Aktuelt Fiktion Historiske romaner Pip Williams Skønlitteratur

Bogbinderen fra Jericho af Pip Williams: Ny historisk roman fra bestsellerforfatteren bag De glemte ords bog

bogbinderen fra jericho

Pip Williams fik international succes med sin anmelderroste debutroman De glemte ords bog. Nu er hun klar med Bogbinderen fra Jericho, en historisk roman om kvindekamp og klasseskel i universitetsbyen Oxford under 1. verdenskrig. 

Krigen raser, og mændende fra Oxford University Press er rejst mod fronten. Det er nu op til kvinderne at holde forlaget i gang, og det passer den ambitiøse Peggy godt. Hun arbejder i forlagets bogbinderi, men hun er mere interesseret i at læse bøgerne end i at binde dem. 

De usikre tider skaber store forandringer i Peggy og søsteren Maudes ellers forudsigelige tilværelser. For krigen bringer kvinder fra alle samfundslag sammen – fra frivillige sygeplejersker til flygtninge fra kampene på kontinentet.

LÆS OGSÅ: Pip Williams: Hvis dit sprog ikke er repræsenteret i ordbogen, findes du ikke!

Bogbinderen fra Jericho er en medrivende roman om kvindeskæbner og krig. Men frem for alt er det en fortælling om viden; hvem der nedskriver den, hvem der har adgang til den – og hvilke sandheder der går tabt i processen. 

Det skriver den udenlandske presse om Bogbinderen fra Jericho: 

“Opfølgeren til Pip Williams’ internationale bestseller De glemte ords bog er enormt læseværdig… En fornøjelig og rigt detaljeret roman.” – The Guardian

“Det er svært at understrege nok, hvor medrivende en fortæller Williams er. Hendes karakterer er så overbevisende og fulde af liv, at det føles, som om hun snarere har opdaget end opfundet dem. Fans af De glemte ords bog bliver ikke skuffede.” – The Sydney Morning Herald


Bogbinderen fra Jericho

Bogbinderen fra Jericho, Pip Williams,

Peggy og hendes tvillingesøster Maude arbejder i bogbinderiet hos Oxford University Press. Peggy drømmer om en dag at kunne læse bøgerne, mens Maude er fint tilfreds med kun at folde dem. De bor sammen på en husbåd i forstaden Jericho, som grænser op til Oxford.

Da Første Verdenskrig bryder ud, drager størstedelen af mændene fra Oxford University Press mod Vestfronten. Efterladt tilbage er kvinderne, der må holde forlaget og resten af nationen kørende. De usikre tider skaber store forandringer i Peggy og Maudes ellers forudsigelige tilværelse og giver nye bekendtskaber. Fra frivillige sygeplejersker til flygtninge, på flugt fra besættelsens rædsler, bringer krigen kvinder fra alle samfundslag sammen, og med dem følger nogle svære valg for Peggy.

Bogbinderen fra Jericho er en roman om viden – hvem skaber den, hvem kan få adgang til den og hvilke sandheder går tabt i processen?

Du kan købe Bogbinderen fra Jericho online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel fra d. 23. maj.


De glemte ords bog

Bogbinderen fra Jericho af Pip Williams: Ny historisk roman fra bestsellerforfatteren bag De glemte ords bog

Esme bliver født ind i en verden af ord. Som det moderløse barn hun er, tilbringer hun størstedelen af sin barndom i Skriptoriet: det haveskur i Oxford, hvor hendes far og et dedikeret hold af leksikografer indsamler ord til den allerførste udgave af Oxford English Dictionary.

Men Esme opdager, at det ikke er alle ord, der finder vej ind i det toneangivende storværk, og hun begynder at indsamle dem, der er blevet glemt eller afvist af de lærde mænd – typisk dem, der knytter sig til kvinders oplevelser.

Hun skjuler ordene i en gammel kasse, og langsomt begynder en helt ny ordbog at tage form: De glemte ords bog.

De glemte ords bog er inspireret af virkelige hændelser, og Pip Williams er dykket dybt ned i Oxford English Dictionarys arkiver for at fortælle denne tankevækkende historie om sprogets evne til at forme den verden, vi lever i.

Du kan købe De glemte ords bog i din nærmeste boghandel eller online fx hos Bog og idé i paperback fra 1. juni