Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris 2014 blev tildelt børnebogen BRUNE af nordmanden Håkon Øvreås. Det kan vi godt forstå.
BRUNE er historien om drengen Rune, der beslutter sig for at blive den maskerede hævner Brune, der i ly af natten kæmper for retfærdigheden. Eller i hvert fald mod de dumme drenge, der ødelagde hans og Mortens hule. Det er også en bog om at miste en højt elsket bedstefar, og om ikke rigtig at blive set eller hørt af sin mor og far, selvom de lytter og lytter og lytter. Og så er det en bog om at tro på sig selv, selvom det af og til kan være svært at overbevise andre om det samme.
Prisen er helt sikkert velfortjent, for teksten pakker savn, sorg og drillerier ind i en sjov, poetisk og farverig tekst. Helt klart en balance, som Øvreås mestrer, og som især bliver fremhævet ved hjælp af Torseters fantastisk skønne illustrationer, der giver karaktererne ekstra liv og charme.
En anden af bogens styrker er, at den appellerer lige så meget til den voksne, som den gør til barnet, og det er tit dét, der gør en klassiker. Da jeg læste bogen første gang, sad jeg med en følelse i maven af, at det her var helt igennem unikt. Pludselig dukkede der billeder op fra min egen barndom, hvor man egenhændigt tegnede rammerne for sit eget univers, hvor love og regler var i strid med al hverdagsfornuft (heldigvis). Hvor de usynlige fantasifigurer bidrog med væsentlige indslag til legens udfald, og hvor alle ens andre (virkelige) venner uden tøven godkendte parametrene for legen. Det var jo herligt indlysende og ukompliceret. Fuldstændig som rammerne er det i bogen om BRUNE og hans venner.
Det her er bogen, man skal love sig selv at læse. Enten alene, eller højt for sit barn på 5-9 år.
Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris 2014 blev tildelt børnebogen BRUNE af nordmanden Håkon Øvreås. Det kan vi godt forstå.
BRUNE er historien om drengen Rune, der beslutter sig for at blive den maskerede hævner Brune, der i ly af natten kæmper for retfærdigheden. Eller i hvert fald mod de dumme drenge, der ødelagde hans og Mortens hule. Det er også en bog om at miste en højt elsket bedstefar, og om ikke rigtig at blive set eller hørt af sin mor og far, selvom de lytter og lytter og lytter. Og så er det en bog om at tro på sig selv, selvom det af og til kan være svært at overbevise andre om det samme.
Prisen er helt sikkert velfortjent, for teksten pakker savn, sorg og drillerier ind i en sjov, poetisk og farverig tekst. Helt klart en balance, som Øvreås mestrer, og som især bliver fremhævet ved hjælp af Torseters fantastisk skønne illustrationer, der giver karaktererne ekstra liv og charme.
En anden af bogens styrker er, at den appellerer lige så meget til den voksne, som den gør til barnet, og det er tit dét, der gør en klassiker. Da jeg læste bogen første gang, sad jeg med en følelse i maven af, at det her var helt igennem unikt. Pludselig dukkede der billeder op fra min egen barndom, hvor man egenhændigt tegnede rammerne for sit eget univers, hvor love og regler var i strid med al hverdagsfornuft (heldigvis). Hvor de usynlige fantasifigurer bidrog med væsentlige indslag til legens udfald, og hvor alle ens andre (virkelige) venner uden tøven godkendte parametrene for legen. Det var jo herligt indlysende og ukompliceret. Fuldstændig som rammerne er det i bogen om BRUNE og hans venner.
Det her er bogen, man skal love sig selv at læse. Enten alene, eller højt for sit barn på 5-9 år.
Andre læste også: