTE SPILLER SÅ HARDCORE KLAVER, AT SELV DE MEST FRYGTINDGYDENDE ROTTER KRAVLER TILBAGE I DERES MUSEHUL!“
Manden, der hedder Ronny Rotte, slæber en masse kabler og ledninger ind i deres sorte campingvogn.
„OG HAM DER!“ fortsætter Peter Punk.
Agnete ser, at hendes mors øjne er nået op til vindueskarmen, men Agnete glemmer det, for det hele minder hende om musiklokalet i skolen. Hun kigger bare på den fjerde sorte musvit, som står og tisser op ad et træ.
„HAN HEDDER TROMME-THOR, OG HAN SPILLER TROMMER SÅ HØJT, AT DET KAN HØRES HELE VEJEN TIL FINLAND, MAND!“
Agnete kan se sin mor ryste på hovedet.
„OG JEG …“ Peter Punk peger tommelfi ngrene mod sig selv.
„JEG ER PETER PUNK. JEG ER FORSANGER OG SPILLER PÅ MIN ROCKSPADE!“
„Hvorfor ser I så sjove ud?“ spørger Agnete helt forsigtigt og ser, at hendes mor nu ryster endnu mere på hovedet.
Peter Punk peger på sit øre. „JEG KAN IKK’ HØRE EN SKID AF, HVAD DU SIGER! TINNITUS PÅ FEMTENDE ÅR, MAND! SNAK HØJERE!“
Agnete kigger ind og ser, at hendes mors øjne bliver lidt større og rundere i det.
Agnete hæver stemmen en lille smule. „Hvorfor ser I SÅ SJOVE UD?“
„SJOVE?“ Peter løfter øjenbrynet. „VI ER ROCK’ N’ROLLERE TO THE BONE! VI ER FØDT SÅDAN HER! DET KAN MAN IKKE LAVE OM PÅ. DET ER SGU ALVOR, DU!“
Agnete hører sin mor sukke et „gudfader bevares!“ inde i campingvognen, og nu, imens Peter Punk ævler om rocktøj, gør de andre klar til at øve.
„NÅ,“ siger Peter Punk, „ROCKEN KALDER!“ Han slentrer ind i campingvognen, så alt læderet knirker og knager.
„Rock’n’rollere to the bone,“ vrænger Agnetes mor, da Agnete træder ind i campingvognen.
Hun sidder med vat i ørerne, skruer låget af en rød termokande og hælder kaffe op. „Det kan man ikke lave om på!“ Hun ryster på hovedet og brænder læberne, da hun tager en slurk kaffe.
Agnete kan se De sorte musvitter gennem vinduet. Peter Punk lukker øjnene, holder vejret, og med ét åbner han munden og begynder at skråle, så drøblen dirrer:
„VI ER DE SORTE MUSVIIIIITTER!! VI HAR DET SEJESTE HÅR, SOM STRIIIIIITTER!“
Hendes mor stirrer på bandet, imens campingvognen ryster af bassens dybe og tunge lyd.
Agnete går ind på sit værelse og vil lukke døren, da hun ser noget underligt. Hendes mor åbner en skuffe og tager et billede op.
Hendes ene fod bevæger sig rytmisk til basrytmen, og var der et lille smil på hendes tørre læber? Pludselig ryster mor på hovedet, krøller billedet sammen og smider det i skraldespanden under køkkenvasken, som hun smækker så hårdt, at lågen går op igen.
Hun går tilbage i seng.
„Mor, er du okay?“ hvisker Agnete fra sit værelse.
„Ssshhh!!“ tysser mor Pia tilbage og putter ørepropperne i, sætter sit tunge høreværn udenpå og binder sine natbriller stramt om hovedet.
Efter to timers øvning banker det på døren til campingvognen, og Agnetes mor stikker sit hoved ud og glor på Peter Punk.
„HVAA’E, ER I FRISKE PÅ NOGET BOLD?“ spørger han. „VI SKAL SLÅ NOGET TID IHJEL FØR KONCERTEN I AFTEN.“
„Bold!“ vrisser Agnetes mor. „Må jeg være fri. Kan jeg ikke godt bare få noget ro!“
Peter Punk stirrer på hende uden at sige noget.
Men så stikker Agnete hovedet ud. „Jeg og min far vil godt spille bold!“
Peter Punk lyser op.
„HVAD HEDDER DIN MOR?“ spørger han på vej hen til boldbanen.
„Pia,“ siger Agnete lavt, „og undskyld, at hun er så sur.“
„DET GØR IKKE NOGET,“ siger han, „JEG SYNES BARE, JEG HAR SET HENDE FØR!“
Peter Punk losser til bolden, og så spiller de.
Sigurd fløjter bedrøvet kampen i gang, og Agnete og hendes far står på hvert deres mål med armene i vejret.
Henrik Heavy får i de sidste sekunder fat i bolden og dribler imod Agnete. Han fyrer til, alt hvad han kan, men hun kaster sig og redder bolden.
„YEEES, MAND!! HOLD KÆFT, EN REDNING, AGNETE!“ jubler Tromme-Thor. Ronny løfter Thor op i armene af ren og skær glæde og løber rundt med ham. Tromme-Thor har armene i vejret og strittende pegefingre:
„VI VAAANDT! VI VAAANDT! VI ER DE BEEEEDSTE!“
Ronny løber hen mod de andre for at hovere, men snubler over en stor sten, så både Thor og Ronny falder, lige så lange de er.
„DER SKETE IKKE NOGET! DET VAR IKKE NOGET!“ udbryder Thor, imens han fejer græsset af sine knæ.
Men Tromme-Thor ligger stadig på jorden.
„AV, AV, AV, MAND!“ råber han. „RING EFTER EN AMBULANCE! JEG KAN IKKE MÆRKE MINE ARME, DE ER HELT SLATNE!“
Ambulancen svinger lidt efter ind på Sigurds Camping.
„Det der ligner to brækkede arme,“ siger den ene ambulanceredder.
„De er jo komplet slatne.“ Han kigger på Tromme-Thor.
„Og jeg tror sgu også, at hans haleben er komplet forstuvet. Han skal med på hospitalet. Og det i en hulens fart.“
De tre musvitter, far og Agnete kigger over på Sigurd. Han står med fløjten dinglende ud af munden og stirrer på ambulancen, der lige så stille forlader Sigurds Camping.
„JEG ER KED AF DET,“ siger Peter Punk, „MEN … DEN GÅR SGU IKKE UDEN TROMMESLAGER.“
Sigurds undermund begynder lige så stille at bævre, og hans øjne bliver våde. „Intet band … ingen musik, og uden musik … ingen fest.“ Han sukker. „Det bliver verdens værste afslutningsfest.“
„VI SKAL NOK BLIVE OG FESTE OG DRIKKE NOGLE BAJERE!“ siger Peter Punk, så stille han kan, til Sigurd, der går med tunge skuldre mod sit kontor.
Stakkels Sigurd, tænker Agnete, da hun om aftenen ligger på sit værelse og kigger op i loftet, som er fyldt med selvlysende stjerner.
Hun rejser sig og går ud i den lille campingvognsstue, hvor far står og kigger sig selv i spejlet, mens han binder sin butterfly.
„Tja … man kan jo lige så godt gøre sig pæn, når det nu er sidste aften.“
Han åbner en pose med chips, anstrenger sig for ikke at larme, da han hælder dem ned i en skål, hvilket nok er noget af det sværeste i verden. Han tager en enkelt chip og kaster den ind i munden, gør den blød med sit spyt og tygger forsigtigt.
„KAN I IKKE STOPPE MED AT SYNKE, BLINKE, SPISE CHIPS OG BINDE BUTTERFLY? JEG BLIVER SINDSSYG OVER, HVOR MEGET I LARMER!“
Det giver et gib i Agnetes far, da mor braser ind i stuen og råber.
Agnete mærker varmen i kinderne, imens mor kigger vredt på dem begge med armene i siden.
„NU STOPPER DU, MOR!“ råber Agnete af sine lungers fulde kraft. „SIGURD ER ULYKKELIG OVER AT MISTE SIN CAMPINGPLADS, TROMME-THOR LIGGER PÅ HOSPITALET MED TO SLATNE OG BRÆKKEDE ARME PLUS ET FORSTUVET HALEBEN, SÅ DE SORTE MUSVITTER MÅ AFLYSE DERES KONCERT, FORDI DE IKKE HAR NOGEN TROMMESLAGER.“
Agnete knytter hænderne, alt hvad hun kan, og stiller sig op i sofaen og kigger vredt på mor. „OG NU FÅR FAR SKÆLDUD, FORDI HAN SPISER EN CHIP!“ Hun trækker vejret hurtigt tre gange.
„VI MÅ INGENTING I DENNE HER CAMPINGVOGN, OG DU ER SUR HELE DAGEN! DU ER BLEVET TIL EN VRED, GAMMEL DAME, DER IKKE KAN TÅLE NOGET, OG DU HUNDSER RUNDT MED ALLE ANDRE END DIG SELV!“
Mor står helt stiv og stirrer på Agnete.
Far kigger stolt på sin datter og smiler forsigtigt.
„Jamen … jamen …“ famler mor Pia. Hun kigger over på Agnetes far.
„Måske … måske er det tid, Pia,“ siger han og nikker hen mod skraldespanden, hvor det krøllede billede stikker op.
Det er, som om et lyn slår ned i mor Pia.
„TIL TJENESTE!“ råber hun, retter ryggen og går ud af campingvognen, som om hun var en soldat.
Agnete og far kigger måbende på hinanden.
Nede i campingpladsens forsamlingshus har Sigurd pyntet op.
Saltstængerne står i glas, balloner i alverdens farver er pustet op, og der er blevet lagt fine, røde velourduge på bordene.
Agnete og far er på vej ned til festen, men lige da de træder ind ad døren, hører de en stemme, de kender, råbe:
„EN, TO, TRE, FIR’!’“
Mor Pia sidder bag trommesættet med spredte ben og trommestikkerne i luften. Og Peter Punk skråler derudad.
De sorte musvitter og mor spiller så højt, at alle løber ud på gulvet og stikker deres hænder i vejret og laver djævletegn og rocker med hovedet. Selv Sigurd står i hjørnet og spiller luftguitar og svinger med det sparsomme hår på hovedet.
Agnete kigger på sin far, som fortæller, at mor var med i et rockband engang. Men fordi der til sidst ikke kom publikummer nok til deres koncerter, havde mor svoret, at hun aldrig ville spille igen.
Agnete kigger over på mor. Hun svinger trommestikkerne rytmisk, og en lille lykke-tåre fra hendes ene øje lander på hihatten.
Sigurd er kravlet op på en af campisternes skuldre og råber og synger højt og lader til at have glemt alt om, at hans campingplads skal lukke.
„Du var fantastisk, mor!“ udbryder Agnete efter koncerten, helt uden at hviske.
Mor Pia rødmer og giver Agnete et kram og far et kys.
„Jeg havde helt glemt, hvor fantastisk det er at spille. Det vil jeg gøre noget mere.“ Mor smiler.
Agnete, mor og far festede helt til klokken ét om natten, og rygtet siger, at koncerten fik så meget omtale i Solby Lokalavis, at campister fra nær og fjern, ja, selv Tyskland, begyndte at strømme til, og Sigurds Camping blev populær igen. Dog med en anden ejer end Sigurd. Han solgte campingpladsen til en fyr, der hedder Ejner, som var arbejdsløs. Sigurd blev nemlig hyret som tourmanager for De sorte musvitter og turnerede rundt i hele Europa med dem.
Agnete, far og mor Pia beholdt heldigvis deres campingplads og fik en masse nye venner, som de larmede og skrålede med mange år efter.
I Ferieklar finder man 10 hylende morsomme historier, om ferier der ikke er gået helt efter planen.
Tag med de 10 forfattere på ferie rundt i hele verden.
I Ferieklar finder i blandt andet historierne om troldene på Bornholm, Gud på All-inclusive ferie på Rhodos og også om drengen Towli hvis forældre er campister.
Man kan også tage på ferie med Rosa, der er så træt af sin storesøster, at hun har planlagt en farlig tur til Afrika. Eller med Agnete og hendes lydfølsomme mor på camping, der får et temmeligt højlydt rockband som nabo.
Fra ca. 6 år.
Du kan købe Ferieklar online eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: