romankonkurrence
Sidste år udskrev Carlsen en stor YA-romankonkurrence. Nu nærmer deadlinen sig, og de af jer der deltager skal snart i gang med at redigere – eller er det måske allerede. I den forbindelse er I måske interesserede i at høre, om der er et eller andet specielt, som vores dommere er på udkig efter, når de skal læse alle de dejlige manuskripter og finde en vinder. Derfor gik jeg ud og spurgte dem!
(Nu er jeg jo også selv dommer, men jeg har altså ikke spurgt mig selv, hvad jeg er på udkig efter. Det kan være, det kommer i næste blogindlæg …)
Damian Arguimbau er anmelder på Weekendavisen, og da jeg spurgte ham, hvad en god YA-roman er for ham, startede han med at slå fast, at ”En god ungdomsroman kan man ikke sætte på formel! Det er tit nemmere at skrive, hvordan bøgerne ikke skal være, end hvordan de skal være.”
Og det har han jo fuldstændig ret i. Som læser er man som regel ikke i tvivl: Der er bøger, som man elsker og kan læse igen og igen, der er bøger, som man hader inderligt, og så er der bøger, som bare ikke siger en noget. Men hvad er det for elementer ved bøgerne, der skaber den reaktion? Det er straks sværere at svare på, men heldigvis var vores dommere friske på at forsøge at sætte ord på, hvad de er på udkig efter i et vindermanuskript.
romankonkurrence
Noget på spil
Efter min mening er det den måske allermest irriterende feedback, man kan få, når nogen siger, at der ikke er nok på spil i en tekst. Det er irriterende, fordi det er svært. Hvordan får man mere på spil i en tekst? Samtidig er det faktisk den ting, som flest af dommerne nævner, at de lægger vægt på. Når det er så vigtigt ‒ og svært! ‒ så skyldes det nok, at det er noget af det mest udefinerbare i en bog, men også noget af det mest magiske; fornemmelsen af, at forfatteren vil en noget, som forfatter og formand for dommerpanelet Sarah Engell siger.
For forfatter og psykolog Renée Toft Simonsen handler det meget om, hvilke følelser, historien genererer i læseren: ”De bedste fortællinger handler for mig om menneskers gøren og laden, og det, jeg kigger efter, er, om jeg bliver revet med af det, karaktererne gennemgår i fortællingen, om jeg bliver rørt og/eller berørt af deres historie og strabadser, deres følelsesmæssige udvikling.”
Selv om det er afgørende, at man som forfatter har noget på hjerte, og at det skinner igennem i teksten, så advarer Damian Arguimbau også mod, at man kommer til at bruge sin historie til at slå på tromme for sit projekt: ”Husk for læserens skyld, at det er en roman og ikke et kampskrift, du er ved at skrive!”
Ægthed
Lidt i samme boldgade er det at efterlyse, at historien skal være ægte, og også det hører til i afdelingen af ting, som kan være lidt svære at tjekke i ens egen tekst. Virker teksten ægte og oprigtig? Og hvordan kan læseren vide det?
Helt grundlæggende handler det ifølge bibliotekar og forfatter Asbjørn Bourgeat om, at ”forfatteren skal være bevidst om, hvad det er, han eller hun gerne vil fortælle. Der er selvfølgelig mange faktorer, der spiller ind, men helt grundlæggende skal det være en vedkommende fortælling, og det bliver den kun, hvis forfatteren selv er berørt af det, han eller hun skriver om. Jeg mener ikke, at det behøver at være højtravende, men frem for alt ægte.”
Det betyder ikke nødvendigvis, at man skal skrive om noget, man selv kender til eller har oplevet (selv om mange anbefaler, at man gør det), for som Damian Arguimbau siger: ”Du må lyve lige så tosset du vil, bare det fænger.” Men han tilføjer også: ”Du skal være tro mod de karakterer, du præsenterer.”
Også Renée Toft Simonsen holder øje med, om teksten virker ægte: ”Jeg er ikke så interesseret i stilistiske øvelser, hvor man prøver at være litterær eller mystisk på forfatterskolemåden.”
romankonkurrence
Stærk stemme
Vi har valgt at kalde konkurrencen for Nye stemmer, fordi forfatterens stemme er så afgørende for, hvordan læseren oplever bogen, og flere af dommerne nævner også netop forfatterens stemme som noget af det vigtigste.
Sarah Engell vil være på udkig efter noget, ”hvor der fortælles med en klar og frygtløs stemme, der ikke forsøger at være andet end lige præcis dén stemme. Jeg vil gå efter tekster med et personligt udtryk, fandenivoldskhed og oprigtighed. Tekster, der fremstår uforstilte.”
Asbjørn Bourgeat tilføjer: ”Historien skal være skruet troværdigt sammen, og forfatterens egen stemme skal være tydelig og formå at give fortællingen et personligt præg.”
Vi har alle vores yndlingsforfattere og litterære forbilleder, men en vigtig ting i forhold til at bevare det personlige udtryk og finde sin egen stemme i teksten er, at man ikke forsøger at skrive som en anden.
Damian Arguimbau siger: ”Historien behøver ikke at være morsom, opfindsom eller enestående, men din måde at fortælle den på skal være det.”
Og det er netop en ting, som kan være god at huske. For det handler ikke om at komme på det mest vanvittige eller banebrydende plot, eller den mest aparte karakter; det handler meget mere om at fortælle en historie på en måde, som passer til netop den fortælling og med den stemme, som passer til netop den forfatter.
romankonkurrence
Godt sprog
Selv om vi har valgt, at der godt må indgå forskellige grafiske elementer eller illustrationer i manuskripterne, så består de fleste romaner jo primært af ord, så derfor spiller sproget selvfølgelig også en afgørende rolle.
Asbjørn: ”Endelig forventer jeg, at sproget er på plads. Meget kan jo løftes med en god redaktør, men der skal være en sproglig sikkerhed, så ordene flyder og sætningerne har en god rytme. Det behøver altså ikke være perfekt, men der skal være noget at bygge på.”
Jeg er blevet spurgt flere gange, om det er vigtigt, at kommaer og den slags er helt på plads, og til det vil jeg netop sige som Asbjørn, at det handler meget mere om rytme og originalitet, for kommaerne kan nemt rettes efterfølgende i redigeringsprocessen, så det er ikke det, vi er på udkig efter i første omgang.
Sarah Engell siger: ”For mig handler det i høj grad om, at forfatteren udviser sprogbevidsthed, mod og inderlighed.”
De ting kan man netop ikke være sikker på at opnå i en redigering, hvis ikke de i et eller andet omfang er til stede fra start, så det vil dommerne nok holde en del mere øje med end grammatikken.
romankonkurrence
Surprise me!
Der er enighed om, at det er fedt, hvis et manuskript overrasker og udfordrer læseren og gerne også skubber lidt til grænserne for, hvad man forventer af den genre. Med andre ord er originalitet noget, der bliver holdt øje med, så der er i hvert fald ingen grund til at lade sig bremse af, at man ikke synes, ens historie ligner noget, man har set før …
Vil du vide mere? Læs om romankonkurrencen NYE STEMMER her.
Mangler du skrivetips? Redaktør Jesper Roos Andersen giver tips til at skrive en børnebog her – og tipsene er også gode at have i baghovedet til en YA-roman.
romankonkurrence
romankonkurrence
Sidste år udskrev Carlsen en stor YA-romankonkurrence. Nu nærmer deadlinen sig, og de af jer der deltager skal snart i gang med at redigere – eller er det måske allerede. I den forbindelse er I måske interesserede i at høre, om der er et eller andet specielt, som vores dommere er på udkig efter, når de skal læse alle de dejlige manuskripter og finde en vinder. Derfor gik jeg ud og spurgte dem!
(Nu er jeg jo også selv dommer, men jeg har altså ikke spurgt mig selv, hvad jeg er på udkig efter. Det kan være, det kommer i næste blogindlæg …)
Damian Arguimbau er anmelder på Weekendavisen, og da jeg spurgte ham, hvad en god YA-roman er for ham, startede han med at slå fast, at ”En god ungdomsroman kan man ikke sætte på formel! Det er tit nemmere at skrive, hvordan bøgerne ikke skal være, end hvordan de skal være.”
Og det har han jo fuldstændig ret i. Som læser er man som regel ikke i tvivl: Der er bøger, som man elsker og kan læse igen og igen, der er bøger, som man hader inderligt, og så er der bøger, som bare ikke siger en noget. Men hvad er det for elementer ved bøgerne, der skaber den reaktion? Det er straks sværere at svare på, men heldigvis var vores dommere friske på at forsøge at sætte ord på, hvad de er på udkig efter i et vindermanuskript.
romankonkurrence
Noget på spil
Efter min mening er det den måske allermest irriterende feedback, man kan få, når nogen siger, at der ikke er nok på spil i en tekst. Det er irriterende, fordi det er svært. Hvordan får man mere på spil i en tekst? Samtidig er det faktisk den ting, som flest af dommerne nævner, at de lægger vægt på. Når det er så vigtigt ‒ og svært! ‒ så skyldes det nok, at det er noget af det mest udefinerbare i en bog, men også noget af det mest magiske; fornemmelsen af, at forfatteren vil en noget, som forfatter og formand for dommerpanelet Sarah Engell siger.
For forfatter og psykolog Renée Toft Simonsen handler det meget om, hvilke følelser, historien genererer i læseren: ”De bedste fortællinger handler for mig om menneskers gøren og laden, og det, jeg kigger efter, er, om jeg bliver revet med af det, karaktererne gennemgår i fortællingen, om jeg bliver rørt og/eller berørt af deres historie og strabadser, deres følelsesmæssige udvikling.”
Selv om det er afgørende, at man som forfatter har noget på hjerte, og at det skinner igennem i teksten, så advarer Damian Arguimbau også mod, at man kommer til at bruge sin historie til at slå på tromme for sit projekt: ”Husk for læserens skyld, at det er en roman og ikke et kampskrift, du er ved at skrive!”
Ægthed
Lidt i samme boldgade er det at efterlyse, at historien skal være ægte, og også det hører til i afdelingen af ting, som kan være lidt svære at tjekke i ens egen tekst. Virker teksten ægte og oprigtig? Og hvordan kan læseren vide det?
Helt grundlæggende handler det ifølge bibliotekar og forfatter Asbjørn Bourgeat om, at ”forfatteren skal være bevidst om, hvad det er, han eller hun gerne vil fortælle. Der er selvfølgelig mange faktorer, der spiller ind, men helt grundlæggende skal det være en vedkommende fortælling, og det bliver den kun, hvis forfatteren selv er berørt af det, han eller hun skriver om. Jeg mener ikke, at det behøver at være højtravende, men frem for alt ægte.”
Det betyder ikke nødvendigvis, at man skal skrive om noget, man selv kender til eller har oplevet (selv om mange anbefaler, at man gør det), for som Damian Arguimbau siger: ”Du må lyve lige så tosset du vil, bare det fænger.” Men han tilføjer også: ”Du skal være tro mod de karakterer, du præsenterer.”
Også Renée Toft Simonsen holder øje med, om teksten virker ægte: ”Jeg er ikke så interesseret i stilistiske øvelser, hvor man prøver at være litterær eller mystisk på forfatterskolemåden.”
romankonkurrence
Stærk stemme
Vi har valgt at kalde konkurrencen for Nye stemmer, fordi forfatterens stemme er så afgørende for, hvordan læseren oplever bogen, og flere af dommerne nævner også netop forfatterens stemme som noget af det vigtigste.
Sarah Engell vil være på udkig efter noget, ”hvor der fortælles med en klar og frygtløs stemme, der ikke forsøger at være andet end lige præcis dén stemme. Jeg vil gå efter tekster med et personligt udtryk, fandenivoldskhed og oprigtighed. Tekster, der fremstår uforstilte.”
Asbjørn Bourgeat tilføjer: ”Historien skal være skruet troværdigt sammen, og forfatterens egen stemme skal være tydelig og formå at give fortællingen et personligt præg.”
Vi har alle vores yndlingsforfattere og litterære forbilleder, men en vigtig ting i forhold til at bevare det personlige udtryk og finde sin egen stemme i teksten er, at man ikke forsøger at skrive som en anden.
Damian Arguimbau siger: ”Historien behøver ikke at være morsom, opfindsom eller enestående, men din måde at fortælle den på skal være det.”
Og det er netop en ting, som kan være god at huske. For det handler ikke om at komme på det mest vanvittige eller banebrydende plot, eller den mest aparte karakter; det handler meget mere om at fortælle en historie på en måde, som passer til netop den fortælling og med den stemme, som passer til netop den forfatter.
romankonkurrence
Godt sprog
Selv om vi har valgt, at der godt må indgå forskellige grafiske elementer eller illustrationer i manuskripterne, så består de fleste romaner jo primært af ord, så derfor spiller sproget selvfølgelig også en afgørende rolle.
Asbjørn: ”Endelig forventer jeg, at sproget er på plads. Meget kan jo løftes med en god redaktør, men der skal være en sproglig sikkerhed, så ordene flyder og sætningerne har en god rytme. Det behøver altså ikke være perfekt, men der skal være noget at bygge på.”
Jeg er blevet spurgt flere gange, om det er vigtigt, at kommaer og den slags er helt på plads, og til det vil jeg netop sige som Asbjørn, at det handler meget mere om rytme og originalitet, for kommaerne kan nemt rettes efterfølgende i redigeringsprocessen, så det er ikke det, vi er på udkig efter i første omgang.
Sarah Engell siger: ”For mig handler det i høj grad om, at forfatteren udviser sprogbevidsthed, mod og inderlighed.”
De ting kan man netop ikke være sikker på at opnå i en redigering, hvis ikke de i et eller andet omfang er til stede fra start, så det vil dommerne nok holde en del mere øje med end grammatikken.
romankonkurrence
Surprise me!
Der er enighed om, at det er fedt, hvis et manuskript overrasker og udfordrer læseren og gerne også skubber lidt til grænserne for, hvad man forventer af den genre. Med andre ord er originalitet noget, der bliver holdt øje med, så der er i hvert fald ingen grund til at lade sig bremse af, at man ikke synes, ens historie ligner noget, man har set før …
Vil du vide mere? Læs om romankonkurrencen NYE STEMMER her.
Mangler du skrivetips? Redaktør Jesper Roos Andersen giver tips til at skrive en børnebog her – og tipsene er også gode at have i baghovedet til en YA-roman.
romankonkurrence
Andre læste også: