Anne Cathrine Bomann viser med Akvariet, hvor meget venner betyder, og hvor svært det kan være med relationer. Især når den ene bliver mor, og den anden ikke gør.
I Akvariet er det ikke familien, der fylder som relation. Det er derimod den selvvalgte familie, som venner udgør, der er den altafgørende relation for den unge kvinde Vigga, som har det svært med at knytte sig til andre, bortset fra veninden Maiken, som hun har et meget tæt bånd til. Indtil Maiken bliver gravid og begynder at bygge rede med kæresten, og Vigga føler sig udenfor.
En blæksprutte på hendes arbejdsplads Oceanet bliver den tætteste relation for Vigga, som på den ene sider søger ensomheden, men på den anden side ikke helt kan leve uden at have en at være tæt med. Og en ottearmet ven er bedre end ingen.
Når venskabet er truet af moderskab
Anna Cathrine Bomann kan selv relatere til, at et tæt venskab ændrede sig, da veninden blev mor. Hun har selv prøvet det med en veninde, som hun lærte at kende som 12-årig og blev så tæt med, at de blev kaldt for tvillinger. Da veninden fik kæreste og børn, og Anne Cathrine Bomann stod et andet sted i livet, skete der en markant forandring med venskabet.
“Jeg har virkelig kunnet mærke, at det ændrede relationen fundamentalt. Det føltes som at miste noget, som en sorg, og det er noget, jeg stadig kan blive ked af,” siger Anne Cathrine Bomann, selvom hun også ser det som helt naturligt, at venskaber ændrer sig i løbet af 20’erne og 30’erne. Men det kan stadig efterlade et savn.
“Jeg vil selvfølgelig gerne lære hendes børn at kende, fordi jeg holder så meget af hende, men det, at hun er blevet mor, tager også tid fra os og vores relation. Det er lidt ligesom at miste hende, selvom hun stadig er der.”
Da Anne Cathrine Bomann var yngre, tænkte hun, at hun skulle have børn, for “det skal man jo”.
“Det føles som at bryde et mønster, når man ikke får børn,” siger Anne Cathrine Bomann.
Men det blev ikke til børn, og det var heller aldrig noget, Anne Cathrine Bomann og hendes kæreste for alvor brændte efter at få. Længerevarende ophold i Amsterdam og Skotland og et omfattende rejseprogram gjorde ikke tanken mere fristende. I dag, hvor Anne Cathrine Bomann er 40, er hun et sted, hvor hun ikke regner med at skulle stifte familie.
Den selvvalgte familie betyder meget
Ligesom Vigga i romanen har Anne Cathrine Bomann haft en tendens til at tro, at hun ikke behøvede så mange tætte relationer. Hun har rejst meget og boet i udlandet i forbindelse med studie og forfatterkarrieren, blandt andet da hun fik et internationalt gennembrud med debutromanen Agathe og blev inviteret til litteraturfestivaler i hele verden.
LÆS OGSÅ: Agathe – den lille danske bog, der rejste verden rundt med stor succes
“Når jeg så har boet i udlandet, har jeg opdaget, at det faktisk slet ikke er mig at være “Palle alene i verden”. Jeg opdagede, at venskaber er sindssygt vigtige for mig, og det har gjort mig ekstra opmærksom på at passe godt på dem.”
Et af budskaberne i Akvariet er, at venskaber er meget afgørende for os i dag. Vennerne kan være den selvvalgte familie, for vi har brug for at have en flok, også selvom det ikke er den, vi er født ind i.
“Det er måske hovedbudskabet i alt, hvad jeg skriver. Vi har brug for relationer. Folk kan være så irriterende og besværlige, at det måske ville være lettere at lukke verden ude og klare sig alene, men nej, vi HAR brug for hinanden, også selvom det er bøvlet.”
Ensomme unge
I Akvariet hutler Vigga sig igennem kortere aktiveringsforløb, men hun satser aldrig på at få lov til at blive længere end påkrævet fra jobcentret. På arbejdspladsen Oceanet, der er et akvarie, sker det forunderlige, at Vigga føler, at hun får en funktion, især da hun får den særlige tilknytning til blæksprutten Rosa.
Forfatter Anne Cathrine Bomann har i sit job som psykolog mødt mange unge mennesker, der ligesom Vigga i Akvariet har meget svært ved at passe ind; både på arbejdsmarkedet og generelt i livet.
“Jeg oplever, at rigtig mange unge ikke passer ind nogen steder. Jeg tror, det har været lettere før at finde et sted og få en funktion, selvom man var udfordret og for eksempel ikke havde fået en uddannelse. Der er en gruppe unge, der ryger ud over kanten. Det ser jeg som en udfordring for samfundet i dag, at dem, der har det skidt i forvejen, tit får det værre og ikke finder muligheder, der virker for dem.”
En blæksprutte med følelser
Vigga i romanen er inspireret af nogle af de unge mennesker, Anne Cathrine Bomann har mødt gennem sit arbejde, men der er også træk ved Vigga, som Anne Cathrine kan genkende fra sig selv.
“Jeg synes også, det hele kan være lidt svært. At det kan virke lidt meningsløst det hele. Det absurde i tilværelsen, en følelse af, at vi alle sammen spiller et spil og taler om ligegyldige ting, det kan virke så overfladisk,” siger Anne Cathrine Bomann, som har oplevelsen af det absurde i tilværelsen med i flere af sine bøger.
Et andet punkt, hvor der er en lighed mellem Anne Cathrine Bomann og Vigga, er holdningen til dyr. Selvom Anne Cathrine ikke opfører sig så ekstremt som Vigga, der ikke er et “super rummeligt menneske, når det kommer til folk, der spiser dyr.” Anne Cathrine Bomann blev selv vegetar i 2017 – inspireret af hendes kæreste, som er filosof og havde beskæftiget sig med dyreetik, og derfor besluttede sig for at droppe kødet.
Nu er hun tæt på at være veganer, og med Akvariet vil Anne Cathrine Bomann gerne have os til at tænke over, om vi egentlig kan tillade os at blive ved med at spise dyr. Det er en af grundene til, at blæksprutten Rosa er med, for at vise, hvor meget en blæksprutte faktisk kan.
I første udkast af Akvariet var Rosa faktisk en hund, men det gav slet ikke det samme til plottet, og ligesom mange andre fik Anne Cathrine Bomann øjnene op for, hvor mangefacetterede blæksprutter er, gennem den BAFTA-vindende og Oscar-nominerede Netflix-dokumentar Hvad jeg lærte af en blæksprutte.
“En blæksprutte er meget intelligent. Den kan mærke smerte og løse forskellige opgaver, og den er i det hele taget meget fascinerende. Dét var en af tankerne bag at lade læseren lære et helt specifikt dyr som Rosa at kende. Når du tager det enkelte dyr, kigger det ind i øjnene og ser, hvor meget det rummer, hvordan kan du så lægge det levende ned i kogende vand?”
Akvariers funktion
I researchfasen til Akvariet blev Anne Cathrine Bomann inviteret om bag ‘kulisserne’ på Øresundsakvariet, og selvom hun i udgangspunktet ikke er den store fan af hverken zoologiske haver eller akvarier, så oplevede hun de ansatte som meget dedikerede med en stor kærlighed til dyr og en viden om dem, som de brændte for at udbrede.
“Spørgsmålet er, om det er ok at have fisk i et akvarie? Måske er det i virkeligheden værre, hvordan vi behandler fiskene i havene, hvor flere af dem efterhånden er truede. Akvariet har en funktion, for her lærer du dyrene at kende, og der foregår vigtig forskning.”
3 bøger af Anne Cathrine Bomann
Akvariet
Vigga er tæt på de tredive og har hverken boliglån, brudekjole eller børnehavebarn.
Hun er single og kronisk arbejdsløs, men til gengæld har hun Maiken og vin og sleepovers på en hverdagsaften.
Da Maiken bliver gravid, slås der langsomt en ring om hende, som Vigga risikerer at ende udenfor. Vigga bliver sendt i jobaktivering på Oceanet, Danmarks største akvarium, og forventer at skulle gennemspille sin sædvanlige, asociale rutine: møde ind, spise frokost alene, gå hjem igen uden at have talt med at andet menneske. Seks måneder, og så videre til et nyt sted.
Men noget ændrer sig, da hun møder blæksprutten Rosa. Og otte arme er måske det, der skal til, for at trække Vigga ud af hendes indelukke.
Agathe
På et kontor i Paris i 1940’erne tæller en livstræt psykiater ned til pensionen. Egentlig skal han bare have afviklet sine sidste patienter, men hans plan forstyrres, da en ung, tysk kvinde insisterer på at komme i terapi hos ham.
Da hans trofaste sekretær pludselig melder sig syg, tvinges han til at overveje, om han for første gang i sit liv skal træde i karakter og række ud efter et andet menneske.
En lille roman om nogle af de helt store temaer i tilværelsen: ensomheden, kærligheden og den meningsløshed, der kan ramme én, når man ikke for alvor er engageret i sit eget liv.
Blå toner
Blå toner er en medrivende roman om kærlighed, sorg og videnskab. Og om det svære spørgsmål: Hvor langt skal vi gå, når der hele tiden findes nye diagnoser og behandlingsmuligheder?
På Aarhus Universitet er en forskningsgruppe ved at lægge sidste hånd på et studie, der blåstempler et nyt medikament udviklet af et dansk medicinalfirma. Det er en pille, der som den første i verden virker mod sorg. Men psykologiprofessor Thorsten Gjeldsted får mistanke om, at tallene er manipuleret for at skjule en skræmmende bivirkning.
Hverken kollegaerne eller medicinalfirmaet vil lytte, og Thorsten allierer sig derfor med to specialestuderende, Anna og Shadi. Anna har selv sorgen tæt på livet, og Shadi er så god til statistik, at hun ikke kan undværes, hvis Thorsten vil til bunds i sagen.
Anne Cathrine Bomann viser med Akvariet, hvor meget venner betyder, og hvor svært det kan være med relationer. Især når den ene bliver mor, og den anden ikke gør.
I Akvariet er det ikke familien, der fylder som relation. Det er derimod den selvvalgte familie, som venner udgør, der er den altafgørende relation for den unge kvinde Vigga, som har det svært med at knytte sig til andre, bortset fra veninden Maiken, som hun har et meget tæt bånd til. Indtil Maiken bliver gravid og begynder at bygge rede med kæresten, og Vigga føler sig udenfor.
En blæksprutte på hendes arbejdsplads Oceanet bliver den tætteste relation for Vigga, som på den ene sider søger ensomheden, men på den anden side ikke helt kan leve uden at have en at være tæt med. Og en ottearmet ven er bedre end ingen.
Når venskabet er truet af moderskab
Anna Cathrine Bomann kan selv relatere til, at et tæt venskab ændrede sig, da veninden blev mor. Hun har selv prøvet det med en veninde, som hun lærte at kende som 12-årig og blev så tæt med, at de blev kaldt for tvillinger. Da veninden fik kæreste og børn, og Anne Cathrine Bomann stod et andet sted i livet, skete der en markant forandring med venskabet.
“Jeg har virkelig kunnet mærke, at det ændrede relationen fundamentalt. Det føltes som at miste noget, som en sorg, og det er noget, jeg stadig kan blive ked af,” siger Anne Cathrine Bomann, selvom hun også ser det som helt naturligt, at venskaber ændrer sig i løbet af 20’erne og 30’erne. Men det kan stadig efterlade et savn.
“Jeg vil selvfølgelig gerne lære hendes børn at kende, fordi jeg holder så meget af hende, men det, at hun er blevet mor, tager også tid fra os og vores relation. Det er lidt ligesom at miste hende, selvom hun stadig er der.”
Da Anne Cathrine Bomann var yngre, tænkte hun, at hun skulle have børn, for “det skal man jo”.
“Det føles som at bryde et mønster, når man ikke får børn,” siger Anne Cathrine Bomann.
Men det blev ikke til børn, og det var heller aldrig noget, Anne Cathrine Bomann og hendes kæreste for alvor brændte efter at få. Længerevarende ophold i Amsterdam og Skotland og et omfattende rejseprogram gjorde ikke tanken mere fristende. I dag, hvor Anne Cathrine Bomann er 40, er hun et sted, hvor hun ikke regner med at skulle stifte familie.
Den selvvalgte familie betyder meget
Ligesom Vigga i romanen har Anne Cathrine Bomann haft en tendens til at tro, at hun ikke behøvede så mange tætte relationer. Hun har rejst meget og boet i udlandet i forbindelse med studie og forfatterkarrieren, blandt andet da hun fik et internationalt gennembrud med debutromanen Agathe og blev inviteret til litteraturfestivaler i hele verden.
LÆS OGSÅ: Agathe – den lille danske bog, der rejste verden rundt med stor succes
“Når jeg så har boet i udlandet, har jeg opdaget, at det faktisk slet ikke er mig at være “Palle alene i verden”. Jeg opdagede, at venskaber er sindssygt vigtige for mig, og det har gjort mig ekstra opmærksom på at passe godt på dem.”
Et af budskaberne i Akvariet er, at venskaber er meget afgørende for os i dag. Vennerne kan være den selvvalgte familie, for vi har brug for at have en flok, også selvom det ikke er den, vi er født ind i.
“Det er måske hovedbudskabet i alt, hvad jeg skriver. Vi har brug for relationer. Folk kan være så irriterende og besværlige, at det måske ville være lettere at lukke verden ude og klare sig alene, men nej, vi HAR brug for hinanden, også selvom det er bøvlet.”
Ensomme unge
I Akvariet hutler Vigga sig igennem kortere aktiveringsforløb, men hun satser aldrig på at få lov til at blive længere end påkrævet fra jobcentret. På arbejdspladsen Oceanet, der er et akvarie, sker det forunderlige, at Vigga føler, at hun får en funktion, især da hun får den særlige tilknytning til blæksprutten Rosa.
Forfatter Anne Cathrine Bomann har i sit job som psykolog mødt mange unge mennesker, der ligesom Vigga i Akvariet har meget svært ved at passe ind; både på arbejdsmarkedet og generelt i livet.
“Jeg oplever, at rigtig mange unge ikke passer ind nogen steder. Jeg tror, det har været lettere før at finde et sted og få en funktion, selvom man var udfordret og for eksempel ikke havde fået en uddannelse. Der er en gruppe unge, der ryger ud over kanten. Det ser jeg som en udfordring for samfundet i dag, at dem, der har det skidt i forvejen, tit får det værre og ikke finder muligheder, der virker for dem.”
En blæksprutte med følelser
Vigga i romanen er inspireret af nogle af de unge mennesker, Anne Cathrine Bomann har mødt gennem sit arbejde, men der er også træk ved Vigga, som Anne Cathrine kan genkende fra sig selv.
“Jeg synes også, det hele kan være lidt svært. At det kan virke lidt meningsløst det hele. Det absurde i tilværelsen, en følelse af, at vi alle sammen spiller et spil og taler om ligegyldige ting, det kan virke så overfladisk,” siger Anne Cathrine Bomann, som har oplevelsen af det absurde i tilværelsen med i flere af sine bøger.
Et andet punkt, hvor der er en lighed mellem Anne Cathrine Bomann og Vigga, er holdningen til dyr. Selvom Anne Cathrine ikke opfører sig så ekstremt som Vigga, der ikke er et “super rummeligt menneske, når det kommer til folk, der spiser dyr.” Anne Cathrine Bomann blev selv vegetar i 2017 – inspireret af hendes kæreste, som er filosof og havde beskæftiget sig med dyreetik, og derfor besluttede sig for at droppe kødet.
Nu er hun tæt på at være veganer, og med Akvariet vil Anne Cathrine Bomann gerne have os til at tænke over, om vi egentlig kan tillade os at blive ved med at spise dyr. Det er en af grundene til, at blæksprutten Rosa er med, for at vise, hvor meget en blæksprutte faktisk kan.
I første udkast af Akvariet var Rosa faktisk en hund, men det gav slet ikke det samme til plottet, og ligesom mange andre fik Anne Cathrine Bomann øjnene op for, hvor mangefacetterede blæksprutter er, gennem den BAFTA-vindende og Oscar-nominerede Netflix-dokumentar Hvad jeg lærte af en blæksprutte.
“En blæksprutte er meget intelligent. Den kan mærke smerte og løse forskellige opgaver, og den er i det hele taget meget fascinerende. Dét var en af tankerne bag at lade læseren lære et helt specifikt dyr som Rosa at kende. Når du tager det enkelte dyr, kigger det ind i øjnene og ser, hvor meget det rummer, hvordan kan du så lægge det levende ned i kogende vand?”
Akvariers funktion
I researchfasen til Akvariet blev Anne Cathrine Bomann inviteret om bag ‘kulisserne’ på Øresundsakvariet, og selvom hun i udgangspunktet ikke er den store fan af hverken zoologiske haver eller akvarier, så oplevede hun de ansatte som meget dedikerede med en stor kærlighed til dyr og en viden om dem, som de brændte for at udbrede.
“Spørgsmålet er, om det er ok at have fisk i et akvarie? Måske er det i virkeligheden værre, hvordan vi behandler fiskene i havene, hvor flere af dem efterhånden er truede. Akvariet har en funktion, for her lærer du dyrene at kende, og der foregår vigtig forskning.”
3 bøger af Anne Cathrine Bomann
Akvariet
Vigga er tæt på de tredive og har hverken boliglån, brudekjole eller børnehavebarn.
Hun er single og kronisk arbejdsløs, men til gengæld har hun Maiken og vin og sleepovers på en hverdagsaften.
Da Maiken bliver gravid, slås der langsomt en ring om hende, som Vigga risikerer at ende udenfor. Vigga bliver sendt i jobaktivering på Oceanet, Danmarks største akvarium, og forventer at skulle gennemspille sin sædvanlige, asociale rutine: møde ind, spise frokost alene, gå hjem igen uden at have talt med at andet menneske. Seks måneder, og så videre til et nyt sted.
Men noget ændrer sig, da hun møder blæksprutten Rosa. Og otte arme er måske det, der skal til, for at trække Vigga ud af hendes indelukke.
Du kan købe Akvariet online fx hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.
Agathe
På et kontor i Paris i 1940’erne tæller en livstræt psykiater ned til pensionen. Egentlig skal han bare have afviklet sine sidste patienter, men hans plan forstyrres, da en ung, tysk kvinde insisterer på at komme i terapi hos ham.
Da hans trofaste sekretær pludselig melder sig syg, tvinges han til at overveje, om han for første gang i sit liv skal træde i karakter og række ud efter et andet menneske.
En lille roman om nogle af de helt store temaer i tilværelsen: ensomheden, kærligheden og den meningsløshed, der kan ramme én, når man ikke for alvor er engageret i sit eget liv.
Du kan købe Agathe online, eller i din nærmeste boghandel.
Blå toner
Blå toner er en medrivende roman om kærlighed, sorg og videnskab. Og om det svære spørgsmål: Hvor langt skal vi gå, når der hele tiden findes nye diagnoser og behandlingsmuligheder?
På Aarhus Universitet er en forskningsgruppe ved at lægge sidste hånd på et studie, der blåstempler et nyt medikament udviklet af et dansk medicinalfirma. Det er en pille, der som den første i verden virker mod sorg. Men psykologiprofessor Thorsten Gjeldsted får mistanke om, at tallene er manipuleret for at skjule en skræmmende bivirkning.
Hverken kollegaerne eller medicinalfirmaet vil lytte, og Thorsten allierer sig derfor med to specialestuderende, Anna og Shadi. Anna har selv sorgen tæt på livet, og Shadi er så god til statistik, at hun ikke kan undværes, hvis Thorsten vil til bunds i sagen.
Køb Blå toner online, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: