Børnebøger

Tre idéer til fin juletræspynt

Julen står for døren, og måske står dit juletræ allerede i stuen og venter på at blive pyntet op. Hvis dine børn trænger til et lille adventsprojekt for at få den lange ventetid til jul til at gå, har vi her samlet tre idéer til hjemmelavet juletræspynt. Så kan du og dine børn gøre jeres juletræ til noget helt særligt.

Opskrifterne er fra Julebogen af Sabine Lemire, som er fyldt med gode og anderledes idéer til julepynt, julebag og julehygge.

Glaskuger med perler og glimmer

Julebog-Body_47L-250

Materialer:
Transparente glaskugler
Glimmer
Perler

Værktøj:
Tragt

Fremgangsmåde:
Hæld glimmer og perler i glaskuglen med en tragt.


Perlepynt

Julebog-Body_47L-250
Materialer:
Perler
Stav med øje
Smykke-klemmer
Kuglekæde med lukning

Værktøj:
Knibtang
Smykketang

Fremgangsmåde:
Sæt perler på staven, så der er 4 mm til lukning. Sæt en perle med lille hul øverst og nederst. Sæt en klemme nederst på staven, og klem den sammen med smykketangen.


Kvaster til træet

Julebog-Body_47L-250Materialer:
Stofrest
Snor
2 smykkeringe

Værktøj:
Målebånd
Saks
Knibtang

Fremgangsmåde:
Klip stofstykker i 11 x 20 cm. Fold dem på midten, så de måler 11 x 10 cm. Klip strimler i firkanten, så fint så muligt. Saml frynserne med en smykkering. Sæt en anden ring i den første, så kvasterne kan få snor. Sæt en snor i ringen.


9788711382806

Julebogen er en inspirationsbog for børn og voksne. Bogen giver ideer og inspiration til hyggelige ting, som man kan fordybe sig med sammen. I den travle juletid med mange sociale arrangementer, er det rart også at finde tid til både god mad, bagning, konfekt og kreative projekter.

I denne bog finder du både masser af klippe-klistre-ting, opskrifter på klassisk julebag og gode tips til gaver, man selv kan lave.

Du kan låne bogen på biblioteket.