Forfatteren, der med sin debut, har ligget mere end 200 uger på New York Times’ bestsellerliste, er tilbage med en ny roman i samme univers.
Hvad vil det sige at være en mand? Det er et af de spørgsmål, som forfatteren til The Hate U Give og On the Come Up, Angie Thomas, behandler i sin nye roman. Med Concrete Rose tager hun læseren med tilbage til Garden Heights sytten år før begivenhederne i sin debutroman. Her kan du læse det første kapitel i Concrete Rose.
Concrete Rose af Angie Thomas
17-årige Maverick ved, at en rigtig mand bør sørge for sin familie. Det gør Maverick ved at deale stoffer for The King Lords.
Med sine hårdt tjente penge hjælper han sin mor, som passer to jobs, mens hans far sidder i fængsel.
Alt forandres da Maverick finder ud af, at han skal være far. Det er svært at passe hverdagen, så da han får mulighed for at komme ud af The King Lords og stofferne, tager han den.
Men King Lords-blodet løber i hans årer, og loyalitet, hævn og ansvar er ved at æde Mav op. Særligt da en nær ven bliver slået ihjel.
De er ikke skrevet ned, og man kan ikke finde dem i nogen bog. Det er helt naturlige ting, som man ved, i det øjeblik ens mor giver en lov til at gå ud alene. Lidt ligesom man ved, hvordan man trækker vejret, uden at nogen har fortalt en det.
Men hvis der var en bog, ville der være et helt afsnit om streetbasket, og den vigtigste regel ville stå øverst. Med store bogstaver:
Lad være med at få røvfuld foran en lækker dame, især hvis hun er din dame.
Men det er præcis, hvad jeg får. Røvfuld foran Lisa.
„Det er okay, Maverick,“ råber hun fra et af picnicbordene. „Du har styr på det!“
Seriøst, jeg har ikke styr på en skid. Mig og King har nul point, Dre og Shawn har elleve. Et point mere, og de har vundet. Så stor som King er, skulle man tro, at han ville blokere for Shawns spinkle røv eller noget. Shawn ræser lige forbi ham, som om han er usynlig.
Laver crossovers, skyder jumpers i fjæset på ham, det hele. Det gør alle de andre homies ude på sidelinjen ellevilde og får King til at ligne et forbandet fjols.
Men jeg kan ikke være vred på King. Ikke med det, der skal ske i dag. Det er heller ikke, fordi jeg selv er så meget i zonen.
Det er en af de perfekte augustdage, hvor solen brænder igennem, uden at det er for varmt til at spille. Rose Park er fuld af King Lords i gråt og sort – det er, som om alle er kommet for at spille lidt. Ikke at King Lords har brug for en undskyldning for at komme i Rose Park. Det her er vores territorium. Vi ordner forretninger her, vi chiller, vi får sygt meget røvfuld i basket. Jeg spiller bolden til Dre.
Han smiler ekstra bredt. „Kom nu, Mav. Har du tænkt dig at gå ned sådan her foran din babe? Lisa skulle have spillet i stedet for dig.“
Der lyder et uhhh langs sidelinjen. Dre er altid efter mig, fordi jeg er hans yngre fætter. Han har ydmyget mig for hårdt, siden jeg var stor nok til at holde på bolden.
„Du skal bare bekymre dig om de tæsk, du lige om lidt får foran dine damer,“ siger jeg. „Keisha og Andreanna gider dig ikke efter det her.“
Der lyder lidt flere uhhhh. Dres forlovede, Keisha, sidder og griner sammen med Lisa ved picnicbordet. Keisha og Dres datter, Andreanna, sidder på hendes skød.
„Se lige den lille homie, der trashtalker os for vildt,“ siger Shawn og flasher sin guldgrill.
„Vi burde kalde ham Martin Luther King, for han har virkelig en drøm, hvis han tror, han vinder,“ siger Dre.
„I have a dream.“ Shawn forsøger at lyde som Martin Luther King. „Om at du en dag træder ind på denne bane og scorer et eneste fucking point!“
Alle griner. Sandheden er, at Shawns joke kunne være helt i skoven, og de ville stadig grine. Sådan er det, når man er kongen af King Lords, Cæsar i Rom. Så gør folk, hvad de skal for at holde sig på god fod med en.
En af dem råber: „I skal ikke lade dem tæske jer, Li’l Don og Li’l Zeke!“
Det betyder intet, at min far har siddet inde i ni år, eller at Kings far har været død næsten lige så længe. De er stadig Big Don, den tidligere konge, og Big Zeke, den tidligere højre hånd. Det gør mig til Li’l Don og King til Li’l Zeke. Vi er åbenbart ikke gamle nok til at have vores egne navne endnu.
Dre bouncer. „Nå, hvad har du så i dig, fætter?“
Han løber til højre. Jeg følger efter og løber direkte ind i brystet på Shawn. De laver en pick-and-roll. Dre slipper fra mig, og King går efter ham, så Shawn er åben. Shawn går efter kurven. Dre kaster bolden og …
Pis! Shawn slamdunker foran King.
„Whaaat!“ råber Shawn og hænger fra nettets kant med den ene hånd. Han hopper ned, og han og Dre laver det håndslag, de har lavet, siden vi var børn.
„De kan ikke tage os!“ siger Shawn.
„Fandeme nej!“ siger Dre.
Jeg kommer aldrig til at høre om andet end det her. Om tredive år vil Dre stadig være sådan: Kan du huske, dengang mig og Shawn slet ikke lod jer få ét eneste point?
King hamrer bolden hårdt ned i asfalten. „Shit!“
Han er seriøst dårlig til at tabe.
„Hey, chill nu,“ siger jeg. „Vi tager dem næste …“
„Hold da kæft, en røvfuld!“ råber P-Nut grinende. Han er en lav fyr med tykt skæg, og han er kendt for at være rapkæftet. Det kan arrene i hans ansigt og på hans hals bevidne.
„Vi skulle have stoppet med at kalde dig Li’l Don for længe siden. Når du har en bold i hånden, er du en skamplet på gangsta.“
Alle de andre homies griner.
Jeg bider tænderne sammen. Jeg burde efterhånden være vant til den slags bemærkninger. De her fjolser tænker, at jeg ikke er så hård som min far, ikke så street som min far, ikke så noget som helst som min far.
De aner ikke, hvad jeg laver under radaren. „Jeg ligner min far mere, end du tror,“ siger jeg til P-Nut.
„Det kan man sgu ikke se. Næste gang skulle Tykkesen der måske putte lige så meget energi i kampen som på at proppe ting i kæften.“
King går hen mod P-Nut. „Eller jeg kunne give dig et lag tæsk i stedet.“
P-Nut tager også et skridt hen mod King. „Hvad vil du, fjols?“
„Hey, hey, hey!“ siger jeg og trækker King tilbage. Han kommer hurtigt op at slås. „Chill!“
„Ja, fald ned,“ siger Shawn. „Det er for helvede bare bold.“
„I har ret. Undskyld, Shawn,“ siger P-Nut og slår ud med armene. „Jeg kan godt blive lidt temperamentet.“
Lidt hvad? Seriøst, P-Nut finder nogle gange på sine egne ord for at lyde klog.
Kings vibrerende næsebor giver mig fornemmelsen af, at det handler om mere end basket for ham. Han ryster mig af og marcherer over græsset. Shawn, Dre og alle de andre ser på mig.
„Han har bare meget at tænke på,“ mumler jeg.
„Ja,“ siger Dre og sænker stemmen, da han vender sig om mod Shawn. „Kan du huske det med ham, Mav og hende pigen, jeg fortalte om? De får det at vide i dag.“
„Det er ingen undskyldning, Dre. Han bliver altid pissebister,“ siger Shawn. „Enten får han styr på det temperament, eller også får vi styr på ham.“
Med andre ord, tæv. Det er sådan, de store homies holder styr på os li’l homies.
Der er forskellige niveauer i King Lords. Der er de unge, bad-ass folkeskoledrenge, der sværger på, at de kan det hele og står klar. De gør det, vi andre beder dem om. Så er der li’l homies som mig, King og vores venner Rico og Junie. Vi står for rekruttering, indvielser og for at sælge pot.
Derefter er der de store homies som Dre og Shawn. De sælger de hårdere sager og sørger for, at vi andre har det, vi skal bruge, laver alliancer og disciplinerer alle, der træder ved siden af. Når vi har beef med Garden Disciples, slænget fra eastside, tager de sig som regel af det.
Så er der OG’s, original gangstas. Voksne fyre, som har været med længe. De rådgiver Shawn. Problemet er, at der ikke er så mange OG’s tilbage på gaden. De fleste af dem sidder inde, som min far, eller også er de døde.
Tæv af de store homies er ikke for sjov. Det må ikke overgå King.
„Jeg snakker med ham,“ siger jeg til Shawn.
„Ja, det må du hellere,“ siger han og vender sig om mod de andre. „Nå, men hvem skal have røvfuld på banen nu?“
King er næsten nået ud af parken. Jeg løber op på siden af ham. „Du kan ikke flippe sådan ud, mand. Er du ude på at få os i problemer?“
„Jeg gider ikke, at nogen disser mig på den måde, Mav,“ snerrer King. „Jeg er pisseligeglad med, at han er en big homie.“
Jeg ser mig over skulderen. Vi er så langt væk, at Shawn og de andre ikke kan høre mig. „Vi er nødt til at være cool, det ved du sgu da?“
I løbet af det sidste halve år har King og jeg dealet bag ryggen på de store homies. Som sagt må li’l homies kun sælge pot, men det er der ikke nær så mange penge i, som der er i det andet. Desuden skal vi give de fleste af pengene til Shawn og dem, fordi de leverer varerne. En dag besluttede King sig for at gøre sin egen ting og finde sin egen leverandør. Han tog mig hurtigt med i sin business. Lige siden har vi tjent kassen.
Men vi er totalt på røven, hvis Shawn og de andre nogensinde finder ud af det. Det er næsten lige så slemt som at stjæle deres territorium. Men hey, min mor har to jobs. Hun burde ikke være nødt til at købe sneaks og tøj til mig, når hun kæmper for at give os tag over hovedet. Seriøst.
„Lad nu bare P-Nut og de andre sige, hvad fanden de vil,“ siger jeg til King.
„Vi gør vores ting, og det er det eneste, vi behøver fokusere på. A’ight?“
Jeg rækker hånden ud mod King. Først stirrer han bare på den, og jeg ved ikke, om det er på grund af Shawn og P-Nut, eller om det er på grund af det andet, vi har kørende.
Til sidst slår han til den. „Ja, a’ight.“
Jeg trækker ham ind mod mig og slår ham på ryggen med min næve. „Lad være med at tænke på det andet der. Det går, som det skal.“
„Hey, jeg tripper overhovedet ikke over det. Det er, som det er.“
Det er det samme, han siger om sine forældre, der blev slået ihjel, da han var elleve, og om alt det, der skete hos plejefamilierne. Men hvis han ikke vil sige mere end det, vil jeg heller ikke.
Han går ud af parken, og jeg går over til Lisa. Hun ser så hot ud. Har en kort bluse på, så man kan se hendes navle, og nogle shorts, der pirrer min fantasi.
Jeg stiller mig mellem hendes ben. „Nå, så vi er lort?“
Lisa slår armene om halsen på mig. „I kunne godt bruge lidt hjælp.“
„Som jeg sagde, vi er lort.“
Hun griner. „Måske, men du er min lort.“
Hun kysser mig, og jeg glemmer alt andet.
Sådan har det altid været med Lisa. Jeg så hende til en basketkamp det første år på skolen. Hendes hold gav Garden High-pigerne tæsk. Ærligt, hun spiller bedre end mig. Jeg var der for at se Junie spille bagefter, da jeg fik øje på Lisa. Hun kunne spille, og hun så vildt dejlig ud. Og så havde hun en god røv. Ja, okay, det kunne jeg ikke lade være med at bemærke lige fra start.
Hun lavede et layup, og jeg råbte: „Hell yeah, shorty!“ Hun så på mig med de der smukke brune øjne og smilede. Det var det. Jeg var nødt til at tale med hende. Lige siden hun gav mig en chance, har det været os to.
Men jeg har fucket så meget op. Tanken får mig til at holde op med at kysse hende.
„Hvad er der?“ siger hun.
Jeg leger med hendes fletninger. „Ikke noget. Bare surt, jeg tabte den kamp foran dig.“
„Min far slog dig!“ siger Andreanna.
Der er ikke noget som en treårig, der ydmyger en. Andreanna ligner Dre, hvilket vil sige, hun ligner mig. Alle siger, at mig og Dre nærmest er som tvillinger. Vores mødre er søstre, og vores fædre er fætre, så det er ikke så underligt, at vi har de samme store øjne, tykke øjenbryn og mørke hudfarve.
„Du skulle have heppet på mig.“ Jeg kilder Andreanna. Hun vrider sig og fniser. „Du skulle ikke have heppet på din far.“
„Jo, for fanden, hun skal altid heppe på sin far,“ siger Dre og kommer over til os. Han tager Andreanna og flyver rundt med hende som en flyvemaskine. Ingen kan få hende til at grine som ham.
„Skal I med til festen i aften?“ spørger Lisa.
Shawn holder fest, som han altid gør sidst på sommeren.
„Du ved godt, at Dre ikke skal med til nogen fest,“ siger Keisha.
„Nope. Vi skal så meget have vores egen fest, er det ikke rigtigt, skattepige?“ Han kysser Andreanna på kinden blive hjemme.“
Nå, men sådan er det med Dre. Han tager ingen steder længere. Det at have fået Andreanna har ændret ham fuldstændig. Han er holdt op med at feste og hænge ud. Jeg tror, han ville holde op med at være King Lord, hvis han kunne.
Man kan ikke komme ud af King Lords. Medmindre man gerne vil dø eller tæt på.
„Jeg er, hvor jeg gerne vil være,“ siger han og smiler til Andreanna. Han ser på mig. „Er du sikker på, du skal til fest?“
Dre ved, hvad der sker i dag. Det, der måske vil ændre mit liv. Problemet er, at Lisa ikke ved det. Og han har sgu bare at holde sin kæft.
„Ja, det er jeg,“ siger jeg.
Dre nidstirrer mig på samme måde, som en storebror kigger på en lillebror, der laver ballade. Det går mig på nerverne og får mig samtidig til at føle mig som den værste lort.
I stedet ser jeg på Lisa. „Intet kan stoppe os fra at tage til fest. Vi skal lige nå det, inden skolen starter snart.“
Lisa lægger armene om halsen på mig. „Det er rigtigt. Tænk bare, om et år går vi på college og skal hele tiden til fest.“
„Hundrede.“ Festerne er den primære grund til, at jeg vil på college. Hvis jeg altså vil. Det ved jeg ikke helt endnu. „Og til festen i aften vil alle lægge mærke til, at du kommer ind og flasher den her.“
Jeg tager halskæden op af lommen. På vedhænget står der Maverick med skråskrift. Det er i ægte guld med små diamanter langs siden. Jeg fik en fyr i centret til at lave det i sidste uge.
„Oh my God!“ siger Lisa gispende, da hun tager imod halskæden. „Den er smuk.“
„Okay, Mav,“ siger Keisha. „Jeg kan se, at du har spenderbukserne på over for din pige.“
„Fandeme ja. Det ved du, jeg har.“
„De der halskæder koster kassen,“ siger Dre. „Hvor får du den slags penge fra?“
Dre aner ikke, at jeg sælger mere end pot med King, og sådan skal det blive ved med at være. Det krævede en del at overbevise ham om, at jeg overhovedet skulle sælge. Selv om Dre selv sælger, var han sådan, gør, som jeg siger, ikke som jeg gør-agtig i lang tid.
Jeg sagde, at jeg gerne ville hjælpe min mor, og til sidst gav han sig. Han lader mig kun sælge nok til, at jeg kan betale en regning eller to. Hvis han opdager, hvad jeg har kørende med King, giver han mig sådan en omgang.
„Jeg har lavet lidt af hvert for naboerne, som jeg altid gør,“ lyver jeg. „Har sparet op til den.“
„Nå, men jeg elsker den,“ siger Lisa. Hun ved, hvad jeg laver. Hun er en skat, fordi hun skifter emne. „Tak.“
„Alt for dig, babe.“ Jeg kysser hende igen.
„Aaad! Hold op med det der foran mit barn.“ Dre holder hænderne foran Andreannas øjne, og Keisha bryder sammen af grin. „I giver hende traumer for livet.“
„Hvis ikke hun allerede har traumer af at glo på dig, så klarer hun den,“ siger jeg, da en rusten Datsun begynder at dytte på parkeringspladsen. Bilruden rulles ned, og en buff, lyshudet fyr begynder at råbe op. „Lisa! Så skrider vi!“
Hun himler med øjnene og sukker. „Seriøst?“
Det er hendes storebror Carlos. Han har aldrig kunnet lide mig. Første gang, jeg ringede til Lisa, afhørte han mig, som om han var ansat ved politiet.
Hvor gammel er du? Hvilken skole går du på? Hvordan er dine karakterer? Er du i en bande?“ Alt muligt lort, som slet ikke rager ham. Da han så mødte mig, var jeg iført gråt og sort, som på en måde viste, at jeg var en King Lords-fyr. Idioten rynkede på næsen ad mig, som om jeg var et insekt under hans skosål. Han er hjemme på sommerferie fra college, og jeg glæder mig så meget til, at han skrider tilbage til skolen.
„Hvad laver han her?“ spørger jeg.
„Mor bad ham tage mig med ud og købe ting til skolen,“ siger Lisa. „Jeg skal have flere af de der grimme Saint Mary’s-uniformer.“
„Hey, du ser vildt dejlig ud i skotskternet nederdel.“
Lisa undertrykker et smil, og så kan jeg ikke lade være med selv at smile.
„Nå, men uniformen er stadig tudegrim.“ Hun hopper ned fra bordet. „Jeg må hellere smutte, inden mr. Snagesen kommer og laver en scene.“
Jeg griner og tager hendes hånd. „Kom. Jeg følger dig derover.“
Hun siger farvel til Keisha og Dre og skrår gennem parken med mig. Carlos ser ondt på mig hele vejen. Sådan en hater.
Mig og Lisa standser ved siden af bilen. „Jeg kommer forbi og henter dig klokken otte,“ siger jeg.
„Så ses vi kvart over otte.“ Hun laver en grimasse. „Du kommer aldrig til tiden.“
„Narh, jeg kommer tidligt i aften. Jeg elsker dig.“
Første gang, jeg sagde de ord til hende, trippede jeg sådan over det. Jeg havde aldrig før fortalt en pige, at jeg elskede hende. Men jeg havde jo heller aldrig haft en Lisa før.
„Jeg elsker også dig,“ siger hun. „Pas på dig selv, ikke?“
„Jeg smutter ingen vegne. Så let slipper du ikke af med mig.“
Hun smiler og giver mig et hurtigt kys på kinden. „Det løfte har du bare at holde.“
Jeg åbner bildøren for hende. Carlos stirrer hårdt på mig. Jeg giver ham fingeren, da Lisa kigger væk.
Carlos sige noget om en „skide bandepark“, da han kører.
Kort efter drejer en gammel Camry med soltag ind på parkeringspladsen. Min mor havde engang en Lexus. FBI tog den, da de tog min far.
„Åh-åh,“ råber P-Nut. „Li’l Don får ballaaaaade. Hans mor kommer rullende for at disciplitere ham.“
For at discipli-hvad?
Nå, glem P-Nut. Jeg åbner døren for min mor. „Hej, mor.“
„Hej, min …“ Hun holder sig for næsen. „Hold da kæft, dreng! Du stinker! Hvorfor stinker du sådan?“
Jeg snuser til mig selv. Så slemt er det da heller ikke. „Jeg har spillet basket.“
„Har du også været i brydekamp med nogle grisebasser? I guder! Alle kommer til at løbe skrigende bort hos lægen.“
„Hvis vi lige kører hjem forbi først, kan jeg tage et hurtigt bad …“
„Det har vi ikke tid til, Maverick. Vi sagde til Iesha og hendes mor, at vi ville møde dem klokken to. Den er allerede kvart i.“
„Åh.“ Jeg havde ikke regnet med, at mit liv så hurtigt ville ændre sig. „Undskyld.“
Min mor hører vist tvivlen i min stemme. „Vi er nødt til at vide, hvad sandheden er. Det forstår du godt, ikke?“
„Mor, hvad gør jeg, hvis …“
„Hey,“ siger hun, og jeg ser på hende. „Uanset hvad, så har jeg din ryg.“ Hun holder næven frem mod mig.
Jeg smiler. „Du er for gammel til at fistbumpe folk.“
„Gammel? Boy, please. Bare så du ved det, så blev jeg faktisk bedt om at vise ID, da Moe og jeg var ude i lørdags. Bum! Hvem er så for gammel?“
Jeg griner, da hun gasser op. „Dig. Du er for gammel.“
„Hey, stop lige!“ råber Shawn. Han kommer løbende og går om til min mors side. „Jeg skal lige hilse på dronningen. Hvordan går det, mrs. Carter?“
„Hey, Shawn,“ siger min mor. „Hvordan går det så?“
„Fint, ma’am. Jeg passer på din dreng.“
„Godt,“ siger min mor, og hendes stemme lyder tynget.
Ingen mor ønsker, at hendes søn er i en bande, men der er heller ingen mor, der ønsker, at hendes søn er død. Min far fik så mange fjender på gaden, at jeg er nødt til at have en, der har min ryg. Han sagde til min mor, at jeg var nødt til at være i banden. Det at være King Lord var allerede i mit blod. Min mors brødre var det, og så min far og hans fætre. Det er som et broderskab for os.
Min mor tror dog, at jeg bare er en del af fællesskabet, det vil sige en, der bare er med og som ikke sælger eller noget af det andet. Hun siger, at alt det her King Lord-halløj er noget midlertidigt. Hun siger igen og igen, at jeg skal have min highschool-eksamen og så på college, så jeg kan komme langt væk fra alt det her.
„Vi har en aftale, vi skal nå,“ siger hun til Shawn. „Pas nu på derude, baby.“
„Ja, ma’am.“ Shawn ser på mig og nikker. „Held og lykke, li’l homie.“
Jeg nikker som svar.
Min mor kører ud fra parkeringspladsen, og jeg ser på mine homeboys i bakspejlet. De spiller videre på banen, som om de ikke har noget som helst at bekymre sig om. Jeg ville ønske, det igen kunne være mig.
I stedet er jeg på vej hen til lægen for at finde ud af, om Kings søn i virkeligheden er min.
Se bogtraileren
Andre bøger af Angie Thomas
On the Come Up
Bri drømmer om at blive en stor rapper, og som datter af en legendarisk rapper, der døde, inden han slog igennem, har hun et hul at udfylde.
Da Bris mor mister sit job, begynder ubetalte regninger og frygten for at miste deres hjem at fylde alt. Det går op for Bri, at hun ikke bare kan gå og drømme om at slå igennem på hip hop-scenen.
Hun SKAL slå igennem.
On the Come Up er den længe ventede 2’er fra Angie Thomas, hvis stærke debut The Hate U Give blev en international bestseller, som også er blevet filmatiseret.
Angie Thomas debuterede i 2017 med romanen The Hate U Give, som strøg direkte ind som nummer 1 på New York Times’ bestsellerliste og har ligget der stort set lige siden.
Forfatteren, der med sin debut, har ligget mere end 200 uger på New York Times’ bestsellerliste, er tilbage med en ny roman i samme univers.
Hvad vil det sige at være en mand? Det er et af de spørgsmål, som forfatteren til The Hate U Give og On the Come Up, Angie Thomas, behandler i sin nye roman. Med Concrete Rose tager hun læseren med tilbage til Garden Heights sytten år før begivenhederne i sin debutroman. Her kan du læse det første kapitel i Concrete Rose.
Concrete Rose af Angie Thomas
17-årige Maverick ved, at en rigtig mand bør sørge for sin familie. Det gør Maverick ved at deale stoffer for The King Lords.
Med sine hårdt tjente penge hjælper han sin mor, som passer to jobs, mens hans far sidder i fængsel.
Alt forandres da Maverick finder ud af, at han skal være far. Det er svært at passe hverdagen, så da han får mulighed for at komme ud af The King Lords og stofferne, tager han den.
Men King Lords-blodet løber i hans årer, og loyalitet, hævn og ansvar er ved at æde Mav op. Særligt da en nær ven bliver slået ihjel.
Du kan købe Concrete Rose online, fx på Gucca.dk eller i din nærmeste boghandel.
Concrete Rose
af Angie Thomas
Oversat fra engelsk af Betty Frank Simonsen
ET
På gaden er der regler.
De er ikke skrevet ned, og man kan ikke finde dem i nogen bog. Det er helt naturlige ting, som man ved, i det øjeblik ens mor giver en lov til at gå ud alene. Lidt ligesom man ved, hvordan man trækker vejret, uden at nogen har fortalt en det.
Men hvis der var en bog, ville der være et helt afsnit om streetbasket, og den vigtigste regel ville stå øverst. Med store bogstaver:
Lad være med at få røvfuld foran en lækker dame, især hvis hun er din dame.
Men det er præcis, hvad jeg får. Røvfuld foran Lisa.
„Det er okay, Maverick,“ råber hun fra et af picnicbordene. „Du har styr på det!“
Seriøst, jeg har ikke styr på en skid. Mig og King har nul point, Dre og Shawn har elleve. Et point mere, og de har vundet. Så stor som King er, skulle man tro, at han ville blokere for Shawns spinkle røv eller noget. Shawn ræser lige forbi ham, som om han er usynlig.
Laver crossovers, skyder jumpers i fjæset på ham, det hele. Det gør alle de andre homies ude på sidelinjen ellevilde og får King til at ligne et forbandet fjols.
Men jeg kan ikke være vred på King. Ikke med det, der skal ske i dag. Det er heller ikke, fordi jeg selv er så meget i zonen.
Det er en af de perfekte augustdage, hvor solen brænder igennem, uden at det er for varmt til at spille. Rose Park er fuld af King Lords i gråt og sort – det er, som om alle er kommet for at spille lidt. Ikke at King Lords har brug for en undskyldning for at komme i Rose Park. Det her er vores territorium. Vi ordner forretninger her, vi chiller, vi får sygt meget røvfuld i basket.
Jeg spiller bolden til Dre.
Han smiler ekstra bredt. „Kom nu, Mav. Har du tænkt dig at gå ned sådan her foran din babe? Lisa skulle have spillet i stedet for dig.“
Der lyder et uhhh langs sidelinjen. Dre er altid efter mig, fordi jeg er hans yngre fætter. Han har ydmyget mig for hårdt, siden jeg var stor nok til at holde på bolden.
„Du skal bare bekymre dig om de tæsk, du lige om lidt får foran dine damer,“ siger jeg. „Keisha og Andreanna gider dig ikke efter det her.“
Der lyder lidt flere uhhhh. Dres forlovede, Keisha, sidder og griner sammen med Lisa ved picnicbordet. Keisha og Dres datter, Andreanna, sidder på hendes skød.
„Se lige den lille homie, der trashtalker os for vildt,“ siger Shawn og flasher sin guldgrill.
„Vi burde kalde ham Martin Luther King, for han har virkelig en drøm, hvis han tror, han vinder,“ siger Dre.
Alle griner. Sandheden er, at Shawns joke kunne være helt i skoven, og de ville stadig grine. Sådan er det, når man er kongen af King Lords, Cæsar i Rom. Så gør folk, hvad de skal for at holde sig på god fod med en.
En af dem råber: „I skal ikke lade dem tæske jer, Li’l Don og Li’l Zeke!“
Det betyder intet, at min far har siddet inde i ni år, eller at Kings far har været død næsten lige så længe. De er stadig Big Don, den tidligere konge, og Big Zeke, den tidligere højre hånd. Det gør mig til Li’l Don og King til Li’l Zeke. Vi er åbenbart ikke gamle nok til at have vores egne navne endnu.
Dre bouncer. „Nå, hvad har du så i dig, fætter?“
Han løber til højre. Jeg følger efter og løber direkte ind i brystet på Shawn. De laver en pick-and-roll. Dre slipper fra mig, og King går efter ham, så Shawn er åben. Shawn går efter kurven. Dre kaster bolden og …
Pis! Shawn slamdunker foran King.
„Whaaat!“ råber Shawn og hænger fra nettets kant med den ene hånd. Han hopper ned, og han og Dre laver det håndslag, de har lavet, siden vi var børn.
„De kan ikke tage os!“ siger Shawn.
„Fandeme nej!“ siger Dre.
Jeg kommer aldrig til at høre om andet end det her. Om tredive år vil Dre stadig være sådan: Kan du huske, dengang mig og Shawn slet ikke lod jer få ét eneste point?
King hamrer bolden hårdt ned i asfalten. „Shit!“
Han er seriøst dårlig til at tabe.
„Hey, chill nu,“ siger jeg. „Vi tager dem næste …“
„Hold da kæft, en røvfuld!“ råber P-Nut grinende. Han er en lav fyr med tykt skæg, og han er kendt for at være rapkæftet. Det kan arrene i hans ansigt og på hans hals bevidne.
„Vi skulle have stoppet med at kalde dig Li’l Don for længe siden. Når du har en bold i hånden, er du en skamplet på gangsta.“
Alle de andre homies griner.
De aner ikke, hvad jeg laver under radaren. „Jeg ligner min far mere, end du tror,“ siger jeg til P-Nut.
„Det kan man sgu ikke se. Næste gang skulle Tykkesen der måske putte lige så meget energi i kampen som på at proppe ting i kæften.“
King går hen mod P-Nut. „Eller jeg kunne give dig et lag tæsk i stedet.“
P-Nut tager også et skridt hen mod King. „Hvad vil du, fjols?“
„Hey, hey, hey!“ siger jeg og trækker King tilbage. Han kommer hurtigt op at slås. „Chill!“
„Ja, fald ned,“ siger Shawn. „Det er for helvede bare bold.“
„I har ret. Undskyld, Shawn,“ siger P-Nut og slår ud med armene. „Jeg kan godt blive lidt temperamentet.“
Lidt hvad? Seriøst, P-Nut finder nogle gange på sine egne ord for at lyde klog.
Kings vibrerende næsebor giver mig fornemmelsen af, at det handler om mere end basket for ham. Han ryster mig af og marcherer over græsset. Shawn, Dre og alle de andre ser på mig.
„Han har bare meget at tænke på,“ mumler jeg.
„Ja,“ siger Dre og sænker stemmen, da han vender sig om mod Shawn. „Kan du huske det med ham, Mav og hende pigen, jeg fortalte om? De får det at vide i dag.“
„Det er ingen undskyldning, Dre. Han bliver altid pissebister,“ siger Shawn. „Enten får han styr på det temperament, eller også får vi styr på ham.“
Med andre ord, tæv. Det er sådan, de store homies holder styr på os li’l homies.
Der er forskellige niveauer i King Lords. Der er de unge, bad-ass folkeskoledrenge, der sværger på, at de kan det hele og står klar. De gør det, vi andre beder dem om. Så er der li’l homies som mig, King og vores venner Rico og Junie. Vi står for rekruttering, indvielser og for at sælge pot.
Derefter er der de store homies som Dre og Shawn. De sælger de hårdere sager og sørger for, at vi andre har det, vi skal bruge, laver alliancer og disciplinerer alle, der træder ved siden af. Når vi har beef med Garden Disciples, slænget fra eastside, tager de sig som regel af det.
Så er der OG’s, original gangstas. Voksne fyre, som har været med længe. De rådgiver Shawn. Problemet er, at der ikke er så mange OG’s tilbage på gaden. De fleste af dem sidder inde, som min far, eller også er de døde.
„Jeg snakker med ham,“ siger jeg til Shawn.
„Ja, det må du hellere,“ siger han og vender sig om mod de andre. „Nå, men hvem skal have røvfuld på banen nu?“
King er næsten nået ud af parken. Jeg løber op på siden af ham. „Du kan ikke flippe sådan ud, mand. Er du ude på at få os i problemer?“
„Jeg gider ikke, at nogen disser mig på den måde, Mav,“ snerrer King. „Jeg er pisseligeglad med, at han er en big homie.“
Jeg ser mig over skulderen. Vi er så langt væk, at Shawn og de andre ikke kan høre mig. „Vi er nødt til at være cool, det ved du sgu da?“
I løbet af det sidste halve år har King og jeg dealet bag ryggen på de store homies. Som sagt må li’l homies kun sælge pot, men det er der ikke nær så mange penge i, som der er i det andet. Desuden skal vi give de fleste af pengene til Shawn og dem, fordi de leverer varerne. En dag besluttede King sig for at gøre sin egen ting og finde sin egen leverandør. Han tog mig hurtigt med i sin business. Lige siden har vi tjent kassen.
Men vi er totalt på røven, hvis Shawn og de andre nogensinde finder ud af det. Det er næsten lige så slemt som at stjæle deres territorium. Men hey, min mor har to jobs. Hun burde ikke være nødt til at købe sneaks og tøj til mig, når hun kæmper for at give os tag over hovedet. Seriøst.
„Lad nu bare P-Nut og de andre sige, hvad fanden de vil,“ siger jeg til King.
„Vi gør vores ting, og det er det eneste, vi behøver fokusere på. A’ight?“
Jeg rækker hånden ud mod King. Først stirrer han bare på den, og jeg ved ikke, om det er på grund af Shawn og P-Nut, eller om det er på grund af det andet, vi har kørende.
Til sidst slår han til den. „Ja, a’ight.“
Jeg trækker ham ind mod mig og slår ham på ryggen med min næve. „Lad være med at tænke på det andet der. Det går, som det skal.“
„Hey, jeg tripper overhovedet ikke over det. Det er, som det er.“
Det er det samme, han siger om sine forældre, der blev slået ihjel, da han var elleve, og om alt det, der skete hos plejefamilierne. Men hvis han ikke vil sige mere end det, vil jeg heller ikke.
Han går ud af parken, og jeg går over til Lisa. Hun ser så hot ud. Har en kort bluse på, så man kan se hendes navle, og nogle shorts, der pirrer min fantasi.
Jeg stiller mig mellem hendes ben. „Nå, så vi er lort?“
Lisa slår armene om halsen på mig. „I kunne godt bruge lidt hjælp.“
„Som jeg sagde, vi er lort.“
Hun griner. „Måske, men du er min lort.“
Sådan har det altid været med Lisa. Jeg så hende til en basketkamp det første år på skolen. Hendes hold gav Garden High-pigerne tæsk. Ærligt, hun spiller bedre end mig. Jeg var der for at se Junie spille bagefter, da jeg fik øje på Lisa. Hun kunne spille, og hun så vildt dejlig ud. Og så havde hun en god røv. Ja, okay, det kunne jeg ikke lade være med at bemærke lige fra start.
Hun lavede et layup, og jeg råbte: „Hell yeah, shorty!“ Hun så på mig med de der smukke brune øjne og smilede. Det var det. Jeg var nødt til at tale med hende. Lige siden hun gav mig en chance, har det været os to.
Men jeg har fucket så meget op. Tanken får mig til at holde op med at kysse hende.
„Hvad er der?“ siger hun.
Jeg leger med hendes fletninger. „Ikke noget. Bare surt, jeg tabte den kamp foran dig.“
„Min far slog dig!“ siger Andreanna.
Der er ikke noget som en treårig, der ydmyger en. Andreanna ligner Dre, hvilket vil sige, hun ligner mig. Alle siger, at mig og Dre nærmest er som tvillinger. Vores mødre er søstre, og vores fædre er fætre, så det er ikke så underligt, at vi har de samme store øjne, tykke øjenbryn og mørke hudfarve.
„Du skulle have heppet på mig.“ Jeg kilder Andreanna. Hun vrider sig og fniser. „Du skulle ikke have heppet på din far.“
„Jo, for fanden, hun skal altid heppe på sin far,“ siger Dre og kommer over til os. Han tager Andreanna og flyver rundt med hende som en flyvemaskine. Ingen kan få hende til at grine som ham.
„Skal I med til festen i aften?“ spørger Lisa.
Shawn holder fest, som han altid gør sidst på sommeren.
„Du ved godt, at Dre ikke skal med til nogen fest,“ siger Keisha.
„Nope. Vi skal så meget have vores egen fest, er det ikke rigtigt, skattepige?“ Han kysser Andreanna på kinden blive hjemme.“
Nå, men sådan er det med Dre. Han tager ingen steder længere. Det at have fået Andreanna har ændret ham fuldstændig. Han er holdt op med at feste og hænge ud. Jeg tror, han ville holde op med at være King Lord, hvis han kunne.
Man kan ikke komme ud af King Lords. Medmindre man gerne vil dø eller tæt på.
„Jeg er, hvor jeg gerne vil være,“ siger han og smiler til Andreanna. Han ser på mig. „Er du sikker på, du skal til fest?“
Dre ved, hvad der sker i dag. Det, der måske vil ændre mit liv. Problemet er, at Lisa ikke ved det. Og han har sgu bare at holde sin kæft.
„Ja, det er jeg,“ siger jeg.
Dre nidstirrer mig på samme måde, som en storebror kigger på en lillebror, der laver ballade. Det går mig på nerverne og får mig samtidig til at føle mig som den værste lort.
I stedet ser jeg på Lisa. „Intet kan stoppe os fra at tage til fest. Vi skal lige nå det, inden skolen starter snart.“
Lisa lægger armene om halsen på mig. „Det er rigtigt. Tænk bare, om et år går vi på college og skal hele tiden til fest.“
„Hundrede.“ Festerne er den primære grund til, at jeg vil på college. Hvis jeg altså vil. Det ved jeg ikke helt endnu. „Og til festen i aften vil alle lægge mærke til, at du kommer ind og flasher den her.“
Jeg tager halskæden op af lommen. På vedhænget står der Maverick med skråskrift. Det er i ægte guld med små diamanter langs siden. Jeg fik en fyr i centret til at lave det i sidste uge.
„Oh my God!“ siger Lisa gispende, da hun tager imod halskæden. „Den er smuk.“
„Okay, Mav,“ siger Keisha. „Jeg kan se, at du har spenderbukserne
på over for din pige.“
„Fandeme ja. Det ved du, jeg har.“
„De der halskæder koster kassen,“ siger Dre. „Hvor får du den slags penge fra?“
Dre aner ikke, at jeg sælger mere end pot med King, og sådan skal det blive ved med at være. Det krævede en del at overbevise ham om, at jeg overhovedet skulle sælge. Selv om Dre selv sælger, var han sådan, gør, som jeg siger, ikke som jeg gør-agtig i lang tid.
Jeg sagde, at jeg gerne ville hjælpe min mor, og til sidst gav han sig. Han lader mig kun sælge nok til, at jeg kan betale en regning eller to. Hvis han opdager, hvad jeg har kørende med King, giver han mig sådan en omgang.
„Jeg har lavet lidt af hvert for naboerne, som jeg altid gør,“ lyver jeg. „Har sparet op til den.“
„Nå, men jeg elsker den,“ siger Lisa. Hun ved, hvad jeg laver. Hun er en skat, fordi hun skifter emne. „Tak.“
„Aaad! Hold op med det der foran mit barn.“ Dre holder hænderne foran Andreannas øjne, og Keisha bryder sammen af grin. „I giver hende traumer for livet.“
„Hvis ikke hun allerede har traumer af at glo på dig, så klarer hun den,“ siger jeg, da en rusten Datsun begynder at dytte på parkeringspladsen.
Bilruden rulles ned, og en buff, lyshudet fyr begynder at råbe op. „Lisa! Så skrider vi!“
Hun himler med øjnene og sukker. „Seriøst?“
Det er hendes storebror Carlos. Han har aldrig kunnet lide mig. Første gang, jeg ringede til Lisa, afhørte han mig, som om han var ansat ved politiet.
Hvor gammel er du? Hvilken skole går du på? Hvordan er dine karakterer? Er du i en bande?“ Alt muligt lort, som slet ikke rager ham. Da han så mødte mig, var jeg iført gråt og sort, som på en måde viste, at jeg var en King Lords-fyr. Idioten rynkede på næsen ad mig, som om jeg var et insekt under hans skosål. Han er hjemme på sommerferie fra college, og jeg glæder mig så meget til, at han skrider tilbage til skolen.
„Hvad laver han her?“ spørger jeg.
„Mor bad ham tage mig med ud og købe ting til skolen,“ siger Lisa. „Jeg skal have flere af de der grimme Saint Mary’s-uniformer.“
„Hey, du ser vildt dejlig ud i skotskternet nederdel.“
Lisa undertrykker et smil, og så kan jeg ikke lade være med selv at smile.
„Nå, men uniformen er stadig tudegrim.“ Hun hopper ned fra bordet. „Jeg må hellere smutte, inden mr. Snagesen kommer og laver en scene.“
Jeg griner og tager hendes hånd. „Kom. Jeg følger dig derover.“
Hun siger farvel til Keisha og Dre og skrår gennem parken med mig. Carlos ser ondt på mig hele vejen. Sådan en hater.
Mig og Lisa standser ved siden af bilen. „Jeg kommer forbi og henter dig klokken otte,“ siger jeg.
„Så ses vi kvart over otte.“ Hun laver en grimasse. „Du kommer aldrig til tiden.“
„Narh, jeg kommer tidligt i aften. Jeg elsker dig.“
Første gang, jeg sagde de ord til hende, trippede jeg sådan over det. Jeg havde aldrig før fortalt en pige, at jeg elskede hende. Men jeg havde jo heller aldrig haft en Lisa før.
„Jeg elsker også dig,“ siger hun. „Pas på dig selv, ikke?“
„Jeg smutter ingen vegne. Så let slipper du ikke af med mig.“
Hun smiler og giver mig et hurtigt kys på kinden. „Det løfte har du bare at holde.“
Jeg åbner bildøren for hende. Carlos stirrer hårdt på mig. Jeg giver ham fingeren, da Lisa kigger væk.
Carlos sige noget om en „skide bandepark“, da han kører.
Kort efter drejer en gammel Camry med soltag ind på parkeringspladsen. Min mor havde engang en Lexus. FBI tog den, da de tog min far.
„Åh-åh,“ råber P-Nut. „Li’l Don får ballaaaaade. Hans mor kommer rullende for at disciplitere ham.“
For at discipli-hvad?
Nå, glem P-Nut. Jeg åbner døren for min mor. „Hej, mor.“
„Hej, min …“ Hun holder sig for næsen. „Hold da kæft, dreng! Du stinker! Hvorfor stinker du sådan?“
Jeg snuser til mig selv. Så slemt er det da heller ikke. „Jeg har spillet basket.“
„Har du også været i brydekamp med nogle grisebasser? I guder! Alle kommer til at løbe skrigende bort hos lægen.“
„Hvis vi lige kører hjem forbi først, kan jeg tage et hurtigt bad …“
„Det har vi ikke tid til, Maverick. Vi sagde til Iesha og hendes mor, at vi ville møde dem klokken to. Den er allerede kvart i.“
„Åh.“ Jeg havde ikke regnet med, at mit liv så hurtigt ville ændre sig. „Undskyld.“
Min mor hører vist tvivlen i min stemme. „Vi er nødt til at vide, hvad sandheden er. Det forstår du godt, ikke?“
„Mor, hvad gør jeg, hvis …“
„Hey,“ siger hun, og jeg ser på hende. „Uanset hvad, så har jeg din ryg.“
Hun holder næven frem mod mig.
Jeg smiler. „Du er for gammel til at fistbumpe folk.“
„Gammel? Boy, please. Bare så du ved det, så blev jeg faktisk bedt om at vise ID, da Moe og jeg var ude i lørdags. Bum! Hvem er så for gammel?“
Jeg griner, da hun gasser op. „Dig. Du er for gammel.“
„Hey, stop lige!“ råber Shawn. Han kommer løbende og går om til min mors side. „Jeg skal lige hilse på dronningen. Hvordan går det, mrs. Carter?“
„Hey, Shawn,“ siger min mor. „Hvordan går det så?“
„Fint, ma’am. Jeg passer på din dreng.“
„Godt,“ siger min mor, og hendes stemme lyder tynget.
Ingen mor ønsker, at hendes søn er i en bande, men der er heller ingen mor, der ønsker, at hendes søn er død. Min far fik så mange fjender på gaden, at jeg er nødt til at have en, der har min ryg. Han sagde til min mor, at jeg var nødt til at være i banden. Det at være King Lord var allerede i mit blod. Min mors brødre var det, og så min far og hans fætre. Det er som et broderskab for os.
Min mor tror dog, at jeg bare er en del af fællesskabet, det vil sige en, der bare er med og som ikke sælger eller noget af det andet. Hun siger, at alt det her King Lord-halløj er noget midlertidigt. Hun siger igen og igen, at jeg skal have min highschool-eksamen og så på college, så jeg kan komme langt væk fra alt det her.
„Vi har en aftale, vi skal nå,“ siger hun til Shawn. „Pas nu på derude, baby.“
„Ja, ma’am.“ Shawn ser på mig og nikker. „Held og lykke, li’l homie.“
Jeg nikker som svar.
Min mor kører ud fra parkeringspladsen, og jeg ser på mine homeboys i bakspejlet. De spiller videre på banen, som om de ikke har noget som helst at bekymre sig om. Jeg ville ønske, det igen kunne være mig.
I stedet er jeg på vej hen til lægen for at finde ud af, om Kings søn i virkeligheden er min.
Se bogtraileren
Andre bøger af Angie Thomas
On the Come Up
Bri drømmer om at blive en stor rapper, og som datter af en legendarisk rapper, der døde, inden han slog igennem, har hun et hul at udfylde.
Da Bris mor mister sit job, begynder ubetalte regninger og frygten for at miste deres hjem at fylde alt. Det går op for Bri, at hun ikke bare kan gå og drømme om at slå igennem på hip hop-scenen.
Hun SKAL slå igennem.
On the Come Up er den længe ventede 2’er fra Angie Thomas, hvis stærke debut The Hate U Give blev en international bestseller, som også er blevet filmatiseret.
Du kan købe On the Come Up online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
LÆS OGSÅ: Tre sange der inspirerede Angie Thomas til at skrive On The Come Up
Se bogtraileren
Om forfatteren
Angie Thomas debuterede i 2017 med romanen The Hate U Give, som strøg direkte ind som nummer 1 på New York Times’ bestsellerliste og har ligget der stort set lige siden.
LÆS OGSÅ: You can’t stop me, nope, nope – Angie Thomas får ny bog filmatiseret
Angie Thomas er tidligere teen-rapper, hun har en bachelorgrad i creative writing, og så er hun født, opvokset og bor stadig i Jackson, Mississippi.
Andre læste også: