Af forfatter Annie Bahnson
En gang var jeg selv 19 år og dansede rundt med min studenterhue på hovedet. Jeg var svajrygget af følelsen af frihed. Ikke mere skole. Ikke mere noget med at andre skulle bestemme. Hele verden lå foran mine skosnuder.
I denne lykkerus tog jeg på interrail sammen med min søster. Vi havde små rygsække på, et spidstelt under armen, store blå øjne og eventyr i maven. Eufori på skinner. Vi drønede direkte til Grækenland, hvor vi sammen med hobevis af andre europæiske interrailere hoppede rundt fra ø til ø.
Da interrailbilletten nærmede sig sin slutdato, kiggede vi på hinanden og spurgte os selv, hvorfor vi egentlig skulle hjem. Ingen af os kunne komme op med en god grund. Vi havde ingen fremtidsplaner, og vi gad heller ikke at gøre det, som andre gjorde.
“Derfor rev vi vores billetter i stumper og stykker og kastede dem op i luften. Der hang de et øjeblik over os som en sky af frihed, og under os var der ikke noget.”
Det gav et adrenalinpumpende sug i maven. Nu havde vi ingenting. Nu skulle vi selv opfinde alt. Hvordan vi fik tag over hovedet og noget at spise for eksempel. Vi havde ingen penge og ingen velhavende curlingforældre i baghånden, og det var længe før, mobilen blev opfundet.
Så vi levede et halvt år som vagabonder, hvor vi flakkede fra job til job. Vi arbejdede på barer og restauranter, på olivenfarm og på et tidspunkt passede vi et vandrehjem.
Eventyr og ridser i de blå øjne
I min roman Hvor solen skinner om natten får pigerne Lulu og Frederikke job på en ret slibrig bar. Der arbejdede min søster og jeg også en enkelt nat. Der kom der en lille ridse i vores blå øjne. Hvorfor var nogle piger villige til at sælge ud på den måde?
Som olivenplukker blev rutinearbejde tilført et drys af magi. Vi klatrede i træer dagen lang og boede i en lille hytte omgivet af citron- og sharontræer langt væk fra alt andet også årstallet. Det kunne nok lige så godt have været i 1930.
“Det var benhårdt arbejde med vabler på hænderne og op klokken 6.30 i buldermørke for at blive hundset rundt med af en mandschauvinistisk græsk farmersøn, der sikkert drømte om noget helt andet.”
Skinner og tillid
Min søster og jeg havde ikke noget reelt at stikke af fra ud over normerne, og vi kunne tage hjem, når vi ikke gad mere. Vi ringede bare hjem og sagde, at vi blev lidt længere, så var den sag fikset. Vores mor havde en gang selv været på tommelfingeren igennem England og sovet i telefonbokse rundt omkring, og vores far havde boet flere år i ødemarken i Nordøstgrønland, så de vidste begge to, at eventyr er vigtigt.
For Frederikke i min roman er det anderledes. Hendes liv er lagt på skinner, og her er der ikke tale om togskinner og interrailbillet. Her er der tale om den lige vej fra gymnasiet til universitetet stærkt hjulpet på vej af en dominerende og bedrevidende far.
Så her er noget at kæmpe imod.
Vi mennesker er forskellige, og for nogle er det måske rigtigt at gå den lige vej fra den ene uddannelse videre til den næste videre til kone og mand og job og hæk. Men lov mig at lade være med at gøre det uden at have reflekteret over det først!
Det er jo logik for burhøns, at man bliver et klogere, mere åbent og vidvinklet menneske af at have prøvet lidt af hvert og have set sig omkring på egen hånd. Derfor må jeg også frem med brækspanden, når visse politikere vil tvinge de unge gennem uddannelsessystemet, så de hurtigst muligt kan blive ordentlige skatteydere med pensionsopsparing, carport og hundeposer.
Eller når forældre i bedste mening vil strikke et liv til deres børn. Klip nu den navlestreng i tusinde stumper og stykker og kast den op over hovedet. Vis de unge mennesker tillid og sæt dem fri!
For Habib, som i romanen er flygtet fra krigen i Syrien, er drømmen og forståelsen af frihed en ganske anden. Én man næsten ikke kan sætte sig ind i, når man er født og opvokset i et demokrati. Mødet mellem Habib, Frederikke og hendes veninde Lulu får naturligvis stor betydning og sætter deres liv i perspektiv.
Frederikke ville aldrig have mødt Habib, hvis hun var gået den lige vej fra studie til studie, og når hun i fremtiden sidder og tænker tilbage på, hvad der gav hendes liv retning og mening, vil dette møde garanteret fylde mere end mange af undervisningstimerne på universitetet.
Hamsterhjul
Når jeg føler mig for bundet og i en længere periode har glemt at reflektere, får jeg en stærk trang til igen at være 19 og fri for ansvar. Så ser jeg for mit indre blik billetten revet i stumper og stykker svæve over mit hoved, og så får jeg trang til at stoppe op og rive noget nyt i stykker. En ansættelseskontrakt, mit realkreditlån eller manualen til min plæneklipper, og jeg føler mig forkælet imens, for jeg ved jo godt, at det kun er noget, jeg kan tillade mig, fordi jeg bor et sted i verden, hvor jeg overordnet set har min fulde frihed.
Om bogen: Hvor solen skinner om natten
Pigerne Freddy og Lulu rejser til Grækenland, da de er blevet studenter. De længes efter nogle ugers frihed, inden det nye studieliv med nye forpligtelser skal begynde – i hvert fald for Freddy, hvis far allerede er i gang med finde lejlighed til hende og lægge planer for hele hendes fremtidige liv.
Et helt andet sted i verden begiver Habib sig ud på en farefuld færd over Middelhavet. Han må ud af Syrien, så han ikke bliver en del af Assads hær, og hans kurs er sat mod Danmark, hvor han håber at blive genforenet med sin kæreste, Jamil, som også er flygtet fra det regime, hvor homoseksualitet er en dødssynd.
På en græsk ø krydses deres spor – og de næste uger vil vise dem alle, at frihed ser forskellig ud, afhængig af, hvem der stræber efter den.
Forudbestil Hvor solen skinner om natten
Af forfatter Annie Bahnson
En gang var jeg selv 19 år og dansede rundt med min studenterhue på hovedet. Jeg var svajrygget af følelsen af frihed. Ikke mere skole. Ikke mere noget med at andre skulle bestemme. Hele verden lå foran mine skosnuder.
I denne lykkerus tog jeg på interrail sammen med min søster. Vi havde små rygsække på, et spidstelt under armen, store blå øjne og eventyr i maven. Eufori på skinner. Vi drønede direkte til Grækenland, hvor vi sammen med hobevis af andre europæiske interrailere hoppede rundt fra ø til ø.
Da interrailbilletten nærmede sig sin slutdato, kiggede vi på hinanden og spurgte os selv, hvorfor vi egentlig skulle hjem. Ingen af os kunne komme op med en god grund. Vi havde ingen fremtidsplaner, og vi gad heller ikke at gøre det, som andre gjorde.
Det gav et adrenalinpumpende sug i maven. Nu havde vi ingenting. Nu skulle vi selv opfinde alt. Hvordan vi fik tag over hovedet og noget at spise for eksempel. Vi havde ingen penge og ingen velhavende curlingforældre i baghånden, og det var længe før, mobilen blev opfundet.
Så vi levede et halvt år som vagabonder, hvor vi flakkede fra job til job. Vi arbejdede på barer og restauranter, på olivenfarm og på et tidspunkt passede vi et vandrehjem.
Eventyr og ridser i de blå øjne
I min roman Hvor solen skinner om natten får pigerne Lulu og Frederikke job på en ret slibrig bar. Der arbejdede min søster og jeg også en enkelt nat. Der kom der en lille ridse i vores blå øjne. Hvorfor var nogle piger villige til at sælge ud på den måde?
Som olivenplukker blev rutinearbejde tilført et drys af magi. Vi klatrede i træer dagen lang og boede i en lille hytte omgivet af citron- og sharontræer langt væk fra alt andet også årstallet. Det kunne nok lige så godt have været i 1930.
Skinner og tillid
Min søster og jeg havde ikke noget reelt at stikke af fra ud over normerne, og vi kunne tage hjem, når vi ikke gad mere. Vi ringede bare hjem og sagde, at vi blev lidt længere, så var den sag fikset. Vores mor havde en gang selv været på tommelfingeren igennem England og sovet i telefonbokse rundt omkring, og vores far havde boet flere år i ødemarken i Nordøstgrønland, så de vidste begge to, at eventyr er vigtigt.
For Frederikke i min roman er det anderledes. Hendes liv er lagt på skinner, og her er der ikke tale om togskinner og interrailbillet. Her er der tale om den lige vej fra gymnasiet til universitetet stærkt hjulpet på vej af en dominerende og bedrevidende far.
Så her er noget at kæmpe imod.
Vi mennesker er forskellige, og for nogle er det måske rigtigt at gå den lige vej fra den ene uddannelse videre til den næste videre til kone og mand og job og hæk. Men lov mig at lade være med at gøre det uden at have reflekteret over det først!
Det er jo logik for burhøns, at man bliver et klogere, mere åbent og vidvinklet menneske af at have prøvet lidt af hvert og have set sig omkring på egen hånd. Derfor må jeg også frem med brækspanden, når visse politikere vil tvinge de unge gennem uddannelsessystemet, så de hurtigst muligt kan blive ordentlige skatteydere med pensionsopsparing, carport og hundeposer.
Eller når forældre i bedste mening vil strikke et liv til deres børn. Klip nu den navlestreng i tusinde stumper og stykker og kast den op over hovedet. Vis de unge mennesker tillid og sæt dem fri!
For Habib, som i romanen er flygtet fra krigen i Syrien, er drømmen og forståelsen af frihed en ganske anden. Én man næsten ikke kan sætte sig ind i, når man er født og opvokset i et demokrati. Mødet mellem Habib, Frederikke og hendes veninde Lulu får naturligvis stor betydning og sætter deres liv i perspektiv.
Frederikke ville aldrig have mødt Habib, hvis hun var gået den lige vej fra studie til studie, og når hun i fremtiden sidder og tænker tilbage på, hvad der gav hendes liv retning og mening, vil dette møde garanteret fylde mere end mange af undervisningstimerne på universitetet.
Hamsterhjul
Når jeg føler mig for bundet og i en længere periode har glemt at reflektere, får jeg en stærk trang til igen at være 19 og fri for ansvar. Så ser jeg for mit indre blik billetten revet i stumper og stykker svæve over mit hoved, og så får jeg trang til at stoppe op og rive noget nyt i stykker. En ansættelseskontrakt, mit realkreditlån eller manualen til min plæneklipper, og jeg føler mig forkælet imens, for jeg ved jo godt, at det kun er noget, jeg kan tillade mig, fordi jeg bor et sted i verden, hvor jeg overordnet set har min fulde frihed.
Om bogen: Hvor solen skinner om natten
Pigerne Freddy og Lulu rejser til Grækenland, da de er blevet studenter. De længes efter nogle ugers frihed, inden det nye studieliv med nye forpligtelser skal begynde – i hvert fald for Freddy, hvis far allerede er i gang med finde lejlighed til hende og lægge planer for hele hendes fremtidige liv.
Et helt andet sted i verden begiver Habib sig ud på en farefuld færd over Middelhavet. Han må ud af Syrien, så han ikke bliver en del af Assads hær, og hans kurs er sat mod Danmark, hvor han håber at blive genforenet med sin kæreste, Jamil, som også er flygtet fra det regime, hvor homoseksualitet er en dødssynd.
På en græsk ø krydses deres spor – og de næste uger vil vise dem alle, at frihed ser forskellig ud, afhængig af, hvem der stræber efter den.
☞ Smuglæs de første tre kapitler af Hvor solen skinner om natten ☜
Andre læste også: