DUEBOG for begyndere er en fagbog der i slut 60’erne var yderst populær, og due-interesserede rev den bogstavligt talt ned fra boghandlerens hylder. En naturlig følge heraf er, at jeg sidder med 3. oplag i hånden, og i bogens forord forklares en del af populariteten for en duebog således: Det viser, at der her i vort dueglade land er brug for en kort og handy vejledning i den ædle raceduesport.
Fagbogen har et herligt entusiastisk sprog – der hersker ingen tvivl om, at den er forfattet af en sand due-elsker. Jeg har aldrig interesseret mig synderligt for duer. For mig har det været dem, der fyldte på rådhuspladsen, og dem, der vækker én på tidlige sommermorgner, når man sover på landet. Men det er svært ikke at blive revet med og bare blive en smule fascineret i sit syn på duer, når man bladrer igennem denne due-elskende fagbog:
Endelig giver opdrættet, forædlingen af den race, man nu kaster sin kærlighed på, både spænding og glæde. Opdræt af raceduer stiller krav såvel til sin dyrkers evner for formgivning som til hans sans for at fremelske de skønneste og mest intensive farver og aparte tegningsarter. Den passionerede racedueopdrætter behøver derfor aldrig at kede sig.
Og så er DUEBOG for begyndere fagbogen for dem, der foretrækker at læse frem for at se på billeder. Der er forholdsvis meget tekst sammenlignet med billedmaterialet som strækker sig fra et par forskellige fotos af duer til illustrationer af due-gadgets (så som praktisk gødningspand, siddepinde med gødningspunde og ‘nedarvning af tavl contra vingebånd’-oversigtsskema).
Så er du typen, der foretrækker en fagbog, hvor forfatteren er fantastisk passioneret, og hvor du flere gange skal forestille dig faglighederne for dit indre blik – så vil du være ellevild med denne Oldie but goldie. Mon ikke den stadig kan findes i kælderen på et par folkebiblioteker derude – eller i morfars bogsamling?
Vil du læse andre Oldie but goldie-indlæg? Så kan du læse videre om Friture, Facercise, HI-FI og Plastik.
DUEBOG for begyndere er en fagbog der i slut 60’erne var yderst populær, og due-interesserede rev den bogstavligt talt ned fra boghandlerens hylder. En naturlig følge heraf er, at jeg sidder med 3. oplag i hånden, og i bogens forord forklares en del af populariteten for en duebog således: Det viser, at der her i vort dueglade land er brug for en kort og handy vejledning i den ædle raceduesport.
Fagbogen har et herligt entusiastisk sprog – der hersker ingen tvivl om, at den er forfattet af en sand due-elsker. Jeg har aldrig interesseret mig synderligt for duer. For mig har det været dem, der fyldte på rådhuspladsen, og dem, der vækker én på tidlige sommermorgner, når man sover på landet. Men det er svært ikke at blive revet med og bare blive en smule fascineret i sit syn på duer, når man bladrer igennem denne due-elskende fagbog:
Endelig giver opdrættet, forædlingen af den race, man nu kaster sin kærlighed på, både spænding og glæde. Opdræt af raceduer stiller krav såvel til sin dyrkers evner for formgivning som til hans sans for at fremelske de skønneste og mest intensive farver og aparte tegningsarter. Den passionerede racedueopdrætter behøver derfor aldrig at kede sig.
Og så er DUEBOG for begyndere fagbogen for dem, der foretrækker at læse frem for at se på billeder. Der er forholdsvis meget tekst sammenlignet med billedmaterialet som strækker sig fra et par forskellige fotos af duer til illustrationer af due-gadgets (så som praktisk gødningspand, siddepinde med gødningspunde og ‘nedarvning af tavl contra vingebånd’-oversigtsskema).
Så er du typen, der foretrækker en fagbog, hvor forfatteren er fantastisk passioneret, og hvor du flere gange skal forestille dig faglighederne for dit indre blik – så vil du være ellevild med denne Oldie but goldie. Mon ikke den stadig kan findes i kælderen på et par folkebiblioteker derude – eller i morfars bogsamling?
Vil du læse andre Oldie but goldie-indlæg? Så kan du læse videre om Friture, Facercise, HI-FI og Plastik.
Andre læste også: