Den 4. maj 1945 kl. 20.36 afbrød BBC’s danske speaker Johannes G. Sørensen den nyhedsoplæsning, han var i gang med, for at læse et telegram, som netop var blevet bragt ind til ham i studiet:
[ba-quote]I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette øjeblik meddelt, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig.[/ba-quote]
Overgivelsen trådte først i kraft den 5. maj klokken 08.00, men straks efter at frihedsbudskabet havde lydt, begyndte folk at rive mørklægningsgardinerne ned og myldre ud på gader og pladser for at søge nyheder og fejre befrielsen sammen med naboer og vildfremmede.
D.5. maj er det altså 70 år siden at Danmark blev befriet. Befrielsen var en lettelse og en glæde i Danmark, men betød også starten på nogle svære år og nye verdensstrukturer som har haft stor indflydelse igennem de sidste 70 år. Hvad det har betydet for Danmark, er nok tydeligst i de nytårstaler vores statsministre har holdt igennem årene. Her giver vi et kort oprids af den nye verdensstrukturs betydning for Danmark, fortalt med citater fra statsministrenes nytårstaler.
Efter 2. verdenskrigs afslutning i 1945, havde mange danskere et behov for at retsforfølge de, der havde støttet det tyske krigsapparat. Dette førte til at Landsforræderloven blev indført. Landsforræderloven, var en dødsstraf for forbrydelser begået under besættelsen – med tilbagevirkende kraft, det vil altså sige alle forbrydelser begået efter 9. april 1940.
Landets statsminister så dog ikke så positivt på dødsstraffen.
[ba-quote]Lige så meget som jeg ønsker en retfærdig straf over dem, der i krigstiden alvorligt har forbrudt sig mod fællesskabet, lige så meget håber og tror jeg, at det danske folk i det kommende år vil vise en menneskelig forståelse af og barmhjertighed med de mange mennesker, der på grund af fattigdom, dårligt miljø eller andre dem utilregnelige årsager har gjort sig skyldige i mindre forseelser, for hvilke allerede nu den langvarige indespærring har været en alvorlig straf. – Knud Kristensen, 1946[/ba-quote]
[ba-quote]Vi har ikke råd til, at menneskeskæbner går til spilde ved inden for vort folk at danne en klasse af fredløse, som aldrig ved, hvornår deres fortid vender sig imod dem. De har taget deres straf, og alle bør vi være enige om nu at give dem deres chance.– Knud Kristensen, 1948[/ba-quote]
Den danske befolkning var ikke til at overbevise. I alt blev 46 personer henrettet. Den sidste blev Ib B. Hansen, der d. 20. juli 1950 blev henrettet ved Landsforræderloven.
[ba-divider style=”solid” color=”#000000″]
Efterkrigsårene byder også gode forandringer velkomne. Krigen havde nemlig betydet rationalisering af luksusvarer, såsom kaffe og sukker. Det skulle tage otte år efter krigens afslutning før de blev frigjort.
[ba-quote]Det blev muligt at løsne nogle af de strammende bånd. Endnu nogle restriktioner kunne ophæves: kaffen og sukkeret blev fri. Liberaliseringen udvidedes og bragte konkurrencens frie pust ind over store dele af vor økonomi.– Erik Eriksen, 1953[/ba-quote]
[ba-divider style=”solid” color=”#000000″]
Efterkrigsårene er for mange ligmed FN, en ny politisk arena formet som fælles modstand mod Hitler.
[ba-quote]freden, som vi ventede den, har ikke villet bryde ud. Krig i Palæstina, uro i Indonesien og Grækenland, krise i Berlin, skærpet modsætningsforhold mellem Øst og Vest (…) Løftet om “frihed for frygt” er ikke indfriet. Det er en stor fordel, at vi har De Forenede Nationer, hvor modsætningerne åbent registreres, men hvilken betydning det kan tillægges som fredsgarant, behøver ingen kommentarer.– Hans Hedtoft, 1949[/ba-quote]
Allerede i årene efter krigens afslutning, stod verden overfor en ny – Den Kolde Krig. Efterdønningerne fra 2. verdenskrig skabte en ny opdeling i Europa, og skabt nye gnidninger. De Forenede Nationer måtte stå stærkere sammen end før.
[ba-quote]Vi føler det som en pligt at se alle den spændte situations muligheder i øjnene og varsomt følge den kommende tids udvikling. De forhandlinger, regeringen i den seneste tid har ført med de øvrige skandinaviske lande, har kun det ene formål at sikre vor frihed og vor fred. – Hans Hedtoft, 1949[/ba-quote]
Først 44 år efter befrielsen, startede afslutningen på den kolde krig, pludseligt en november nat i Berlin 1989.
[ba-quote]Jeg tror, vi alle kniber os selv i armen og spørger os selv, om det virkelig er sandt, at vi oplever disse lykkelige begivenheder. Men det er sandt. Ikke sådan, at det med et slag løser alle problemerne. Tværtimod stiller det os over for nye opgaver. – Poul Schlüter, 1990 [/ba-quote]
Det at være en del af FN, og hige mod ”frihed for frygt”, har fået Danmark involveret i krige og fredsbevarende handlinger rundt omkring i verden. Især har et sted været diskuteret igennem flere årtier herhjemme.
[ba-quote]Jeg møder ofte det synspunkt, hvorfor vi i det lille Danmark skal interessere os for, bruge penge og bruge tid på for eksempel at hjælpe den tredje verden. (…) Og hvad med Afghanistan? Det er langt væk. Skal vi ikke kritisere Sovjets invasion der? I den forbindelse kommer jeg jo i tanke om, at den sovjetiske ambassadør i nytår 1979, imellem jul og nytår 1979, opsøgte mig på Marienborg og meddelte: “Sovjetiske tropper er gået ind i Afghanistan på invitation af den afghanske regering.” Men militærdiktatur, besættelser, eller hvad man nu kalder det – besættelser med eller uden invitation, det har en tendens til altid at vare for længe.– Anker Jørgensen, 1982[/ba-quote]
Hr. Anker Jørgensen havde på sin vis ret, for i 2008, 26 år senere, holder Anders Fogh Rasmussen en nytårstale med lignende elementer i.
[ba-quote]Der er mange, som spørger: Hvad skal Danmark dog i det fjerne Afghanistan? Jeg 
forstår godt spørgsmålet. Men jeg beder hver enkelt af jer tænke på, at vi lever i en ny verden. Danmark må også tage sin del af ansvaret for frihed og fred. Den 11. september 2001 sendte terrorister tusinder af uskyldige i døden i USA. Terroristerne havde deres afsæt i Afghanistan. Taleban-regimet gav hjælp og husly til terrorister, som kunne slå til hvor som helst i verden. Afghanistan må ikke igen blive et fristed for terrorister. Derfor er vi i Afghanistan. Det handler også om vor egen sikkerhed. Det handler om, at Danmark tager medansvar i verden. Hvis alle sagde: Vi vil ikke sende soldater for at forsvare frihed og fremme fred, ja, så ville tyrannerne terrorisere verden. Det har vi desværre set eksempler på tidligere i verdenshistorien. Vi kan ikke bare sidde med hænderne i skødet, trække gardinerne for og tro, at det onde forsvinder.– Anders Fogh Rasmussen, 2008.[/ba-quote]
[ba-divider style=”solid” color=”#000000″]
Læs mere om besættelsestiden og danske statsministres nytårstaler;
Besættelsen i billeder, af Thomas Harder – køb den her.
Nu gælder det Danmark!, af Eva Fischer Mellbin – køb den her.
![9788711405260[1]](https://forlagsliv.dk/wp-content/uploads/2015/04/97887114052601.jpg)
Den 4. maj 1945 kl. 20.36 afbrød BBC’s danske speaker Johannes G. Sørensen den nyhedsoplæsning, han var i gang med, for at læse et telegram, som netop var blevet bragt ind til ham i studiet:
[ba-quote]I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette øjeblik meddelt, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig.[/ba-quote]
Overgivelsen trådte først i kraft den 5. maj klokken 08.00, men straks efter at frihedsbudskabet havde lydt, begyndte folk at rive mørklægningsgardinerne ned og myldre ud på gader og pladser for at søge nyheder og fejre befrielsen sammen med naboer og vildfremmede.
D.5. maj er det altså 70 år siden at Danmark blev befriet. Befrielsen var en lettelse og en glæde i Danmark, men betød også starten på nogle svære år og nye verdensstrukturer som har haft stor indflydelse igennem de sidste 70 år. Hvad det har betydet for Danmark, er nok tydeligst i de nytårstaler vores statsministre har holdt igennem årene. Her giver vi et kort oprids af den nye verdensstrukturs betydning for Danmark, fortalt med citater fra statsministrenes nytårstaler.
Efter 2. verdenskrigs afslutning i 1945, havde mange danskere et behov for at retsforfølge de, der havde støttet det tyske krigsapparat. Dette førte til at Landsforræderloven blev indført. Landsforræderloven, var en dødsstraf for forbrydelser begået under besættelsen – med tilbagevirkende kraft, det vil altså sige alle forbrydelser begået efter 9. april 1940.
Landets statsminister så dog ikke så positivt på dødsstraffen.
[ba-quote]Vi har ikke råd til, at menneskeskæbner går til spilde ved inden for vort folk at danne en klasse af fredløse, som aldrig ved, hvornår deres fortid vender sig imod dem. De har taget deres straf, og alle bør vi være enige om nu at give dem deres chance.– Knud Kristensen, 1948[/ba-quote]
Den danske befolkning var ikke til at overbevise. I alt blev 46 personer henrettet. Den sidste blev Ib B. Hansen, der d. 20. juli 1950 blev henrettet ved Landsforræderloven.
[ba-divider style=”solid” color=”#000000″]
[ba-quote]Det blev muligt at løsne nogle af de strammende bånd. Endnu nogle restriktioner kunne ophæves: kaffen og sukkeret blev fri. Liberaliseringen udvidedes og bragte konkurrencens frie pust ind over store dele af vor økonomi.– Erik Eriksen, 1953[/ba-quote]
[ba-divider style=”solid” color=”#000000″]
Efterkrigsårene er for mange ligmed FN, en ny politisk arena formet som fælles modstand mod Hitler.
[ba-quote]freden, som vi ventede den, har ikke villet bryde ud. Krig i Palæstina, uro i Indonesien og Grækenland, krise i Berlin, skærpet modsætningsforhold mellem Øst og Vest (…) Løftet om “frihed for frygt” er ikke indfriet. Det er en stor fordel, at vi har De Forenede Nationer, hvor modsætningerne åbent registreres, men hvilken betydning det kan tillægges som fredsgarant, behøver ingen kommentarer.– Hans Hedtoft, 1949[/ba-quote]
Allerede i årene efter krigens afslutning, stod verden overfor en ny – Den Kolde Krig. Efterdønningerne fra 2. verdenskrig skabte en ny opdeling i Europa, og skabt nye gnidninger. De Forenede Nationer måtte stå stærkere sammen end før.
[ba-quote]Vi føler det som en pligt at se alle den spændte situations muligheder i øjnene og varsomt følge den kommende tids udvikling. De forhandlinger, regeringen i den seneste tid har ført med de øvrige skandinaviske lande, har kun det ene formål at sikre vor frihed og vor fred. – Hans Hedtoft, 1949[/ba-quote]
Først 44 år efter befrielsen, startede afslutningen på den kolde krig, pludseligt en november nat i Berlin 1989.
[ba-quote]Jeg tror, vi alle kniber os selv i armen og spørger os selv, om det virkelig er sandt, at vi oplever disse lykkelige begivenheder. Men det er sandt. Ikke sådan, at det med et slag løser alle problemerne. Tværtimod stiller det os over for nye opgaver. – Poul Schlüter, 1990 [/ba-quote]
Det at være en del af FN, og hige mod ”frihed for frygt”, har fået Danmark involveret i krige og fredsbevarende handlinger rundt omkring i verden. Især har et sted været diskuteret igennem flere årtier herhjemme.
Hr. Anker Jørgensen havde på sin vis ret, for i 2008, 26 år senere, holder Anders Fogh Rasmussen en nytårstale med lignende elementer i.
[ba-quote]Der er mange, som spørger: Hvad skal Danmark dog i det fjerne Afghanistan? Jeg
forstår godt spørgsmålet. Men jeg beder hver enkelt af jer tænke på, at vi lever i en ny verden. Danmark må også tage sin del af ansvaret for frihed og fred. Den 11. september 2001 sendte terrorister tusinder af uskyldige i døden i USA. Terroristerne havde deres afsæt i Afghanistan. Taleban-regimet gav hjælp og husly til terrorister, som kunne slå til hvor som helst i verden. Afghanistan må ikke igen blive et fristed for terrorister. Derfor er vi i Afghanistan. Det handler også om vor egen sikkerhed. Det handler om, at Danmark tager medansvar i verden. Hvis alle sagde: Vi vil ikke sende soldater for at forsvare frihed og fremme fred, ja, så ville tyrannerne terrorisere verden. Det har vi desværre set eksempler på tidligere i verdenshistorien. Vi kan ikke bare sidde med hænderne i skødet, trække gardinerne for og tro, at det onde forsvinder.– Anders Fogh Rasmussen, 2008.[/ba-quote]
[ba-divider style=”solid” color=”#000000″]
Læs mere om besættelsestiden og danske statsministres nytårstaler;
Besættelsen i billeder, af Thomas Harder – køb den her.
Nu gælder det Danmark!, af Eva Fischer Mellbin – køb den her.
Andre læste også: