Får du også hovedpine når du hører ÅOP, realkreditlån, trækprocent, pension, fradrag osv.? I ny bog guider finansiel rådgiver Pernille Oldgaard igennem alle aspekter af hverdagsøkonomi, så du kan få et overblik – uden det behøver at være svært.
Der er mange af os der synes det kan være utroligt uoverskueligt at forholde sig til økonomi. Det kan være at zone ud, når tingene bliver for tekniske, eller at have erklæret på forhånd, at man ikke er god til det med økonomi og tal. I den nye bog Overblik guider Pernille Oldgaard sikkert igennem alle de aspekter af hverdagsøkonomi, der virker komplicerede, og fortæller om hvordan økonomi handler langt mere om følelser end om regneark.
LÆS OGSÅ: Har du styr på budgettet? Lær at lægge et realistisk og overskueligt budget med den nye bog Overblik af finansrådgiver Pernille Oldgaard
Vi kender alle det at man forsøger at begrænse sig og sætte et økonomisk mål, der hurtigt er opgivet kort inde i en ny måned. Noget af det sværeste ved at se forstå ens økonomi er nemlig også at erkende, at økonomi omhandler vaner og følelser. Og det er her det for alvorligt kan blive svært for os at se vores økonomi i øjnene.
Men disse vaner kan ændres. Og der er masser af måder og metoder, du kan benytte dig af, for at få mere ro og overblik i hverdagen – og så du også får råd til dine drømme og målsætninger. Vi skal nemlig lære af vores økonomiske valg, uden skam, men stadig med ny viden, så vi træffer bedre i fremtiden.
LÆS OGSÅ: Økonomi, opsparing og investering? Her er de bedste bøger med guides, råd og tips til penge
I den nye bog bliver du udførligt guidet igennem alt fra at lægge et budget, at have en fællesøkonomi et parforhold, at skabe en sund relation til sin bank, osv. Du kan her læse forordet til bogen, samt et uddrag af første del, der viser hvilke løsninger du kan tage i brug hvis dig og din partner står overfor at planlægge en økonomisk fremtid sammen – og demonstrere hvor overskueligt Oldgaard fører dig igennem hverdagsøkonomiens afkroge.
FÅ RÅD TIL DINE DRØMME
Drømmen om et par Diesel-jeans
Da jeg var 12 år gammel, var det eneste, jeg drømte om, et par Diesel-jeans, som var slidte på den helt rigtige måde og kostede 1.600 kroner. Flere af de smarte piger på skolen havde dem allerede, og jeg betragtede dem misundeligt, når de paraderede gennem skolegården med dem på. Åh, hvis bare jeg havde dem, så var min lykke gjort!
Men min mor nægtede at købe dem til mig. ”Jeg betaler ikke 1.600 kroner for et par bukser,” konstaterede hun med korslagte arme. Min mor var alene med mig og arbejdede i en kantine på den lokale stålfabrik. Vi boede i en lille treværelses lejelejlighed og kørte i en gammel mintgrøn Ford Escort. Det var vigtigt for min mor, at jeg fik et godt liv, så hun sparede i dagligdagen, så jeg kunne komme på privatskole og gå til fodbold, og vi kunne komme på ferie hvert år. Men bukser til den vanvittige pris af 1.600 kroner hverken kunne eller ville hun betale for. ”Så tjener jeg dem selv!” svarede jeg.
Jeg begyndte at gå med aviser, og jeg fik den længste rute i byen, for det var den, der gav mest. Min mor så hellere, at jeg passede min skole, men jeg var endnu mere stædig end hende. Som jeg husker det, tjente jeg lidt over 1.000 kroner om måneden, så det tog mig to måneder at spare op til mine drømmebukser. Intet føltes bedre end at slentre ind i butikken og købe dem for mine egne penge.
Når jeg ser tilbage, er det tydeligt for mig, at det forløb var med til at forme mig. Jeg fandt ud af, at hvis jeg tjente mine egne penge, kunne jeg købe det, jeg ville. Pengene gjorde mig uafhængig og gav mig mulighed for at opfylde mine drømme.
Som jeg ser det, er vi alle sammen drevet af vores drømme, og de er sjældent gratis. Penge handler i høj grad om at få råd til sine drømme. Når man er 12 år gammel, er drømmen måske bare et par flotte jeans. Senere, når man bliver voksen, bliver drømmene nok større. En tur jorden rundt, et stort, flot bryllup, et drømmehus. At man lever et godt og trygt liv med sin familie.
Men for at få råd til de drømme er man ofte nødt til at kunne styre sin økonomi: lægge et budget, behovsudsætte, spare op og prioritere. Få det store overblik. Det tog mig mange år at nå dertil, men at gå med aviser var den første store lektie, jeg lærte: Hvis man vil have noget, er man nødt til at arbejde for det, og er det dyrt, er man nødt til at spare op.
Skoletræt og arbejdsglad
Min drøm var i mange år at blive rig. Jeg spejlede mig i min omgangskreds, som alle havde velhavende forældre. For mig, der boede alene med min mor, der først var kantinemedarbejder, og siden i mange år langtidsledig, blev det vigtigt at vise verden, at jeg kunne klare mig selv og få det samme som alle andre.
I mine teenageår havde jeg altid et eller flere fritidsjob på en gang. Mens jeg kæmpede mig gennem skolen, og sidenhen handelsgymnasiet, hvor det lykkedes mig at få 00 i matematik, nød jeg mine fritids- og studiejob, hvor jeg både fik ros og penge for min indsats. Så da jeg som ung kvinde blev færdig som finansøkonom og fik mit første fuldtids bankjob, var jeg nærmest lykkelig.
Men så blev min mor syg. Jeg tog med hende til undersøgelsen på Vejle Sygehus, hvor jeg ventede i bilen, mens tankerne tumlede rundt. Vi vidste godt, hvad de undersøgte hende for, og da hun kom tilbage med tomme øjne, vidste jeg det med det samme. Det var, som hun havde frygtet. Hun havde hudkræft og kæmpede mod sygdommen de næste 15 måneder, før hun døde, alt for ung.
I tiden efter følte jeg mig meget alene med mit tab. Jeg var 23 år, enebarn, og min far boede 250 kilometer væk med sin nye familie. Jeg reagerede ved at købe en BMW, feste i weekenderne og køre karriereræs i hverdagen. Jeg satte mig et mål om at blive filialdirektør som 25-årig. Når man er alene og lidt fortabt, har man brug for at polstre sig. Så længe jeg tjente nok, skulle jeg nok klare mig, tænkte jeg.
På det tidspunkt havde jeg købt min første bolig, et hyggeligt byhus, hvor jeg havde tænkt, at min mor kunne bo, når hun blev ældre, og jeg skulle flytte i noget større og stifte familie. Men nu kom jeg hjem fra lange arbejdsdage til et tomt hus, og det føltes trykkende. Jeg måtte væk fra Fredericia.
Direktør i København
Jeg fik et job som bankrådgiver i Nordea i Roskilde. Jeg knoklede på, skiftede filial fra Roskilde til Lyngby, købte en lejlighed på Frederiksberg og begyndte at læse en HD på CBS om aftenen og i weekenderne.
Fem dage inden jeg fyldte 26 år, blev jeg tilbudt at blive leder af et digitalt team, der arbejdede på tværs af otte filialer. Hvis det gik godt, ville jeg blive filialdirektør for den digitale afdeling i Roskilde. Det var kun syv år siden, at jeg havde fået 00 til min matematik-eksamen på handelsgymnasiet, og nu havde jeg nået mit mål. Det var en euforiserende følelse.
Men det blev hurtigt hverdag igen, for jeg arbejdede 60 timer om ugen og havde ikke noget liv ved siden af. Projektet lykkedes dog, og jeg blev som lovet filialdirektør. Men allerede året efter blev jeg degraderet i en omstrukturering. Sidst ind, først ud – det var mig.
Jeg blev enormt bitter, for jeg følte, at jeg havde kæmpet længe og hårdt for at nå mit mål for så blot at få det taget fra mig igen.
Men når jeg ser tilbage på forløbet, så lærte jeg en masse af det. Jeg lærte, at arbejde ikke er det vigtigste, for uanset hvor meget man gør, og hvor hurtigt man løber, kan man altid blive valgt fra. Og jeg lærte, at hvis jeg ikke har tid til mig selv og ikke har et liv ved siden af mit arbejde, så er det ikke alle pengene værd.
Den erkendelse blev i sidste ende til Moneymum, og det er også en del af pointen i denne bog. Den handler ikke om at blive rig. For selvom jeg troede det i mange år, så er det ikke det vigtige. Bogen handler om, at du skal bruge de penge, du tjener, klogt, så du får mest muligt ud af dem og kan realisere de drømme, du har. For mig blev de drømme efterhånden til noget helt andet end at være filialdirektør.
Folkets økonomi-kvinde
I sommeren 2020 startede jeg Moneymum op på Instagram. Oprindeligt ville jeg fortælle om det husprojekt, som min kæreste, Nicolai, og jeg drømte om, men ret hurtigt kom den til at handle om det, jeg har mest forstand på: penge og privatøkonomi, og hvordan man kan spare penge i hverdagen. Jeg lagde ud med nogle spare-hacks, som f.eks. at købe smør og fløde på tilbud og fryse det.
Dengang var der mange, der grinte lidt ad det, men nu kommer folk nærmest op at slås, når smørret er på tilbud. På baggrund af gode råd fra min veninde Pernille Vinge voksede profilen fra dag til dag, så i sommeren 2022 sagde jeg mit job op og satsede det hele på Moneymum. Det har jeg ikke fortrudt.
Jeg oplevede meget hurtigt, at mange danskere har det svært med deres økonomi. Mange synes, det er uoverskueligt at lægge et budget, og andre har svært ved at holde det. Der er også mange, der har det svært med alle de tekniske begreber, når det f.eks. handler om skat, realkreditlån, investering og pension. Her burde bankerne jo hjælpe, men ofte har de ikke tid til at forklare almindelige mennesker om basale privatøkonomiske forhold. Jeg ved det fra min egen tid som bankrådgiver: Der er afsat tid til at lave forretninger, så hvis du vil låne penge, investere dine penge eller indbetale til en pension, har banken tid, men ikke hvis du skal have hjælp til at forstå din privatøkonomi og lægge et budget. Jeg har også hørt fra mange, at de synes, det er svært at stille spørgsmål nede i banken. Der synes de, at det er nemmere at spørge mig. Så jeg er ikke i tvivl om, at denne bog mangler.
Økonomi til at udleve drømmene
Jeg ved, at der er mange, der har masser af uopfyldte potentialer i deres økonomi. De ved det bare ikke, og derfor lever de et liv, hvor de ikke får udlevet alle deres drømme. Det vil jeg gerne hjælpe dem med. Måske kan du få råd til det sommerhus, du drømmer om, eller det kæmpebryllup, du altid gerne har villet have, eller til at hjemmepasse dine børn. Måske kan du lægge en pensionsplan, så du kan stoppe tidligere med at arbejde, end du troede.
Det er noget af det, en dygtig bankrådgiver kan hjælpe dig med, men det er ikke altid, at man tør tage mødet, eller at det går, som man håber. Det sidste kan der være mange grunde til – vi er alle sammen forskellige, også bankrådgivere, og det kan være, at din bankrådgiver har svært ved at forstå din økonomi og dine ønsker og derfor ikke giver dig den optimale rådgivning.
Da jeg var bankrådgiver, havde jeg engang et kundepar, der gerne ville låne penge til at købe en båd. De var oppe i årene, og han var blevet alvorligt syg, så nu ville de gerne ud at rejse. De havde fået et nej i en anden bank, men jeg kiggede deres økonomi grundigt igennem og så, at de havde en stor friværdi, så de kunne låne pengene til båden i deres bolig. Jeg hjalp dem med at realisere deres store drøm, og det var den fedeste følelse.
De tog den rette beslutning i at prøve en anden bank, og det gjorde de, fordi de havde en grundlæggende forståelse af deres økonomi og vurderede, at der burde være råd til at købe den båd, de drømte om. Pointen er, at hvis du skaber dig et overblik over din økonomi og prøver at forstå de forskellige regler og muligheder, der er, f.eks. når det handler om lån, så giver du også dig selv de bedste muligheder for at få en sund økonomi og for at gå glad fra det vigtige møde i banken. Det er det, som jeg vil hjælpe med.
Det svære er at ændre vaner
For mange er problemet, at de tror, at de ikke kan finde ud af det med økonomi. De fortæller sig selv, at de har en dårlig privatøkonomi, fordi de ikke har forstand på matematik, penge, skat eller lån. Men sådan er det ikke, og det er jeg et bevis på. Jeg dumpede som sagt i matematik på handelsgymnasiet, men tog alligevel en uddannelse som finansøkonom og endte som først bankrådgiver og filialdirektør og senere finansiel influencer.
Privatøkonomi er ikke så svært. Skal du lægge et budget, skal du kunne plus og minus, gange og dividere, og det er omtrent det. Alle kan lære det. Det svære består i at se sine egne dårlige vaner i øjnene og ændre på dem. Det kan være 100 gange vanskeligere end det praktiske arbejde med at få overblik over sin privatøkonomi.
Jeg havde en ung kvinde i et mentorforløb, der havde taget for mange kviklån og kassekreditter og derfor havde gældsat sig alt for stort. Hun troede, at det var, fordi hun var dårlig til økonomi, at hun tog dumme kviklån og ikke fik betalt sine regninger. Men hendes problem var i virkeligheden, at hun trøste-shoppede. Hver gang hun havde det skidt, gik hun ud og købte sko, smykker og dyre skønhedsprodukter. At lære hende, hvordan hun skulle få overblik over sin økonomi, og hvad hun var nødt til at gøre, var ikke så svært. Det svære for hende var at ændre vaner og ikke lade hendes følelser styre hendes forbrug.
Jeg kender det fra mig selv. Før i tiden, når jeg skulle imponere nogen, købte jeg altid noget mærketøj, der signalerede, at jeg havde styr på det, og at det gik godt for mig. Det handlede om en form for mindreværd ved at komme fra en baggrund, hvor vi ikke havde så meget. Forbrug blev en måde at stive mit selvværd af på.
Derfor siger jeg, at økonomi ikke handler om matematik, men om mennesker og følelser. Måske kender man ikke sig selv, eller måske har man bare lukket øjnene, fordi man ikke bryder sig om at tænke over, hvorfor man bruger for mange penge. Det er nogle vaner, som man skal arbejde med for at bryde, og det kan alle.
Men det er ikke altid let. Jeg plejer at sammenligne det med vægttab: Der er ingen quickfix. Det er hårdt arbejde og kan tage år, før du får luget alle de dårlige økonomiske vaner ud. Men længe inden da vil du kunne se forskellen på din bankkonto. Du vil ret hurtigt blive disciplineret og motiveret, fordi du meget hurtigt kan se, at din økonomi får det bedre.
Privatøkonomiens ABC
Min bog handler altså om, hvordan du får en god privatøkonomi. Jeg fortæller om alt det, du måske synes er svært, uforståeligt eller bare virkelig kedeligt – fra hvordan du lægger et budget og indretter din økonomi til forskellige former for lån, boligkøb, skat, pension, investeringer og mere til. Bogen er således tænkt som en slags privatøkonomiens ABC, som du både kan læse fra ende til anden eller bruge som opslagsværk, når du skal have inspiration til, hvordan du og din partner deler jeres udgifter, hvordan du får det bedste billån, eller hvad du skal gøre, når du vil omlægge dit realkreditlån. Det hele er med: gennemskuelige guides, brugbare tips og forståelige forklaringer på alskens tekniske økonomiske begreber såsom ÅOP, realkreditlån, trækprocent og så videre.
Jeg fortæller også om alle de valg, jeg selv har taget: de gode, de dumme og de virkelig sjove. Vi har nemlig alle truffet forkerte økonomiske valg (jeg ved, at jeg har!), og det er der ingen grund til at gå rundt og skamme sig eller føle sig dum over.
Men vi skulle gerne lære af dem og træffe bedre valg næste gang. Det skal den her bog gerne hjælpe dig med. For en god økonomi er en forudsætning for et godt liv. Mens en usund økonomi giver stress, mavepine, gæld og ulykke, giver en sund økonomi dig muligheden for at udleve dine drømme – så hvorfor ikke komme i gang nu?
DET HANDLER OM OVERBLIK
Om budgetlægning, opsparing, farlige forbrugslån og bankrådgivere
Dit, mit eller vores?
Hvordan får man grundlæggende overblik over sin økonomi og styr på sine pengesager? Det vil jeg fortælle om her i første del af Overblik.
Jeg vil fortælle om, hvordan du kan få styr på din økonomi ved at lære at lægge et budget og dermed også lære at spare op til de ting, du drømmer om; om forskellige former for forbrugslån, og hvorfor du skal tænke dig rigtig godt om, inden du tager dem; og hvordan du vælger den rigtige bank – og bliver gode venner med din bankrådgiver.
Men inden du når til alt det, skal du, særligt hvis du er i et parforhold og bor sammen med din partner, have styr på, hvordan I organiserer jeres samlede økonomi. Hvad betaler du, hvad betaler din partner, og hvad er I fælles om at betale? Så her starter jeg.
Nicolai og jeg havde ikke været kærester længe, før jeg bragte økonomi ind i vores samtaler. For nogle kan det være utroligt angstprovokerende og meget privat pludselig at skulle tale om økonomi med sin forholdsvis nye kæreste, men for mig var det en ret naturlig snak. Vi skulle flytte sammen og have et barn sammen, så jeg syntes, at det var vigtigt at få styr på økonomien tidligt i processen. I virkeligheden synes jeg, at man næsten burde tale om økonomi på første date.
Særligt hvis du flytter sammen med en partner, er noget af det første, I skal beslutte i fællesskab, om I vil have fælles eller adskilt økonomi. Det er nemlig vigtigt, når I lægger jeres budget og organiserer jeres økonomi, at I ved, hvordan regningerne skal betales, og hvor mange penge der er til rådighed. Skal streamingabonnementet betales af dig, din partner eller den fælles kasse? Og hvis det er den fælles kasse, lægger I så lige meget i den, selvom den ene af jer er studerende, og den anden har fuldtidsarbejde?
Fællesøkonomi er et emne, der er stærke holdninger til. Det er vigtigt for mig at understrege, at der ikke er noget rigtigt eller forkert. I skal gøre det, I synes passer bedst til jeres familie. Derfor vil jeg i det følgende præsentere dig for tre udbredte måder at opdele familiens økonomi. Jeg kalder dem ”Fællesøkonomi-modellen”, ”Lommepenge-modellen” og ”Den-der-tjener-mest-betaler-mest- modellen”. Jeg anbefaler, at du tager en snak med din partner om, hvilken model der matcher jeres behov og ønsker.
Min erfaring er, at man kan få meget godt ud af sådan en snak. Den giver nemlig tid og rum til at tale om prioriteringer, drømme og ønsker for fremtiden, og så kan den helt klart minimere skænderier om økonomiske prioriteringer.
Tæt forbundet med hvordan man administrerer sin økonomi og budgetlægning, er den kontoopsætning, du og din eventuelle partner har i banken. Her har du typisk en række forskellige konti, og de er med til at organisere og systematisere din økonomi, så du nemt kan få overblik over den.
Der findes mange forskellige modeller og kontoopsætninger, og det er meget forskelligt, hvad der vil virke for den enkelte. Under de tre forskellige modeller har jeg beskrevet, hvilken kontoopsætning jeg synes giver mest mening.
Fællesøkonomi-modellen
Hjemme hos os blev vi hurtigt enige om, at vi ønskede at have fællesøkonomi. Både fordi vi er en familie, og fordi vi syntes, det var det mest praktiske. Det bedste ved at lave alt fælles var, at vi slap for hele tiden at skulle overføre penge til hinanden. Det var virkelig en lettelse at slippe for at sende Mobilepay-anmodninger hele tiden eller sige: ”Hey, swiper du mig lige de 209,50 kroner fra forleden?” Men jeg kan sagtens forstå, at nogle ikke har det sådan. Det kan være svært at dele formue med sin partner, og endnu sværere at skulle dele en stor gæld, man ikke har været med til at optage.
Der er også nogle juridiske forskelle, alt efter om man er gift eller ej. Er man gift, har man formuefællesskab og skal derfor dele alt, hvad man ejer, ligeligt imellem sig, hvis ægteskabet ophører (dog er pensioner undtaget). Således har man i praksis fællesøko- nomi, hvad enten man vil det eller ej. Det er dog muligt at oprette forskellige kombinationer af særeje, og det vil jeg fortælle dig meget mere om i kapitlet “Hverdagsjura”.
Er man ikke gift, har man ikke formuefællesskab. Går man fra hinanden, er udgangspunktet, at man beholder sine egne ejendele og egne penge og hæfter for sin egen gæld. Har man i det tilfælde fællesøkonomi, kan man let blive uenig om, hvad der er “mit” og “dit” i et brud, selvom alt var ”fælles”, da forholdet var godt.
Mit vigtigste budskab er: Tal med hinanden om jeres ønsker, og bliv enige om en løsning, som I begge er tilfredse med – for der er ikke noget værre end at blive uvenner over penge. Det kan gøre så ondt og ødelægge så meget.
Når vi valgte at have fællesøkonomi, var der, som vi så det, fire gode grunde til det:
- Det er nemmere at skabe overblik over familiens samlede økonomi.
- Man skal ikke bruge tid på at gøre ”regnskabet” op hele tiden.
- Når alt er fælles, er det nemmere at dele alting og bakke sin partner op i valg, der har økonomiske konsekvenser. Det kan f.eks. være at gå på deltid, mens børnene er små.
- Man får en helt anden respekt for sine penge, da det ikke længere er “mine”, men vores.
Men der er selvfølgelig også ulemper ved fællesøkonomi:
- Hvis den ene part pludselig går bort, så bliver alle konti og kort spærret af banken.
- Der er risiko for, at man lettere bliver uvenner over hinandens forbrug. Hvis man synes, at ens partner bruger for mange penge på tøj eller hobbyer, er det nemmere at se gennem fingre med, hvis det ikke er de fælles penge, der bruges af.
- Det kan være svært at skjule en overraskelse, som f.eks. en fødselsdagsgave.
Nicolai og jeg tog en snak om fordele og ulemper og blev enige om, at fordelene klart vægtede højest, og at vi fint kunne leve med ulemperne. Vi udformede desuden nogle juridiske dokumenter, som sikrer os begge, hvis vi går hver til sit i uvenskab, eller hvis den ene af os dør. I kapitel 7, ”Hverdagsjura”, kommer jeg ind på de muligheder, der er for at sikre sig juridisk, hvis man skulle ende med at gå fra hinanden eller gå bort.
Da Nicolai og jeg valgte at få fællesøkonomi, prøvede jeg nogle forskellige kontoopsætninger over nogle perioder. Jeg endte til sidst med en meget simpel opsætning, der var perfekt for os. Vi fandt nemlig ud af, at jo færre konti vi havde, jo bedre overblik havde vi også, og således hjalp kontoopsætningen os til at begynde at spare en stor del af vores indkomst op hver måned. Vi har derfor kun tre konti i alt (er man single, sletter man bare ”fælles” foran, så fungerer setuppet lige så godt):
- Fælles budget/løn og NemKonto (Hovedcentralen)
- Fælles forbrug (De daglige udgifter)
- Fælles opsparing
Hovedcentralen – Fælles budget/løn- og NemKonto
Der er mange, som ikke ved det, men man kan faktisk godt have en fælles NemKonto. Man opretter bare en fælles konto i banken, og så bruger begge parter denne som NemKonto. Så kommer løn, børnefamilieydelse, overskydende skat, og hvad man ellers plejer at modtage på sin NemKonto, ind på den fælles.
Vi har så valgt at gøre kontoen til vores budgetkonto også. Så alle vores faste udgifter bliver betalt fra denne konto – det er superenkelt. Så fungerer den ligesom en hovedcentral, hvor alt går ind, og alt går ud.
Når lønningerne kommer, flytter vi penge herfra til vores fælles forbrug (variable udgifter) og resten til vores fælles opsparing.
De daglige udgifter – fælles forbrugskonto
Vores fælles forbrugskonto er den konto, som vi har kort til. Vi har hver vores. Denne konto bruger vi til alle vores variable udgifter. Husholdning, bleer, takeaway, gaver, tøj, oplevelser osv.
Her sætter vi fast 15.000 kroner ind om måneden. Pengene flyttes altså fra vores fælles budget- og NemKonto til vores fælles for- brugskonto.
Fælles opsparingskonto
Når lønnen er kommet ind, regningerne er betalt, og der er overført 15.000 kroner til forbrugskontoen, så er der et beløb tilovers. Det flytter jeg over til vores opsparingskonto.
Det beløb varierer meget. Både fordi vores løn kan variere, og fordi det er forskelligt, hvilke udgifter der betales hver måned. Nogle måneder har vi få udgifter, og andre måneder falder der tunge poster som ejendomsskat, terminer på realkreditlån eller den årlige betaling af forsikringer.
Men jeg lover dig for, at der går sport i, del hvor mange penge vi hver måned kan overføre. Det er simpelthen så fedt, når man kan overføre et stort beløb til sin opsparingskonto og se den vokse.
Den kontoopsætning vi har, passer til vores budgetmetode, som kaldes for Zero Based Budget. Det vil sige et budget, der altid går i nul. Hver en krone har altså en plads, og det har betydet, at vores opsparing har vokset sig stor. Det hænger sammen med, at vi har sat et loft for vores månedlige forbrug og har valgt at spare resten op. Jeg fortæller mere om Zero Based Budget i afsnittet om budgetlægning lidt senere.
Hvis man ikke er til fællesøkonomi, findes der to andre modeller, jeg synes er gode.
Lommepenge-modellen
Nogle vil gerne holde økonomien helt adskilt, selvom de lever i et parforhold og bor sammen. Sådan er der faktisk rigtig mange, som har det, og her kan man vælge det, som jeg kalder ”Lommepenge- modellen”.
Her tager man alle fællesudgifter og deler 50/50, betaler sine egne udgifter hver især og beholder, hvad der er tilbage af ens indtægt som lommepenge. Man har en fælles konto til fælles udgifter og måske en fælles madkonto, sådan at man deler udgifterne til husholdningen. Men alt derudover er adskilt separat. Som bankrådgiver var det min fornemmelse, at de fleste par i dag vælger “Lommepenge-modellen”.
Den kan dog nemt give en skæv fordeling i økonomien, sådan at den, der tjener mest, også har flest lommepenge. For nogle vil det betyde, at man kommer til at leve et lidt forskelligt liv. For andre betyder det ikke det store, fordi den, der har flest lommepenge, også betaler mere, hvis man f.eks. skal ud at spise eller i biografen.
Det er min erfaring, at ”Lommepenge-modellen” fungerer bedst, hvis man har nogenlunde ens indtægt. Jeg ville i hvert fald ikke synes, det var fedt, hvis jeg havde 2.500 kroner i lommepenge om måneden, og Nicolai havde 7.000 kroner, og han aldrig ville dele dem med mig. Særligt hvis vi som familie f.eks. prioriterede, at jeg skulle gå hjemme på deltid med vores fælles børn og tjene endnu mindre, ville modellen nemt kunne føles uretfærdig. Vi er som samfund ikke særlig gode til at belønne det arbejde, der ligger i at passe hjemmet, hente børn tidligt, planlægge indkøb af flyverdragter, vinterstøvler, fødselsdagsgaver, og hvad vi nu ellers bruger en del mentalt overskud på i en familie.
Hvis I synes, at “Lommepenge-modellen” lyder som den rette løsning for jer, så er der to former for kontoopsætning, jeg vil anbefale:
Kontoopsætning 1
I denne opsætning overfører man 50/50 til fælles budgetkonto, opsparing og madkonto. Og derudover har man sin egen økonomi med egne regninger, egne lommepenge og egen opsparing.
Kontoopsætning 2
I denne opsætning dropper man sin egen budgetkonto og opsparingskonto. Så alt er fælles, ud over ens lønkonto/lommepengekonto. Man kan stadig godt betale sine egne udgifter fra de fæl- les konti og spare fælles op. Og som sagt, I kan gøre det, ligesom I synes – I kan tilføje flere konti eller færre, og den ene part behøver ikke have den samme opsætning som den anden part, for det er så forskelligt, hvad der virker for den enkelte.
Hvis man bedst kan lide denne opsætning, men kun vil splitte det, der er fælles, så kan man regne ud, hvad man selv har udgifter for udover det, der er fælles, og så overføre dette beløb til budgetkontoen sammen med beløbet til det, der er fælles.
Den-der-tjener-mest-betaler-mest-modellen
En anden metode, som jeg oftere og oftere støder på, er ”den-der- tjener-mest-betaler-mest-modellen”. Her kunne vi f.eks. aftale, at hvis Nicolai tjener 30 % mere end mig, så betaler han også 30 % mere til vores fælles udgifter. Her holder man resten af sin indtægt til “lommepenge”. Denne model kan være god, hvis man har forskellige indkomster, men stadig vil have en adskilt økonomi, da den giver en mere ligelig fordeling mellem parterne, hvis den ene tjener mere end den anden.
Her kan man sagtens benytte førnævnte “kontoopsætning 2” og så regne ud, hvor meget man hver især skal betale til de fælles udgifter.
Der er fordele og ulemper ved alle tre modeller. I bund og grund handler det om at finde ud af, hvilken metode der er den bedste for jer som par i netop jeres situation. Og situationen kan ændre sig – måske vil den adskilte økonomi, der passede rigtig godt til jer, da I flyttede sammen, passe mindre godt, nu I også er blevet gift og har fået børn – så kan det være, at det giver mere mening at have fællesøkonomi.
Under alle omstændigheder er det supervigtigt at finde ud af, hvordan I ønsker at styre jeres økonomi sammen. Det er så ærgerligt at skændes om økonomi, når det hele kan aftales og afstemmes på forhånd.
Hvis I stadig ikke ved, hvordan I ønsker at dele jeres økonomi, så kan I spørge jeres venner og familie, hvordan de gør, eller søge rådgivning i jeres bank eller hos en privat økonomirådgiver som mig.
Pernille Oldgaard: Overblik
Alt, hvad du skal vide om hverdagsøkonomi – og det er ikke svært, alle kan lære det. Pernille Oldgaard, som er finansiel rådgiver, giver en hjælpende hånd til alle, der har det svært med deres økonomi. Dem, der synes, det er uoverskueligt at lægge et budget, som har svært ved at holde det, eller som zoner ud, når de tekniske begreber kommer på banen.
Som oftest handler en usund økonomi mere om følelser end om matematik og regneark. Mange undgår nemlig at tage stilling til økonomien, fordi de ikke orker at se deres egne vaner i øjnene. De vaner, som mange gange efterlader kontoen tom sidst på måneden. Men vaner kan ændres, og med Pernilles gode råd i baghovedet vil du snart kunne se forskellen på din bankkonto.
Pernille fortæller også om de økonomiske valg, hun selv har truffet: de gode, de dumme og de virkelig sjove. Vi har nemlig alle truffet forkerte økonomiske valg, og det er der ingen grund til at skamme sig over. Men vi skal gerne lære af dem og træffe bedre valg næste gang. Det hjælper den her bog med.
Får du også hovedpine når du hører ÅOP, realkreditlån, trækprocent, pension, fradrag osv.? I ny bog guider finansiel rådgiver Pernille Oldgaard igennem alle aspekter af hverdagsøkonomi, så du kan få et overblik – uden det behøver at være svært.
Der er mange af os der synes det kan være utroligt uoverskueligt at forholde sig til økonomi. Det kan være at zone ud, når tingene bliver for tekniske, eller at have erklæret på forhånd, at man ikke er god til det med økonomi og tal. I den nye bog Overblik guider Pernille Oldgaard sikkert igennem alle de aspekter af hverdagsøkonomi, der virker komplicerede, og fortæller om hvordan økonomi handler langt mere om følelser end om regneark.
LÆS OGSÅ: Har du styr på budgettet? Lær at lægge et realistisk og overskueligt budget med den nye bog Overblik af finansrådgiver Pernille Oldgaard
Vi kender alle det at man forsøger at begrænse sig og sætte et økonomisk mål, der hurtigt er opgivet kort inde i en ny måned. Noget af det sværeste ved at se forstå ens økonomi er nemlig også at erkende, at økonomi omhandler vaner og følelser. Og det er her det for alvorligt kan blive svært for os at se vores økonomi i øjnene.
Men disse vaner kan ændres. Og der er masser af måder og metoder, du kan benytte dig af, for at få mere ro og overblik i hverdagen – og så du også får råd til dine drømme og målsætninger. Vi skal nemlig lære af vores økonomiske valg, uden skam, men stadig med ny viden, så vi træffer bedre i fremtiden.
LÆS OGSÅ: Økonomi, opsparing og investering? Her er de bedste bøger med guides, råd og tips til penge
I den nye bog bliver du udførligt guidet igennem alt fra at lægge et budget, at have en fællesøkonomi et parforhold, at skabe en sund relation til sin bank, osv. Du kan her læse forordet til bogen, samt et uddrag af første del, der viser hvilke løsninger du kan tage i brug hvis dig og din partner står overfor at planlægge en økonomisk fremtid sammen – og demonstrere hvor overskueligt Oldgaard fører dig igennem hverdagsøkonomiens afkroge.
FÅ RÅD TIL DINE DRØMME
Drømmen om et par Diesel-jeans
Da jeg var 12 år gammel, var det eneste, jeg drømte om, et par Diesel-jeans, som var slidte på den helt rigtige måde og kostede 1.600 kroner. Flere af de smarte piger på skolen havde dem allerede, og jeg betragtede dem misundeligt, når de paraderede gennem skolegården med dem på. Åh, hvis bare jeg havde dem, så var min lykke gjort!
Men min mor nægtede at købe dem til mig. ”Jeg betaler ikke 1.600 kroner for et par bukser,” konstaterede hun med korslagte arme. Min mor var alene med mig og arbejdede i en kantine på den lokale stålfabrik. Vi boede i en lille treværelses lejelejlighed og kørte i en gammel mintgrøn Ford Escort. Det var vigtigt for min mor, at jeg fik et godt liv, så hun sparede i dagligdagen, så jeg kunne komme på privatskole og gå til fodbold, og vi kunne komme på ferie hvert år. Men bukser til den vanvittige pris af 1.600 kroner hverken kunne eller ville hun betale for. ”Så tjener jeg dem selv!” svarede jeg.
Jeg begyndte at gå med aviser, og jeg fik den længste rute i byen, for det var den, der gav mest. Min mor så hellere, at jeg passede min skole, men jeg var endnu mere stædig end hende. Som jeg husker det, tjente jeg lidt over 1.000 kroner om måneden, så det tog mig to måneder at spare op til mine drømmebukser. Intet føltes bedre end at slentre ind i butikken og købe dem for mine egne penge.
Når jeg ser tilbage, er det tydeligt for mig, at det forløb var med til at forme mig. Jeg fandt ud af, at hvis jeg tjente mine egne penge, kunne jeg købe det, jeg ville. Pengene gjorde mig uafhængig og gav mig mulighed for at opfylde mine drømme.
Som jeg ser det, er vi alle sammen drevet af vores drømme, og de er sjældent gratis. Penge handler i høj grad om at få råd til sine drømme. Når man er 12 år gammel, er drømmen måske bare et par flotte jeans. Senere, når man bliver voksen, bliver drømmene nok større. En tur jorden rundt, et stort, flot bryllup, et drømmehus. At man lever et godt og trygt liv med sin familie.
Men for at få råd til de drømme er man ofte nødt til at kunne styre sin økonomi: lægge et budget, behovsudsætte, spare op og prioritere. Få det store overblik. Det tog mig mange år at nå dertil, men at gå med aviser var den første store lektie, jeg lærte: Hvis man vil have noget, er man nødt til at arbejde for det, og er det dyrt, er man nødt til at spare op.
Skoletræt og arbejdsglad
Min drøm var i mange år at blive rig. Jeg spejlede mig i min omgangskreds, som alle havde velhavende forældre. For mig, der boede alene med min mor, der først var kantinemedarbejder, og siden i mange år langtidsledig, blev det vigtigt at vise verden, at jeg kunne klare mig selv og få det samme som alle andre.
I mine teenageår havde jeg altid et eller flere fritidsjob på en gang. Mens jeg kæmpede mig gennem skolen, og sidenhen handelsgymnasiet, hvor det lykkedes mig at få 00 i matematik, nød jeg mine fritids- og studiejob, hvor jeg både fik ros og penge for min indsats. Så da jeg som ung kvinde blev færdig som finansøkonom og fik mit første fuldtids bankjob, var jeg nærmest lykkelig.
Men så blev min mor syg. Jeg tog med hende til undersøgelsen på Vejle Sygehus, hvor jeg ventede i bilen, mens tankerne tumlede rundt. Vi vidste godt, hvad de undersøgte hende for, og da hun kom tilbage med tomme øjne, vidste jeg det med det samme. Det var, som hun havde frygtet. Hun havde hudkræft og kæmpede mod sygdommen de næste 15 måneder, før hun døde, alt for ung.
I tiden efter følte jeg mig meget alene med mit tab. Jeg var 23 år, enebarn, og min far boede 250 kilometer væk med sin nye familie. Jeg reagerede ved at købe en BMW, feste i weekenderne og køre karriereræs i hverdagen. Jeg satte mig et mål om at blive filialdirektør som 25-årig. Når man er alene og lidt fortabt, har man brug for at polstre sig. Så længe jeg tjente nok, skulle jeg nok klare mig, tænkte jeg.
På det tidspunkt havde jeg købt min første bolig, et hyggeligt byhus, hvor jeg havde tænkt, at min mor kunne bo, når hun blev ældre, og jeg skulle flytte i noget større og stifte familie. Men nu kom jeg hjem fra lange arbejdsdage til et tomt hus, og det føltes trykkende. Jeg måtte væk fra Fredericia.
Direktør i København
Jeg fik et job som bankrådgiver i Nordea i Roskilde. Jeg knoklede på, skiftede filial fra Roskilde til Lyngby, købte en lejlighed på Frederiksberg og begyndte at læse en HD på CBS om aftenen og i weekenderne.
Fem dage inden jeg fyldte 26 år, blev jeg tilbudt at blive leder af et digitalt team, der arbejdede på tværs af otte filialer. Hvis det gik godt, ville jeg blive filialdirektør for den digitale afdeling i Roskilde. Det var kun syv år siden, at jeg havde fået 00 til min matematik-eksamen på handelsgymnasiet, og nu havde jeg nået mit mål. Det var en euforiserende følelse.
Men det blev hurtigt hverdag igen, for jeg arbejdede 60 timer om ugen og havde ikke noget liv ved siden af. Projektet lykkedes dog, og jeg blev som lovet filialdirektør. Men allerede året efter blev jeg degraderet i en omstrukturering. Sidst ind, først ud – det var mig.
Jeg blev enormt bitter, for jeg følte, at jeg havde kæmpet længe og hårdt for at nå mit mål for så blot at få det taget fra mig igen.
Men når jeg ser tilbage på forløbet, så lærte jeg en masse af det. Jeg lærte, at arbejde ikke er det vigtigste, for uanset hvor meget man gør, og hvor hurtigt man løber, kan man altid blive valgt fra. Og jeg lærte, at hvis jeg ikke har tid til mig selv og ikke har et liv ved siden af mit arbejde, så er det ikke alle pengene værd.
Den erkendelse blev i sidste ende til Moneymum, og det er også en del af pointen i denne bog. Den handler ikke om at blive rig. For selvom jeg troede det i mange år, så er det ikke det vigtige. Bogen handler om, at du skal bruge de penge, du tjener, klogt, så du får mest muligt ud af dem og kan realisere de drømme, du har. For mig blev de drømme efterhånden til noget helt andet end at være filialdirektør.
Folkets økonomi-kvinde
I sommeren 2020 startede jeg Moneymum op på Instagram. Oprindeligt ville jeg fortælle om det husprojekt, som min kæreste, Nicolai, og jeg drømte om, men ret hurtigt kom den til at handle om det, jeg har mest forstand på: penge og privatøkonomi, og hvordan man kan spare penge i hverdagen. Jeg lagde ud med nogle spare-hacks, som f.eks. at købe smør og fløde på tilbud og fryse det.
Dengang var der mange, der grinte lidt ad det, men nu kommer folk nærmest op at slås, når smørret er på tilbud. På baggrund af gode råd fra min veninde Pernille Vinge voksede profilen fra dag til dag, så i sommeren 2022 sagde jeg mit job op og satsede det hele på Moneymum. Det har jeg ikke fortrudt.
Jeg oplevede meget hurtigt, at mange danskere har det svært med deres økonomi. Mange synes, det er uoverskueligt at lægge et budget, og andre har svært ved at holde det. Der er også mange, der har det svært med alle de tekniske begreber, når det f.eks. handler om skat, realkreditlån, investering og pension. Her burde bankerne jo hjælpe, men ofte har de ikke tid til at forklare almindelige mennesker om basale privatøkonomiske forhold. Jeg ved det fra min egen tid som bankrådgiver: Der er afsat tid til at lave forretninger, så hvis du vil låne penge, investere dine penge eller indbetale til en pension, har banken tid, men ikke hvis du skal have hjælp til at forstå din privatøkonomi og lægge et budget. Jeg har også hørt fra mange, at de synes, det er svært at stille spørgsmål nede i banken. Der synes de, at det er nemmere at spørge mig. Så jeg er ikke i tvivl om, at denne bog mangler.
Økonomi til at udleve drømmene
Jeg ved, at der er mange, der har masser af uopfyldte potentialer i deres økonomi. De ved det bare ikke, og derfor lever de et liv, hvor de ikke får udlevet alle deres drømme. Det vil jeg gerne hjælpe dem med. Måske kan du få råd til det sommerhus, du drømmer om, eller det kæmpebryllup, du altid gerne har villet have, eller til at hjemmepasse dine børn. Måske kan du lægge en pensionsplan, så du kan stoppe tidligere med at arbejde, end du troede.
Det er noget af det, en dygtig bankrådgiver kan hjælpe dig med, men det er ikke altid, at man tør tage mødet, eller at det går, som man håber. Det sidste kan der være mange grunde til – vi er alle sammen forskellige, også bankrådgivere, og det kan være, at din bankrådgiver har svært ved at forstå din økonomi og dine ønsker og derfor ikke giver dig den optimale rådgivning.
Da jeg var bankrådgiver, havde jeg engang et kundepar, der gerne ville låne penge til at købe en båd. De var oppe i årene, og han var blevet alvorligt syg, så nu ville de gerne ud at rejse. De havde fået et nej i en anden bank, men jeg kiggede deres økonomi grundigt igennem og så, at de havde en stor friværdi, så de kunne låne pengene til båden i deres bolig. Jeg hjalp dem med at realisere deres store drøm, og det var den fedeste følelse.
De tog den rette beslutning i at prøve en anden bank, og det gjorde de, fordi de havde en grundlæggende forståelse af deres økonomi og vurderede, at der burde være råd til at købe den båd, de drømte om. Pointen er, at hvis du skaber dig et overblik over din økonomi og prøver at forstå de forskellige regler og muligheder, der er, f.eks. når det handler om lån, så giver du også dig selv de bedste muligheder for at få en sund økonomi og for at gå glad fra det vigtige møde i banken. Det er det, som jeg vil hjælpe med.
Det svære er at ændre vaner
For mange er problemet, at de tror, at de ikke kan finde ud af det med økonomi. De fortæller sig selv, at de har en dårlig privatøkonomi, fordi de ikke har forstand på matematik, penge, skat eller lån. Men sådan er det ikke, og det er jeg et bevis på. Jeg dumpede som sagt i matematik på handelsgymnasiet, men tog alligevel en uddannelse som finansøkonom og endte som først bankrådgiver og filialdirektør og senere finansiel influencer.
Privatøkonomi er ikke så svært. Skal du lægge et budget, skal du kunne plus og minus, gange og dividere, og det er omtrent det. Alle kan lære det. Det svære består i at se sine egne dårlige vaner i øjnene og ændre på dem. Det kan være 100 gange vanskeligere end det praktiske arbejde med at få overblik over sin privatøkonomi.
Jeg havde en ung kvinde i et mentorforløb, der havde taget for mange kviklån og kassekreditter og derfor havde gældsat sig alt for stort. Hun troede, at det var, fordi hun var dårlig til økonomi, at hun tog dumme kviklån og ikke fik betalt sine regninger. Men hendes problem var i virkeligheden, at hun trøste-shoppede. Hver gang hun havde det skidt, gik hun ud og købte sko, smykker og dyre skønhedsprodukter. At lære hende, hvordan hun skulle få overblik over sin økonomi, og hvad hun var nødt til at gøre, var ikke så svært. Det svære for hende var at ændre vaner og ikke lade hendes følelser styre hendes forbrug.
Jeg kender det fra mig selv. Før i tiden, når jeg skulle imponere nogen, købte jeg altid noget mærketøj, der signalerede, at jeg havde styr på det, og at det gik godt for mig. Det handlede om en form for mindreværd ved at komme fra en baggrund, hvor vi ikke havde så meget. Forbrug blev en måde at stive mit selvværd af på.
Derfor siger jeg, at økonomi ikke handler om matematik, men om mennesker og følelser. Måske kender man ikke sig selv, eller måske har man bare lukket øjnene, fordi man ikke bryder sig om at tænke over, hvorfor man bruger for mange penge. Det er nogle vaner, som man skal arbejde med for at bryde, og det kan alle.
Men det er ikke altid let. Jeg plejer at sammenligne det med vægttab: Der er ingen quickfix. Det er hårdt arbejde og kan tage år, før du får luget alle de dårlige økonomiske vaner ud. Men længe inden da vil du kunne se forskellen på din bankkonto. Du vil ret hurtigt blive disciplineret og motiveret, fordi du meget hurtigt kan se, at din økonomi får det bedre.
Privatøkonomiens ABC
Min bog handler altså om, hvordan du får en god privatøkonomi. Jeg fortæller om alt det, du måske synes er svært, uforståeligt eller bare virkelig kedeligt – fra hvordan du lægger et budget og indretter din økonomi til forskellige former for lån, boligkøb, skat, pension, investeringer og mere til. Bogen er således tænkt som en slags privatøkonomiens ABC, som du både kan læse fra ende til anden eller bruge som opslagsværk, når du skal have inspiration til, hvordan du og din partner deler jeres udgifter, hvordan du får det bedste billån, eller hvad du skal gøre, når du vil omlægge dit realkreditlån. Det hele er med: gennemskuelige guides, brugbare tips og forståelige forklaringer på alskens tekniske økonomiske begreber såsom ÅOP, realkreditlån, trækprocent og så videre.
Jeg fortæller også om alle de valg, jeg selv har taget: de gode, de dumme og de virkelig sjove. Vi har nemlig alle truffet forkerte økonomiske valg (jeg ved, at jeg har!), og det er der ingen grund til at gå rundt og skamme sig eller føle sig dum over.
Men vi skulle gerne lære af dem og træffe bedre valg næste gang. Det skal den her bog gerne hjælpe dig med. For en god økonomi er en forudsætning for et godt liv. Mens en usund økonomi giver stress, mavepine, gæld og ulykke, giver en sund økonomi dig muligheden for at udleve dine drømme – så hvorfor ikke komme i gang nu?
DET HANDLER OM OVERBLIK
Om budgetlægning, opsparing, farlige forbrugslån og bankrådgivere
Dit, mit eller vores?
Hvordan får man grundlæggende overblik over sin økonomi og styr på sine pengesager? Det vil jeg fortælle om her i første del af Overblik.
Jeg vil fortælle om, hvordan du kan få styr på din økonomi ved at lære at lægge et budget og dermed også lære at spare op til de ting, du drømmer om; om forskellige former for forbrugslån, og hvorfor du skal tænke dig rigtig godt om, inden du tager dem; og hvordan du vælger den rigtige bank – og bliver gode venner med din bankrådgiver.
Men inden du når til alt det, skal du, særligt hvis du er i et parforhold og bor sammen med din partner, have styr på, hvordan I organiserer jeres samlede økonomi. Hvad betaler du, hvad betaler din partner, og hvad er I fælles om at betale? Så her starter jeg.
Nicolai og jeg havde ikke været kærester længe, før jeg bragte økonomi ind i vores samtaler. For nogle kan det være utroligt angstprovokerende og meget privat pludselig at skulle tale om økonomi med sin forholdsvis nye kæreste, men for mig var det en ret naturlig snak. Vi skulle flytte sammen og have et barn sammen, så jeg syntes, at det var vigtigt at få styr på økonomien tidligt i processen. I virkeligheden synes jeg, at man næsten burde tale om økonomi på første date.
Særligt hvis du flytter sammen med en partner, er noget af det første, I skal beslutte i fællesskab, om I vil have fælles eller adskilt økonomi. Det er nemlig vigtigt, når I lægger jeres budget og organiserer jeres økonomi, at I ved, hvordan regningerne skal betales, og hvor mange penge der er til rådighed. Skal streamingabonnementet betales af dig, din partner eller den fælles kasse? Og hvis det er den fælles kasse, lægger I så lige meget i den, selvom den ene af jer er studerende, og den anden har fuldtidsarbejde?
Fællesøkonomi er et emne, der er stærke holdninger til. Det er vigtigt for mig at understrege, at der ikke er noget rigtigt eller forkert. I skal gøre det, I synes passer bedst til jeres familie. Derfor vil jeg i det følgende præsentere dig for tre udbredte måder at opdele familiens økonomi. Jeg kalder dem ”Fællesøkonomi-modellen”, ”Lommepenge-modellen” og ”Den-der-tjener-mest-betaler-mest- modellen”. Jeg anbefaler, at du tager en snak med din partner om, hvilken model der matcher jeres behov og ønsker.
Min erfaring er, at man kan få meget godt ud af sådan en snak. Den giver nemlig tid og rum til at tale om prioriteringer, drømme og ønsker for fremtiden, og så kan den helt klart minimere skænderier om økonomiske prioriteringer.
Tæt forbundet med hvordan man administrerer sin økonomi og budgetlægning, er den kontoopsætning, du og din eventuelle partner har i banken. Her har du typisk en række forskellige konti, og de er med til at organisere og systematisere din økonomi, så du nemt kan få overblik over den.
Der findes mange forskellige modeller og kontoopsætninger, og det er meget forskelligt, hvad der vil virke for den enkelte. Under de tre forskellige modeller har jeg beskrevet, hvilken kontoopsætning jeg synes giver mest mening.
Fællesøkonomi-modellen
Hjemme hos os blev vi hurtigt enige om, at vi ønskede at have fællesøkonomi. Både fordi vi er en familie, og fordi vi syntes, det var det mest praktiske. Det bedste ved at lave alt fælles var, at vi slap for hele tiden at skulle overføre penge til hinanden. Det var virkelig en lettelse at slippe for at sende Mobilepay-anmodninger hele tiden eller sige: ”Hey, swiper du mig lige de 209,50 kroner fra forleden?” Men jeg kan sagtens forstå, at nogle ikke har det sådan. Det kan være svært at dele formue med sin partner, og endnu sværere at skulle dele en stor gæld, man ikke har været med til at optage.
Der er også nogle juridiske forskelle, alt efter om man er gift eller ej. Er man gift, har man formuefællesskab og skal derfor dele alt, hvad man ejer, ligeligt imellem sig, hvis ægteskabet ophører (dog er pensioner undtaget). Således har man i praksis fællesøko- nomi, hvad enten man vil det eller ej. Det er dog muligt at oprette forskellige kombinationer af særeje, og det vil jeg fortælle dig meget mere om i kapitlet “Hverdagsjura”.
Er man ikke gift, har man ikke formuefællesskab. Går man fra hinanden, er udgangspunktet, at man beholder sine egne ejendele og egne penge og hæfter for sin egen gæld. Har man i det tilfælde fællesøkonomi, kan man let blive uenig om, hvad der er “mit” og “dit” i et brud, selvom alt var ”fælles”, da forholdet var godt.
Mit vigtigste budskab er: Tal med hinanden om jeres ønsker, og bliv enige om en løsning, som I begge er tilfredse med – for der er ikke noget værre end at blive uvenner over penge. Det kan gøre så ondt og ødelægge så meget.
Når vi valgte at have fællesøkonomi, var der, som vi så det, fire gode grunde til det:
Men der er selvfølgelig også ulemper ved fællesøkonomi:
Nicolai og jeg tog en snak om fordele og ulemper og blev enige om, at fordelene klart vægtede højest, og at vi fint kunne leve med ulemperne. Vi udformede desuden nogle juridiske dokumenter, som sikrer os begge, hvis vi går hver til sit i uvenskab, eller hvis den ene af os dør. I kapitel 7, ”Hverdagsjura”, kommer jeg ind på de muligheder, der er for at sikre sig juridisk, hvis man skulle ende med at gå fra hinanden eller gå bort.
Da Nicolai og jeg valgte at få fællesøkonomi, prøvede jeg nogle forskellige kontoopsætninger over nogle perioder. Jeg endte til sidst med en meget simpel opsætning, der var perfekt for os. Vi fandt nemlig ud af, at jo færre konti vi havde, jo bedre overblik havde vi også, og således hjalp kontoopsætningen os til at begynde at spare en stor del af vores indkomst op hver måned. Vi har derfor kun tre konti i alt (er man single, sletter man bare ”fælles” foran, så fungerer setuppet lige så godt):
Hovedcentralen – Fælles budget/løn- og NemKonto
Der er mange, som ikke ved det, men man kan faktisk godt have en fælles NemKonto. Man opretter bare en fælles konto i banken, og så bruger begge parter denne som NemKonto. Så kommer løn, børnefamilieydelse, overskydende skat, og hvad man ellers plejer at modtage på sin NemKonto, ind på den fælles.
Vi har så valgt at gøre kontoen til vores budgetkonto også. Så alle vores faste udgifter bliver betalt fra denne konto – det er superenkelt. Så fungerer den ligesom en hovedcentral, hvor alt går ind, og alt går ud.
Når lønningerne kommer, flytter vi penge herfra til vores fælles forbrug (variable udgifter) og resten til vores fælles opsparing.
De daglige udgifter – fælles forbrugskonto
Vores fælles forbrugskonto er den konto, som vi har kort til. Vi har hver vores. Denne konto bruger vi til alle vores variable udgifter. Husholdning, bleer, takeaway, gaver, tøj, oplevelser osv.
Her sætter vi fast 15.000 kroner ind om måneden. Pengene flyttes altså fra vores fælles budget- og NemKonto til vores fælles for- brugskonto.
Fælles opsparingskonto
Når lønnen er kommet ind, regningerne er betalt, og der er overført 15.000 kroner til forbrugskontoen, så er der et beløb tilovers. Det flytter jeg over til vores opsparingskonto.
Det beløb varierer meget. Både fordi vores løn kan variere, og fordi det er forskelligt, hvilke udgifter der betales hver måned. Nogle måneder har vi få udgifter, og andre måneder falder der tunge poster som ejendomsskat, terminer på realkreditlån eller den årlige betaling af forsikringer.
Men jeg lover dig for, at der går sport i, del hvor mange penge vi hver måned kan overføre. Det er simpelthen så fedt, når man kan overføre et stort beløb til sin opsparingskonto og se den vokse.
Den kontoopsætning vi har, passer til vores budgetmetode, som kaldes for Zero Based Budget. Det vil sige et budget, der altid går i nul. Hver en krone har altså en plads, og det har betydet, at vores opsparing har vokset sig stor. Det hænger sammen med, at vi har sat et loft for vores månedlige forbrug og har valgt at spare resten op. Jeg fortæller mere om Zero Based Budget i afsnittet om budgetlægning lidt senere.
Hvis man ikke er til fællesøkonomi, findes der to andre modeller, jeg synes er gode.
Lommepenge-modellen
Nogle vil gerne holde økonomien helt adskilt, selvom de lever i et parforhold og bor sammen. Sådan er der faktisk rigtig mange, som har det, og her kan man vælge det, som jeg kalder ”Lommepenge- modellen”.
Her tager man alle fællesudgifter og deler 50/50, betaler sine egne udgifter hver især og beholder, hvad der er tilbage af ens indtægt som lommepenge. Man har en fælles konto til fælles udgifter og måske en fælles madkonto, sådan at man deler udgifterne til husholdningen. Men alt derudover er adskilt separat. Som bankrådgiver var det min fornemmelse, at de fleste par i dag vælger “Lommepenge-modellen”.
Den kan dog nemt give en skæv fordeling i økonomien, sådan at den, der tjener mest, også har flest lommepenge. For nogle vil det betyde, at man kommer til at leve et lidt forskelligt liv. For andre betyder det ikke det store, fordi den, der har flest lommepenge, også betaler mere, hvis man f.eks. skal ud at spise eller i biografen.
Det er min erfaring, at ”Lommepenge-modellen” fungerer bedst, hvis man har nogenlunde ens indtægt. Jeg ville i hvert fald ikke synes, det var fedt, hvis jeg havde 2.500 kroner i lommepenge om måneden, og Nicolai havde 7.000 kroner, og han aldrig ville dele dem med mig. Særligt hvis vi som familie f.eks. prioriterede, at jeg skulle gå hjemme på deltid med vores fælles børn og tjene endnu mindre, ville modellen nemt kunne føles uretfærdig. Vi er som samfund ikke særlig gode til at belønne det arbejde, der ligger i at passe hjemmet, hente børn tidligt, planlægge indkøb af flyverdragter, vinterstøvler, fødselsdagsgaver, og hvad vi nu ellers bruger en del mentalt overskud på i en familie.
Hvis I synes, at “Lommepenge-modellen” lyder som den rette løsning for jer, så er der to former for kontoopsætning, jeg vil anbefale:
Kontoopsætning 1
I denne opsætning overfører man 50/50 til fælles budgetkonto, opsparing og madkonto. Og derudover har man sin egen økonomi med egne regninger, egne lommepenge og egen opsparing.
Kontoopsætning 2
I denne opsætning dropper man sin egen budgetkonto og opsparingskonto. Så alt er fælles, ud over ens lønkonto/lommepengekonto. Man kan stadig godt betale sine egne udgifter fra de fæl- les konti og spare fælles op. Og som sagt, I kan gøre det, ligesom I synes – I kan tilføje flere konti eller færre, og den ene part behøver ikke have den samme opsætning som den anden part, for det er så forskelligt, hvad der virker for den enkelte.
Hvis man bedst kan lide denne opsætning, men kun vil splitte det, der er fælles, så kan man regne ud, hvad man selv har udgifter for udover det, der er fælles, og så overføre dette beløb til budgetkontoen sammen med beløbet til det, der er fælles.
Den-der-tjener-mest-betaler-mest-modellen
En anden metode, som jeg oftere og oftere støder på, er ”den-der- tjener-mest-betaler-mest-modellen”. Her kunne vi f.eks. aftale, at hvis Nicolai tjener 30 % mere end mig, så betaler han også 30 % mere til vores fælles udgifter. Her holder man resten af sin indtægt til “lommepenge”. Denne model kan være god, hvis man har forskellige indkomster, men stadig vil have en adskilt økonomi, da den giver en mere ligelig fordeling mellem parterne, hvis den ene tjener mere end den anden.
Her kan man sagtens benytte førnævnte “kontoopsætning 2” og så regne ud, hvor meget man hver især skal betale til de fælles udgifter.
Der er fordele og ulemper ved alle tre modeller. I bund og grund handler det om at finde ud af, hvilken metode der er den bedste for jer som par i netop jeres situation. Og situationen kan ændre sig – måske vil den adskilte økonomi, der passede rigtig godt til jer, da I flyttede sammen, passe mindre godt, nu I også er blevet gift og har fået børn – så kan det være, at det giver mere mening at have fællesøkonomi.
Under alle omstændigheder er det supervigtigt at finde ud af, hvordan I ønsker at styre jeres økonomi sammen. Det er så ærgerligt at skændes om økonomi, når det hele kan aftales og afstemmes på forhånd.
Hvis I stadig ikke ved, hvordan I ønsker at dele jeres økonomi, så kan I spørge jeres venner og familie, hvordan de gør, eller søge rådgivning i jeres bank eller hos en privat økonomirådgiver som mig.
Pernille Oldgaard: Overblik
Alt, hvad du skal vide om hverdagsøkonomi – og det er ikke svært, alle kan lære det. Pernille Oldgaard, som er finansiel rådgiver, giver en hjælpende hånd til alle, der har det svært med deres økonomi. Dem, der synes, det er uoverskueligt at lægge et budget, som har svært ved at holde det, eller som zoner ud, når de tekniske begreber kommer på banen.
Som oftest handler en usund økonomi mere om følelser end om matematik og regneark. Mange undgår nemlig at tage stilling til økonomien, fordi de ikke orker at se deres egne vaner i øjnene. De vaner, som mange gange efterlader kontoen tom sidst på måneden. Men vaner kan ændres, og med Pernilles gode råd i baghovedet vil du snart kunne se forskellen på din bankkonto.
Pernille fortæller også om de økonomiske valg, hun selv har truffet: de gode, de dumme og de virkelig sjove. Vi har nemlig alle truffet forkerte økonomiske valg, og det er der ingen grund til at skamme sig over. Men vi skal gerne lære af dem og træffe bedre valg næste gang. Det hjælper den her bog med.
Du kan købe Overblik online hos fx Bog&idé eller i din nærmeste boghandel
Andre læste også: