Fiktion Åsa Hellberg Historiske romaner Skønlitteratur

Åsa Hellberg skriver storsælgende feel good-romaner

Velkommen til Flanagans, Åsa Hellberg,

Charmerende, varme og humoristiske bøger, der er svære at lægge fra sig. Det er svenske Åsa Hellbergs kendetegn. Nu er hun aktuel med Nye tider på Flanagans, tredje bog i gribende trilogi.


Åsa Hellberg har i mange år været en af de førende svenske forfattere, når det kommer til feel good-romaner. Du ved, den slags læseoplevelser der både kræver en god stak Kleenex og giver masser af latterkramper.

Utroskab førte til forfatterkarriere

Selvom Åsa Hellberg i dag har mere end ti romaner og en række ungdomsbøger på CV’et, var det et tilfælde, at hun blev forfatter.

Debutromanen Casanovas kvinna, der strøg til tops på bestsellerlisterne, er nemlig baseret på Åsa Hellbergs egne erfaringer med et usundt forhold præget af utroskab – noget som skete ikke bare én, men adskillige gange. Den oplevelse fortæller hun om i debutromanen, som blev skrevet på blot seks uger.

“Jeg skrev ikke Casanovas kvinna som selvterapi, men fordi jeg ville hjælpe andre ved at fortælle min historie.”

– Åsa Hellberg til Allas.se

Foruden romanen fik oplevelsen også Åsa Hellberg til at skifte karrierespor. Hun sagde sit job som produktchef op og uddannede sige i stedet til coach med speciale i at hjælpe kvinder, der som hende selv var i forhold med sexmisbrugere.

Alligevel kunne hun ikke helt slippe drømmen om at skrive – og til sidst tog hun springet til at blive fuldtidsforfatter. Et valg, hun aldrig har fortrudt.

“Hvis jeg sammenligner mit liv nu med, hvordan det så ud for ti år siden, er forskellen kæmpestor. Det var et lykketræf, at jeg skiftede karriere efter at have rundet de 50!”

– Åsa Hellberg til Allas.se

Stærke kvinder i hovedrollerne

Et gennemgående tema i Åsa Hellbergs bøger er kvinders ret til at leve deres egne liv – liv der ikke er dikteret af samfundets normer eller familiens forventninger.

LÆS OGSÅ: Kærlighed, drama og intriger. Smuglæs i Velkommen til Flanagans

Tag fx Linda Lansing fra Velkommen til Flanagans, der som hoteldirektør i 1960’ernes London insisterer på, at hun kan drive et hotel lige så godt som en mand.

Eller veninderne Susanne, Maggan og Rebecka, der i Sonja-bøgerne griber chancen for at tage på nye eventyr – selvom de både har familie og fast arbejde.

Læg dertil masser af sol, champagne og romantik, og så har du opskriften på den perfekte feel good-læseoplevelse.



Udvalgte romaner af Åsa Hellberg


Velkommen til Flanagans

Velkommen til Flanagans af Åsa Hellberg

Velkommen til serien om Hotel Flanagans! Den svenske bestsellerforfatter Åsa Hellberg, har skrevet første bog i en ny historisk romanserie fuld af kærlighed, drama og intriger.

Første bog udspiller sig i 1960’ernes London på Hotel Flanagans, der er fuld af rige gæster og overdådige fester. Men modsat gæsterne er hotellets direktør, Linda Lansing, en helt almindelig kvinde fra Sverige, som har arvet hotellet fra sin engelske far.

Udfordret af både rollen som kvindelig hotelejer og af sin egen familie, der vil gøre alt for at tage hotellet fra hende, må Linda træffe en beslutning: Hvor langt vil hun gå for at holde sin fars livsværk på egne hænder?

Du kan købe Velkommen til Flanagans online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Kvinderne på Flanagans

Åsa Hellberg skriver storsælgende feel good-romaner

Hvor meget kan et venskab holde til?

Emma og Elinor har overtaget driften af Hotel Flanagans efter Linda Lansing. De to veninder har lagt utallige arbejdstimer og ofret alt for at bevare hotellets gode omdømme, hvilket heldigvis er lykkedes. Men hemmelighederne lurer under overfladen, og alt deres hårde arbejde risikerer at have været forgæves …

Kvinderne på Flanagans er anden bog i trilogien om Hotel Flanagans, som denne gang finder sted i 1980’ernes London, hvor der hverken er mangel på sex, stoffer eller intriger.

Du kan købe Kvinderne på Flanagans online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Nye tider på Flanagans

Åsa Hellberg skriver storsælgende feel good-romaner

London, 2000. Frankie elsker at drive hotel Flanagans. Det gør hende ikke noget, at hendes søster, Billie, fokuserer på sin filmkarriere og er langt væk fra London. Men lige pludselig ramler alt om ørerne på hende, og hun må indse, at hun ikke længere kan stå for ansvaret af hotellet alene. Hun har brug for sin søster.

Billie er flyttet til New York, er nyforelsket og har netop fået en hovedrolle i en film, som alle stjerner og konkurrenter er misundelige over. Verden og mulighederne ligger for hendes fødder, men kan hun sige nej til sin elskede søster?

Sidste og afsluttende bind om luksushotellet Flanagans og de hemmeligheder og intriger, der omgærder stedet og dets ejere.

Du kan købe Nye tider på Flanagans online, eller i din nærmeste boghandel.



Sonjas sidste vilje

Åsa Hellberg skriver storsælgende feel good-romaner

En rørende roman om tre helt almindelige, midaldrende kvinder og et venskab uden grænser.

En dag falder Sonja Gustafsson om og dør på stedet. Det efterlader Sonjas bedsteveninder – Susanne, Maggan og Rebecka – i sorg og overraskelse.

Men Sonja har lagt en plan for sine veninder, som efter hendes mening var groet fast. I sit testamente sender hun derfor de tre kvinder ud i verden for at genopfinde sig selv.

Og det bliver en rejse, de aldrig glemmer.

Du kan købe Sonjas sidste vilje som e-bog eller lydbog.



Sonjas hemmelighed

Sonjas hemmelighed, Åsa Hellberg

En romantisk, varm og utrolig morsom komedie.

Økonomen Julie flytter fra London til Paris i sin jagt på romantik, god mad og at slippe væk fra sin dominerende mor Edith.

Journalisten Kicki og fotografen Fredrik finder nogle glemte fotografier i Julies lejlighed, hvor veninden Sonja ses sammen med den franske præsident.

Rebecka, Maggan og Susanne, der jo var Sonjas bedste veninder, forstår ingenting. At Sonja havde flere hemmeligheder, kunne de ikke i deres vildeste fantasi have forestillet sig!

Sonjas hemmelighed er en selvstændig efterfølger til bestselleren Sonjas sidste vilje.

Du kan købe Sonjas hemmelighed som e-bog og lydbog.



Sonja får en chance til

Sonja får en chance til, Åsa Hellberg

Der er gået syv år, siden Sonja døde, og hendes testamente ændrede veninderne Rebecka, Maggan og Susannes liv for altid.

Men veninder kæmper med problemer på hjemmefronten, og det eneste, som føles sikkert og uforandret, er venskabet med hinanden. Derfor tager de på en rejse for at opfylde Sonjas sidste ønske: at sprede hendes aske rundt omkring i verden.

En rejse, der giver dem et nyt blik på dem selv og store afsløringer i Sonjas hemmelige, lidenskabelige kærlighedshistorie.

En skøn roman om venskab mellem kvinder og kærligheden efter de halvtreds.

Du kan købe Sonja får en chance til som e-bog og lydbog.



Toscana tur og retur

Toscana tur og retur, Åsa Hellberg

En romantisk og hjertevarm komedie om to kvinder, der rejser gennem Europa på motorcykel.

Da Sara Raphael får tilbudt en billig motorcykel, er hun ikke i tvivl: Hun og bedsteveninden Jessica skal på motorcykeltur til Toscana. I Jessicas ører lyder idéen fuldstændig absurd – men alligevel befinder hun sig få dage senere bag på Saras motorcykel i lædertøj.

På deres rejse bliver de to veninder konfronteret med alt fra gamle spøgelser og masser af kærlighed til en halvtom benzintank.

Du kan købe Toscana tur og retur som e-bog og lydbog.



Verden er lille

Verden er lille, Åsa Hellberg

Carina er for nyligt blevet forladt af sin engelske mand, og hun trækker veninden Isabella, en 50-årig tidligere filmstjerne, ud på et eventyr.

På vejen møder de den 70-årige enke Elsa, der keder sig hjemme i Arlanda. Derfor følger hun efter personer, som ved første øjekast ser spændende ud, hvilket en dag fører hende på hendes hidtil største eventyr.

Fælles for de tre kvinder er, at de alle prøver at finde nye veje i livet, og tilfældet – eller skæbnen – fører dem sammen på en rejse for at genvinde lykken og livsglæden!

Du kan købe Verden er lille som e-bog eller lydbog.



Et uventet besøg

Et uventet besøg, Åsa Hellberg

Nikki bor på en hestegård i Gyllentofta og kan ikke forestille sig noget bedre. Hun trives på landet med de åbne marker og sine elskede heste.

Da hendes far, som er bosat på Mallorca, pludseligt dør, bliver der dog vendt op og ned på Nikkis verden. Familiemedlemmerne slås om farens arv – hestegården, huset på Mallorca og sommerhuset på vestkysten – og Nikki aner ikke sine levende råd.

Oven i alt det bliver Nikki voldsomt forelsket. Men det er en umulig kærlighed, og det står snart klart, at Nikki må vælge mellem kærligheden og gården.

Du kan købe Et uventet besøg som e-bog og lydbog.


Du kan finde endnu flere skønne læseoplevelser hos os. Se vores liste med fantastiske bøger 2023/2024.