Carlsen Billedbøger Bøger om naturen Børnebøger

Klart budskab i ny billedbog fra Benji Davies: Selv de mindste kan føle sig små

Klart budskab i ny billedbog fra Benji Davies: Selv de mindste kan føle sig små

På engelsk siger man “don’t judge a book by its cover”, men det er faktisk lige præcis, hvad man bør gøre med denne smukke billedbog fra Benji Davies. Illustrationerne er fyldt med varme, og historien er smuk og poetisk. Med andre ord: Lille Myr er Benji Davies, når han er bedst, og den kan klart anbefales til alle over 3 år. 

Lille Myr er en sprudlende og hjertevarm billedbog fra Benji Davies om de store skridt, vi alle er nødt til at tage, ligegyldigt hvor små vi er. En vigtig fortælling som Benji Davies formidler forbilledligt i børnehøjde, så budskabet borer sig ind i voksenhjerter.

Lille Myr er en fortælling om at finde sig selv

Historien handler om Lille Myr, den mindste haletudse i den store dam. I dammen bor også den frø-spisende kæmpefisk, Gavflab. Men Lille Myr er ikke bange. Og dog. For langsomt forsvinder Lille Myrs brødre og søstre, og efterhånden er der kun Lille Myr og Gavflab tilbage i mørket. Er de andre blevet spist, eller er de taget væk og har efterladt Lille Myr alene tilbage?  

Billedbog fra Benji Davies

Lille Myr er en stemningsmættet skildring af en haletudses liv, og Benji Davies indfanger følelsen af at være lille og anderledes skræmmende præcist. Men der er også håb, og når sidste side er vendt, er man efterladt med et smil på læben og ro i maven. Det kan jo bare godt tage lidt længere tid at blive stor, hvis man er den mindste.

Læs mere og køb Lille Myr her – eller hos din lokale boghandler.




Om Benji Davies

Benji Davies er en britisk forfatter og illustrator, og er manden bag den fantastiske Grumlingen.


Andre bøger til dig med små børn

Anker-bøgerne af Alberte Winding
Alberte Winding har skrevet en sjov og hverdagsnær billedbogsserie om den opfindsomme Anker, der altid udfordrer sin fars temperament, men som lige så ofte smelter hans hjerte. Anker-serien er skrevet i et finurligt sprog og sammen med Claus Bigums skøre tegninger, er der garanteret smil på læberne hos både børn og voksne. Læs mere her.

Anker finder ting, Anker og råbemanden, Alberte winding, claus Bigum

Alberte-bøgerne af Line Kyed Knudsen 
I Line Kyed Knudsens billedbogsserie møder vi Alberte og hører om hendes liv som børnehavebarn på dumme og gode dage. Bøgerne tager hver især fat i emner, udfordringer og oplevelser, som de fleste børn, forældre og pædagoger kender fra hverdagen. Læs mere her.

Alberte i børnehave, børnehave, børnehavebarn, højtlæsning