Fiktion Inspirationslister og guides Uncategorized

4 bøger som får dig i julestemning

4 bøger som får dig i julestemning

Er du ikke helt kommet i julestemning endnu? Så kan du finde inspiration i bøgernes verden! Vi har fundet fire skønne, hjertevarme, sjove og søde fortællinger, som helt sikkert vil få dig i det rette julehumør.

Auggie Wrens julefortælling af Paul Auster

Hvordan kunne nogen sætte sig for at skrive en usentimental julefortælling? Det var en selvmodsigelse, en umulighed, en ren og skær gåde. Man kunne lige så godt prøve at forestille sig en væddeløbshest uden ben eller en gråspurv uden vinger.

screen-shot-2016-11-25-at-10-09-44

Med Auggie Wrens julefortælling har den amerikanske bestseller-forfatter Paul Auster har skrevet en fantastisk julehistorie. Det hele begynder med en forfatters dilemma: The New York Times har opfordret ham til at skrive en novelle, der skal trykkes i avisen julemorgen. Han siger ja til jobbet, men han har et problem: Hvordan skriver man en usentimental julefortælling?

Han bekender sig til sin ven i den lokale cigarforretning, en farverig figur ved navn Auggie Wren, som kvitterer med en ukonventionel historie om en forsvundet tegnebog, en blind kvinde og en julemiddag. Alt vendes på hovedet. Hvad betyder det at stjæle? Hvad betyder det at give? Hvad er løgn? Hvad er sandhed?

Auggie Wrens julefortælling blev første gang trykt i The New York Times og er siden blevet til filmen Smoke

-> Køb e-bogen her.


En fjern duft af citron af Rachel Joyce

Børnene tog papirengle og glasmalerier, som de havde lavet i skolen, med sig hjem. Tingeltanglet hoppede ud over kanten på kaminhylden som små lemminger, hver gang Binny åbnede hoveddøren. Om aftenen sang børnene på deres værelser om “Den gode kong Winsylass” og “Vi tre konger af Ori an’ Tar”. Luke sagde, at han ønskede sig en gokart til jul. Coco sagde, at hun ville donere en ged til et velgørende formål. Hagen ved dét ønske var: Hun ville først have geden stående lidt i baghaven og passe den.

screen-shot-2016-11-25-at-09-59-43

En fjern duft af citron foregår på selveste juleaften. Binny er i panik, fordi hun kun har fire timer til at sørge for, hun og hendes to børn kan fejre jul. Men hun kunne ikke føle sig mindre oplagt til at fejre den glade tid.

Hendes kæreste, Oliver, har lige forladt hende, det regner udenfor, hendes hus er ved at falde fra hinanden og gaderne er pakket med mennesker, og det hele er Olivers skyld. Da Binny flygter ind i en butik for at undgå en akavet samtale med en anden mor, befinder hun sig pludselig et sted, hvor hun normalt aldrig ville sætte sine ben. Blandt hylderne finder hun en overraskende kilde til fred …

-> Du kan downloade bogen gratis her.


Mand og kat af Nils Uddenberg

Hver morgen når vi trak gardinerne fra, sad katten oven på porten, i sneen eller endda på sålbænken uden for vinduet, andre gange kom den springende ad den gang som børnebørnene havde skovlet fra haveskuret til huset, og som de kaldte for ”Mis’ sti”.

screen-shot-2016-11-25-at-12-20-21_burned

Elsker du katte? Holder du måske endda jul med din kat? Så skal du læse Mand og kat. Det er nemlig historien om, hvordan den svenske psykiater Nils Uddenberg mod sin vilje blev katteejer. Med humor og selvironi fortæller han, hvordan en herreløs hunkat stille og roligt erobrerede hans hjerte og tilførte hans liv noget, han ikke anede manglede.

Det er en hjertevarm og humoristisk kærlighedshistorie, der spreder så mange af julens sande værdier: kærlighed, familie, slægtsskab og barmhjertighed. Og så foregår en del af bogen endda i vinteren og julen.

-> Køb e-bogen her.


Bridget Jones’ dagbog af Helen Fielding

Har lige været i supermarkedet og kom uden påviselig grund til at tænke på juletræer, ild i kaminen, julesange, julekager osv. Så opdagede jeg hvorfor. Ventilatorerne ved indgangen, der i reglen udsender luften af friskbagt brød, udsendte julekagelugte i stedet.

screen-shot-2016-11-25-at-12-20-16_burned

Bridget Jones’ dagbog af Helen Fielding er egentligt ikke en julebog. Det er derimod en chick-lit roman, som følger den forvirrede, uheldige og vildt elskelige Bridget, imens hun forsøger at finde kærligheden – og få lidt styr på sit kaotiske liv.

Filmatiseringen af bogen vises dog altid i TV’et op til jul, og både bog og film er fyldt med skønne julescener og alt det familiehurlumhej der hører med til at holde jul derhjemme. Det er sjov, sød og romantisk læsning – og uanset om bogen får dig i julestemning eller ej, vil den afgjort få dig til at smile.

-> Køb bogen som e-bog eller lydbog eller lån bogen på biblioteket.