Carlsen

Oplæsning – en vigtig disciplin

Oplæsning er en overset aktivitet i skolen på alle klassetrin, ifølge børnebogsforfatter og redaktør Kenneth Jakobsen Bøye: ”Når man lytter til litteratur i et fællesskab, så træner man sin empatimuskel, og man får en vigtig indsigt i andres verdener og oplevelse af den oplæste tekst.”

At opleve andres forståelse af en tekst giver en anden – og meget vigtig – forståelse af, hvordan verden ser ud og hænger sammen. Børn har brug for at opleve andres reaktioner på en fælles oplevelse.

”Oplæsning giver en narrativ forståelse af en fortælling, og man får trænet sin kognitive evne til at visualisere en skreven tekst – noget der er vigtigt for børn og unge i en tid, hvor billedmediet er så dominerende.

”Børn fortjener de ord, de snubler over”

Derudover er der også en sproglig god læring i at høre ord, man ikke kender. Udtrykket ”børn fortjener de ord, de snubler over” fortæller os blandt andet, at det har en litterær kvalitet i sig selv at gøre sig alle mulige forestillinger om et ord, man ikke kender. Ved oplæsning af en bog bliver forestillingsevnen dermed trænet i en både kreativ og visualiserende retning,” fortæller børnebogsforfatter og redaktør Kenneth Jakobsen Bøye.

Han understreger, at det er vigtigt ikke at glemme den æstetiske og litterære – og ikke målbare – kvalitet ved at få en bog læst op.

”Man skal som lærer gøre sig klart: Hvad er formålet med oplæsningen? Er det en teknisk bedre forståelse af sproget, eller er formålet af mere litterær karakter? Vi må ikke glemme det sidste. Skolen har meget fokus på at måle og veje, men vi må ikke glemme den æstetiske og litterære betydning af at få en tekst læst op, hvor du ikke nødvendigvis kender alle ordenes betydning på forhånd.”

En ting er at få læst en tekst op. Når vi efterfølgende taler om teksten, får vi igen udvidet vores forståelse ved at lytte til, hvordan de andre forstår den, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Carlsens direktør Kaya Hoff: “Børn i dag skal også have nutidige historier at læse”

Forskel på højtlæsning og oplæsning

Han ved godt, det er ret fagnørdet at gå op i, men tilføjer alligevel, at der er en betydelig forskel på højtlæsning og oplæsning.

De fleste betegner det at læse op som ”højtlæsning”. Men ”højtlæsning”, er egentlig bare, når man læser det, der står på linjerne op, hvor ”oplæsning” er det, du gør sammen med børn; betoner ordene og laver forskellige stemmer, der bidrager til forståelsen og perceptionen af teksten.

”Oplæsning skaber en følelse af fællesskab. Uanset, hvor dygtige vi selv er til at læse, og hvad vores baggrund er, så får vi med oplæsningen en fælles oplevelse, vi kan dele med hinanden. Og det er vigtigt i en tid, hvor børn og unge har udfordringer med at holde fokus i længere tid ad gangen, at lave ting, der øver dem i at være i en oplæsning, hvor man lukker øjnene og selv forestiller sig ting,” fortæller han.

Oplæsning hører også til i udskolingen

For Kenneth Jakobsen Bøye hører oplæsning ikke kun hører til i indskolingen, men burde også blive brugt i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, i udskolingen.

”Det behøver ikke være lange historier, men fem minutters oplæsning indimellem er så vigtigt for de unge på mange planer. Det styrker både deres følelse af fællesskab, evne til at fokusere og visualisere – og selvfølgelig deres sproglige udvikling.”

Alle tekster behøver ikke gøre ondt

Skolerne har ofte en forkærlighed for tekster, der gør ondt. Men børn og unge efterlyser selv humor og noget, der kan spejle sig i fra deres eget liv, ifølge Kenneth Jakobsen Bøye:

”Vi skal være mere opmærksomme på at præsentere dem for et bredt udvalg af tekster og ikke kun dem, der gør ondt. At noget gør ondt, gør det ikke til finere litteratur, lige som at humoristiske tekster ikke nødvendigvis er underlødige – den måde at gruppere tekster på, skal vi væk fra.”

Han foreslår, at man udvælger teksterne ud fra et pejlemærke om, at man for hver gang, man læser en bog om sorg og mistrivsel efterfølgende skal læse en bog højt om at kysse og forelske sig.

”Det betyder ikke, at det ikke må gøre ondt, man kan godt både grine og have ondt på samme tid, men det er vigtigt, at der er en vej ud af det triste. Et håb og en handling. For livet er både besværligt og skønt for de fleste børn og unge – det skylder vi også at have med i oplæsningen.”

Lav et sceneskift og vælg kun tekster, du selv brænder for

Man skal skabe en scene for oplæsningen, hvor man viser, at det her er noget særligt. Derudover er det vigtigt, at oplæseren har læst teksten, før den læses op.

”Man skal vide, hvad man vil med sin oplæsning, for man kan ikke opfylde alle krav på én gang. Veksl gerne mellem den længere fortælling og de små korte – og husk, ikke at læse op for længe ad gangen. Det tager for eksempel kun fem minutter at læse et digt op”, siger han og understreger afslutningsvist:

”Vælg kun tekster, du selv brænder for. Det skinner så tydeligt igennem, om du selv brænder for teksten. Så kan du sælge sand i Sahara! Derudover skal børn have varieret kost – også i bøger. Personligt synes jeg, at man kommer langt med humor…”

Tre oplagte bøger til oplæsning:

Bogen der hellere ville være en lydbog sætter gang i børn og deres lattermuskler.

Her kommer nemlig 12 historier, som alle kræver lydeffekter, og dem skal børnene stå for. Der følger instrukser med, og der er garanti for høje grin. 

Fra ca. 4 år. 

Du kan købe Bogen der hellere ville være en lydbog online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Alt er lige som det skal være i familien Karlsen.

Far har fri fra frisørsalonen, mor har fri fra slagterbutikken, og på gulvet ligger Solvej og slapper af med sin bedste ven, Kuno. Det er nemlig fredag, så slikket er inden for rækkevidde.

Men pludselig er det, som om det hele bliver vendt på hovedet, da det ringer på døren. Der står pigen Kina. Og hun siger, at hun har fået at vide, at det er her – i det lille gule rækkehus på Amager, at hendes far bor. Det kan da ikke passe … kan det?

En sjov højtlæsningsbog for hele familien.

Fra 8 år

Du kan købe Karlsen & Ko (1) – Balladen om Kina online eller i din nærmeste boghandel.




Ringo må ikke være en bangebuks! Men er det i virkeligheden måske Ringos far, der er det?

Ringo og far er på legeplads. Ringo har gang i mange spændende ting, men da det kommer til det høje klatrestativ, bliver det måske lidt for spændende. Ringo er i hvert fald ikke helt sikker på, om han nu også tør kravle op i det. Men det mener Ringos far selvfølgelig, at Ringo skal. Man skal jo ikke være en bangebuks.

I en både enkel og sjov streg får Martin Sommer fortalt en historie, som alle forældre kan nikke genkendende til (hvis vi nu er HELT ærlige), og som børnene vil fryde sig over at læse. Alt sammen fortalt med et kærligt glimt i øjet.

Fra ca. 4 år.

Du kan købe Ringo (3) – Ringo må ikke være en bangebuks online eller i din nærmeste boghandel.