Esport er sandsynligvis det største nye ungdomsfænomen de sidste 25 år. Fænomenet er på trods af dets massive popularitet dog stadig plaget af utallige fordomme. Her kan du læse om syv af de største myter om professionel gaming fra den nye bog Esportens danske helte.
Hvis du ikke allerede nu er klar over det, så er det med at vænne sig til tanken. Esport er stort. Rigtig stort. Målt på penge er esport intet mindre end den hurtigst voksende sportsgren i verden, og overalt på kloden bliver der arrangeret enorme turneringer foran tusindvis af tilskuere.
Esporten skal tages alvorligt af den simple grund, at det er helt og aldeles alvor. Ifølge det amerikanske sportsmedie ESPN vil der i 2019 være omkring 427 millioner mennesker verden over, der følger med i esport, og de professionelle verdensstjerner lever en livsstil, der består af 5-stjernede hoteller, lønninger i millionklassen og nogle af verdens største selskaber som sponsorer.
I Danmark har vi især ramt lidt af en guldalder, når det gælder esport. Specielt hvis man snakker om spillet Counter-Strike GO, er det værd at kaste et blik på verdensranglistens top-30, hvor fem af holdene på nuværende tidspunkt er danske, hvoraf Astralis rangerer som den absolutte førsteplads.
På trods af esportens store succes herhjemme og på verdensplan hænger der dog stadig en mørk skygge af fordomme over sporten. Journalist og dokumentarist Jacob Kofler, der tidligere har stået bag den populære DR-dokumentar om Astralis’ vej mod verdenstoppen, afliver i sin nye bog Esportens danske helte de mest almindelige skrøner omkring professionel gaming.
Her er de 7 største skrøner om esport – og hvorfor de ikke passer:
Myte #1: Esport er usundt, man bliver doven og får dårlig hud
Forkert. Som esportsstjerne kræver det faktisk stor fysisk udholdenhed at spille på det absolut højeste niveau. Ofte spiller man mange kampe i træk, sent om natten, og jo bedre fysisk form man er i, desto nemmere er det at holde fokus og koncentration. Mange professionelle gamere styrke- eller løbetræner for at forbedre formen og det mentale overtag, så de kan klare de hårde kampe.
Gaming på topplan kræver konstant fokus og udholdenhed. Derfor er der, trods mange fordomme, et højt fokus på træning og kondition i esport. Her ses det danske CS:GO-hold North i deres træningslokaler.
Myte #2: Spillene er voldelige og skaber en helt ny generation af voldspsykopater
Nej, slet ikke. Selvom grafikken var noget dårligere, var mange spil lige så voldsomme for både 10 og 20 år siden. Og den generation er vokset op og er blevet ganske fredelige revisorer og skolelærere. Faktisk er der ikke nogen beviser for, at skydespil gør nogen mere voldelig.
En undersøgelse fra universitetet i York i England har netop konkluderet, at vold i spil ikke kan oversættes til en voldelig opførsel. Universitetet testede mere end 3.000 gamere, og konklusionen var klar: Spil skaber ikke mere vold. Og det er lige meget, hvor realistisk volden i spillene er. Så er den påstand hermed plaffet ned!
Der er intet videnskabeligt belæg for, at computerspil gør folk mere voldelige.
Myte #3: Esportsstjerner spiser kun fastfood og drikker energidrik
Nej, kost og rigtigt væskeindtag er hamrende vigtigt for både koncentration og præstation. Vil man vinde de store turneringer, er der ingen vej uden om den sunde livsstil. De store esportshold har ofte en kostvejleder tilknyttet for at sikre, at spillerne spiser godt. Den rigtige kost handler ikke bare om, hvad man spiser, men også hvornår.
Det gælder om at time måltiderne op til kampene, så man ikke spiser for tæt på kampene, for så bliver pro-gamerne langsomme, og reaktionstiden går ned. Men måltidet skal heller ikke indtages for lang tid før kampene, for er man sulten, går det ud over både fokus og koncentration.
Alle professionelle esports-atleter har deres foretrukne væske, som de indtager under kampene, og det er sjældent energidrik. Under en af kampene i Eleague Majoren drak Astralis-stjernen Dev1ce alt for mange energidrikke. Det tog lang tid for ham at få pulsen ned igen, og det gik ud over hans præstation. Typisk drikker spillerne faktisk vand og spiser frugt under kampene.
Kravene fra fans af esport er høje. Virkelig høje – og der lægges ikke fingre i mellem. Her ses en fan, der har valgt at medbringe et skilt med den rimelig kontante udmelding: “Don’t suck”.
Myte #4: Esport er røvsygt at se på
Det passer helt sikkert ikke. Esport er skabt til at underholde publikum. Spillene er udviklet for at sikre optimale konkurrencevilkår. Mange spil tilpasser sig og udligner åbenlyse fordele til det ene hold, så kampene bliver så tætte og spændende som mulige.
Afviklingen af turneringerne kan også være en VM-finale værdig. Under finalen i Eleague Majoren i Atlanta var hele scenen omdannet til en kulisse fra en CS:GO-bane med helikopterlyde og anti-terrorkorps, der firede sig ned fra loftet.
Turneringerne samler publikummer i tusindvis, som kommer fra hele verden for at opleve kampene, men esport er ikke bare en kæmpe publikumsmagnet. På Twitch og YouTube samles hver dag millioner af seere for at tjekke deres yndlingsesport ud. Flere begivenheder har allerede ramt 10 millioner seere på samme tid.
Interessen for esport er eksploderet og verden over samles tusindvis af tilskuere i store arenaer, når der spilles turneringer. Her ses det danske hold North, der i øjeblikket ligger nummer syv på verdensranglisten.
Myte #5: Esport er ikke nogen rigtig sport
Det er nok den største misforståelse af dem alle. Hvis sport kræver mental styrke, strategisk overblik, talent og stærke atletiske evner, så må og skal esport være en del af sportsverdenens fine selskab.
Både golf og motorsport er fyldt med udøvere, som måske ikke ligefrem er prototypen på en atlet, men ingen sætter spørgsmålstegn ved dem. Så nu må diskussionen stoppe. Esport er en rigtig sport, og den bliver mere og mere professionaliseret for hver dag, der går. Farvel til den fordom!
Myte #6: Esport er for enlige spillere, og det er altid en solopræstation
Billedet af pro-gameren, der sidder alene i sit mørke kælderrum mellem bjerge af pizzabakker og tomme coladåser, kunne ikke være mere forkert. Esporten bygger på den gode holdpræstation og er derfor afhængig af den perfekte kollektive indsats. Alle på holdet må yde maksimalt – sammen – for at holdet kan vinde de helt store kampe.
Rundt om holdet er der managere, ejere, trænere, sportspsykologer og andre vigtige funktioner, som bakker op om spillerne. Ofte bor spillerne i samme hus for at styrke sammenholdet, så esport er i høj grad en holdsport, og det kan ikke siges ofte nok.
Det var en lang – og ikke altid lige nem – kamp for det danske CS:GO-hold Astralis at nå den absolutte verdenstop i esport. I 2017 lykkedes det dem, efter lang tids bestræbelser, at vinde den prestigefyldte “Major”. Succesen er fortsat, og i skrivende stund ligger Astralis som sikker nummer 1 på verdensranglisten.
Myte #7: Professionelle gamere har korte karrierer, fordi de mister deres evner med alderen
Det er en udbredt myte, at esportsspillernes karriere kun varer, til de er i midten af tyverne, fordi de så mister deres hurtighed og mentale overskud – og derefter er det rent ned ad bakke. Det virker logisk, men det er ganske enkelt helt forkert. Taktik og strategi spiller en kæmpe rolle i esport, og her er erfaring en stadig større fordel.
Bare spørg Finn “karrigan” Andersen fra FaZe Clan. Han nærmer sig de 29 og er in-game-leader for et af verdens bedste Counter-Strike-hold. Eller Virtus.pro, det russiske hold med de mange polakker, som ofte er at finde i den bedste halvdel af de store turneringer. Deres gennemsnitsalder nærmer sig de 30. Så alder er virkelig bare et tal – også i esport.
I Esportens danske helte kan du læse om: computerspillenes historie, grundlæggende gamer-begreber, de store danske hold: Astralis og North, de største turneringer, livet som pro-gamer og de nye talenter.
Og så får du gode råd til, hvordan du selv bliver en seriøs gamer.
Esportens danske helte – Alt om gaming, de store danske hold og vejen til toppen er en fan-bog til alle dem, der elsker esport, og så er det en bog, der forklarerer et fænomen i voldsom vækst, så forældrene også forstår det.
Esport er sandsynligvis det største nye ungdomsfænomen de sidste 25 år. Fænomenet er på trods af dets massive popularitet dog stadig plaget af utallige fordomme. Her kan du læse om syv af de største myter om professionel gaming fra den nye bog Esportens danske helte.
Hvis du ikke allerede nu er klar over det, så er det med at vænne sig til tanken. Esport er stort. Rigtig stort. Målt på penge er esport intet mindre end den hurtigst voksende sportsgren i verden, og overalt på kloden bliver der arrangeret enorme turneringer foran tusindvis af tilskuere.
Esporten skal tages alvorligt af den simple grund, at det er helt og aldeles alvor. Ifølge det amerikanske sportsmedie ESPN vil der i 2019 være omkring 427 millioner mennesker verden over, der følger med i esport, og de professionelle verdensstjerner lever en livsstil, der består af 5-stjernede hoteller, lønninger i millionklassen og nogle af verdens største selskaber som sponsorer.
I Danmark har vi især ramt lidt af en guldalder, når det gælder esport. Specielt hvis man snakker om spillet Counter-Strike GO, er det værd at kaste et blik på verdensranglistens top-30, hvor fem af holdene på nuværende tidspunkt er danske, hvoraf Astralis rangerer som den absolutte førsteplads.
På trods af esportens store succes herhjemme og på verdensplan hænger der dog stadig en mørk skygge af fordomme over sporten. Journalist og dokumentarist Jacob Kofler, der tidligere har stået bag den populære DR-dokumentar om Astralis’ vej mod verdenstoppen, afliver i sin nye bog Esportens danske helte de mest almindelige skrøner omkring professionel gaming.
Myte #1: Esport er usundt, man bliver doven og får dårlig hud
Forkert. Som esportsstjerne kræver det faktisk stor fysisk udholdenhed at spille på det absolut højeste niveau. Ofte spiller man mange kampe i træk, sent om natten, og jo bedre fysisk form man er i, desto nemmere er det at holde fokus og koncentration. Mange professionelle gamere styrke- eller løbetræner for at forbedre formen og det mentale overtag, så de kan klare de hårde kampe.
Myte #2: Spillene er voldelige og skaber en helt ny generation af voldspsykopater
Nej, slet ikke. Selvom grafikken var noget dårligere, var mange spil lige så voldsomme for både 10 og 20 år siden. Og den generation er vokset op og er blevet ganske fredelige revisorer og skolelærere. Faktisk er der ikke nogen beviser for, at skydespil gør nogen mere voldelig.
Læs også Børn på nettet: Bøger til spilleglade børn og deres (lidt bekymrede) forældre
En undersøgelse fra universitetet i York i England har netop konkluderet, at vold i spil ikke kan oversættes til en voldelig opførsel. Universitetet testede mere end 3.000 gamere, og konklusionen var klar: Spil skaber ikke mere vold. Og det er lige meget, hvor realistisk volden i spillene er. Så er den påstand hermed plaffet ned!
Myte #3: Esportsstjerner spiser kun fastfood og drikker energidrik
Nej, kost og rigtigt væskeindtag er hamrende vigtigt for både koncentration og præstation. Vil man vinde de store turneringer, er der ingen vej uden om den sunde livsstil. De store esportshold har ofte en kostvejleder tilknyttet for at sikre, at spillerne spiser godt. Den rigtige kost handler ikke bare om, hvad man spiser, men også hvornår.
Det gælder om at time måltiderne op til kampene, så man ikke spiser for tæt på kampene, for så bliver pro-gamerne langsomme, og reaktionstiden går ned. Men måltidet skal heller ikke indtages for lang tid før kampene, for er man sulten, går det ud over både fokus og koncentration.
Alle professionelle esports-atleter har deres foretrukne væske, som de indtager under kampene, og det er sjældent energidrik. Under en af kampene i Eleague Majoren drak Astralis-stjernen Dev1ce alt for mange energidrikke. Det tog lang tid for ham at få pulsen ned igen, og det gik ud over hans præstation. Typisk drikker spillerne faktisk vand og spiser frugt under kampene.
Myte #4: Esport er røvsygt at se på
Det passer helt sikkert ikke. Esport er skabt til at underholde publikum. Spillene er udviklet for at sikre optimale konkurrencevilkår. Mange spil tilpasser sig og udligner åbenlyse fordele til det ene hold, så kampene bliver så tætte og spændende som mulige.
Afviklingen af turneringerne kan også være en VM-finale værdig. Under finalen i Eleague Majoren i Atlanta var hele scenen omdannet til en kulisse fra en CS:GO-bane med helikopterlyde og anti-terrorkorps, der firede sig ned fra loftet.
Læs også Derfor hitter Minecraft både i hjemmet og i skolen
Turneringerne samler publikummer i tusindvis, som kommer fra hele verden for at opleve kampene, men esport er ikke bare en kæmpe publikumsmagnet. På Twitch og YouTube samles hver dag millioner af seere for at tjekke deres yndlingsesport ud. Flere begivenheder har allerede ramt 10 millioner seere på samme tid.
Myte #5: Esport er ikke nogen rigtig sport
Det er nok den største misforståelse af dem alle. Hvis sport kræver mental styrke, strategisk overblik, talent og stærke atletiske evner, så må og skal esport være en del af sportsverdenens fine selskab.
Både golf og motorsport er fyldt med udøvere, som måske ikke ligefrem er prototypen på en atlet, men ingen sætter spørgsmålstegn ved dem. Så nu må diskussionen stoppe. Esport er en rigtig sport, og den bliver mere og mere professionaliseret for hver dag, der går. Farvel til den fordom!
Myte #6: Esport er for enlige spillere, og det er altid en solopræstation
Billedet af pro-gameren, der sidder alene i sit mørke kælderrum mellem bjerge af pizzabakker og tomme coladåser, kunne ikke være mere forkert. Esporten bygger på den gode holdpræstation og er derfor afhængig af den perfekte kollektive indsats. Alle på holdet må yde maksimalt – sammen – for at holdet kan vinde de helt store kampe.
Rundt om holdet er der managere, ejere, trænere, sportspsykologer og andre vigtige funktioner, som bakker op om spillerne. Ofte bor spillerne i samme hus for at styrke sammenholdet, så esport er i høj grad en holdsport, og det kan ikke siges ofte nok.
Myte #7: Professionelle gamere har korte karrierer, fordi de mister deres evner med alderen
Det er en udbredt myte, at esportsspillernes karriere kun varer, til de er i midten af tyverne, fordi de så mister deres hurtighed og mentale overskud – og derefter er det rent ned ad bakke. Det virker logisk, men det er ganske enkelt helt forkert. Taktik og strategi spiller en kæmpe rolle i esport, og her er erfaring en stadig større fordel.
Bare spørg Finn “karrigan” Andersen fra FaZe Clan. Han nærmer sig de 29 og er in-game-leader for et af verdens bedste Counter-Strike-hold. Eller Virtus.pro, det russiske hold med de mange polakker, som ofte er at finde i den bedste halvdel af de store turneringer. Deres gennemsnitsalder nærmer sig de 30. Så alder er virkelig bare et tal – også i esport.
Esportens danske helte af Jacob Kofler kan købes i din lokale boghandler fra d. 1. november 2018 eller online her
I Esportens danske helte kan du læse om: computerspillenes historie, grundlæggende gamer-begreber, de store danske hold: Astralis og North, de største turneringer, livet som pro-gamer og de nye talenter.
Og så får du gode råd til, hvordan du selv bliver en seriøs gamer.
Esportens danske helte – Alt om gaming, de store danske hold og vejen til toppen er en fan-bog til alle dem, der elsker esport, og så er det en bog, der forklarerer et fænomen i voldsom vækst, så forældrene også forstår det.
Andre læste også: