Kategori: Hernan Diaz

Hernan Diaz
Hernan Diaz.Foto af Pascal Perich.

Hernan Diaz er født i Argentina, opvokset i Sverige og bor nu i Brooklyn med sin familie. Hans debutroman,
I det fjerne, var i 2018 finalist til både PEN/Faulkner- og Pulitzer-prisen. Derudover har han en ph.d. fra NYU og skrevet en fagbog om Borges: Borges, between History and Eternity.  Senest er romanen Tillid (2022) udkommet, som var nomineret til Bookerprisen.

Romanen Tillid var en af årets mest ventede romaner i USA, fordi forfatteren Hernan Diaz allerede med sin debut I det fjerne (2017) vakte opsigt med sin litterære western, der både var finalist til Pulizer-prisen og nomineret til PEN/Faulkner-prisen.

Forventningerne til bog nummer to blev indfriet, og da Tillid udkom i USA, var det til fornemme anmeldelser og en nominering til Bookerprisen.

Hernan Diaz debutroman I det fjerne giver et fascinerende billede af Amerika, forskellene både i mennesketyper og livsvilkår og afkastede en Pulitzer-nominering af sig.

Det skrev den internationale presse:
I det fjerne er et episodisk, pittoresk eventyr, men overgangene er så elegante – og prosaen så ubrudt som horisonten – at fortiden gradvist fortoner sig som en drøm. Som hvis Herman Melville navigererede i Det Vilde Vesten i stedet for havet.” – The Nation

I det fjerne skaber på fremragende vis en følelse af desorienterende fremmedhed. Resultatet er rigt udfærdiget som var det Huckleberry Finn skrevet af Cormac McCarthy: en eventyrlig historie såvel som dybsindige tanker om hjemmets betydning.” – The Sunday Times

“Westernen er bestemt en ubarmhjertig genre, som egner sig til store maleriske freskoer. Bevis for dette er denne mesterlige tekst af Hernán Díaz. Smukt skriveri i form af brutale refleksioner over ensomhed og fremmedartethed med ødemarken som ramme.” – Rolling Stone

“En strålende roman som skitserer en mands udvikling fra dreng til mytisk skikkelse, mens han rejser mellem kontinenter og menneskelige tilstande.” – Pulitzer-prisens finalepanel

“Hernán Díaz’ I det fjerne er udsøgt: selvsikker, rørende og mesterlig, så dyb og omhyggelig en levendegørelse af ensomhed som nogen bog, jeg nogensinde har læst.” – Lauren Groff, forfatter