Drømme, dramaer, kærlighed, kendisser, Danmarkshistorie og design i verdensklasse. Historien om Margit Brandt har tilsyneladende det hele. Forfatter og journalist Anne Nørkjær Bang er aktuel med den første biografi om et af Danmarks største modeikoner.
Af Anne Nørkjær Bang, journalist og forfatter til Modeskaber – Margit Brandt
Det var en tidlig forårsdag i Magasin du Nord på Kongens Nytorv, og jeg kæmpede en indre kamp i et varmt, smalt og dårligt belyst prøverum af den slags med indbygget modvilje mod at lukke af for omverdenen.
Jeg var på badetøjsjagt efter skoletid med mine larmende usikre teenagetanker om min lige så usikre teenagekrop som eneste selskab. De, som har været i en lignende situation, ved, hvilken grad af krisestemning den slags kan afføde.
Men så var det, at jeg mødte Margit Brandt.
Margit og Erik Brandt var unge og kreative, og de iscenesatte også sig selv som sådan i deres imagekampagner. Her et portræt af parret med nogle af Margits mange stregtegninger.
Det var godt nok ikke designeren i egen spinkle person, jeg stødte på, men derimod en badedragt med hendes initialer i: MB.
Jeg burde måske have følt modehistoriens vingesus allerede der, men for mig var badedragten endnu bare et stykke sort lycra, som skulle få mig gennem sommerens strandture med selvværdet nogenlunde intakt – jeg gik i gymnasiet, den slags bekymrede mig dengang.
Og jeg havde godt nok ikke tænkt mig at bruge så mange penge (700 kr., opsparet gennem fritidsjob hos større dansk supermarkedskæde) på en badedragt, men jeg havde faktisk sjældent oplevet et stykke stof være så venligt mod mig, så sådan blev det.
Ikke længe efter ville skæbnen, at jeg tilfældigt kom forbi Kunstindustrimuseets (i dag Designmuseum Danmark) store retrospektive Margit Brandt-udstilling “Walk on the wild side” og blev fascineret for alvor.
Hvad der indtil nu bare havde været et navn i en badedragt, jeg godt kunne lide, viste sig faktisk at være et klassisk eksempel på det, man, i mit fag i hvert fald, kalder en god historie.
En mere traditionel, men stadig velbesøgt Margit Brandt-opvisning i butikken og showroomet på Niels Hemmingsens Gade i 1969. Der bliver vist Margit Brandt-trusser for fotografen, der er i tidstypisk reporter-habit med ternet jakke og bukser med pressefolder.
Margit Brandt er ikonisk for sin samtid
Historien om Margit Brandt er en god historie af flere årsager, men først og fremmest nok fordi den er som et spejl på sin samtid.
Det er ikke bare fortællingen om et menneske. Det er også fortællingen om en tid og om et skred, som i modehistorisk sammenhæng var skelsættende, og som Margit Brandt med hele sin personlighed, sit virke og sin livsstil ikoniserede.
Hun var den, der lyttede til tonerne fra ungdomsoprøret, fangede dem ind og syede dem sammen til tøj med masseappel. Og hun var den som, sammen med sin mand Erik Brandt, inkarnerede drømmen om de unge, smukke, kreative, lige, frie og rige, forbrugersamfundets helte, der funklede som stjerner efter dårlige tider med krig og erstatningskaffe.
»Soulmates«. Erik og Margit Brandt foreviget af deres gode ven og faste fotograf Vagn-Ebbe Kier.
Historien begynder en vinterdag i 1945, måneder inden Danmarks befrielse, i et borgerligt, velhavende hjem nord for København.
Den snor sig videre ind på den berømte modeskole Margrethe-skolen, hvor efterkrigstidens unge studerende, inspireret af forbilleder som Mary Quant fra Swinging London og Yves Saint Laurent i Paris, begynder at gøre blidt oprør mod de traditionelle skræddermestre og modecreateurs med provokerende miniskørter, buksekjoler og ren bomuld.
Tøjet var praktisk, enkelt og vigtigst af alt designet til dem selv, til ungdommen, ikke til overklassens fine damer, der er vant til at blive polstret op med korsetter, metalstivere og tunge silkestoffer i overflod.
Historien om Margit Brandt rejser videre med fly (!) fra Københavns Lufthavn og flyver direkte ind i en stor globaliseringsbølge, hvor det pludselig bliver muligt at drive virksomhed i København, men have hele verden som sit publikum.
Den får krisekrøller i 1980’erne og tager til New York, hvor den fester og arbejder solen sort, og mens skulderpuderne vokser, svinder det økonomiske fundament, indtil det nærmest kun lige rækker til returbilletten tilbage til København.
Den banker sig selv op fra bunden igen med møje og besvær, og heldigvis får eventyret en blød landing i det nye årtusindes opgangstider, hvor der både bliver plantet nyt håb og sat punktum.
»Danmarks forgyldte par«, som de blev kaldt i Berlingske Tidende i 1975. Her i matchende pelse i Vedbæk 1971, hvor de netop havde købt drømmevillaen.
Det hele passer faktisk så fint i ind i berettermodellen, at jeg stadig undrer mig over, at bogen først er skrevet nu. Og at filmen ikke er lavet?
Tænk, en bio-pic det kunne være! Her er store dramaer! Smukke mennesker! Talent! Penge! Vilde drømme! Store chancer! Internationale berømtheder! Paris, London! Fester i New Yorks vilde natteliv i 1970’erne! Sex, drugs and disco! Sensationshungrende presse! Danmarkshistorie! Verdenshistorie! En rørende kærlighedshistorie!
Her er en coming of age-fortælling om at turde drømme stort, følge sin intuition og sigte mod stjernerne. Og om at turde flippe ud i landet, hvor Janteloven hygger sig allermest.
Det handler også om dig
Jeg kan kun gisne om, hvorfor den film ikke allerede er lavet. Men 27. september er bogen her i hvert fald. Og det lyder måske som en ekstrem historie, kulørt, i hvert fald på ingen måde gennemsnitlig, og sådan er det også. Men bare rolig, kære læser, det handler også om dig.
For i fortællingen om, hvordan vi klæder os og hvem, der klæder os på, ligger også en del af fortællingen om vores samfund, vores vaner, vores normer, ja, om os selv.
Vi bør, mener jeg, betragte vores modeikoner, også de historiske, med både alvor og nysgerrighed, for alt fra kønsrollemønstre til krige og kriser kommer til udtryk i dem, i vores tøj og vores smag eller mangel på samme.
Den fornemmelse håber jeg, at du får, når du læser min bog Modeskaber – Margit Brandt. Og hvis ikke for andet, så læs den for det, den også er: En god historie.
I 60’erne og 70’erne satte især én kvinde sit præg på den danske mode: Margit Brandt.
Modeskaber er den utrolige fortælling om den unge danske kvinde, der efter sin skrædderuddannelse kommer i lære hos Pierre Balmain og Louis Fraud i Paris.
Efterfølgende vender hun hjem og skaber et designimperium i eget navn, som revolutionerede den danske modeverden.
Drømme, dramaer, kærlighed, kendisser, Danmarkshistorie og design i verdensklasse. Historien om Margit Brandt har tilsyneladende det hele. Forfatter og journalist Anne Nørkjær Bang er aktuel med den første biografi om et af Danmarks største modeikoner.
Af Anne Nørkjær Bang, journalist og forfatter til Modeskaber – Margit Brandt
Det var en tidlig forårsdag i Magasin du Nord på Kongens Nytorv, og jeg kæmpede en indre kamp i et varmt, smalt og dårligt belyst prøverum af den slags med indbygget modvilje mod at lukke af for omverdenen.
Jeg var på badetøjsjagt efter skoletid med mine larmende usikre teenagetanker om min lige så usikre teenagekrop som eneste selskab. De, som har været i en lignende situation, ved, hvilken grad af krisestemning den slags kan afføde.
Men så var det, at jeg mødte Margit Brandt.
Det var godt nok ikke designeren i egen spinkle person, jeg stødte på, men derimod en badedragt med hendes initialer i: MB.
Jeg burde måske have følt modehistoriens vingesus allerede der, men for mig var badedragten endnu bare et stykke sort lycra, som skulle få mig gennem sommerens strandture med selvværdet nogenlunde intakt – jeg gik i gymnasiet, den slags bekymrede mig dengang.
Og jeg havde godt nok ikke tænkt mig at bruge så mange penge (700 kr., opsparet gennem fritidsjob hos større dansk supermarkedskæde) på en badedragt, men jeg havde faktisk sjældent oplevet et stykke stof være så venligt mod mig, så sådan blev det.
Ikke længe efter ville skæbnen, at jeg tilfældigt kom forbi Kunstindustrimuseets (i dag Designmuseum Danmark) store retrospektive Margit Brandt-udstilling “Walk on the wild side” og blev fascineret for alvor.
Hvad der indtil nu bare havde været et navn i en badedragt, jeg godt kunne lide, viste sig faktisk at være et klassisk eksempel på det, man, i mit fag i hvert fald, kalder en god historie.
Margit Brandt er ikonisk for sin samtid
Historien om Margit Brandt er en god historie af flere årsager, men først og fremmest nok fordi den er som et spejl på sin samtid.
Det er ikke bare fortællingen om et menneske. Det er også fortællingen om en tid og om et skred, som i modehistorisk sammenhæng var skelsættende, og som Margit Brandt med hele sin personlighed, sit virke og sin livsstil ikoniserede.
Hun var den, der lyttede til tonerne fra ungdomsoprøret, fangede dem ind og syede dem sammen til tøj med masseappel. Og hun var den som, sammen med sin mand Erik Brandt, inkarnerede drømmen om de unge, smukke, kreative, lige, frie og rige, forbrugersamfundets helte, der funklede som stjerner efter dårlige tider med krig og erstatningskaffe.
Historien begynder en vinterdag i 1945, måneder inden Danmarks befrielse, i et borgerligt, velhavende hjem nord for København.
Den snor sig videre ind på den berømte modeskole Margrethe-skolen, hvor efterkrigstidens unge studerende, inspireret af forbilleder som Mary Quant fra Swinging London og Yves Saint Laurent i Paris, begynder at gøre blidt oprør mod de traditionelle skræddermestre og modecreateurs med provokerende miniskørter, buksekjoler og ren bomuld.
Tøjet var praktisk, enkelt og vigtigst af alt designet til dem selv, til ungdommen, ikke til overklassens fine damer, der er vant til at blive polstret op med korsetter, metalstivere og tunge silkestoffer i overflod.
Historien om Margit Brandt rejser videre med fly (!) fra Københavns Lufthavn og flyver direkte ind i en stor globaliseringsbølge, hvor det pludselig bliver muligt at drive virksomhed i København, men have hele verden som sit publikum.
Den får krisekrøller i 1980’erne og tager til New York, hvor den fester og arbejder solen sort, og mens skulderpuderne vokser, svinder det økonomiske fundament, indtil det nærmest kun lige rækker til returbilletten tilbage til København.
Den banker sig selv op fra bunden igen med møje og besvær, og heldigvis får eventyret en blød landing i det nye årtusindes opgangstider, hvor der både bliver plantet nyt håb og sat punktum.
Det hele passer faktisk så fint i ind i berettermodellen, at jeg stadig undrer mig over, at bogen først er skrevet nu. Og at filmen ikke er lavet?
Tænk, en bio-pic det kunne være! Her er store dramaer! Smukke mennesker! Talent! Penge! Vilde drømme! Store chancer! Internationale berømtheder! Paris, London! Fester i New Yorks vilde natteliv i 1970’erne! Sex, drugs and disco! Sensationshungrende presse! Danmarkshistorie! Verdenshistorie! En rørende kærlighedshistorie!
Her er en coming of age-fortælling om at turde drømme stort, følge sin intuition og sigte mod stjernerne. Og om at turde flippe ud i landet, hvor Janteloven hygger sig allermest.
Det handler også om dig
Jeg kan kun gisne om, hvorfor den film ikke allerede er lavet. Men 27. september er bogen her i hvert fald. Og det lyder måske som en ekstrem historie, kulørt, i hvert fald på ingen måde gennemsnitlig, og sådan er det også. Men bare rolig, kære læser, det handler også om dig.
For i fortællingen om, hvordan vi klæder os og hvem, der klæder os på, ligger også en del af fortællingen om vores samfund, vores vaner, vores normer, ja, om os selv.
Vi bør, mener jeg, betragte vores modeikoner, også de historiske, med både alvor og nysgerrighed, for alt fra kønsrollemønstre til krige og kriser kommer til udtryk i dem, i vores tøj og vores smag eller mangel på samme.
Den fornemmelse håber jeg, at du får, når du læser min bog Modeskaber – Margit Brandt. Og hvis ikke for andet, så læs den for det, den også er: En god historie.
I 60’erne og 70’erne satte især én kvinde sit præg på den danske mode: Margit Brandt.
Køb bogen i din boghandler eller online her
Modeskaber er den utrolige fortælling om den unge danske kvinde, der efter sin skrædderuddannelse kommer i lære hos Pierre Balmain og Louis Fraud i Paris.
Efterfølgende vender hun hjem og skaber et designimperium i eget navn, som revolutionerede den danske modeverden.
Andre læste også: