Sjove børnebøger Billedbøger Børnebøger Børnebøger 3-5 år Børnebøger 6-9 år

Sjove billedbøger om slik, skærm og dobbeltmoralske forældre

sjove billedbøger

Drengen Ringo er træt af hele tiden at høre sin far sige ting som “du får firkantede øjne af at se så meget skærm” og “husk cykelhjelmen”. For overholder far selv sine egne regler? Ringo-serien er sjove billedbøger, der med humor og varme spidder forældres til tider dobbeltmoralske tilgang til børneopdragelse.


Martin Sommer er selv far til tre, så det er ikke en ukendt problemstilling det der med for meget skærmtid og at diskutere indtaget af slik og søde sager. Men hvordan er det nu med de voksne? Er de selv gode forbilleder?

Det har han skrevet og tegnet billedbogsserien om Ringo om.

“Jeg har altid haft lyst til at skrive en børnebog. Jeg kan huske fornemmelsen af at være 6-7 år gammel og sidde med en bog og svømme ind i tegningerne og drømme mig ind bag døren eller rundt om næste hjørne,” fortæller han.

De dobbeltmoralske forældre

Bøgerne om Ringo handler om alle de ting, vi voksne er meget optaget af, at børnene skal lære, men som vi måske ikke selv er så gode til at efterleve. Med humor og varmer spidder Martin Sommer de kære forældres lidt dobbeltmoralske tilgang til børns opdragelse.

LÆS OGSÅ: 5 vaner du gemmer for dit barn (og 1 du håber, de tager til sig)

Martin Sommer lever egentlig af at spille musik og turnere rundt med bl.a. Rasmus Seebach.

“Men det var der jo ikke meget af i 2020, så den første bog blev til i et sommerhus under corona-isolation,” fortæller han.

Jeg finder selv ud

Martin Sommer er også tegner og står bl.a. bag den satiriske instagramprofil @jegfinderselvud, der har over 75.000 følgere.

Og når de voksne har læst Ringo-bøgerne og er færdige med at krølle tæer over egen dobbeltmoral, kan de more sig over, at se hvilke bøger, der står på reolen i Ringos værelse.

Her kan de bl.a. finde Morten Pape, som jo er drøngod underholdning for en lille dreng.



Find alle bøgerne i Ringo-serien:

Ringo må ikke få firkantede øjne

Ringo må ikke få firkantede øjne

“Du får firkantede øjne af at kigge så meget skærm!”

Det har de fleste enten hørt eller sagt rigtig mange gange. Og drengen Ringo er da også godt træt af at høre sin far sige det igen og igen (og igen).

Da Ringo spørger sin far, hvad han da SÅ skal lave, hvis ikke han skal kede sig ihjel, er faren fyldt med gode ideer. Eller, det synes han i hvert fald selv. Men er farens ideer nu også så gode?

En morsom historie om et evigt aktuelt emne, der med sikkerhed vil få smilet frem hos både børn og voksne.

Fra ca. 5 år

Du kan købe Ringo må ikke få firkantede øjne online eller i din nærmeste boghandel.




Ringo må ikke få tirsdagsslik

Ringo (2) - Ringo må ikke få tirsdagsslik

Hvor mange gange har vi ikke stået og sagt det til vores børn, at de kun måtte få slik i weekenden, uden selv at kunne overholde det?

Ringo plager om at få slik på en helt almindelig tirsdag, hvilket Ringos far selvfølgelig siger nej til. Faren hævder, at tandfeen ikke bryder sig om at man spiser slik i hverdagene.

Ringo er selvfølgelig lidt bekymret for, om tandfeen overhovedet vil besøge ham, når han nu elsker slik så meget. Så han må lægge en plan, så tandfeen forstår, at den SKAL finde vej til Ringo. En plan, som far, uden at vide det, bliver en uheldig del af.

Fra ca. 3 år.

Du kan købe Ringo (2) – Ringo må ikke få tirsdagsslik online, eller i din nærmeste boghandel.




Ringo må ikke være en bangebuks

Sjove billedbøger om slik, skærm og dobbeltmoralske forældre

Ringo må ikke være en bangebuks! Men er det i virkeligheden måske Ringos far, der er det?

Ringo og far er på legeplads. Ringo har gang i mange spændende ting, men da det kommer til det høje klatrestativ, bliver det måske lidt for spændende. Ringo er i hvert fald ikke helt sikker på, om han nu også tør kravle op i det. Men det mener Ringos far selvfølgelig, at Ringo skal. Man skal jo ikke være en bangebuks.

I en både enkel og sjov streg får Martin Sommer fortalt en historie, som alle forældre kan nikke genkendende til (hvis vi nu er HELT ærlige), og som børnene vil fryde sig over at læse. Alt sammen fortalt med et kærligt glimt i øjet.

Fra ca. 4 år.

Du kan købe Ringo (3) – Ringo må ikke være en bangebuks online eller i din nærmeste boghandel.




Sjove billedbøger om slik, skærm og dobbeltmoralske forældre

Ringo må ikke cykle uden hænder. Han må heller ikke bade uden badevinger. Det er alt sammen for en sikkerheds skyld.

Derfor synes Ringo også at fars cykelhjelm skal repareres, så han kan cykle med den. For en sikkerheds skyld.

Det får selvfølgelig komiske konsekvenser.

Endnu en gang spidder Martin Sommer de kære forældres lidt dobbeltmoralske tilgang til børns opdragelse – naturligvis med humor og varme.

Fra ca. 5 år.

Du kan købe Ringo (4) – Ringo må ikke cykle uden hænder online, eller i din nærmeste boghandel.




Elsker du sjove børnebøger? Så kan du også læse om Sallys far.