Fagbøger

10 favoritter fra Cirkusrevyens historie

10 favoritter fra Cirkusrevyens historie

Cirkusrevyen er et billedværk med højdepunkter fra de sidste 80 år i Danmarks største revy. De to forfattere har udvalgt de numre og skuespillere, alle danskere har glemt, at de kan huske. Og her får du 10 helt fantastiske numre fra Cirkusrevyens historie, som en lille appetitvækker.

cirkusrevyen

Du kan købe Cirkusrevyen hos din boghandler eller lige her

Cirkusrevyen 1936: Ingen dyr i cirkus

Der findes ikke meget materiale med levende billeder fra Cirkusrevyens første år, men der blev faktisk lavet en filmoptagelse af hele revyen i 1936 – og enkelte klip fra den film er tilgængelige. Fx her i åbningsnummeret, hvor Osvald Helmuth som utilfreds tilskuer selv får lov at komme op i manegen (for det foregik nemlig ikke på en scene i de første år) til Ludvig Brandstrup.

[embedyt] http://www.youtube.com/watch?v=pRMbz5N0Na4[/embedyt]

Cirkusrevyen 1938: Konen, kællingen og madammen

En af revyens medstiftere var revystjernen Osvald Helmuth, der kun var med i Cirkusrevyens tre første år, men alligevel nåede at synge en perlerække af populære viser – fx Konen, kællingen og madammen, der rent faktisk nyfortolkes i 2016-udgaven af Cirkusrevyen.

[embedyt] http://www.youtube.com/watch?v=-PfNo3LJZes[/embedyt]

Cirkusrevyen 1953: Solitudevej

Enkelte af numrene fra Cirkusrevyen har en helt særlig plads i dansk revy- og populærkulturhistorie. Det gælder fx dette fantastiske nummer fra 50erne, hvor Elga Olga synger om den ensomme og kærlighedssøgende Gertrude ude fra Solitudevej på Nørrebro.

Nummeret var med på den kanon over danske kulturperler, der blev offentliggjort i 90’erne.

Cirkusrevyen 1967: Hvem har du kysset i din gadedør?

Dirch Passer var ikke begejstret. Sangen havde ligget i skrivebordsskuffen hos Cirkusrevyens direktør, Povl Sabroe, i 12 år, og nu ville de have ham til at synge den i hans comeback på den danske revyscene. Men hvis den ikke havde fungeret dengang, hvorfor skulle den så kunne fungere nu? … det gjorde den!

[embedyt] http://www.youtube.com/watch?v=C5Ql86GWq9M[/embedyt]

Cirkusrevyen 1970: Stjernetegnene

Revydirektør Preben Kaas havde i England set to komikere udlægge folks horoskoper – og den tanke omsatte han til en ramme, hvori revystjernen Dirch Passer og det unge talent Ulf Pilgaard aften efter aften kunne improvisere over et eller flere af stjernetegnene:

Del 1:

https://www.youtube.com/watch?v=MIEu9n3rhb0&list=PL49D2EA4CF9422D1D&index=14

Del 2:

https://www.youtube.com/watch?v=UpyfG8IqSO0&list=PL49D2EA4CF9422D1D&index=15

Cirkusrevyen 1974: Hoppegyngen

Dirch Passer besøgte inden revyen det år Preben Kaas og så hans søn, Nicolaj Lie Kaas, sidde i en hoppegynge. Det blev til en af de mest elskede revyklassikere gennem tiden.

Cirkusrevyen 1995: Dumme kælling

Det er det der lille ”… øh”, der gør Ditte Gråbøls parodi så gennemført. Og så dreamteamet af Ulf, Rysse og Niels Olsen på kor som Lykketoft, Auken og Nyrup.

Cirkusrevyen 2005: Humørbomben

Hende cha-cha-cha mosteren er dukket op gennem mange år, og anmelderne har gang på gang skrevet, at nu havde hun overskredet sidste salgsdato. Men publikum elsker hende med god grund. For Lisbets timing er fuldstændig uovertruffen, og hun får en på papiret banal tekst til at blive lårklaskende morsom.

https://www.youtube.com/watch?v=WcQk_pQfzww

Cirkusrevyen 2006: Lærte vi noget

Vase og Fuglsangs geniale tekst om Muhammed Krisen til Roald Als’ tegning og Ulfs uforlignelige fremførelse fik Cirkusrevyen nomineret til en Reumert.

Cirkusrevyen 2013: Kiksekagen

Det er mest fordi, jeg (Søren, red.) selv har skrevet det nummer med inspiration fra Little Britain. Men Ditte Hansens gakkede portræt af damen i Told & Skat trak det heldigvis i en helt anden retning.

https://www.youtube.com/watch?v=3y8nAbWBwWI

 

 


Lyst til mere revy?

Bogen indeholder billedrige opslag om alle årene fra 1935 og til nu og tager os med bag kulisserne i kapitler om ”Årets gang i Cirkusrevyen”, ”Sådan skrues en Cirkusrevy sammen” og interviews med centrale medvirkende som Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard og kapelmester James Price.

”Velkommen til en vandretur gennem de første 80 år i Cirkusrevyen. Med denne bog har vi ønsket at finde de flotteste fotos, de bedste anekdoter, beskrive de uforglemmelige øjeblikke og genopfriske de sjoveste numre. Man behøver blot at se Dirch Passer sidde som kæmpebaby i hoppegyngen på sit indre biograflærred – så er alle ambitionerne opfyldt i en og samme sketch. Vi har dog også tilstræbt at beskrive et stykke dansk kulturhistorie om kendisser, kongelige, politikere og tendenser fra 1935 og frem til nu.” (fra bogens forord)

CIRKUSREVYEN af Ole Sønnichsen og Søren Anker Madsen, 240 sider, 249 kr.

Se en gratis læseprøve her

cirkusrevyen