Fiktion Inspirationslister og guides

15 bøger til at drømme dig væk fra hverdagen

15 bøger til at drømme dig væk fra hverdagen

Har du svært ved at vælge din næste læseoplevelse? Er du gået i stå? Eller har du bare brug for inspiration til at finde et par gode nye bøger, så du kan drømme dig lidt væk?


Kærlighed, spænding eller en god historisk roman. Vi har samlet nogle af de bedste bøger lige her.




Maren Uthaug: 11%

15 bøger til at drømme dig væk fra hverdagen

★★★★★ – Berlingske
❤️❤️❤️❤️❤️ – Politiken
★★★★★ – Kristeligt Dagblad
★★★★★ – Dagbladenes bureau

Vinder af De Gyldne Laurbær 2022

“Du kan jo overveje, hvorfor der er så mange ord, der aldrig er lavet i feminin form. Som drabsmand og voldtægtsmand. Eller krigsherre.”Citat fra bogen

I den nye tid er der ingen mænd tilbage i samfundet. Ud over en lille flok hanner, man opbevarer på et avlscenter på Lolland.

Fire kvinders liv vikles ufrivilligt ind i hinanden, men de bliver tvunget til at samarbejde, da der pludselig dukker en dreng op ude i det fri.

Spørgsmålet er, hvornår han indeholder så meget testosteron, at han bliver en trussel for dem alle?

Du kan købe 11% online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Anne-Marie Vedsø Olesen: Djævelens kvint (Gudestorm 1)

15 bøger til at drømme dig væk fra hverdagen

Den urgamle egyptiske kaosgud Seth genfødes i nutidens København.

Med en grådighed hinsides godt og ondt kaster han sig ud i livet og trækker et spor af ødelæggelse efter sig. Samtidig sidder den unge musikstuderende Gabriel og analyserer en nyopdukket arie til Mozarts Tryllefløjten.  

Gradvist afsløres et forunderligt netværk af sammenhænge, fra Tryllefløjtens elskende par, over gudeparret Osiris og Isis, til Gabriel og barndomsveninden Héloise, der til sidst begge må sætte livet på spil i et forsøg på at mane Seths vilde kræfter i jorden.  

Du kan købe Gudestorm (1) – Djævelens kvint online hos fx Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.




Steffen Jacobsen: Karthago

15 bøger til at drømme dig væk fra hverdagen

★★★★★ “En effektiv spændingshistorie, som selv Ken Follett ville have været stolt af” – Jyllands-Posten

I et glemt pengeskab i kælderen under Gestapos hovedkvarter i Shellhuset ligger uvurderlige tegninger til alle komponenter af en atombombe.

Frihedskæmperen Asta og faldskærmsagenten John er tvunget til at samarbejde, selv om de ikke stoler på hinanden. Hver især vil de gøre alt for at sikre pengeskabets indhold, der ikke alene kan bestemme krigens udfald, men også få kolossal betydning for magtbalancen i verden efter krigens afslutning.

Med Karthago har Steffen Jacobsen skrevet en imponerende historisk spændingsroman, der strækker sig fra 1945 til 1976 og som ligger i naturlig forlængelse af den anmelderroste bestseller Da blev jeg døden fra 2017 om Niels Bohr og atombombens tilblivelse.

Du kan købe Karthago online hos fx Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.






Emily St. John Mandel: Station Elleve

station elleve
station elleve

♥️♥️♥️♥️♥️♥️ “Postapokalyptisk pageturner” – Femina

Hvad er værd at bevare, hvis al civilisation kollapser? Og hvor langt er man villig til at gå for at beskytte det?

På en iskold Toronto-aften falder den berømte skuespiller Arthur Leander om på scenen midt i sit livs rolle som Kong Lear. Samme aften rammer en dødbringende virus hele Nordamerika, og verden forandres forevigt.

20 år senere fremfører Kirsten, en ung skuespiller i Den omrejsende Symfoni, Shakespeare for de spredte enklaver, som er skudt op efter den tidligere civilisations kollaps. Men i den forandrede verden trues hendes håb af ydre kræfter.

Hvad mistede vi under kollapset? Næsten alt, næsten alle, men endnu findes skønheden.

Du kan købe Station elleve online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Margaret Atwood: Tjenerindens fortælling

Tjenerindens fortælling, Margaret Atwood

Margaret Atwoods klassiske roman bag TV-serien The Handmaid’s Tale er en rystende fortælling om frygt, uvidenhed og undertrykkelse.

Tjenerindens fortælling er sat i den nære fremtids USA, som er blevet til diktaturet Gilead. Her tvinges de få tilbageværende fødedygtige kvinder til at være tjenerinder og føde børn for samfundets elite.

Romanen følger tjenerinden Offred, som er blevet anbragt hos en af det totalitære samfunds spidser. Men Offred kan ikke lade være med at drømme om et bedre liv.

Du kan købe Tjenerindens fortælling online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Anne-Marie Vedsø Olesen: Snehild (Vølvens vej 1)

15 bøger til at drømme dig væk fra hverdagen

VINDER AF DR ROMANPRISEN 2022

★★★★★ – KRISTELIGT DAGBLAD

❤️❤️❤️❤️❤️ – “Man sluges ind i fortællingens kæmpegab” – POLITIKEN

★★★★★ – FYENS STIFTSTIDENDE

“Velskrevet, velresearchet, original – fundamentalt spændende” – WEEKENDAVISEN

“En nordisk udgave af Game of Thrones” – TROLDSPEJLET

Anne-Marie Vedsø Olesens serie, Vølvens vej, er inspireret af nordisk mytologi og udfolder sig i Danmarks jernalder. Det er en medrivende fortælling om stærke kvinder, blodhævn, skæbne og gudernes gunst i en tid, hvor lidenskab og ære dikterede slagets udfald.

Snehild bliver født midt i en blodig krig, og hendes mor flygter gennem skovene til Himlinge, hvor Snehild vokser op. Men den magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid begynder at ane, at Snehild besidder evner, der overgår hendes egne, og hun beslutter sig for, at Snehild må elimineres.

Det andet bind, Misteltenen, er allerede ude, og det tredje bind, Ulvegabet, udkommer til august 2023. For alle elskere af “Game of Thrones” er denne serie et absolut must-read.

Du kan købe Snehild online fx hos Saxo.com eller i din lokale boghandel.




Colleen Hoover: Heart bones

15 bøger til at drømme dig væk fra hverdagen

Ung kærlighed med udfordringer i rørende Colleen Hoover-roman. Et uforudset dødsfald tvinger Beyah til at bo med sin far i Texas hen over sommeren, selvom hun knapt nok kender ham. Beyahs plan er at holde lav profil og lade sommeren gå af sig selv, men hendes nye nabo Samson vender op og ned på det hele.

På overfladen har Samson og Beyah intet til fælles. Hun kommer fra fattigdom og misrøgt, han kommer fra en familie med rigdom og privilegier. Men én ting har de til fælles: de tiltrækkes af triste ting. Hvilket betyder, at de tiltrækker hinanden. Deres forbindelse er næsten øjeblikkelig og fuldstændig unægtelig, men Beyah og Samson bliver enige om en ukompliceret sommerflirt. Hvad Beyah ikke ved, er at tunge skyer er på vej ind, og at hendes hjerte snart kommer ud i stormvejr.

Du kan købe Heart Bones af Colleen Hoover online fx hos Saxo eller i din nærmeste boghandel.




Karl Ove Knausgård: Morgenstjernen

Morgenstjernen, Karl Ove Knausgård

Morgenstjernen er en roman om livet og døden og alt det, vi ikke forstår. Den er Karl Ove Knausgårds første roman siden det store autofiktive projekt Min Kamp i 2013.

LÆS OGSÅ: Manden der heller vil skrive end være lykkelig. Kom tæt på Karl Ove Knausgård

Romanen følger ni mennesker henover to dage efter en kæmpe stjerne har vist sig en sensommeraften i august. Stjernen giver anledning til meget debat og alle har forskellige opfattelser af hvad de oplever og forskellige meninger om stjernens kraft.

Livet ender dog med at gå videre, men alt er ikke helt som før, da usædvanlige hændelser begynder at indtræffe.

Du kan købe Morgenstjernen online, fx på Gucca.com, eller i din nærmeste boghandel.




Hernan Diaz: I det fjerne

I det fjerne, Hernan Diaz

★★★★★ “Et brag af en debutroman” – Jyllands-Posten

I det fjerne er den hjertegribende roman om en ung svensk immigrants rejse gennem Amerika i 1800-tallet. To unge brødre rejser sammen fra Sverige mod New York. Undervejs bliver brødrene væk fra hinanden, og Håkan ender med at befinde sig i Californien. Han sætter kursen tværs gennem Amerika med en ambition om at nå til New York og genfinde sin elskede storebror.

Hans rejse er ikke nem, og undervejs møder han kriminelle, religiøse fanatikere, svindlere, indianere og lovens håndhævere – og masser af immigranter på jagt efter lykken i det store land.

Du kan købe I det fjerne online, fx hos Bog & idé, eller i din nærmeste boghandel.




Ernest Hemingway: Solen går sin gang

15 bøger til at drømme dig væk fra hverdagen

Solen går sin gang i en ny oversættelse af Rasmus Hastrup.

Den amerikanske journalist Jake og den engelske overklassepige Brett møder hinanden i Paris i begyndelsen af 1920’erne og lever et overfladisk liv med fest, spirituel opløsning og urealiseret kærlighed.

Lige under overfladen lurer dog eftervirkningerne fra Første Verdenskrigs grusomheder.

Solen går sin gang er Hemingways debutroman og menes at være et af hans absolutte mesterværker.

Du kan købe Solen går sin gang online, eller i din nærmeste boghandel.




Anne-Cathrine Riebnitzsky: Vindens port

vindens port, anne-cathrine riebnitzsky

Ibrahim Banu Saids liv ændrer sig for altid efter to pilgrimsrejser, hvor han rammes af en stor personlig sorg.

Han forsøger samtidig at være en nådig og klog borgherre for befolkningen i fæstningen Al Salat i Andalusien, og en god mand for sine tre hustruer.

I begyndelsen af 1300-tallet var den muslimske verden førende inden for matematik, filosofi, astronomi og lægevidenskab. Handlen mellem kristne, jøder og muslimer blomstrede i Al Salat, men da en kristen invasion nærmer sig fra nord, bliver borgens ry som uindtagelig sat på prøve. Kan Ibrahim Banu Said redde sit folk?

Du kan købe Vindens Port online eller i din nærmeste boghandel.




Daniel Kehlmann: Lysspil

15 bøger til at drømme dig væk fra hverdagen

”Et stort værk om moralske svigt” – Zeit Literaturbeilage

LYSSPIL er Kehlmans store roman om de enorme menneskelige omkostninger, som krigen og fascismen havde for Europa. Et trekantsdrama med ulykkelig forelskelse, og en søn som omvendes til fuldtonet nazist. 

Før Anden Verdenskrig forsøger den store stumfilmsinstruktør GW Pabst uden held at få succes i Hollywood, og sammen med sin familie vender han snart tilbage til det Europa, som han flygtede fra, hvor fascismen hersker og krigen nu står for døren. Her modtages han med åbne arme – og under slutningen af krigen bliver Pabst sat til at lave en ny storfilm i Prag med frontsoldater og KZ-fanger som skuespillere. Mens kameraerne ruller, rykker fronten tættere og tættere på. 
  

Du kan købe Lysspil online hos fx Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.




Maren Uthaug: En lykkelig slutning

En lykkelig slutning, Maren Uthaug

Vinder af Læsernes Bogpris 2020!

En lykkelig slutning handler om Nicolas, der er seneste skud på stammen i en familie med syv generationer af bedemænd. Nicolas har dog fået et problem: Lig er begyndt at tiltale ham på en ny – og muligvis forkert – måde.

I et forsøg på at forstå sig selv og sine egne skyggesider begynder Nicolas derfor at optrevle slægtens utrolige historie.

En lykkelig slutning handler om døden i dens mange afskygninger – om nekrofili og medlidenhedsdrab, om overtro og kremering, om spøgelser og OCD, om teosofi og nazisme. Det er en rejse gennem historien, hvor døden altid er en trofast følgesvend.

Maren Uthaug leverer en stærk roman, der med rablende fantasi og en stædig logik truer med at sprænge virkeligheden, som vi kender den, i luften.

Du kan købe En lykkelig slutning online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Alice Walker: Farven lilla

15 bøger til at drømme dig væk fra hverdagen

Georgia, 1930’erne: De to søstre Celie og Nettie vokser op med en voldelig far. Da Celie bliver tvunget ind i et ægteskab med en grov og brutal mand, bliver de ellers uadskillelige søstre adskilt.

Gennem tyve år deler de i deres breve håb, sorger og deres uendelige kærlighed til hinanden.  

Farven lilla var banebrydende, da den udkom 1982. Den brød tabuet omkring seksuelt misbrug i hjemmet og berettede om kvinders liv med smerte og kamp, sammenhold, modstandskraft og tapperhed. 

Du kan købe Farven lilla online hos fx Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel fra 1. november.





Danielle Steel: En fars gave

En fars gave

En stærk roman fra Danielle Steel om at bygge sit liv op fra bunden og kæmpe en inderlig kamp for at eje sin egen skæbne.

Emmanuelle og Jakob er overlevende fra koncentrationslejre og har startet et nyt liv i New York. For at undgå at blive adskilt, lader de to deres venskab udvikle sig til kærlighed og ægteskab, og de forsøger at arbejde sig op fra Lower East Side og dårligt betalte jobs.

Mange år efter har Jakob opbygget stor rigdom og muligheden for at give sin søn, Max, et helt andet liv end sit eget.

Max bliver imidlertid sat på prøve igen og igen i sin stræben efter at følge i sin fars fodspor og opnå sin egen succes. Max må holde ud og kæmpe til det sidste for at blive et forbillede for sine egne børn …

Du kan købe En fars gave online, fx hos Bog & Idé, eller i din nærmeste boghandel.

Jeg blev bogafhængig i en ung alder, hvor jeg var blandt det lokale biblioteks top tre mest lånende brugere. Siden har jeg tygget mig igennem krimier, kærlighedsbøger, tykke murstensromaner og alt derimellem – og jeg har ingen planer om at stoppe lige foreløbigt! På Bog.dk skriver jeg artikler samt laver lister og læseprøver for at give den gode historie videre til andre bogorme.