Young Adult-romaner Amerikanske YA-forfattere Fantasy til børn og unge Patrick Ness

Patrick Ness om Burn: Vi har alle en lille drage i os

Patrick Ness om Burn: Vi har alle en lille drage i os

Patrick Ness’ nyeste roman Burn udspiller sig i 1950’ernes USA, og her lever både mennesker og drager. Men hvor kom idéen fra, og hvad er det specielle ved drager? Det svarer Patrick Ness her på.

Burn udspiller sig i 1950’ernes USA, hvor verden er befolket af både mennesker og drager. Hvordan skete det?

“Jeg har altid ønsket at skrive en bog om drager. I bogens åbnings scene møder man Sarah og hendes far, der står ved en tankstation og venter i mørket. De er meget fattige, og deres gård er i økonomisk krise. Derfor er de – ligesom flere andre fattige familier – nødt til at ansætte en drage.

Jeg elskede idéen om en amerikansk tankstation i 1950’erne, hvor man ser to mennesker, der i ly af mørket står og venter på en drage. Det føltes nyt, og en gnist blev tændt.”

Bogen inddrager også satellitkapløbet mellem USA og USSR i 1957. Hvordan blev det en del af historien? Der er langt fra drager til et satellitkapløb.

“Da jeg voksede op i 80’erne, var frygten for atomkrig enorm. Meget større end unge mennesker i dag ved. Vi troede jo, at atomkrigen ville starte når som helst, så vi levede under en konstant trussel. Det var forfærdeligt, og jeg tror, at frygten senere blev en inspirationskilde for mig.

LÆS OGSÅ: Hvordan ender verden? Den ender i flammer

Det var tanken om det ukendte, der vakte min interesse. At der er noget i verden der er større end en selv, og som samtidig ikke kan kontrolleres. Frygten for det ukendte forbinder jeg også med drager. De er nogle magtfulde skabninger. Så hvad ville der ske, hvis drager pludselig fandtes i vores verden?

Men det er selvfølgelig først noget, jeg er blevet opmærksom på efterfølgende. Da jeg skrev Burn, syntes jeg bare, at det lød godt.”

I flere af dine romaner bliver der udspillet en kamp mellem to positioner, f.eks. mellem det gode og det onde. Hvordan forholder du dig til de dynamikker?

“Jeg arbejder tit med en slags fanatisme i mine romaner. For mig er fanatisme at være ekstremt sikker i sin sag, hvor jeg mener, at verden er meget usikker.

Jeg tror, at vi opfandt religion for at forklare vores frygt for døden. Og så opfandt vi humor for at forklare vores frygt for at leve.

Fanatisme er skræmmende, men samtidig er fanatikere også spændende karakterer. For du kan ikke argumentere med dem, de er fastlåste og sikre i deres sag. Ligesom Borgmester Prentiss fra Chaos Walking og Kaptajn Alexandra fra Og havet var vores himmel. Det er personer, der vælger den lette vej. De er skræmmende, og det er dem, der vil ødelægge os.”

I Burn er der et bestemt citat, der har sat sig fast: Vi har alle en lille drage i os. Hvad mener du med det?

“Vi har alle en lille drage i os, et lille ønske om at være mere end vi er. Vi længes efter magt, efter at blive større og bedre mennesker. Og den længsel får os til at opnå fantastiske – eller forfærdelige – ting.”



Patrick Ness: Burn

Burn, Patrick Ness, YA

Verden ender i flammer, og det begynder med en drage, en profeti og en helt almindelig pige.

Sarah Dewhurst og hendes far lever en fattig tilværelse som outsidere i den lille by Frome. Tilværelsen tvinger dem til at hyre en drage til at hjælpe til på gården, noget som kun de allerfattigste gør.

Da Kazimir lander på gården, vækker hans Sarahs nysgerrighed. Drager bør ikke have en sjæl, men den insisterer på at beskytte hende. Kazimir ved noget, Sarah ikke ved. Han er ankommet til gården med viden om en profeti. En profeti, der involverer en snigmorder, en dragetilbedende kult, to FBI-agenter og Sarah selv.

Du kan købe Burn online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Se bogtraileren