CarlsenPuls Amerikanske YA-forfattere Bøger til unge Fantasy til børn og unge Romantiske bøger Young Adult-romaner

Læserne om Twilight: “Jeg blev en del af et fællesskab på ét tidspunkt i livet, hvor jeg havde allermest brug for det”

Stephenie Meyer, Twilight, Twilight sagaen, YA, young adult, vampyr, kærlighed, ungdomsbog

Hun tog verden med storm i 2005, da hun udgav Twilight. Nu er Stephenie Meyer tilbage i Forks med Edwards historie. Men hvad har historien egentligt betydet for læserne?

Rebecca Vævers kærlighed til Twilight er ikke til at tage fejl af. Som medvært på podcasten @denrettehylde, går der sjældent et afsnit uden at Stephenie Meyers internationale-bestsellerserie bliver nævnt.

Ikke fordi podcasten udelukkende handler om Twilight, men fordi bogen har været så definerende for Rebecca som læser.

Forelsket igen og igen

“Tidligere på måneden dukkede der et 11 år gammelt minde frem på Facebook. Det var mig, der begejstret og ud i mediets intethed proklamerede, at jeg glædede mig til filmatiseringen af den tredje bog i Twilight-sagaen, og at der kun var 7 (!) dage til den fik biografpremiere,” fortæller Rebecca og fortsætter:

“Dernæst fulgte en række statusopdateringer, der alle kredsede om Twilight, indtil jeg til sidst talte timer og afslutningsvis erklærede min kærlighed til hele universet og et brændende ønske om at se filmen igen.”

Og det var også det hun gjorde, fortæller hun, for hun så nemlig filmen hele tre dage i streg.

LÆS OGSÅ: Efter 12 år kommer den endelig! Ny Twilight-bog fra Stephenie Meyer

Rebecca har altid fortalt meget åbent om sin begejstring for Twilight-universet, men efter den tredje film stoppede de offentlige kærlighedserklæringer.

“Det tror jeg, mine venner satte pris på,” griner hun.

Det var dog langt fra enden på hendes kærlighed til Twilight.

“I dag, 12 år siden jeg vendte første side, kan jeg stadig få et sug i maven ved tanken om at tage bogen ned fra hylden, læse den velkendte første sætning (‘Jeg havde aldrig skænket døden ret mange tanker’), overvære Edward og Bellas første møde og langsomt blive forelsket i det hele én gang til.”

Stephenie Meyer, Twilight, Twilight sagaen, YA, young adult, vampyr, kærlighed, ungdomsbog

Et større fællesskab

Med kærligheden til det fiktive univers fulgte også noget meget større, fortæller hun.

“Da jeg lånte bogen på biblioteket, blev jeg ikke kun én god læseoplevelse rigere. Jeg blev en del af et fællesskab af ligesindede på ét tidspunkt i livet, hvor jeg havde allermest brug for det ― og som desuden bekræftede mig i, at min teenagebegejstring var helt legitim.”

LÆS OGSÅ: “Det blev hurtigt et sted, hvor jeg kunne gå hen og trykke pause for skolen”

Der er delte meninger om Twilight-universet, og selvom Rebecca godt kan forstå noget af kritikken, så ændrer det ikke på hendes kærlighed til det:

“Nogle gange må man også anerkende magien ved en god bog, der – trods kritik og fordomme – har fanget utallige mennesker, skabt venskaber på kryds og tværs og banet vej for en hel ny type ungdomslitteratur, der sætter oplevelsen af at være teenager og nyforelsket på spidsen på allerbedste vis.

For hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg faktisk ikke helt sikker på, hvor eller hvem jeg ville være i dag, hvis jeg ikke var faldet over serien om vampyren og menneskepigen en varm junidag i 2008, cheesy as it sounds.”

Stephenie Meyer, Twilight, Twilight sagaen, YA, young adult, vampyr, kærlighed, ungdomsbog

Giv dig hen

Rebecca slutter med følgende opfordring:

“Så dér har I det: Endnu en offentlig kærlighedserklæring til Twilight-sagaen fra mig til verden. Og til dig der sidder og overvejer at tage dit slidte eksemplar ned fra bogreolen og læse den for hundrede gang bare fordi:

Jeg sidder også i skrivende stund og ser længselsfuldt på mit eget eksemplar og den dér helt særlige evne Twilight har til at få en til at glemme, at man har læst bøgerne før og bare overgive sig til det hele én gang til.”

Du kan lytte til Den rette hyldes afsnit om Twilight lige her!


Twilight (5) ― Midnatssol


Stephenie Meyer, Twilight, Twilight sagaen, YA, young adult, vampyr, kærlighed, ungdomsbog

Den populære historie tager en ny og mørkere drejning, når den fortælles af Edward.

Mødet med Bella er både det mest skræmmende og det mest fascinerede, han har oplevet som vampyr, og efterhånden som flere fængslende detaljer gives om Edwards fortid og om hans dybeste tanker, forstår vi endnu bedre, hvorfor dette er hans livs største kamp. Hvordan kan han retfærdiggøre at følge sit hjerte, når det betyder, at han samtidig udsætter Bella for fare?

Midnatssol tager Stephenie Meyer os tilbage til den verden, der har betaget millioner af læsere og giver os en episk roman om udødelig kærlighed

Du kan købe Midnatssol online, fx hos Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Twilight (1) ― Tusmørke


Twilight, Stephenie Meyer, Tusmørke

Første bog i den internationale bestsellerserie om Bella og Edward.

Da Bella Swan møder den mystiske Edward Cullen, bliver der vendt op og ned på hele hendes verden.

Deres forhold bliver mere og mere intenst, selvom Edward insisterer på, at han ikke er god for Bella. Da han afslører den hemmelighed, som han og hans familie har gemt på i årtier, forstår Bella pludseligt hvorfor.

Nu kan ingen vide sig sikre – især ikke Bella.

Twilight er en forførende fortælling om forbudt og livsfarlig kærlighed.

Du kan købe Twilight (1) – Tusmørke online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Twilight (2) ― Nymåne


Stephenie Meyer, Twilight, Twilight sagaen, YA, young adult, vampyr, kærlighed, ungdomsbog

Det vigtigste for Bella er hendes kærlighed til vampyren Edward. Dog er deres forhold farligt for Bella, og det kan Edward ikke leve med. Han vælger derfor at bryde forholdet og rejse væk med sin familie.

Tilbage står Bella med en sammenfaldet verden og et knust hjerte.

Langsomt vender hun dog tilbage hverdagen med hjælp fra venskabet med Jacob Black. Sammen med ham opsøger hun vilde og farlige situationer for at føle sig i live. Jacob kan dog ikke skjule sine følelser for Bella, og hun kan ikke glemme Edward.

Du kan købe Nymåne online, fx hos Saxo.com, eller i din nærmeste boghandler.


Twilight (3) ― Formørkelse


Stephenie Meyer, Twilight, Twilight sagaen, YA, young adult, vampyr, kærlighed, ungdomsbog

Seattle bliver hærget af en række mystiske drab, en ondsindet vampyr fortsætter sit hævntogt, og Bella befinder sig midt i kaosset.

Jacobs følelser for hende er ikke blevet mindre, og med Edward tilbage i Forks er hun nødt til træffe et næsten umuligt valg: Venskabet eller kærligheden?

Men uanset hvad hun vælger, kan hendes beslutning antænde den historiske og endeløse kamp mellem vampyrer og varulve. Situationen spidser yderligere til, da Bellas dimission nærmer sig, og hun må træffe endnu et vanskelig valg: Vil hun leve eller dø?

Du kan købe Formørkelse online, fx hos Saxo.com, eller i din nærmeste boghandler.


Twilight (4) ― Daggry


Stephenie Meyer, Twilight, Twilight sagaen, YA, young adult, vampyr, kærlighed, ungdomsbog

Da Bella flyttede til Forks var det med forventningen om et kedeligt liv i den regnvåde by. Hendes liv har dog været alt andet end det.

Efter flere turbulente begivenheder ser det endelig ud til, at Bella står til at få sit største ønske opfyldt: At blive forenet med vampyren Edward og uddødeliggjort. Edward har nemlig lovet at forvandle hende til vampyr, men ikke før de er blevet gift.

Men situationen udfordrer dog venskabet med varulven Jacob der stadig har dybe følelser for Bella. Bryllupsrejsen giver dog uventede komplikationer, og inden længe trækkes fronterne op til krig …

Du kan købe Daggry online, fx hos Saxo.com, eller i din nærmeste boghandler.