Hvilken roman skal du læse næste gang?

Her giver vi 20 bud på skønne romaner bøger, du kan læse.

Vaniljehuset, Mich Vraa, slægtsroman

En slægtsroman af Mich Vraa, forfatter til bestsellertrilogien om Dansk Vestindien.

I sit livs efterår ser den hjertesvage Dusinius Dich tilbage på et liv, som formede sig anderledes, end nogen havde kunne forestille sig.

LÆS OGSÅ: Mich Vraa efter 25 romaner: Vaniljehuset var den svære to’er for mig

Da han som ung mand i 1800-tallets Odense stiftede Vaniljehuset, var Dusinius fuld af ambitioner og gåpåmod. Men et langt liv med forvirrende forelskelser og lyssky forretningsforbindelser viste ham snart, at det er en svær kunst at stræbe efter de rigtige mål i livet.

Vaniljehuset er baseret på Mich Vraas morfars historie.

Du kan købe Vaniljehuset online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Velkommen til Flanagans af Åsa Hellberg

Velkommen til serien om Hotel Flanagans! Den svenske bestsellerforfatter Åsa Hellberg, har skrevet første bog i en ny historisk romanserie fuld af kærlighed, drama og intriger.

Første bog udspiller sig i 1960’ernes London på Hotel Flanagans, der er fuld af rige gæster og overdådige fester. Men modsat gæsterne er hotellets direktør, Linda Lansing, en helt almindelig kvinde fra Sverige, som har arvet hotellet fra sin engelske far.

Udfordret af både rollen som kvindelig hotelejer og af sin egen familie, der vil gøre alt for at tage hotellet fra hende, må Linda træffe en beslutning: Hvor langt vil hun gå for at holde sin fars livsværk på egne hænder?

Du kan købe Velkommen til Flanagans online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Kane og Abel, Jeffrey Archer

Kane og Abel fødes på den samme dag i 1906. Abel vokser op under fattige kår som hittebarn, efter hans mor dør under fødslen.

Tusindvis af kilometer væk fødes William Kane, som vokser op hos en gammel, fornem og meget rig familie.

Da de to mænd mødes, mange år senere, bliver de hinandens dødsfjender.

Kane og Abel, der er solgt i mere end 33 millioner eksemplarer, er en international bestseller af den populære forfatter Jeffrey Archer.

Trilogien består af Kane og Abel, Den fortabte datter og Skal vi sige det til præsidenten?

Du kan købe Kane og Abel online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Oplyst, Tara Westover

Oplyst er Tara Westovers personlige historie, der er blevet rost til skyerne af anmeldere verden over.

Tara voksede op i Idahos bjerge i en familie, der var stærkt troende mormoner og nærede stor mistillid til al form for offentlig indblanding.

Tara satte dog aldrig spørgsmålstegn ved sit liv. Ikke før en af hendes brødre brød ud fra den tætsammenvævede familie og kom på college, hvorefter Tara besluttede sig at gå samme vej. Hun var 17 år, da hun første gang modtog undervisning. 

Oplyst er fortællingen om, hvordan Taras jagt på viden ændrede hendes livssyn og kastede hende ud i en kamp for finde sig selv og sin plads i verden. En beretning om stærk familieloyalitet og den sorg, som opstår, når man bryder båndene til sine nærmeste. 

Du kan købe Oplyst online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

mysteriet i genbrugsen, Anna Grue, Anne-Maj Mortensen, hyggekrimi

Mysteriet i Genbrugsen er første bog i en helt ny serie serie fra Anna Grue, der skrev Dan Sommerdahl-serien.

Der foregår noget mystisk i en genbrugsbutik i Nykøbing Sjælland.

En efter en afgår butikkens aldrende frivillige ved døden. Politiet afskriver dødsfaldene som naturlige, men efterlønner Anne-Maj Mortensen er stærkt skeptisk.

Så selvom hun har travlt med familiemiddage, hundeopdragelse og havearbejde, går hun i gang med at efterforske sagen.

En rigtig hyggekrimi der kommer til at kalde på en lang weekend i sommerhus med en stor kop te og masser af læsetid.

Du kan købe Mysteriet i Genbrugsen online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Da Audrey Wilde forsvandt af Eve Chase

Jesse er blevet forelsket i det gamle hus Applecote Manor i Cotswolds. Men det ellers idylliske sted viser sig at bære på en foruroligende historie og er hjemsøgt af mystiske rygter.

50 år tidligere, i 1959, ankommer 15-årige Margot Wilde og hendes tre søstre til Applecote Manor, hvor de skal bo sommeren over. Men stemningen i huset er tung og trist, for deres tante og onkel sørger stadig over deres datter forsvinden fem år tidligere. Ingen kender sandheden om, hvorfor Audrey forsvandt.

Søstrene bliver draget ind af mysteriet om deres forsvundne kusine, og ferien tager en chokerende og fatal drejning.

Du kan købe Da Audrey Wilde forsvandt online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandler.

Hvis der skulle komme et menneske forbi, Thomas Korsgaard

Tue vokser op i en presset familie for enden af en grusvej lidt uden for Skive. Tues far prøver desperat at holde sammen på stumperne af familiens økonomi og gældsætter sig hos sin bror.

Tues mor har en helt anden plan: Hun drømmer nemlig om at vinde den store gevinst på et af de mange internetkasinoer, hun besøger dagligt.

LÆS OGSÅ: Thomas Korsgaard: Det kan føles meget hensynsløst at skrive

Thomas Korsgaards debutroman Hvis der skulle komme et menneske forbi er en stærk fortælling om at vokse op i fattigdom i udkanten af det danske velfærdssamfund.

Men samtidig er det også fortællingen om en dreng, der finder sin egen vej uden at glemme, hvor han kommer fra.

Du kan købe Hvis der skulle komme et menneske forbi online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Når krigen slutter, Bent Haller, Anden Verdenskrig, historisk roman

Når krigen slutter er en rørende fortælling af Bent Haller om livet under og efter Anden Verdenskrig.

Romanen følger Edith, der er i tjeneste hos mejeristen i Frederikshavn, da krigen bryder ud. Fra den ene dag til den anden skal det lille samfund vende sig til en ny virkelighed dikteret af besættelsesmagtens luner.

Edith gør dog sit bedste for at fortsætte livet, som om intet var hændt. Men da hun taber sit hjerte til den østrigske soldat Helmut, kan hun ikke længere ignorere virkelighedens vilkår. For hvad skal der ske med Edith og Helmut, når krigen slutter?

Du kan købe Når krigen slutter online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Dybt at falde, Danielle Steel,

Sidney Wells har alt, hvad hun kunne drømme om – lige indtil hendes velhavende mand dør uden at have skrevet hende ind i sit testamente. Pludselig står Sidney uden hverken penge eller tag over hovedet.

Da Sidney kort efter bliver tilbudt et job i modebranchen, begynder tingene dog at se lysere ud. Men da firmaet rammes af en skandale, står Sidney igen for skud.

Hun har mistet alt det, hun før tog for givet – sin mand, sin sikkerhed og sit gode omdømme. Men alligevel nægter Sidney at give op.

Dybt at falde er en inspirerende fortælling om en kvinde, der mister alt, men som insisterer på at skabe et nyt liv, hun kan være stolt af.

Du kan købe Dybt at falde online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Det glemte brev, Jillian Canton,

I Østrig i 1938 må den unge Kristoff overtage sin jødiske mesters arbejde. Han skal lave frimærker til tyskerne, da mesteren forsvinder under Krystalnatten.

Kristoff sætter sit liv på spil, men han hjælper også den østrigske modstandsbevægelse med at lave falske identitetspapirer til jødiske familier.

Midt i det hele forelsker han sig fuldstændigt i mesterens datter Elena. Han må finde vejen til både at redde hende og sig selv.

I 1989 i Los Angeles støder Katie Nelson på sin fars frimærkesamling og sender den til vurdering. Men til hendes store overraskelse opdager eksperten et sjældent østrigsk frimærke fra 1940’erne på et brev, der aldrig er blevet afsendt.

Katies far har Alzheimer, så for at finde svar på, hvor det mystiske brev kommer fra, må Katie tage til Berlin, hvor muren netop er faldet. Her bliver hun konfronteret med en familiehistorie fuld af lidenskab og tragedie, der går på tværs af kontinenter og generationer. 

Du kan købe Det glemte brev online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Tilbage til Black Rabbit Hall, Eve Chase

Tilbage til Black Rabbit Hall er historien om to kvinder, der med årtiers mellemrum er forbundet til stedet Black Rabbit Hall. Det er minder om en glemt barndom og ødelagte drømme, hemmeligheder og hjertesorger og en families stærke kærlighed.

Når Amber Alton skal have en pause fra det travle byliv i London besøger hun om sommeren sin familie det smukke landsted Black Rabbit Hall. Men en aften i 1968 bliver de fire Alton-søskendes liv rystet af en frygtelig tragedie. Amber må hurtigt indtage rollen som voksen, og en ny virkelighed – og en ny katastrofe truer.

Efter årtier kører Lorna og hendes forlovede omkring i Cornwall på jagt efter det perfekte sted at holde deres bryllup. Lorna føler sig draget mod et smukt, men meget nedslidt landsted, som hun mener at mindes fra sin barndom, men hun ved ikke hvorfor.  

Du kan købe Tilbage til Black Rabbit Hall online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandler.

Ødemark, Stina Jackson

Efter sit store gennembrud med den prisbelønnede Sommermørke har Stina Jackson skrevet en spændingsroman om mennesker, der er forbundet til et særligt sted og til hinanden, om stærke bånd og hvor svært det kan være at bryde nedarvede mønstre.

I den lille by, Ödesmark, som ligger allernordligst i Sverige, bor Liv med sin gamle, sære far Vidar og sin teenagesøn Simon. De er en usædvanlig familie, og Liv kan ikke undgå at bemærke naboernes blikke. Når hun har aftenvagt på benzintanken, er hun bevidst om, at kunderne kigger på hende.

Folkene i den lille by undrer sig over, hvorfor Liv har valgt at blive boende sammen med sin far, også efter hun fik Simon, og de spørger hinanden, hvad det mon er, der holder hende herude i ingenting?

Du kan købe Ødemark online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

En fantastisk bog om tre kvinder, der alle er hjemsøgt af fortidens hemmeligheder. De er nemlig enker fra modstandsmænd fra Anden verdenskrig.

Kvinderne på slottet strøg til tops på New York Times bestsellerliste, da den udkom i USA sidst i marts måned i år.

Da Anden verdenskrig slutter vender tyske Marianne von Schneesingen tilbage til det forfaldne slot, hvor hun før krigen afholdt fester for den tyske overklasse. Marianne er nu blevet enke efter en modstandsmand, og hun har lovet at samle andre enker efter modstandsfolk på slottet.

Men det går hurtigt op for Marianne, at verden ikke længere er, som før krigen.

LÆS OGSÅ: Jeg elskede mine bedsteforældre – også selvom de var nazister

Kvinderne på slottet er en fængslende og stemningsfyldt fortælling fra en af historiens mest turbulente perioder. Romanen giver et dramatisk og nuanceret portræt af Anden verdenskrig og de menneskelige konsekvenser heraf.

Køb Kvinderne på slottet på saxo.com online her eller hos din foretrukne boghandler.

Bjørn Poulsen
Opkald fra mælkevejen

Professor ved Aarhus Universitet, Bjørn Poulsen har skrevet bogen Opkald fra Mælkevejen.

En opslugende og overvældende fortælling med erindringer om sin kaotiske og rodløse barndom i 1960’erne og 1970’erne og livet med en velhavende, skizofren mor.

Bjørns mor kom fra en velhavende familie, og havde en stor arv med sig. Men hun led dog af at være psykisk syg, og var skizofreni. Hun kunne derfor ikke skabe en normal hverdag for sine børn og flyttede fra hotel til hotel gennem 5-6 år.

Bjørn måtte derfor komme på kostskole. Men her fandt han ingen ro. Tværtimod. Han blev udsat for gedigen mobning.

Du kan købe Opkald fra Mælkevejen online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

dannelsesromaner

Vinder af De Gyldne Laurbær 2016.

Livet på Langeland i 1930’erne er hårdt og præget af økonomisk krise. Det oplever Marie, som vokser op i en familie med mange børn og få penge, på egen krop. Her er vold en del af hverdagen – også før krigen kommer.

Maries redning bliver mødet med Otto, og sammen tager de til København for at skabe sig en ny og bedre tilværelse langt væk fra Langeland.

Men fortiden følger med på godt og ondt.

Du kan købe Folkets skønhed online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Det ender med os, Colleen Hoover

En uforglemmelig fortælling om kærlighedens ultimative pris.

Da Lily møder den flotte neurokirurg Ryle, falder hun for ham med det samme. Og da de to bliver et par, svæver Lily nærmest af lykke.

Alligevel er der noget ved Ryle, som giver skår i glæden.

Og da Lilys ungdomskæreste Atlas dukker op, går det op for Lily, at hendes forhold måske er mere skrøbeligt, end hun havde forestillet sig.

For nogle gange er det dem, der elsker dig højest, som kan gøre dig allermest ondt.

Du kan købe Det ender med os online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Nervepirrende spændingsroman fra Frankrigs bedst sælgende forfatter.

Journalisten Mathilde Monney tager til øen Beaumont for at opsøge en tidligere bestsellerforfatter, der har isoleret sig efter han pludselig stoppede med at skrive tyve år tidligere. Mathilde er fast besluttet på at finde ud af, hvorfor forfatteren så pludseligt trak sig fra offentlighedens søgelys.

LÆS OGSÅ: Musso er kongen af plot-twists – han skriver bøger, du ikke kan lægge fra dig

Selvsamme dag som Mathilde ankommer til øen, bliver liget af en kvinde fundet på øen. For at fange morderen lukkes øen ned – og med nedlukningen af øen bliver et net af løgne og hemmeligheder langsomt afdækket.

Du kan købe Øens hemmelighed online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Jeffrey Archer, Hvor der er vilje, Clifton, Clifton-krøniken

Hvor der er vilje er den første bog i Jeffrey Archers bestsellerserie Clifton-krøniken.

Harry Clifton vokser op i den fattige del af Bristol, som barn af en falden soldat og en mor, der slider for at skaffe mad på bordet til sin familie.

Harrys skæbne er klar: Ligesom sin far og sin onkel skal han arbejde på havnen. Men Harry viser sig at have et skjult talent, som skaffer ham et stipendium på en eksklusiv drengeskole og åbner dørene for et andet liv.

Samtidig går det langsomt op for Harry, at hele hans liv er bygget på en løgn. For måske er han ikke søn af Docker Arthur Clifton, som han troede, men i stedet den uægte søn af arvingen til det succesfulde Barrington Shipping Line.

Clifton-krøniken er en storslået saga om kærlighed, tab, svigt og ambitioner.

Du kan købe Hvor der er vilje online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Vindens skygge, Carlos Ruiz Zafón, roman

Daniel vokser op i Barcelona, i efterdønningerne af Den Spanske Borgerkrig. Han er alene med sin far; En rar og følsom mand, som har viet sit liv til at være antikvarboghandler.

En dag tager han Daniel med til De Glemte Bøgers Kirkegård, og her finder Daniel den bog, der skal ændre hans liv for bestandig.

Bogen hedder Vindens Skygge og er skrevet af en mystisk forfatter, hvis andre bøger er blevet destrueret. Daniel sætter sig for at løse gåden om bogen, og på sin vej får han både venner, fjender og elskere.

Vindens skygge er en fænomenal, velskrevet og smuk historie om kærlighed, mystik og ikke mindst om mennesket.

Du kan købe Vindens skygge online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


LÆS OGSÅ: Carlos Ruiz Zafón: Stemningsfuldt spøgeri

Smaragdsliberen, Anne-Cathrine Riebnitzsky

En poetisk og livsbekræftende roman om tilværelsens skrøbelighed.

Den jødiske smaragdsliber Pierre Levy falder om med hjertestop og dør. På mirakuløs vis vender han tilbage til livet, men alligevel er ingenting som før.

Pierres datter Zara rejser rundt i verden som kunsthistoriker. Under en ekspedition for at kortlægge gamle hulemalerier i grænseegnen mellem Georgien og Aserbajdsjan, mellem kristendom og islam, kidnappes Zara.

I skyggen af døden må Zara og Pierre på hver deres måde kæmpe for at bevare blikket for det smukke i livet.

Du kan købe Smaragdsliberen online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.