Signe Amtoft har skrevet en indlevende rejsefortælling fra Island, hvor hun udforsker naturen, folket og eget mod med udgangspunkt i udtrykket thetta reddast, det ordner sig. Læs her, hvad hun oplevede på sin islandske sommer i selskab med sig selv, naturen og dem, der bor der.
”Jeg brugte en måned på at rejse alene rundt i Island. Jeg kørte, levede, spiste og sov i min bil. Jeg faldt i snak med lokale beboere, mødte et væld af turister, blev udfordret og omfavnet af landskabet. Somme tider blev jeg overrasket over, hvem jeg var, når jeg var helt alene i midten af ingenting.”
Sådan indleder journalist og forfatter Signe Amtoft sin rejsefortælling fra Island Det ordner sig, der er skrevet med både nerve og humoristisk kant.
Bogen blev til i et ønske om at flytte sig. I flere henseender.
”Jeg besluttede mig for en nytårsaften et år tilbage, at der skulle ske noget, og at jeg skulle rejse væk for en periode. Jeg havde haft et psykisk hårdt år forinden og trængte til at komme ud af København og de cirkler, jeg bevægede mig rundt i,” fortæller hun og uddyber:
”Jeg havde lyst til at flytte mig fysisk et andet sted hen. Et sted, hvor der både var plads til store armbevægelser, og hvor det var sikkert at rejse som enlig kvinde. Og så kom jeg til at tænke på Island, som jeg ikke havde noget forhold til, men altid gerne har villet opleve.”
Som mange andre danskere havde Signe Amtoft en sporadisk viden om Island, der sagtens kunne fyldes mere på.
”De fleste af os danskere ved jo i bund og grund ikke særlig meget om Island. Jeg vidste, vi engang havde koloniseret det, at de havde købt det halve af København – og at jeg elskede den prisvindende forfatter Auður Ava Ólafsdóttirs romaner. Det var det, jeg vidste. Og så havde jeg en stor trang til at komme ud i naturen og mærke min krop igen.”
Det har jeg aldrig prøvet før
Signe Amtoft bestiller kort efter nytåret en returbillet til Island den kommende sommer, og beslutter sig for at fylde tidsrummet ud alene på Island.
”Jeg fik en idé, som jeg handlede på uden den store omtanke. Men med en stor lyst til, at få det til at lykkes.”
Efter bogidéen har lagret sig, tager hun på en kort research-tur til Island, hvor hun på bedste danske organiserede vis forsøger at få møder og oplevelser i kalenderen i den sommermåned, hun skal rejse rundt i landet.
”Det viser sig, at islændingene generelt ikke planlægger så lang tid frem i tiden. Jeg blev drillet med, at jeg var i danskergod tid, når jeg kontaktede folk, jeg gerne ville snakke med, en uge før det planlagte møde.”
Signe Amtoft (f. 1991) er radiovært, tv-vært og forfatter. Foto: Privat
Det ordner sig
I rejsefortællingen tager hun udgangspunkt i udtrykket thetta reddast, som groft sagt betyder det ordner sig. I bogen beskrives udtrykket udtalt sådan her:
”Med et blødt p, et ’th’ som i ’thank you’, et spanskklingende ’r’ med tungespidsen rullende bag fortænderne, og et ’s’, som tyssede man dovent på nogen.”
Thetta reddast, udtrykket har flere betydninger. Det kan både betyde, det skal nok gå, som i: Det SKAL gå, selvom vejret lige nu skaber katastrofer omkring sig. Og det kan betyde vi ser på det i en lidt mere nonchalant betydning, hvor vi tager det, som det kommer.
Signe Amtoft havde fået fortalt, at udtrykket var lidt som det danske hygge-fænomen, men også mere end det. Det omfavnede den islandske mentalitet og blev omdrejningspunktet for det, hun ønskede at undersøge med sin rejse om islændingene.
”Præcis som med det danske hygge-ord, er der gået kliché i udtrykket – og nogle af de islændinge, som jeg præsenterede det for, fandt det lettere irriterende, mens andre godt kunne genkende noget i det. Vendinger bliver jo ofte en kliché af en grund,” siger hun og fortsætter:
”Jeg brugte udtrykket som en døråbner til samtaler med forskellige islændinge om, hvad der samler dem. Præsidenten sagde, at det var blevet et udtryk, som de kun bruger overfor turister. Og alligevel var han næsten ved at bruge det selv. En anden fortæller i bogen, at hun ikke føler sig så tilbagelænet, som udtrykket lægger op til, og faktisk godt kan lide at have en plan. Hvor en tredje godt kunne have brugt tiltroen til, at alting ville ordne sig, da hendes gård var ved at forsvinde i en mudderskred.”
Kontakt med naturen – på flere planer
For Signe Amtoft blev turen til Island både en naturmæssig, kulturel og kropslig oplevelse.
”Jeg havde i tiden op til rejsen mistet lidt af kontakten til min krop og var alt for meget oppe i mit hoved. Den kropslige kontakt genfandt jeg på Island og begyndte at klatre, da jeg kom tilbage til København. Når du bevæger dig, bliver du jo generelt bare gladere – og det at se en rute, og så gå efter den, er enormt givende … for mit hoved i hvert fald.”
Mødet med naturen på Island var meget større, end hun kunne forestille sig, noget skal mærkes på kroppen, men det var samtidig præcist så vild en oplevelse, som hun havde håbet på.
”Den natur, der er på Island, kan du slet ikke tænke dig til. Synet af den tvang mig til at tage de høretelefoner ud, som jeg altid har i ørerne for at skabe ro. Det gik op for mig, at jeg slet ikke lyttede, fordi naturen krævede mit fulde nærvær og skabte en indre ro for de tanker, der normalt hvirvler rundt i mit hoved,” fortæller Signe Amtoft.
Hun understreger samtidig, at skønheden kommer med en pris:
”Naturen på Island er nådesløs, hvis du ikke lytter til den. Vi plejer at sige kun en tåbe frygter ikke havet, men her gælder; kun en tåbe frygter ikke den islandske natur.”
360.000 forskellige individer
For Signe Amtoft har mødet med landet også været et møde med en række forskellige bosatte, der enten er født og opvokset på Island – eller flyttet dertil som voksne. Fra præsidenten (kun den 6. af slagsen), der blandt andet taler om fodboldstolthed og torskekrigene, til Tora og Kolbeinn, som bor på deres fædrene gård og har dokumenter gemt fra Kong Christian X fra dengang, hvor ”danskerne jo ejede det hele”.
”Noget af det gode ved at have rejst alene og have et skriveprojekt er, at jeg har været tvunget til at være opsøgende. Jeg fik en masse forskellige nuancer på et folk, jeg kendte meget lidt til. Der er kun 360.000 mennesker bosat på Island – og en hel masse får – men de er jo også 360.000 forskellige individer med hver deres tilgang til livet, den allestedsnærværende natur og de muligheder, Island tilbyder.”
Det ordner sig
I en sommermåned rejser radio-/tv-vært og forfatter Signe Amtoft til Island for at undersøge, hvilke sanseindtryk der gemmer sig mellem vulkaner, is og bjerge. Med behovet for at fjerne de hæmninger, hun konstant har lagt på sig selv, beslutter hun sig for med turen at trodse sin usikkerhed og afprøve eget mod.
Det bliver til en perlerække af intense møder med den rå natur og de folk, der bor i den.
Gennem møder med alt fra præsidenten til fiskeren og kvinden på gaden lærer Signe om forholdet til fisk, får, danskere og Eurovision. Hun gør sit bedste over for en glimabryder og tester det uofficielle motto thetta reddast (da: det ordner sig). Et motto, man som dansker godt kan blive lidt træt af, når man bare gerne vil lave faste aftaler og have to spor i vejtunnelerne.
Signe Amtoft har skrevet en indlevende rejsefortælling fra Island, hvor hun udforsker naturen, folket og eget mod med udgangspunkt i udtrykket thetta reddast, det ordner sig. Læs her, hvad hun oplevede på sin islandske sommer i selskab med sig selv, naturen og dem, der bor der.
”Jeg brugte en måned på at rejse alene rundt i Island. Jeg kørte, levede, spiste og sov i min bil. Jeg faldt i snak med lokale beboere, mødte et væld af turister, blev udfordret og omfavnet af landskabet. Somme tider blev jeg overrasket over, hvem jeg var, når jeg var helt alene i midten af ingenting.”
Sådan indleder journalist og forfatter Signe Amtoft sin rejsefortælling fra Island Det ordner sig, der er skrevet med både nerve og humoristisk kant.
Bogen blev til i et ønske om at flytte sig. I flere henseender.
”Jeg besluttede mig for en nytårsaften et år tilbage, at der skulle ske noget, og at jeg skulle rejse væk for en periode. Jeg havde haft et psykisk hårdt år forinden og trængte til at komme ud af København og de cirkler, jeg bevægede mig rundt i,” fortæller hun og uddyber:
”Jeg havde lyst til at flytte mig fysisk et andet sted hen. Et sted, hvor der både var plads til store armbevægelser, og hvor det var sikkert at rejse som enlig kvinde. Og så kom jeg til at tænke på Island, som jeg ikke havde noget forhold til, men altid gerne har villet opleve.”
LÆS OGSÅ: I Karl Ove Knausgårds nye roman, Det tredje rige, holder folk op med at dø
Som mange andre danskere havde Signe Amtoft en sporadisk viden om Island, der sagtens kunne fyldes mere på.
”De fleste af os danskere ved jo i bund og grund ikke særlig meget om Island. Jeg vidste, vi engang havde koloniseret det, at de havde købt det halve af København – og at jeg elskede den prisvindende forfatter Auður Ava Ólafsdóttirs romaner. Det var det, jeg vidste. Og så havde jeg en stor trang til at komme ud i naturen og mærke min krop igen.”
Det har jeg aldrig prøvet før
Signe Amtoft bestiller kort efter nytåret en returbillet til Island den kommende sommer, og beslutter sig for at fylde tidsrummet ud alene på Island.
”Jeg fik en idé, som jeg handlede på uden den store omtanke. Men med en stor lyst til, at få det til at lykkes.”
Efter bogidéen har lagret sig, tager hun på en kort research-tur til Island, hvor hun på bedste danske organiserede vis forsøger at få møder og oplevelser i kalenderen i den sommermåned, hun skal rejse rundt i landet.
”Det viser sig, at islændingene generelt ikke planlægger så lang tid frem i tiden. Jeg blev drillet med, at jeg var i danskergod tid, når jeg kontaktede folk, jeg gerne ville snakke med, en uge før det planlagte møde.”
Det ordner sig
I rejsefortællingen tager hun udgangspunkt i udtrykket thetta reddast, som groft sagt betyder det ordner sig. I bogen beskrives udtrykket udtalt sådan her:
”Med et blødt p, et ’th’ som i ’thank you’, et spanskklingende ’r’ med tungespidsen rullende bag fortænderne, og et ’s’, som tyssede man dovent på nogen.”
Thetta reddast, udtrykket har flere betydninger. Det kan både betyde, det skal nok gå, som i: Det SKAL gå, selvom vejret lige nu skaber katastrofer omkring sig. Og det kan betyde vi ser på det i en lidt mere nonchalant betydning, hvor vi tager det, som det kommer.
Signe Amtoft havde fået fortalt, at udtrykket var lidt som det danske hygge-fænomen, men også mere end det. Det omfavnede den islandske mentalitet og blev omdrejningspunktet for det, hun ønskede at undersøge med sin rejse om islændingene.
LÆS OGSÅ: Hjertet glemmer ikke, hvad øjet har set – Afrika gennem 40 år set med Jørn Stjerneklars øjne
”Præcis som med det danske hygge-ord, er der gået kliché i udtrykket – og nogle af de islændinge, som jeg præsenterede det for, fandt det lettere irriterende, mens andre godt kunne genkende noget i det. Vendinger bliver jo ofte en kliché af en grund,” siger hun og fortsætter:
”Jeg brugte udtrykket som en døråbner til samtaler med forskellige islændinge om, hvad der samler dem. Præsidenten sagde, at det var blevet et udtryk, som de kun bruger overfor turister. Og alligevel var han næsten ved at bruge det selv. En anden fortæller i bogen, at hun ikke føler sig så tilbagelænet, som udtrykket lægger op til, og faktisk godt kan lide at have en plan. Hvor en tredje godt kunne have brugt tiltroen til, at alting ville ordne sig, da hendes gård var ved at forsvinde i en mudderskred.”
Kontakt med naturen – på flere planer
For Signe Amtoft blev turen til Island både en naturmæssig, kulturel og kropslig oplevelse.
”Jeg havde i tiden op til rejsen mistet lidt af kontakten til min krop og var alt for meget oppe i mit hoved. Den kropslige kontakt genfandt jeg på Island og begyndte at klatre, da jeg kom tilbage til København. Når du bevæger dig, bliver du jo generelt bare gladere – og det at se en rute, og så gå efter den, er enormt givende … for mit hoved i hvert fald.”
Mødet med naturen på Island var meget større, end hun kunne forestille sig, noget skal mærkes på kroppen, men det var samtidig præcist så vild en oplevelse, som hun havde håbet på.
”Den natur, der er på Island, kan du slet ikke tænke dig til. Synet af den tvang mig til at tage de høretelefoner ud, som jeg altid har i ørerne for at skabe ro. Det gik op for mig, at jeg slet ikke lyttede, fordi naturen krævede mit fulde nærvær og skabte en indre ro for de tanker, der normalt hvirvler rundt i mit hoved,” fortæller Signe Amtoft.
Hun understreger samtidig, at skønheden kommer med en pris:
”Naturen på Island er nådesløs, hvis du ikke lytter til den. Vi plejer at sige kun en tåbe frygter ikke havet, men her gælder; kun en tåbe frygter ikke den islandske natur.”
360.000 forskellige individer
For Signe Amtoft har mødet med landet også været et møde med en række forskellige bosatte, der enten er født og opvokset på Island – eller flyttet dertil som voksne. Fra præsidenten (kun den 6. af slagsen), der blandt andet taler om fodboldstolthed og torskekrigene, til Tora og Kolbeinn, som bor på deres fædrene gård og har dokumenter gemt fra Kong Christian X fra dengang, hvor ”danskerne jo ejede det hele”.
”Noget af det gode ved at have rejst alene og have et skriveprojekt er, at jeg har været tvunget til at være opsøgende. Jeg fik en masse forskellige nuancer på et folk, jeg kendte meget lidt til. Der er kun 360.000 mennesker bosat på Island – og en hel masse får – men de er jo også 360.000 forskellige individer med hver deres tilgang til livet, den allestedsnærværende natur og de muligheder, Island tilbyder.”
Det ordner sig
I en sommermåned rejser radio-/tv-vært og forfatter Signe Amtoft til Island for at undersøge, hvilke sanseindtryk der gemmer sig mellem vulkaner, is og bjerge. Med behovet for at fjerne de hæmninger, hun konstant har lagt på sig selv, beslutter hun sig for med turen at trodse sin usikkerhed og afprøve eget mod.
Det bliver til en perlerække af intense møder med den rå natur og de folk, der bor i den.
Gennem møder med alt fra præsidenten til fiskeren og kvinden på gaden lærer Signe om forholdet til fisk, får, danskere og Eurovision. Hun gør sit bedste over for en glimabryder og tester det uofficielle motto thetta reddast (da: det ordner sig). Et motto, man som dansker godt kan blive lidt træt af, når man bare gerne vil lave faste aftaler og have to spor i vejtunnelerne.
Du kan købe Det ordner sig online hos Bog & Idé eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: