Inspirationslister og guides

10 helt nye bøger

10 helt nye bøger

10 helt nye bøger, som du skal glæde dig til at læse


Vi har samlet en liste med nogle af de nyeste bøger fra Lindhardt og Ringhof.

Her kan du finde masser af store læseoplevelser til natbordet, sommerhuset, eller hvor du nu allerbedst kan lide at læse bøger.

Se de 10 helt nye bøger her:


Ulf Svane og Mathias Kobberrød Rasmussen: Hovedstaden bag facaden

10 helt nye bøger

Kom med på en stemningsmættet og skøn tur til gemte og glemte steder i storbyen, der skildres gennem cirka 300 billeder. Hovedstaden bag facaden er en kunstnerisk og moderne formidling af byens kulturbærende erhvervsdrivende nicheforretninger og mindre familiedrevne virksomheder i alle afskygninger. En hyldest til det København, der er ved at forsvinde. 

Det er et portræt af  de mennesker, der befolker stederne som stamgæster, kunder og indehavere, side om side med motiver af interiør, facader, genstande og det omkringliggende bymiljø. Det er en række personlige fortællinger om en vigtig, men desværre ofte overset del af byen, der fortjener offentlighedens opmærksomhed, så nye generationer af københavnere kan lære byen at kende og reflektere over dens fortid, nutid og fremtid.

Du kan købe Hovedstaden bag facaden online fx hos Bog&idé eller i nærmeste boghandel fra 23. april.




Maddie Mortimer: Kort over kroppens landskab

Kort over kroppens landskab, Maddie mortimer

Sammen med sin mand, Harry, og datter, Iris, har Lia skabt den harmoniske familie, hun altid har ønsket sig. Men da hun stilles en terminal kræftdiagnose, bliver familien tvunget til at tage stilling til, hvad det vil gøre med deres sidste tid sammen. Med Lias døende krop som centrum udfoldes en kalejdoskopisk fortælling om en kvindes levede liv og dets ende.

Lia bærer sin fortid i sin krop. Dens erfaringer og relationer ligger forstenet i hende, afskåret fra det liv, hun lever. Men da noget ondsindet indtager hendes krop, begynder fortiden at sive ud i nutiden.

Kort over kroppens landskab er en både brutal og håbefuld livshistorie fortalt fra afslutningen. Det er en fortælling om det, vi gør med livet, når vores fremtid tages fra os. Om det at være syg og skulle forlade livet, og det at være pårørende og skulle leve videre.

Du kan købe Kort over kroppens landskab online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel fra d. 22. april 2024.




Sigríður Hagalín Björnsdóttir: Ilden

Ilden, Sigríður Hagalín Björnsdóttir

Jordskælv ryster Reykjanes-halvøen, der huser to tredjedele af den islandske befolkning og utallige turister, og vækker de sovende vulkaner.

Ingen kender dem bedre end geologen Anna Arnardóttir, som står over for den vigtigste opgave i sin karriere.

Men katastrofen lurer i horisonten, både i undergrunden og i Annas privatliv, hvor hendes tilsyneladende perfekte ægteskab pludselig befinder sig på usikker grund.

“Karrierens og familielivets katastrofer flettes sammen på ekstremt spændende vis, og resulatet bliver eksplosivt begge steder.” – Morgunblaðið

Du kan købe Ilden online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel fra d. 19 april.




Gunnar Staalesen: Dødens net

Dødens net, Gunnar Staalesen

Privatdetektiven Varg Veum støder på adskillige mystiske dødsfald, da han følger en savnet mands spor til den norske bygd Solvik. En by, der styres af to indflydelsesrige familier, som kæmper om magten over det indbringende lakseopdræt – en kamp, der har splittet det lille samfund i to og sat indbyggerne op imod hinanden.

Varg Veum opdager hurtigt, at Solvik gemmer på adskillige hemmeligheder, som ingen ønsker skal se dagens lys. Men det stopper ikke privatdetektiven.

Spørgsmålet er, hvor mange der må dø, før Veum når frem til gådens løsning. Dødens net er bog nummer tyve i Gunnar Staalesens populære og filmatiserede serie om privatdetektiven Varg Veum.

Du kan købe Dødens net online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Margaret Atwood m.fl.: Fjorten dage

Fjorten dage

På taget af en Lower East Side-bygning mødes den brogede skare af lejere under de første uger af coronalockdown og fortæller hinanden historier. 

Fjorten dage er en overraskende og uimodståeligt fremdrivende roman med et uventet twist: hver karakter fra denne diverse og excentriske trup af New York-naboer er skrevet af seksogtredive forskellige, store litterære stemmer – fra Margaret Atwood og Douglas Preston til Tommy Orange og Celeste Ng.

Forfattere: Charlie Jane Anders,  Margaret Atwood, Jennine Capó Crucet, Joseph Cassara, Angie Cruz Pat Cummings, Sylvia Day, Emma Donoghue, Dave Eggers, Diana Gabaldon, Tess Gerritsen, John Grisham, Maria Hinojosa, Mira Jacob, Erica Jong, CJ Lyons, Celeste Ng, Tommy Orange, Mary Pope Osborne, Douglas Preston, Alice Randall, Ishmael Reed, Roxana Robinson, 
Nelly Rosario, James Shapiro, Hampton Sides, R.L. Stine, Nafissa Thompson-Spires, Monique Truong, Scott Turow, , Luis Alberto Urrea, Rachel Vail, Weike Wang. Caroline Randall Williams, De’Shawn Charles Winslow, Meg Wolitzer

Du kan købe Fjorten dage online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




Morten Runge: Dronning til h6

dronning til h6, morten runge, skak

Seks af de største skakdramaer nogensinde fortalt af DR-journalist Morten Runge. Selvom historierne tager udgangspunkt i de samme 64 felter, handler de om alt fra Den Kolde Krig, kønnenes kamp, storpolitik og konspirationer til bedrag og kunstig intelligens. Uanset om du er historieinteresseret eller skaknørd, er det her en bog, du får svært ved at slippe.

Du kan blandt andet læse om Vera Menchik, kvinden der tog kampen op mod mændene, Bobby Fischer, der fik hele verden til at holde vejret, Garri Kasparov, der blev billedet på mennesket mod maskinen, og Magnus Carlsen, som havde hovedrollen i en af nyere tids største skakskandaler.

Bogen afsluttes med detaljerede beskrivelser af udvalgte skakpartier.

Morten Runge er vært på P1 Morgen og DR’s skakkommentator. Han har selv spillet skak, siden han var otte år, bl.a. i Holbæk Skakklub.

Du kan købe Dronning til h6 online eller i din nærmeste boghandel.




Signe Pildahl: Francine & Katrine

Francine og Katrine, Signe Pildal

Francine & Katrine handler om, hvad der sker efter et seksuelt overgreb. Romanen følger Francine, som bliver voldtaget af sin universitetsvejleder, og Katrine, som er gift med ham. Den handler om de vidtrækkende følger, voldtægten har, ikke kun for de to kvinder, men også for andre mennesker omkring dem.

Det er en roman om magt og afmagt, om at vide og fortie og om, hvad man gør for at beskytte sig selv og dem, man elsker.

”Hun gik i bad, da hun kom hjem. Det gør man åbenbart, havde hun tænkt, da hun stod med lukkede øjne under bruseren. Hun havde skrabet sine underben glatte, mens hun græd og vandet skyllede ned over hende. Kvalmen ved tanken om, at Kjær skulle have bemærket hårene på hendes ben. Hun tænkte ikke på det, da hun lå på sofaen, men nu betyder det noget. Det ville have været endnu en ubærlig blottelse.”

Du kan købe Francine & Katrine online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




Jeffrey Archer: Falske spor

10 helt nye bøger

For at sikre det engelske herresæde Wentworth, der har været i slægtens besiddelse i generationer, tvinges Lady Victoria Wentworth til at afhænde et af familiens klenodier, et verdenskendt og uvurderligt van Gogh-maleri. Køberen er et lyssky foretagende, der har kontorer i Twin Towers i New York. Men da Victoria myrdes i sit hjem natten til 11. september 2001, forsvinder maleriet sporløst.

Anna Petrescu, der arbejder i New Yorks betændte kunstverden, befinder sig i World Trade Centers nordtårn, da det første fly rammer. Hun formodes død. Under dække af denne status kæmper hun for at afsløre sin arbejdsgivers dobbeltspil og for at finde maleriet. Men hendes modstander er frygtindgydende, og kampen bringer hende verden rundt på en krævende og farlig mission. 

Du kan købe Falske spor online fx Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




Lotta Elstad: Klara (Xiania 1)

Xiania

Året er 1922. Klara tager toget fra en lille norsk flække til storbyen Kristiania (Xiania) for at håndtere en uønsket graviditet. Hun er 19 år gammel, og i hånden har hun en lap papir med et navn og en adresse: Madam Zavarella, Elvagata 2.

Efter en abort, som næsten koster Klara livet, bliver hun en del af den sammensatte verden omkring Madam Zavarella i slummen Vaterland. Det er en stinkende, fattig, pulserende underverden, men hos Madam Zavarella er der pengesedler gemt i alle sprækker af det vakkelvorne hus, der er en automobil i gården, forbindelser til de finere kredse på Bygdø, og selvom det er forbudstid, flyder alkoholen frit. Før Klara ved af det, har hun fået kort hår og bukser og færdes hjemmevant i byens natteliv, hvor hun føler sig splittet mellem revolutionære Matteo og smukke Leander.

Xiania er et portræt af en ung kvindes møde med et sydende Kristiania og med en farverig, excentrisk flok af outsidere. Det er et glamourøst og beskidt drama om jazztidens Oslo. Xiania 1: Klara er første bind i en planlagt trilogi af den norske forfatter Lotta Elstad.

Du kan købe Xiania 1: Klara online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




Louisa Lorang: Bælgfrugt

bælgfrugt, Louisa Lorang

Vi ved godt, at det er både sundt for os og godt for kloden, hvis vi spisere flere grønne proteiner og mindre kød. Men selvom vi godt ved det, er det for mange nok mere en pligt end velbehag at spise bønner, linser og kikærter.

Det skal ikke være en straf at spise bælgfrugter, for du kan lave nogle lækre hverdagsretter med bælgfrugter, de skal bare tilberedes med masser af smag. Og denne bog en en håndsrækning til alle dem, der gerne vil spise mere bælg. 

Her er både forslag til, hvordan du laver de mest simple og klassiske retter som en rigtig god minestrone og hummus, og opskrifter der er alternativer til kødretter som kikærte-burger, black bean-burritoes, postejer. Og så lærer du, hvordan du bruger bælgfrugter til fx at bage med.

Du kan købe Bælgfrugt for begyndere online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




10 helt nye bøger

Leder du efter mere inspiration til din læsning? Tag et kig på et af de over 100 forskellige inspirationslister, der findes på Bog.dk

Du kan også følge Lindhardt og Ringhof på Facebook og blive inspireret til gode læseoplevelser dagligt.