Tørke, oversvømmelser og en Midgårdsorm, der pisker med halen. Alt er i opløsning i Vølvens vej – Ormehavet, hvor der for alvor er dømt ubalance mellem natur og civilisation. Anne-Marie Vedsø Olesen oplevede selv naturens kaos, da hun skrev fjerde bind i den populære serie.
INTERVIEW. Anne-Marie Vedsø Olesen har haft Den poetiske Edda tæt på sig i fire år nu. Den nordiske mytologi, som den fremstilles i de islandske kvad, er hendes grundstof, når hun skriver på sin anmelderroste bestsellerserie Vølvens vej, der nu er solgt i 80.000 eksemplarer, og hvor første bind har vundet DR’s Romanpris.
Med Vølvens vej – Ormehavet er hun nået til fjerde og næstsidste bind i serien, der har vølven Snehild i fokus. ”Vølvens vej er det vigtigste, jeg har præsteret i min forfatterkarriere. Ja, måske endda i det hele taget,” understreger Anne-Marie Vedsø Olesen.
Naturen er i oprør i Ormehavet. Vejret er forfærdeligt, der er jordskælv, hede, tørke, skybrud og oversvømmelser. Menneskene forstår ikke rigtigt, hvad der er ved at ske, men de fornemmer, at noget er helt galt. Det viser sig, at Midgårdsormen er på spil og er blevet så stor ude i havet, at dens hale er smuttet ind i floden Tryggvæld og er med til at skabe oversvømmelserne.
En tur i Midgårdsormens mægtige gab
Anne-Marie Vedsø Olesen har været en tur i Midgårdsormens mægtige gab, da hun skrev Vølvens vej – Ormehavet. Vølven Snehild kommer i nærkontakt med den monstrøse orm, da hun er på en farlig rejse over havet for at finde sin mor. For at kunne beskrive turen ned i gabet måtte Anne-Marie også lade sig opsluge mentalt.
”Jeg måtte ‘tage med’ og svømme med Snehild rundt i gabet, spiserøret og mavesækken for at kunne forestille mig, hvordan det var, og hvad man kom forbi på sin vej, som også er blevet slugt … en halvspist fisk på en spids tand, østers, tang, gopler.”
Jørmungand, Lindormen, Jordens stav, Vølsungernes driks bugtende ål, Vigens svigefulde skræk. Der findes et væld af beskrivelser af Midgårdsormen i Snorris Edda, og Anne-Marie Vedsø Olesen har møjsommeligt gennembladret det værk og fundet alle de steder, hvor ormen bliver nævnt. Her bliver den blandt andet kaldt ”hele verdens omsluttende fisk”.
Da Anne-Marie Vedsø Olesen fik en lille portugisisk tøjsardin i orange og gule farver, som hendes kæreste havde med hjem fra Portugal, blev den sat på skrivebordet som en maskot og nuttet repræsentant for Midgårdsormen. Anne-Marie Vedsø Olesen har nemlig altid en fysisk ting på skrivebordet, der afspejler det skriveprojekt, hun er i gang med.
Her ses Anne-Marie Vedsø Olesens fire maskotter for Vølvens Vej-serien. Snehild-maskotten er et stykke træ fra den park, der hører til Vallø Slot ved Køge, hvor Anne-Marie Vedsø Olesen bor; lokalområdet spiller en vigtig rolle i romanerne. Misteltenen-maskotten er en Idun med æblerne-statue, Ulvegabet-maskotten er en drage, da Anne-Marie Vedsø Olesen opfandt dragen Urdbál til Ulvegabet, og den kulørte fisk er Ormehavet-maskot.
Som kontrast til den nuttede maskot-fisk er Anne-Marie Vedsø Olesens Midgårdsorm i Ormehavet gigantisk, med et enormt gab, hugtænder, som kan spy gift og med dommedagskarisma.
”Man kan se Midgårdsormen som den ultimative, destruktive naturkraft, hinsides enhver menneskelig indflydelse,” forklarer Anne-Marie Vedsø Olesen om det mytologiske monster, der spiller en vigtig rolle i Ormehavet.
”Det vigtige var ikke så meget at beskrive, hvordan den så ud, der vigtige var, at man fik fornemmelsen af – allerede inden den dukker op – at noget stort, dystert og overvældende lurer.”
Hævngerrig natur
I hver bog i Vølvens vej-serien er en eller flere nordiske myter omdrejningspunkt, og i Ormehavet gælder det dels Midgårdsormen og dels naturguderne – de såkaldte vaner.
I Ormehavet må Snehild sejle over havet i et forsøg på at genfinde sin mor, som hun har hørt befinder sig i Vanaheim, de vilde naturkræfters ursted. Her hersker den utæmmede natur. Vildskoven er hensynsløs, havet er ukontrolleret med stormvejr og flodbølge.
Det er en risikobetonet færd at begive sig ud på havet for Snehild, og der er ikke meget idyllisk picnic over en tur i vildskoven. Træer går til angreb med deres kvælende rødder. Planter og blomster skærer i folk og løber efter dem. Naturen er hævngerrig på civilisationen og går med al sin kraft og plantesaft efter dem, der har forvildet sig ind i skoven.
”Når jeg som forfatter skal vise en ubalance i naturen, så kan jeg gøre abstrakte problemstillinger konkrete, farverige og eventyrlige med de voldsomheder, der sker i naturen i Ormehavet. Det er det, som er så skønt ved at skrive med magiske og fantastiske elementer,” forklarer Anne-Marie Vedsø Olesen.
Inspireret af oversvømmelser ved Køge
Anne-Marie Vedsø Olesen er som forfatter påvirket af den tid, hun lever i, og det, hun oplever, bliver tænkt ind i romanerne. Da Anne-Marie Vedsø Olesen oplevede oversvømmelser i området ved Køge Bugt og Tryggevælde Å, hvor hun bor på Vallø Slot, blev det inspiration til Ormehavet.
”Storm og skybrud fik havvandet til at stige og oversvømme kysterne. Det var massivt, og beredskabet kunne ikke følge med. Det spillede ind, da jeg skrev Ormehavet, hvor et af hovedtemaerne er forholdet mellem natur og civilisation.”
I Ormehavet er det den gamle grundfortælling om, at naturen er farlig og skal kontrolleres. Sat i perspektiv til nutiden står vi ifølge Anne-Marie Vedsø Olesen i den omvendte situation, hvor mennesket selv har skabt naturkatastroferne.
”Vi er i dag i den situation, at civilisationen er blevet farligere, naturen er blevet domineret i stykker. Det er stadigvæk en fortælling om balancen mellem civilisation og natur, men hvor den gamle mytologiske fortælling handlede om, at naturen var farligst og skulle overvindes, kan man i nutiden snarere tale om, at civilisationen er blevet farligst for naturen.”
”Man kan se en parallel til i dag, hvor der er blevet meget varmt i nogle dele af verden, der er tørke et år og oversvømmelse det næste. Mennesket og et godt liv er afhængige af, at jordkloden arter sig. Det gør den ikke i min fortælling, og det tyder på, at den heller ikke gør i virkeligheden.”
Ormetid – omvæltningernes tid
“Åh, det er ormetid, opløsningens tid, alting bryder sammen,” siger jættekvinden Skade i Ormehavet. Spørgsmålet er, om det også er ormetid i vores nutidige verden?
“Jeg tror, det er en af mange ormetider. De kommer i mennesketidens historier med jævne mellemrum,” forklarer Anne-Marie Vedsø Olesen, som uddyber, hvordan man kan bruge begrebet i nutiden.
”Ormetid er der, hvor historien ændres voldsomt og hurtigt. Hvor der skal ganske små skub til at ændre verdens gang, fordi uro og opløsning allerede hersker. Hvis noget er stabilt, hviler det tungt, og så skal der større kræfter til. I sådanne tider her kræver det ikke det ikke de store påvirkninger, for at en situation eskalerer; et tryk på den forkerte røde knap, og vi har den helt store omvæltning,” siger Anne-Marie Vedsø Olesen og understreger.
“Jeg fornemmer, at det er ormetid nu. Dem har vi imidlertid haft mange af i menneskehedens historie, og vi skal nok også klare det her. Husk på, den nordiske mytologis ragnarok-fortælling handler grundlæggende om fornyelse til en bedre verden på den anden side af katastrofen. Det er i sidste ende en optimistisk og positiv beretning.”
Komplicerede og forkvaklede familierelationer
Den vilde natur skaber kaotiske tilstande i Ormehavet, men også på det personlige plan er der kaoskræfter på spil. Især i de komplekse forhold mellem forældre og deres voksne børn hersker der alt andet end harmoni. Snehild går gennem ild, vand og Midgårdsormens gab for at se sin mor, men gensynet går ikke som planlagt.
”Jeg havde ikke lyst til, at gensynet mellem dem skulle være alt for feel good. For sådan er det ikke mellem forældre og deres voksne børn. Selvfølgelig er der kærlige følelser, men tingene er ikke lyserøde og ukomplicerede. Man bliver ofte gelejdet et sted hen af sine forældre, som ikke passer til en.”
I Ormehavet oplever Snehild, at hun har større kræfter end moren, og hendes mor bliver nærmest skræmt over hende. Også den mandhaftige høvdingedatter Berghild og kongens kloge rådgiver Brynjulf er fanget i net af familieproblemer.
Berghild, der for alvor træder i karakter i Ormehavet, er blevet mere end sin tørst efter blodhævn. Hun er ved at forme sig til en sej krigerkvinde, en modig leder, som folk vil følge. Bortset fra hendes mor, som stadig synes, Berghild har valgt den helt forkerte vej i livet.
Det mest komplekse eksempel på et forhold mellem forældre og voksne børn står Brynjulf for. Han er fortryllet af sin egen alfedatter og kan ikke modstå hende.
”Det er incest, men man kan ikke bebrejde Brynjulf for det, der sker. Alfedatteren Kima repræsenterer en drift, der er så stærk, at den ikke kan modstås,” siger Anne-Marie Vedsø Olesen. Hun er spændt på, hvordan folk reagerer på det specielle forhold, da hun godt ved, at hun bevæger sig ind på et ubehageligt område.
“Men det er for at vise de destruktive kræfter, der kan være i det ukontrollerede driftsliv, som Brynjulf bliver underlagt. Det kaotiske og stærke driftsliv kan ødelægge folk, hvis man ikke får styr på det. Man kan tabe alt. Brynjulf går fra at være kongens rådgiver og en vigtig del i spillet om magten til fuldstændig at krakelere. Her er ikke de ydre men de indre naturkræfter på spil.”
Læs mere om Vølvens vej-serien
Vølvens vej – Ormehavet
Noget er galt i Yggdrasils ni verdner. Slanger myldrer frem fra deres skjul, oversvømmelser, hedebølger og jordskælv hærger, og i havet pisker Midgårdsormen med halen. Mens stormvejr og skybrud tager til, må Snehild sejle over havet i et forsøg på at genfinde sin mor, som hun har hørt befinder sig i Vanaheim, de vilde naturkræfters ursted.
Samtidig vakler magtbalancen i menneskenes verden, og høvdingedatteren Berghild vokser i styrke. Kan hun udfordre sin tidligere elskede, kong Roald i Himlinge?
Ormehavet er fjerde bog i Anne-Marie Vedsø Olesens prisvindende serie, Vølvens vej, som er inspireret af nordisk mytologi og Danmarks jernalder. En stor fortælling om skæbne, ære og handlekraft.
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “En vildt brændende nordisk mytefortælling … Det nye bind i Anne-Marie Vedsø Olesens mægtige fembindsserie ”Vølvens vej” er fænomenalt” – KRISTELIGT DAGBLAD
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Blændende … sprudler af påhitsomhed” – JYLLANDS-POSTEN
⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Dramatisk og stærkt underholdende” – BERLINGSKE
“Som læser har jeg bare lyst til at klappe” – WEEKENDAVISEN
I Ulvegabet har Fenrisulven sprængt sin lænke og udrydder alt på sin vej. Vølven Snehild må drage til dværgenes underjordiske rige og få smedet en ny lænke. Her forelsker Snehild sig i den kraftfulde dværgekonge Fafner, men det viser sig at være en farlig kærlighed. I kongebyen Himlinge forsøger den nye hersker Roald at samle til kamp mod Fenris, men Snehilds ærkefjende, den magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid, er atter på spil.
Anne-Marie Vedsø Olesen lader i hver Vølvens vej-bog en af de mest betydningsfulde nordiske myter være omdrejningspunkt. I Ulvegabet er det myten om Fenrisulven.
⭐⭐⭐⭐⭐ – “Nervepirrende og medrivende” – KRISTELIGT DAGBLAD
“Anne-Marie Vedsø Olesen rammer plet” – INFORMATION
Misteltenen er anden bog i Vedsø Olesens serie, Vølvens vej, der er inspireret af nordisk mytologi. Første bog i serien hedder Snehild og udkom i 2021.
Efter at være blevet udsat for runemagi af sin ærkerival Ragnfrid, drager Snehild ud på endnu en rejse. Hun er dødssyg, men klamrer sig til sin hest på vejen mod det iskolde, stormfulde Niflheim, hvor dragen Nidhug regerer, og videre til Helheim, hvor en evig regn siler ned.
I Helheim opsøger Snehild dødsrigets herskerinde Hel for at opnå indsigt i den gådefulde runemagi.
En medrivende page-turner om stærke skæbner, jalousi og ære.
❤️❤️❤️❤️❤️ – “Man sluges ind i fortællingens kæmpegab” – POLITIKEN
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – FYENS STIFTSTIDENDE
“Velskrevet, velresearchet, original – fundamentalt spændende” – WEEKENDAVISEN
“En nordisk udgave af Game of Thrones” – TROLDSPEJLET
Snehild kommer til verden midt under en blodig krig. Hendes mor flygter gennem skovene og videre til Himlinge, hvor Snehild vokser op. Da byens magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid får mistanke om, at Snehild har evner, der overgår hendes egne, beslutter hun, at Snehild må skaffes af vejen.
Anne-Marie Vedsø Olesens nye serie Vølvens vej er inspireret af nordisk mytologi og udspiller sig i jernalderen i Danmark. En medrivende fortælling om stærke kvinder, blodhævn, skæbne og gudernes gunst fra en tid, hvor lidenskab og ære bestemte slagets gang.
Tørke, oversvømmelser og en Midgårdsorm, der pisker med halen. Alt er i opløsning i Vølvens vej – Ormehavet, hvor der for alvor er dømt ubalance mellem natur og civilisation. Anne-Marie Vedsø Olesen oplevede selv naturens kaos, da hun skrev fjerde bind i den populære serie.
INTERVIEW. Anne-Marie Vedsø Olesen har haft Den poetiske Edda tæt på sig i fire år nu. Den nordiske mytologi, som den fremstilles i de islandske kvad, er hendes grundstof, når hun skriver på sin anmelderroste bestsellerserie Vølvens vej, der nu er solgt i 80.000 eksemplarer, og hvor første bind har vundet DR’s Romanpris.
Med Vølvens vej – Ormehavet er hun nået til fjerde og næstsidste bind i serien, der har vølven Snehild i fokus. ”Vølvens vej er det vigtigste, jeg har præsteret i min forfatterkarriere. Ja, måske endda i det hele taget,” understreger Anne-Marie Vedsø Olesen.
Naturen er i oprør i Ormehavet. Vejret er forfærdeligt, der er jordskælv, hede, tørke, skybrud og oversvømmelser. Menneskene forstår ikke rigtigt, hvad der er ved at ske, men de fornemmer, at noget er helt galt. Det viser sig, at Midgårdsormen er på spil og er blevet så stor ude i havet, at dens hale er smuttet ind i floden Tryggvæld og er med til at skabe oversvømmelserne.
En tur i Midgårdsormens mægtige gab
Anne-Marie Vedsø Olesen har været en tur i Midgårdsormens mægtige gab, da hun skrev Vølvens vej – Ormehavet. Vølven Snehild kommer i nærkontakt med den monstrøse orm, da hun er på en farlig rejse over havet for at finde sin mor. For at kunne beskrive turen ned i gabet måtte Anne-Marie også lade sig opsluge mentalt.
”Jeg måtte ‘tage med’ og svømme med Snehild rundt i gabet, spiserøret og mavesækken for at kunne forestille mig, hvordan det var, og hvad man kom forbi på sin vej, som også er blevet slugt … en halvspist fisk på en spids tand, østers, tang, gopler.”
Jørmungand, Lindormen, Jordens stav, Vølsungernes driks bugtende ål, Vigens svigefulde skræk. Der findes et væld af beskrivelser af Midgårdsormen i Snorris Edda, og Anne-Marie Vedsø Olesen har møjsommeligt gennembladret det værk og fundet alle de steder, hvor ormen bliver nævnt. Her bliver den blandt andet kaldt ”hele verdens omsluttende fisk”.
Da Anne-Marie Vedsø Olesen fik en lille portugisisk tøjsardin i orange og gule farver, som hendes kæreste havde med hjem fra Portugal, blev den sat på skrivebordet som en maskot og nuttet repræsentant for Midgårdsormen. Anne-Marie Vedsø Olesen har nemlig altid en fysisk ting på skrivebordet, der afspejler det skriveprojekt, hun er i gang med.
Her ses Anne-Marie Vedsø Olesens fire maskotter for Vølvens Vej-serien. Snehild-maskotten er et stykke træ fra den park, der hører til Vallø Slot ved Køge, hvor Anne-Marie Vedsø Olesen bor; lokalområdet spiller en vigtig rolle i romanerne. Misteltenen-maskotten er en Idun med æblerne-statue, Ulvegabet-maskotten er en drage, da Anne-Marie Vedsø Olesen opfandt dragen Urdbál til Ulvegabet, og den kulørte fisk er Ormehavet-maskot.
Som kontrast til den nuttede maskot-fisk er Anne-Marie Vedsø Olesens Midgårdsorm i Ormehavet gigantisk, med et enormt gab, hugtænder, som kan spy gift og med dommedagskarisma.
”Man kan se Midgårdsormen som den ultimative, destruktive naturkraft, hinsides enhver menneskelig indflydelse,” forklarer Anne-Marie Vedsø Olesen om det mytologiske monster, der spiller en vigtig rolle i Ormehavet.
”Det vigtige var ikke så meget at beskrive, hvordan den så ud, der vigtige var, at man fik fornemmelsen af – allerede inden den dukker op – at noget stort, dystert og overvældende lurer.”
Hævngerrig natur
I hver bog i Vølvens vej-serien er en eller flere nordiske myter omdrejningspunkt, og i Ormehavet gælder det dels Midgårdsormen og dels naturguderne – de såkaldte vaner.
I Ormehavet må Snehild sejle over havet i et forsøg på at genfinde sin mor, som hun har hørt befinder sig i Vanaheim, de vilde naturkræfters ursted. Her hersker den utæmmede natur. Vildskoven er hensynsløs, havet er ukontrolleret med stormvejr og flodbølge.
Det er en risikobetonet færd at begive sig ud på havet for Snehild, og der er ikke meget idyllisk picnic over en tur i vildskoven. Træer går til angreb med deres kvælende rødder. Planter og blomster skærer i folk og løber efter dem. Naturen er hævngerrig på civilisationen og går med al sin kraft og plantesaft efter dem, der har forvildet sig ind i skoven.
”Når jeg som forfatter skal vise en ubalance i naturen, så kan jeg gøre abstrakte problemstillinger konkrete, farverige og eventyrlige med de voldsomheder, der sker i naturen i Ormehavet. Det er det, som er så skønt ved at skrive med magiske og fantastiske elementer,” forklarer Anne-Marie Vedsø Olesen.
Inspireret af oversvømmelser ved Køge
Anne-Marie Vedsø Olesen er som forfatter påvirket af den tid, hun lever i, og det, hun oplever, bliver tænkt ind i romanerne. Da Anne-Marie Vedsø Olesen oplevede oversvømmelser i området ved Køge Bugt og Tryggevælde Å, hvor hun bor på Vallø Slot, blev det inspiration til Ormehavet.
”Storm og skybrud fik havvandet til at stige og oversvømme kysterne. Det var massivt, og beredskabet kunne ikke følge med. Det spillede ind, da jeg skrev Ormehavet, hvor et af hovedtemaerne er forholdet mellem natur og civilisation.”
I Ormehavet er det den gamle grundfortælling om, at naturen er farlig og skal kontrolleres. Sat i perspektiv til nutiden står vi ifølge Anne-Marie Vedsø Olesen i den omvendte situation, hvor mennesket selv har skabt naturkatastroferne.
”Vi er i dag i den situation, at civilisationen er blevet farligere, naturen er blevet domineret i stykker. Det er stadigvæk en fortælling om balancen mellem civilisation og natur, men hvor den gamle mytologiske fortælling handlede om, at naturen var farligst og skulle overvindes, kan man i nutiden snarere tale om, at civilisationen er blevet farligst for naturen.”
”Man kan se en parallel til i dag, hvor der er blevet meget varmt i nogle dele af verden, der er tørke et år og oversvømmelse det næste. Mennesket og et godt liv er afhængige af, at jordkloden arter sig. Det gør den ikke i min fortælling, og det tyder på, at den heller ikke gør i virkeligheden.”
Ormetid – omvæltningernes tid
“Åh, det er ormetid, opløsningens tid, alting bryder sammen,” siger jættekvinden Skade i Ormehavet. Spørgsmålet er, om det også er ormetid i vores nutidige verden?
“Jeg tror, det er en af mange ormetider. De kommer i mennesketidens historier med jævne mellemrum,” forklarer Anne-Marie Vedsø Olesen, som uddyber, hvordan man kan bruge begrebet i nutiden.
”Ormetid er der, hvor historien ændres voldsomt og hurtigt. Hvor der skal ganske små skub til at ændre verdens gang, fordi uro og opløsning allerede hersker. Hvis noget er stabilt, hviler det tungt, og så skal der større kræfter til. I sådanne tider her kræver det ikke det ikke de store påvirkninger, for at en situation eskalerer; et tryk på den forkerte røde knap, og vi har den helt store omvæltning,” siger Anne-Marie Vedsø Olesen og understreger.
“Jeg fornemmer, at det er ormetid nu. Dem har vi imidlertid haft mange af i menneskehedens historie, og vi skal nok også klare det her. Husk på, den nordiske mytologis ragnarok-fortælling handler grundlæggende om fornyelse til en bedre verden på den anden side af katastrofen. Det er i sidste ende en optimistisk og positiv beretning.”
Komplicerede og forkvaklede familierelationer
Den vilde natur skaber kaotiske tilstande i Ormehavet, men også på det personlige plan er der kaoskræfter på spil. Især i de komplekse forhold mellem forældre og deres voksne børn hersker der alt andet end harmoni. Snehild går gennem ild, vand og Midgårdsormens gab for at se sin mor, men gensynet går ikke som planlagt.
”Jeg havde ikke lyst til, at gensynet mellem dem skulle være alt for feel good. For sådan er det ikke mellem forældre og deres voksne børn. Selvfølgelig er der kærlige følelser, men tingene er ikke lyserøde og ukomplicerede. Man bliver ofte gelejdet et sted hen af sine forældre, som ikke passer til en.”
I Ormehavet oplever Snehild, at hun har større kræfter end moren, og hendes mor bliver nærmest skræmt over hende. Også den mandhaftige høvdingedatter Berghild og kongens kloge rådgiver Brynjulf er fanget i net af familieproblemer.
Berghild, der for alvor træder i karakter i Ormehavet, er blevet mere end sin tørst efter blodhævn. Hun er ved at forme sig til en sej krigerkvinde, en modig leder, som folk vil følge. Bortset fra hendes mor, som stadig synes, Berghild har valgt den helt forkerte vej i livet.
Det mest komplekse eksempel på et forhold mellem forældre og voksne børn står Brynjulf for. Han er fortryllet af sin egen alfedatter og kan ikke modstå hende.
”Det er incest, men man kan ikke bebrejde Brynjulf for det, der sker. Alfedatteren Kima repræsenterer en drift, der er så stærk, at den ikke kan modstås,” siger Anne-Marie Vedsø Olesen. Hun er spændt på, hvordan folk reagerer på det specielle forhold, da hun godt ved, at hun bevæger sig ind på et ubehageligt område.
“Men det er for at vise de destruktive kræfter, der kan være i det ukontrollerede driftsliv, som Brynjulf bliver underlagt. Det kaotiske og stærke driftsliv kan ødelægge folk, hvis man ikke får styr på det. Man kan tabe alt. Brynjulf går fra at være kongens rådgiver og en vigtig del i spillet om magten til fuldstændig at krakelere. Her er ikke de ydre men de indre naturkræfter på spil.”
Læs mere om Vølvens vej-serien
Vølvens vej – Ormehavet
Noget er galt i Yggdrasils ni verdner. Slanger myldrer frem fra deres skjul, oversvømmelser, hedebølger og jordskælv hærger, og i havet pisker Midgårdsormen med halen. Mens stormvejr og skybrud tager til, må Snehild sejle over havet i et forsøg på at genfinde sin mor, som hun har hørt befinder sig i Vanaheim, de vilde naturkræfters ursted.
Samtidig vakler magtbalancen i menneskenes verden, og høvdingedatteren Berghild vokser i styrke. Kan hun udfordre sin tidligere elskede, kong Roald i Himlinge?
Ormehavet er fjerde bog i Anne-Marie Vedsø Olesens prisvindende serie, Vølvens vej, som er inspireret af nordisk mytologi og Danmarks jernalder. En stor fortælling om skæbne, ære og handlekraft.
Du kan købe Ormehavet online på fx Saxo.com eller i din lokale boghandel fra 13. september.
Vølvens vej – Ulvegabet
❤️❤️❤️❤️❤️❤️ – Politiken
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “En vildt brændende nordisk mytefortælling … Det nye bind i Anne-Marie Vedsø Olesens mægtige fembindsserie ”Vølvens vej” er fænomenalt” – KRISTELIGT DAGBLAD
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Blændende … sprudler af påhitsomhed” – JYLLANDS-POSTEN
⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Dramatisk og stærkt underholdende” – BERLINGSKE
“Som læser har jeg bare lyst til at klappe” – WEEKENDAVISEN
I Ulvegabet har Fenrisulven sprængt sin lænke og udrydder alt på sin vej. Vølven Snehild må drage til dværgenes underjordiske rige og få smedet en ny lænke. Her forelsker Snehild sig i den kraftfulde dværgekonge Fafner, men det viser sig at være en farlig kærlighed. I kongebyen Himlinge forsøger den nye hersker Roald at samle til kamp mod Fenris, men Snehilds ærkefjende, den magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid, er atter på spil.
Anne-Marie Vedsø Olesen lader i hver Vølvens vej-bog en af de mest betydningsfulde nordiske myter være omdrejningspunkt. I Ulvegabet er det myten om Fenrisulven.
Du kan købe Ulvegabet online hos fx Bog & Idé eller i din nærmeste boghandel.
Vølvens vej – Misteltenen
⭐⭐⭐⭐⭐ – “Et strålende eventyr-mytologisk drama” – JYLLANDS-POSTEN
⭐⭐⭐⭐⭐ – “Nervepirrende og medrivende” – KRISTELIGT DAGBLAD
“Anne-Marie Vedsø Olesen rammer plet” – INFORMATION
Misteltenen er anden bog i Vedsø Olesens serie, Vølvens vej, der er inspireret af nordisk mytologi. Første bog i serien hedder Snehild og udkom i 2021.
Efter at være blevet udsat for runemagi af sin ærkerival Ragnfrid, drager Snehild ud på endnu en rejse. Hun er dødssyg, men klamrer sig til sin hest på vejen mod det iskolde, stormfulde Niflheim, hvor dragen Nidhug regerer, og videre til Helheim, hvor en evig regn siler ned.
I Helheim opsøger Snehild dødsrigets herskerinde Hel for at opnå indsigt i den gådefulde runemagi.
En medrivende page-turner om stærke skæbner, jalousi og ære.
Du kan købe Vølvens vej – Misteltenen online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Vølvens vej – Snehild
VINDER AF DR ROMANPRISEN 2022
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – KRISTELIGT DAGBLAD
❤️❤️❤️❤️❤️ – “Man sluges ind i fortællingens kæmpegab” – POLITIKEN
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – FYENS STIFTSTIDENDE
“Velskrevet, velresearchet, original – fundamentalt spændende” – WEEKENDAVISEN
“En nordisk udgave af Game of Thrones” – TROLDSPEJLET
Snehild kommer til verden midt under en blodig krig. Hendes mor flygter gennem skovene og videre til Himlinge, hvor Snehild vokser op. Da byens magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid får mistanke om, at Snehild har evner, der overgår hendes egne, beslutter hun, at Snehild må skaffes af vejen.
Anne-Marie Vedsø Olesens nye serie Vølvens vej er inspireret af nordisk mytologi og udspiller sig i jernalderen i Danmark. En medrivende fortælling om stærke kvinder, blodhævn, skæbne og gudernes gunst fra en tid, hvor lidenskab og ære bestemte slagets gang.
Køb Vølvens vej online, fx hos Bog&Ide, eller find den i din foretrukne boghandler.
Andre læste også: