Margrethe Vestager fortæller i Vestagers verden om sine møder med statsledere, udenrigsministre og opgør med store virksomheder. Fra de intense dage omkring Ruslands angreb på Ukraine. Fra en verden i omvæltning på flere måder. Vi har talt med hende om
Til bords med Putin
I 2011 blev Vladimir Putin modtaget med respekt under et besøg i København, og historien om statsminister Lars Løkke Rasmussen og Putin, der drak fadøl på Færgekroen i Tivoli, trak flere overskrifter.
Margrethe Vestager var som leder af Radikale Venstre med til den officielle frokost på Christiansborg.
”Jeg kan huske, at der samme morgen havde været en stribe billeder af ham i Politiken,” fortæller hun om dagen for Putins besøg i København. ”Putin i bar overkrop på hest. Putin med en laks lige så stor som ham selv. Den slags. Det fremgik også af mediedækningen, at han både havde nedlagt en kronhjort og kæmpet mod en bjørn, og da min yngste datter, Ella, så billederne – hun var vel omkring ti år på det tidspunkt – sagde hun: ’Tror du, det er sikkert at møde Putin?’
Meget lav statsleder
Jeg kom ind i Alexandersalen, som er et virkelig smukt rum på Christiansborg. Der gik jeg, ligesom alle de andre gæster, forbi værten og gæsten, det vil sige Løkke og Putin, og hilste på. Da jeg så Putin, tænkte jeg, at han på billedet i avisen måtte have redet på en pony, og at den bjørn, han angiveligt skulle have kæmpet mod, måtte have været en unge, for han er en meget lav mand, i hvert fald et par centimeter lavere end Løkke, som heller ikke er særlig høj.
Vi sad tæt på hinanden til frokosten. Nu sidder han for enden af et meget langt bord og kan dårligt se, hvem der sidder i den modsatte ende. Det virker ubegribeligt, hvad der er sket i mellemtiden.”
Hvad Vestager kalder ubegribeligt, er ikke desto mindre blevet den virkelighed, vi må forholde os til. Godt ti år efter besøget i Danmark beskrives Putin og hans regime som den største sikkerhedspolitiske trussel for Danmark og Europa siden Adolf Hitler og Josef Stalin.
Hvordan vil Vestager forklare den udvikling?
”Putin har udviklet sig til en aggressor og har bragt sig selv et sted hen, hvor det er blevet svært at vende om. På den ene side har han tydeligvis følt sig skubbet ud af det vestlige selskab. På den anden side har han gennem vold og manipulation skabt en magtposition i Rusland, som trods udfordringer undervejs fremstår uantastet i dag.
I vores del af Europa er menneskerettighederne hele udgangspunktet for politik. Det betyder, at vi som politikere, næsten ligegyldigt hvor vi befinder os i det politiske spektrum, tager udgangspunkt i individet og er optaget af at sikre bedre livsvilkår for alle. Sådan er det ikke i russisk politik. Der er individets rettigheder ligegyldige. Der handler politik stort set kun om magt.”
Margrethe Vestager. Credit: Petra Kleis
Så det er din analyse: at humanisme og individualisering, arven fra oplysningstiden, aldrig har sat sig i russisk mentalitet på samme måde som andre steder i Europa?
”Russiske ledere, der gerne ville europæisere Rusland, har op gennem historien forsøgt at skabe reformer. Det gjaldt både i perioder i 1700-tallet og under Mikhail Gorbatjov og Boris Jeltsin i 1980’erne og 1990’erne. Men det har været overfladiske forandringer, som aldrig har bundfældet sig i russisk kultur og mentalitet. Og jeg har svært ved at se, hvor en mere grundlæggende transformation i øjeblikket skal komme fra.”
Hvad gør vi ved det?
”Det er vanskeligt at gøre noget ved. Og vores støtte til de russere, der tør udfordre Putins magtmonopol, må foregå med stor forsigtighed, for de mennesker løber en kæmpe risiko. Tænk blot på den nu afdøde oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj. Da meldingen om hans død i et russisk fængsel blev offentliggjort i februar 2024, var jeg på vej til sikkerhedspolitisk konference i München. Her deltog også Navalnyjs hustru, Julija Navalnaja, og hun havde talt om betydningen af at holde liv i et andet Rusland end det, som kontrolleres af Putin.
Jeg kørte i bil fra lufthavnen ind mod byen, da beskeden om Navalnyjs død tikkede ind. Det første, jeg følte, var en enorm tristhed. En ung mand med kone og børn havde mistet livet. Derefter tænkte jeg, at timingen af hans død næppe var tilfældig. Putin vidste udmærket, at mange af de mennesker, der skulle forholde sig til dødsfaldet, var samlet i München. Han fik sendt et signal, og det fortæller meget om Rusland lige nu. Det er jo et svagt regime, der slår sine modstandere ihjel.
Jeg er altid omhyggelig med at understrege, at jeg ikke har noget udestående med den russiske befolkning, men i høj grad et udestående med den russiske ledelse. Men det bliver vanskeligere og vanskeligere at nå russerne folk til folk, menneske til menneske, så længe styret er, som det er, og så længe oppositionen undertrykkes i en grad, som det sker i øjeblikket.”
Hvad kan vi gøre for at støtte et andet Rusland, som i højere grad tror på dialog, samhandel og en genetablering af forbindelserne til Europa?
”Læren fra Sovjetunionens opløsning må være, at alt pludselig kan ske. Men selv om Putin en dag ikke er der mere, kan vi ikke regne med, at tingene af den grund bliver bedre.
Russiske meningsdannere udtrykker i stigende grad totalitære synspunkter med vidtstrakt opbakning til krig og vold som løsning på politiske problemer. Flere af dem drømmer om at genskabe Ruslands position som stormagt, og samtidig lægger de op til et større opgør med Europas værdier. Fortællingen går fortsat på, at Rusland ikke er blevet respekteret, og at man af samme grund ikke behøver at respektere international lov. Den har man kørt igen og igen, og til sidst bliver den til virkelighed. Jeg er bange for, at den fortælling også overlever, når Putin engang er væk.”
Men kan vi ekskludere Rusland fra vores forståelse af Europa, blot fordi vi ikke bryder os om det regime, der aktuelt er ved magten i Moskva? Da den nyvalgte sovjetiske leder Mikhail Gorbatjov i 1985 holdt tale i Frankrig, sagde han: ’Europa er vores fælles hjem.’ Gælder det perspektiv ikke stadig?
”Gorbatjovs ord var en smuk gestus og et vigtigt skridt på vejen mod at afslutte Den Kolde Krig. Men vi er nødt til at insistere på, at Europa ikke blot er geografi, men også værdier. Hvis styret i Moskva ikke tror på demokrati og ikke respekterer det enkelte menneskes integritet, så kan man godt hævde, at man geografisk tilhører Europa, men man kan ikke blive en del af et europæisk fællesskab. En europæisk identitet skabes af værdier, der folder sig ud et bestemt sted. Stedet i sig selv er ikke nok.”
Vestagers udtalelse kan lyde som et permanent farvel til forestillingen om Rusland som en del af Europa.
Betyder det ikke blot, at hun sender russerne i armene på Kina med det resultat, at vi får en stærk russisk-kinesisk blok vendt imod os?
”Det kommer mere an på vores forhold til Kina end på vores relation til Rusland. Men det er klart, at den russiske afhængighed af Kina stiger, i takt med at vi har lagt det russiske regime på is. Vores opgave er at overbevise kineserne om, at de ikke har en interesse i at puste til ilden i Europa, men derimod en interesse i en stabil verdensorden med handelspartnere, de også kan regne med i morgen.”
I denne bog åbner Margrethe Vestager for nye indgange til at forstå, hvem hun er, og hvad der driver hende. Hun giver sin personlige beretning om Europas og hendes egen rejse mod en ny tid. Fra sine møder med statsledere, udenrigsministre og direktører for store techvirksomheder. Fra de intense dage omkring Ruslands angreb på Ukraine. Fra en verden i omvæltning på flere måder.
Den anerkendte historiker Morten Møller har fulgt Margrethe Vestager i hendes afsluttende tid som kommissær og ledende næstformand i EU-Kommissionen. Været med hende på arbejde i Bruxelles. Vandret med hende i gaderne omkring hjemmet på Amager. Kørt med hende i kommissærbilen til grundlovstale i Rødding. Gået i hendes fodspor under havevandring i barndomshjemmet i Ølgod. Og gentagne gange interviewet hende om hendes liv i og uden for Danmark.
Margrethe Vestager fortæller om sit personlige engagement i flere af de spørgsmål, som har præget hendes år i europæisk politik, og som fortsat optager hende i dag: teknologi, klima, flygtninge og krig. Og hun forklarer, hvorfor hun insisterer på at være optimist.
Margrethe Vestager fortæller om, hvad man laver, når man sidder i Folketinget, hun forklarer, hvad partier er for noget, og giver gode tips til, hvad man kan gøre, hvis man ikke er gammel nok til at stemme, men alligevel gerne vil have noget at skulle have sagt.
Du kan bl.a. læse om: Hvad er demokrati for noget? Hvad er Grundloven, og hvorfor er den så vigtig, at den ligefrem har sin egen dag? Kan det virkelig passe, at man i gamle dage ikke måtte stemme til folketingsvalg, hvis man var kvinde? Hvad står der i loven om børns rettigheder? Har kongen egentlig nogen magt? Når man taler om venstrefløjen og højrefløjen, hvad betyder det så egentlig? Hvad laver man nede i det der EU? Og: Hvem er det egentlig, der bestemmer i Danmark?
Bogen er en del af Carlsens populære serie ER DU RIGTIG KLOG?, som er fuld af fantastiske fakta og vild viden. Fortalt af Danmarks allerbedste formidlere.
Margrethe Vestager fortæller i Vestagers verden om sine møder med statsledere, udenrigsministre og opgør med store virksomheder. Fra de intense dage omkring Ruslands angreb på Ukraine. Fra en verden i omvæltning på flere måder. Vi har talt med hende om
Til bords med Putin
I 2011 blev Vladimir Putin modtaget med respekt under et besøg i København, og historien om statsminister Lars Løkke Rasmussen og Putin, der drak fadøl på Færgekroen i Tivoli, trak flere overskrifter.
Margrethe Vestager var som leder af Radikale Venstre med til den officielle frokost på Christiansborg.
”Jeg kan huske, at der samme morgen havde været en stribe billeder af ham i Politiken,” fortæller hun om dagen for Putins besøg i København. ”Putin i bar overkrop på hest. Putin med en laks lige så stor som ham selv. Den slags. Det fremgik også af mediedækningen, at han både havde nedlagt en kronhjort og kæmpet mod en bjørn, og da min yngste datter, Ella, så billederne – hun var vel omkring ti år på det tidspunkt – sagde hun: ’Tror du, det er sikkert at møde Putin?’
Meget lav statsleder
Jeg kom ind i Alexandersalen, som er et virkelig smukt rum på Christiansborg. Der gik jeg, ligesom alle de andre gæster, forbi værten og gæsten, det vil sige Løkke og Putin, og hilste på. Da jeg så Putin, tænkte jeg, at han på billedet i avisen måtte have redet på en pony, og at den bjørn, han angiveligt skulle have kæmpet mod, måtte have været en unge, for han er en meget lav mand, i hvert fald et par centimeter lavere end Løkke, som heller ikke er særlig høj.
Vi sad tæt på hinanden til frokosten. Nu sidder han for enden af et meget langt bord og kan dårligt se, hvem der sidder i den modsatte ende. Det virker ubegribeligt, hvad der er sket i mellemtiden.”
Hvad Vestager kalder ubegribeligt, er ikke desto mindre blevet den virkelighed, vi må forholde os til. Godt ti år efter besøget i Danmark beskrives Putin og hans regime som den største sikkerhedspolitiske trussel for Danmark og Europa siden Adolf Hitler og Josef Stalin.
Hvordan vil Vestager forklare den udvikling?
”Putin har udviklet sig til en aggressor og har bragt sig selv et sted hen, hvor det er blevet svært at vende om. På den ene side har han tydeligvis følt sig skubbet ud af det vestlige selskab. På den anden side har han gennem vold og manipulation skabt en magtposition i Rusland, som trods udfordringer undervejs fremstår uantastet i dag.
I vores del af Europa er menneskerettighederne hele udgangspunktet for politik. Det betyder, at vi som politikere, næsten ligegyldigt hvor vi befinder os i det politiske spektrum, tager udgangspunkt i individet og er optaget af at sikre bedre livsvilkår for alle. Sådan er det ikke i russisk politik. Der er individets rettigheder ligegyldige. Der handler politik stort set kun om magt.”
Så det er din analyse: at humanisme og individualisering, arven fra oplysningstiden, aldrig har sat sig i russisk mentalitet på samme måde som andre steder i Europa?
”Russiske ledere, der gerne ville europæisere Rusland, har op gennem historien forsøgt at skabe reformer. Det gjaldt både i perioder i 1700-tallet og under Mikhail Gorbatjov og Boris Jeltsin i 1980’erne og 1990’erne. Men det har været overfladiske forandringer, som aldrig har bundfældet sig i russisk kultur og mentalitet. Og jeg har svært ved at se, hvor en mere grundlæggende transformation i øjeblikket skal komme fra.”
Hvad gør vi ved det?
”Det er vanskeligt at gøre noget ved. Og vores støtte til de russere, der tør udfordre Putins magtmonopol, må foregå med stor forsigtighed, for de mennesker løber en kæmpe risiko. Tænk blot på den nu afdøde oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj. Da meldingen om hans død i et russisk fængsel blev offentliggjort i februar 2024, var jeg på vej til sikkerhedspolitisk konference i München. Her deltog også Navalnyjs hustru, Julija Navalnaja, og hun havde talt om betydningen af at holde liv i et andet Rusland end det, som kontrolleres af Putin.
Jeg kørte i bil fra lufthavnen ind mod byen, da beskeden om Navalnyjs død tikkede ind. Det første, jeg følte, var en enorm tristhed. En ung mand med kone og børn havde mistet livet. Derefter tænkte jeg, at timingen af hans død næppe var tilfældig. Putin vidste udmærket, at mange af de mennesker, der skulle forholde sig til dødsfaldet, var samlet i München. Han fik sendt et signal, og det fortæller meget om Rusland lige nu. Det er jo et svagt regime, der slår sine modstandere ihjel.
Jeg er altid omhyggelig med at understrege, at jeg ikke har noget udestående med den russiske befolkning, men i høj grad et udestående med den russiske ledelse. Men det bliver vanskeligere og vanskeligere at nå russerne folk til folk, menneske til menneske, så længe styret er, som det er, og så længe oppositionen undertrykkes i en grad, som det sker i øjeblikket.”
LÆS OGSÅ: Få et indblik i Margrethe Vestagers verden. Læs et uddrag her:
Hvad kan vi gøre for at støtte et andet Rusland, som i højere grad tror på dialog, samhandel og en genetablering af forbindelserne til Europa?
”Læren fra Sovjetunionens opløsning må være, at alt pludselig kan ske. Men selv om Putin en dag ikke er der mere, kan vi ikke regne med, at tingene af den grund bliver bedre.
Russiske meningsdannere udtrykker i stigende grad totalitære synspunkter med vidtstrakt opbakning til krig og vold som løsning på politiske problemer. Flere af dem drømmer om at genskabe Ruslands position som stormagt, og samtidig lægger de op til et større opgør med Europas værdier. Fortællingen går fortsat på, at Rusland ikke er blevet respekteret, og at man af samme grund ikke behøver at respektere international lov. Den har man kørt igen og igen, og til sidst bliver den til virkelighed. Jeg er bange for, at den fortælling også overlever, når Putin engang er væk.”
Men kan vi ekskludere Rusland fra vores forståelse af Europa, blot fordi vi ikke bryder os om det regime, der aktuelt er ved magten i Moskva? Da den nyvalgte sovjetiske leder Mikhail Gorbatjov i 1985 holdt tale i Frankrig, sagde han: ’Europa er vores fælles hjem.’ Gælder det perspektiv ikke stadig?
”Gorbatjovs ord var en smuk gestus og et vigtigt skridt på vejen mod at afslutte Den Kolde Krig. Men vi er nødt til at insistere på, at Europa ikke blot er geografi, men også værdier. Hvis styret i Moskva ikke tror på demokrati og ikke respekterer det enkelte menneskes integritet, så kan man godt hævde, at man geografisk tilhører Europa, men man kan ikke blive en del af et europæisk fællesskab. En europæisk identitet skabes af værdier, der folder sig ud et bestemt sted. Stedet i sig selv er ikke nok.”
Vestagers udtalelse kan lyde som et permanent farvel til forestillingen om Rusland som en del af Europa.
Betyder det ikke blot, at hun sender russerne i armene på Kina med det resultat, at vi får en stærk russisk-kinesisk blok vendt imod os?
”Det kommer mere an på vores forhold til Kina end på vores relation til Rusland. Men det er klart, at den russiske afhængighed af Kina stiger, i takt med at vi har lagt det russiske regime på is. Vores opgave er at overbevise kineserne om, at de ikke har en interesse i at puste til ilden i Europa, men derimod en interesse i en stabil verdensorden med handelspartnere, de også kan regne med i morgen.”
I denne bog åbner Margrethe Vestager for nye indgange til at forstå, hvem hun er, og hvad der driver hende. Hun giver sin personlige beretning om Europas og hendes egen rejse mod en ny tid. Fra sine møder med statsledere, udenrigsministre og direktører for store techvirksomheder. Fra de intense dage omkring Ruslands angreb på Ukraine. Fra en verden i omvæltning på flere måder.
Den anerkendte historiker Morten Møller har fulgt Margrethe Vestager i hendes afsluttende tid som kommissær og ledende næstformand i EU-Kommissionen. Været med hende på arbejde i Bruxelles. Vandret med hende i gaderne omkring hjemmet på Amager. Kørt med hende i kommissærbilen til grundlovstale i Rødding. Gået i hendes fodspor under havevandring i barndomshjemmet i Ølgod. Og gentagne gange interviewet hende om hendes liv i og uden for Danmark.
Margrethe Vestager fortæller om sit personlige engagement i flere af de spørgsmål, som har præget hendes år i europæisk politik, og som fortsat optager hende i dag: teknologi, klima, flygtninge og krig. Og hun forklarer, hvorfor hun insisterer på at være optimist.
Du kan købe Vestagers verden online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel fra d. 23. oktober.
Margrethe Vestager fortæller om, hvad man laver, når man sidder i Folketinget, hun forklarer, hvad partier er for noget, og giver gode tips til, hvad man kan gøre, hvis man ikke er gammel nok til at stemme, men alligevel gerne vil have noget at skulle have sagt.
Du kan bl.a. læse om: Hvad er demokrati for noget? Hvad er Grundloven, og hvorfor er den så vigtig, at den ligefrem har sin egen dag? Kan det virkelig passe, at man i gamle dage ikke måtte stemme til folketingsvalg, hvis man var kvinde? Hvad står der i loven om børns rettigheder? Har kongen egentlig nogen magt? Når man taler om venstrefløjen og højrefløjen, hvad betyder det så egentlig? Hvad laver man nede i det der EU? Og: Hvem er det egentlig, der bestemmer i Danmark?
Bogen er en del af Carlsens populære serie ER DU RIGTIG KLOG?, som er fuld af fantastiske fakta og vild viden. Fortalt af Danmarks allerbedste formidlere.
Du kan købe Margrethe Vestager fortæller om politik, magt og stemmer, der tæller online hos Bog&idé eller hos din nærmeste boghandel.
Andre læste også: