Bøger om sport Fagbøger

Morten Runge om de største partier, skandaler og personligheder i skakhistorien. Læs mere om Dronning til h6 her

dronning til h6

Dette er ikke en bog om skak, som dem du kender. Det er derimod en bog om de historier fra verden, som skakken de sidste 100 år har gjort os opmærksomme på. Læs mere om Dronning til h6 her.

I sin nye bog Dronning til h6 fortæller DR’s skakkommentator Morten Runge om de største dramaer og mest medrivende skakpartier gennem tiden. Historierne begynder med en spiller, et parti eller et træk men ender med at handle om alt fra snyd, krig, køn og storpolitik til kunstig intelligens og revolutioner.

Vi møder skakhistoriens hovedpersoner – bl.a. Garri Kasparov, Magnus Carlsen, Bobby Fischer, Boris Spasskij og Vera Menchik – når de bliver centrum for dramaer, der rækker ud over skakbrættet. Og når de oplever selv at blive brugt som brikker i et spil.

LÆS OGSÅ: Dronning til h6 gennemgår de største dramaer og skakpartier gennem de sidste 100 år. Læs et uddrag af bogen her

Bogen dykker ned i de fortællinger, der gør skak til langt mere end et spil. Kapitlet Springer til h6 handler om, da Vera Menchik i 1929 spiller imod Albert Becker. I virkeligheden spiller hun ene kvinde imod en mandsdomineret kultur, der ikke troede på, at en kvinde overhovedet kunne slå bare én af de mandlige stormestre. Alligevel vinder hun to partier i turneringen (en af sejrene er over Becker), spiller to remis og taber resten. Hun får med andre ord bevist, at kvinder kan ikke bare spille op imod de mandlige mestre – de kan også slå dem.

Gennem bogens historier får du også et indblik i stormestrenes partier og strategier. Alt kan læses uden at kunne spille skak – men hvis du gør, kan du få nye ideer til dit spil, uanset om du er nybegynder eller har mange års erfaring. Bagerst i bogen gennemgår og kommenterer Morten Runge de seks partier, som titeltrækkene til hvert kapitel er hentet fra.  

LÆS OGSÅ: Fra litteraturklassikere til Netflix-succesbrag: Skakkens utrolige indtræden i populærkulturen

Skak har i de senere år oplevet en stor opblomstring. Det internationale skakforbund FIDE oplyser, at omkring 600 mio. mennesker i dag spiller skak. Internettets tilgængelighed har formentlig hjulpet spillet ud til et nyt og mere rastløst publikum end tidligere tiders distingverede skakklubmedlemmer. Corona-nedlukningen har sikkert også spillet en rolle i skakkens nye og bemærkelsesværdige medvind.

Verdens største online-skakklub, chess.com, skulle mellem marts 2020 og marts 2021 have fået 11 millioner nye medlemmer. I Danmark findes 142 skakklubber, og især skoleskak har gennem de seneste 10 år oplevet en stor fremgang.

I den nye bog Dronning til h6 kan du opleve skak som aldrig før. Dyk ned i intrigerne, dramaet og spændingen, men også det historiske, verdenssituationen og de konflikter, der gør skak til langt mere end et spil.




Morten Runge: Dronning til h6

dronning til h6, morten runge, skak

Seks af de største skakdramaer nogensinde fortalt af DR-journalist Morten Runge. Selvom historierne tager udgangspunkt i de samme 64 felter, handler de om alt fra Den Kolde Krig, kønnenes kamp, storpolitik og konspirationer til bedrag og kunstig intelligens. Uanset om du er historieinteresseret eller skaknørd, er det her en bog, du får svært ved at slippe.

Du kan blandt andet læse om Vera Menchik, kvinden der tog kampen op mod mændene, Bobby Fischer, der fik hele verden til at holde vejret, Garri Kasparov, der blev billedet på mennesket mod maskinen, og Magnus Carlsen, som havde hovedrollen i en af nyere tids største skakskandaler.

Bogen afsluttes med detaljerede beskrivelser af udvalgte skakpartier.

Morten Runge er vært på P1 Morgen og DR’s skakkommentator. Han har selv spillet skak, siden han var otte år, bl.a. i Holbæk Skakklub.

Du kan købe Dronning til h6 online eller i din nærmeste boghandel.