Fagbøger Historie

Danmarks Titanic. Læs om heltinden, der holdt redningsbåden flydende og humøret højt

Danmarks Titanic

Danmarks Titanic er historien om den største katastrofe i dansk skibsfart. En katastrofe der kostede 635 mennesker livet, men som trods dens omfang er stort set glemt i dag. En af de passagerer, der undslap en skæbne som drukneoffer, var 25-årige Laura Petersen.

Den 28. juni 1904 forliste det danske udvandrerskib S/S Norge 500 km fra Skotlands kyst. I Danmarks Titanic oplever man, gennem udvalgte besætningsmedlemmer og passagerers historier, de skæbnesvangre og ulyksalige minutter, timer og døgn, der fulgte efter, hvad der viste sig at blive danmarkshistoriens største skibskatastrofe.

Danmarks Titanic
Udvandrere på Larsen Plads malet af Edvard Petersen i 1890.

En af passagererne var 25-årige Laura Pedersen fra Rudersdal nord for København. Hun voksede op med sine otte søskende i en økonomisk presset arbejderklassefamilie.

Laura var et lyspunkt i familien. Hun havde et uovertruffent livsmod og var fuld af energi og eventyrlyst. Hun formåede altid at holde familiens gejst oppe, når tiderne var svære, og hendes forældrene var afsindigt stolte af hende.

Uddrag fra bogen

”Laura har altid været en meget energisk pige. Hun er af den slags, der altid har frisk mod på livet. Hun ville selv bane sig en vej – herhjemme syntes hun ikke, det blev til noget.”

– Lauras forældre i interview til Politiken.

År forinden var Lauras nære veninde udvandret til Chicago, hvor hun havde bosat sig med sin velhavende mand.

I et brev inviterede hun Laura til Amerika og tilbød hende, at hun kunne få lov at bosætte sig hos dem.

Eventyrlystne Laura tænkte sig ikke længe om, før hun sagde sit job op i osteforretningen på Vesterbro og købte en billet til emigrantskibet S/S Norge, der havde endestation i New York, og på hvilket hendes fætter havde tjans som maskinassistent.

Den 22. juni stævner hun ud fra København med kurs mod først Norge og dernæst mulighedernes land, Amerika.

Danmarks Titanic

“Kvinder og børn først”

Klokken 7.45 den 28. juni gik en kraftig rystelse gennem hele skibet. En lang skurrende lyd fra skibets bund fik det til at føles, som om hele forenden blevet flået op.

Snart stod det klart, at S/S Norge var stødt på grund, og at skibet var begyndt at tage vand ind.

På dækket blev redningsbådene gjort klar. På trods af, at der var knap 800 mennesker om bord, var der kun otte redningsbåde med – beregnet til 250 mennesker. ”Kvinder og børn først” råbte kaptajnen og vinkede folk om bord i redningsbådene.

Laura Petersen hjalp et par ældre damer op på dækket sammen med sin fætter, der kortvarigt havde forladt sin post i maskinrummet for at sikre sig, at Laura kom om bord i en redningsbåd. I tumulten forsvandt de to ældre damer, og inden Laura kunne nå at følge efter dem, beordrede fætteren hende i redningsbåden.

Laura tryglede sin fætter om at tage med, men han vendte tilbage til sin gerning som maskinassistent, hvor ham og de øvrige maskinmestre i et desperat forsøg forsøgte at vende skibet.

Galionsfiguren

Redningsbåden kom i vandet, men stævnen var slået i stykker, og der væltede vand ind i den overfyldte båd. Skiftevis måtte passagererne øse vand ud af båden om kap med de hushøje bølger, der fyldte den ligeså hurtigt igen.

Uddrag fra bogen

”’Det skal nok gå,’ råbte hun. Hendes mørke hår, der normalt var sat op, var drivvådt, og hun stod med bare fødder i vandet i bunden af båden. I den ene hånd havde hun en stor støvle, som tredjestyrmand Ankersen havde efterladt, og som hun brugte til at øse med. ‘Øs væk,’ råbte hun.”

Laura havde kun nået at iføre sig et kort skørt og en sommerbluse, og hendes tøj var hurtigt blevet gennemblødt.

Om bord på samme redningsbåd var matrosen Karl Matthiasen, der var imponeret over Lauras ukuelig vilje og optimisme:

Uddrag fra bogen

”'(…) det kan godt være, at hun ikke var klædt ordentligt på, men i hans øjne kunne han ikke have ønsket sig en bedre galionsfigur, for hendes gåpåmod smittede især af på nogle af mændene, hvis ære det gik for nær, at en kvinde arbejdede hårdere end dem – ikke mindst når hun sad i stævnen og tog imod de bølger, der forsøgte at gennembløde dem alle.”

Laura Petersens forældre ville ikke være spor overraskede over at se deres datter, der i situationen hverken lod sig gå på af regn, blæst eller kulde, men blot gjorde sit arbejde og mere til. Det var sådan, de kendte hende bedst.

S/SNorge
S/S Norge forlod Kristiansand om formiddagen den 25. juni. Tre døgn senere lå hun på bunden af Atlanterhavet.

Uddrag fra bogen
”Laura har aldrig været bange for at tage fat, så vi nærede ikke den mindste tvivl om, at hun nok skulle komme frem,” (…) ”Vi kan så godt forstå, at Laura ikke har tabt hovedet, da hun var i båden, men at hun har givet sit skærv til arbejdet, for sådan har vores store pige altid været.”

– Lauras forældre i interview til Politiken

Efter en mørk nat og nogle dramatiske timer om bord på en lækket redningsbåd bliver Laura Petersen reddet om bord på en fiskekutter, hvorefter hun umiddelbart upåvirket fortsætter sin rejse mod Amerika.

Uddrag fra bogen

“En overgang lod det til at klare en smule op. Gennem huller i de drivende skyer kiggede månen af og til ned på de skibbrudne og badede havet omkring dem i sølv. Pludselig kunne de høre en kvindestemme synge en salme – det var Laura Petersen, der endnu en gang forsøgte at opmuntre sine medpassagerer og hjælpe dem gennem den korte nat.”

For heltemod

I februar 1905 besluttede Dansk Skibsførerforening at hædre Laura Petersen for sin indsats, og de udnævnte hende derfor enstemmigt til foreningens første kvindelige æresmedlem. Sammen med et diplom fik hun gennem det danske konsulat i Chicago også en guldmedalje. Medaljen havde ordene ’For Bravery’ – ’For Heltemod’ – indgraveret.

Efter et par år i USA vendte Laura Petersen hjem til Danmark, hvor hun giftede sig. Hun tog ikke forliset ret tungt, for hun mente, at det var Guds vilje, hvad der var sket.

Danmarks titanic
S/S Norge havde ingen telegraf om bord, så nyheden om forliset nåede ikke København før syv dage senere.

I et interview i Danmarks Radio i 1954 i forbindelse med 50-året for katastrofen fortæller Laura Petersen til journalist Karl Bjarnhof, at hun ikke var det mindste bange:

“Jeg var ikke spor bange, mærkeligt nok, men jeg følte ikke, at jeg skulle dø. (..)” I interviewet fortæller Laura, at hun aldrig før har set så store bølger. Hun fik ustandseligt vand ud over sig, og i flere minutter ad gangen kunne hun ikke trække vejret ordentligt.

“Så I dem, der gik ned?” Spørger Karl Bjarnhof:

“Vi så dem alle sammen. En masse børn, som jeg havde leget med om bord, og som nu lå og vuggede der på bølgerne. De var døde.”

Hør lydklip fra interviewet i Kulturen på P1 her.

Laura Petersen døde i 1966. Begravelsen skete fra Hellerup Kirke, hvor hele skibsførerforeningens ledelse samt en medarbejder fra DFDS deltog.

I Danmarks Titanic kan man foruden Laura Petersen møde kaptajnen Valdemar Gundel, hvis ben sad fast i et rækværk, da skibet gik ned. Man kan også møde tredjestyrmanden Anker Ankersen for hvem forliset på S/S Norge, var ikke mindre end det tredje skibsforlis, der overgik ham.

Læs mere om, hvorfor historien om Danmarks Titanic er stort set glemt i dag.

Danmarks TitanicFind Danmarks Titanic her eller hos din foretrukne boghandel.

Danmarks Titanic er den dramatiske beretning om, hvad der gik galt den 28. juni 1904, da det danske udvandrerskib S/S Norge forliste. En katastrofe der kostede 635 mennesker livet, og som regnes for den værste i dansk skibsfart nogensinde.