Elefantstenen har det hele: Et virkelighedsinspireret drama i en eventyrlig fortælling fortalt i et fremragende sprog forfattet af en morsom mand – et miks, hvis resultat lynhurtigt har skrevet sig ind i Politikens bestsellerhistorie.
Jeg bliver præsenteret for Elefantstenen på min første arbejdsdag på Lindhardt og Ringhof, hvor jeg møder forfatteren til bogen, Oliver Zahle. Jeg kender i forvejen hans navn fra satiregruppen Selvsving på P1 – så min interesse for hans udgivelse er hurtigt skærpet.
Jeg bliver fortalt, at Oliver Zahle har formået at gøre det umulige muligt. Ikke nok med, at Elefantstenen blev den mest solgte bog i Politikens Boghal i samme uge, hvor Klaus Rifbjergs ‘Besat’ af tragiske grunde gik som kølig rosévin på en varm sommerdag. Elefantstenen blev også den første børnebogsroman – nogensinde – til at indtage førstepladsen på Politikens Boghals bestsellerliste. Hvorfor gjorde den det? Fordi Oliver en hel fredag og en halv lørdag belejrede boghandlen og charmerede og overtalte kunderne til at tage Elefantstenen med til kassen.
Historien i bogen er historien om bogen – og det er en rigtig god historie! Elefantstenen handler om drengen Bapit, der har spist for mange nutellamadder, og derfor har lidt for meget på sidebenene. Han er ensom, hans danske fiskerfar er død, hans mor er fra Thailand, han bor i Thyborøn, og han ønsker, at han ikke er Thyborøns tykkeste dyr. Efter Bapit har sagt dette ønske højt, ser han 20 meter længere fremme en kæmpestor elefant langsomt komme gående imod sig…
Historien om bogen er, at Oliver Zahle for 24 år siden for første gang møder drengen Peter. En ensom, overvægtig dreng, der hver weekend tager turen fra Ishøj til Frederiksbergs Zoologiske Have, for at se på elefanterne. Peter får et helt specielt forhold til elefanterne, og disse fem kæmpestore dyr begynder at fylde det ensomme rum hos ham. Peter ender endda med at passe elefanterne, før han bliver voksen. Og som Peter udtaler i en artikel om ham, bogen og Oliver Zahle i Politiken, så ser han sig selv i Bapit, samtidig med han læser et eventyr, som er et andet univers.
Kort sagt:
En førsteplads på bestsellerlisten
Skønt og fængende sprog
Bogens inspirationskilde, som blev fundet for 24 år siden på Frederiksberg i Peter.
Dét er tre gode grunde til at læse Elefantstenen. Med eller uden børn.
Elefantstenen har det hele: Et virkelighedsinspireret drama i en eventyrlig fortælling fortalt i et fremragende sprog forfattet af en morsom mand – et miks, hvis resultat lynhurtigt har skrevet sig ind i Politikens bestsellerhistorie.
Jeg bliver præsenteret for Elefantstenen på min første arbejdsdag på Lindhardt og Ringhof, hvor jeg møder forfatteren til bogen, Oliver Zahle. Jeg kender i forvejen hans navn fra satiregruppen Selvsving på P1 – så min interesse for hans udgivelse er hurtigt skærpet.
Jeg bliver fortalt, at Oliver Zahle har formået at gøre det umulige muligt. Ikke nok med, at Elefantstenen blev den mest solgte bog i Politikens Boghal i samme uge, hvor Klaus Rifbjergs ‘Besat’ af tragiske grunde gik som kølig rosévin på en varm sommerdag. Elefantstenen blev også den første børnebogsroman – nogensinde – til at indtage førstepladsen på Politikens Boghals bestsellerliste. Hvorfor gjorde den det? Fordi Oliver en hel fredag og en halv lørdag belejrede boghandlen og charmerede og overtalte kunderne til at tage Elefantstenen med til kassen.
Historien i bogen er historien om bogen – og det er en rigtig god historie!
Elefantstenen handler om drengen Bapit, der har spist for mange nutellamadder, og derfor har lidt for meget på sidebenene. Han er ensom, hans danske fiskerfar er død, hans mor er fra Thailand, han bor i Thyborøn, og han ønsker, at han ikke er Thyborøns tykkeste dyr. Efter Bapit har sagt dette ønske højt, ser han 20 meter længere fremme en kæmpestor elefant langsomt komme gående imod sig…
Historien om bogen er, at Oliver Zahle for 24 år siden for første gang møder drengen Peter. En ensom, overvægtig dreng, der hver weekend tager turen fra Ishøj til Frederiksbergs Zoologiske Have, for at se på elefanterne. Peter får et helt specielt forhold til elefanterne, og disse fem kæmpestore dyr begynder at fylde det ensomme rum hos ham. Peter ender endda med at passe elefanterne, før han bliver voksen. Og som Peter udtaler i en artikel om ham, bogen og Oliver Zahle i Politiken, så ser han sig selv i Bapit, samtidig med han læser et eventyr, som er et andet univers.
Kort sagt:
En førsteplads på bestsellerlisten
Skønt og fængende sprog
Bogens inspirationskilde, som blev fundet for 24 år siden på Frederiksberg i Peter.
Dét er tre gode grunde til at læse Elefantstenen. Med eller uden børn.
Man kan købe bogen her.
Andre læste også: